Alf Henriques

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Alf Henriques (16. december 1906 i København27. juli 1976) var en dansk litterat.

Alf Henriques var søn af hovedkasserer Rolf Henriques (1862-1947) og hustru Ella født Sidenius. Han blev student fra Efterslægtselskabets Skole 1925, blev cand.mag. 1931 og modtog Filosofisk-historisk Samfunds højeste pris 1931 og 1933.

Han var lærer ved Østre Borgerdydskole fra 1933, lektor i dansk ved universitetet i Uppsala 1934-42; dr.phil. (Københavns Universitet) 1941, adjunkt ved Aurehøj Statsgymnasium 1942, lektor 1950, udenfor nr. 1955, var dramatisk konsulent ved Det kgl. Teater fra 1955; tillige forstander for teatrets dramatiske elevskole fra 1956; rejselektor for Foreningen Norden og universitetslektor ved Göteborg Högskola. Som halvt jøde måtte han flygte til Sverige, hvor han opholdt sig 1943-45. Han var københavnsk teatermedarbejder ved Jyllands-Posten 1946-55; korrespondent til Shakespeare Survey fra 1947; formand for Dansklærerforeningen 1948-54; censor i dansk ved skoleembedseksamen ved København og Aarhus universiteter fra 1948; censor ved Handelshøjskolen i København fra 1956. Æresdoktor ved Uppsala Universitet 1966 og Ridder af Dannebrog.

Han blev gift 1. gang med Inga H., f. Poulsen, f. 4. december, død 1941; 2. gang (1945) med lektor, cand.mag. Gudrun H., f. Henriques, f. 18. februar.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Det danske Skæbnedrama (1936)
  • Johannes V. Jensen (1938)
  • Shakespeare og Danmark indtil 1840 (disputats, 1941)
  • Svensk Litteratur 1900-1940 (1942)
  • Modern dansk dramatik (Stockholm, 1942)
  • Kaj Munk (1944)
  • Litteraturforstaaelse (1948)

Kilder[redigér | redigér wikikode]