Alfred Delp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Alfred Delp (15. september 19072. februar 1945) var en tysk jesuit, som blev henrettet på grund af sin modstand mod nazismen.

Arrestation og retssag[redigér | redigér wikikode]

Alfred Delp blev arresteret den 28. juli 1944 i München mistænkt for det mislykkede 20. juli-attentat mod Adolf Hitler. Sammen med Helmuth von Moltke og Franz Sperr blev han dømt til døden for høj- og landsforræderi ved Volksgerichtshof (folkedomstolen) af Roland Freisler. Domstolen frafaldt senere beskyldningerne om, at han skulle have været med i 20. juli-attentatet. Men hans engagement i modstandsgruppen Kreisau-kredsen, hans arbejde som jesuitpræst og hans kristelig-sociale livsyn var nok til, at han blev offer for det nazistiske "retssystem".[1]

Henrettelse[redigér | redigér wikikode]

Under sit fængselsophold tilbød Gestapo ham løsladelse, hvis han meldte sig ud af jesuiterordenen. Han afslog. Delp var som alle mistænkte i 20. juli-attentatet i håndjern dag og nat. Fanger blev henrettet iført deres håndjern.[2] Den 2. februar 1945 blev Delp henrettet i Plötzensee, dagen før døde Roland Freisler under et luftangreb. Der blev udstedt ordre fra Heinrich Himmler om, at alle, der var blevet henrettet i forbindelse med 20. juli-attentatet, skulle kremeres, og deres aske skulle spredes forskellige steder. Alfred Delps aske blev spredt nær Berlin. Stedet er aldrig lokaliseret.[3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Benedicta Maria Kempner, Priester vor Hitlers Tribunalen,Alfred Delp,Bertelsmann,1996, side 71
  2. ^ Benedicta Maria Kempner, Priester vor Hitlers Tribunalen, Alfred Delp,Bertelsmann,1996, side 72
  3. ^ Afred Delp, Kämpfer, Beter, Zeuge, Herder Freiburg, 1962, side 120

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]