Alfred North Whitehead

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig filosofi
Det 20. Århundrede
Navn Alfred North Whitehead
Født (1861-02-15)15 februar 1861
Død 30 december 1947(1947-12-30) (alder 86)
Skole/tradition Procesmetafysik
Procesteologi
Fagområde Metafysik, matematik
Påvirket af Aristoteles,[1] Henri Bergson,[2] Francis Herbert Bradley[3] John Dewey,[2] David Hume,[1] William James,[2] Immanuel Kant,[4] Gottfried Wilhelm Leibniz,[5] John Locke,[4] Isaac Newton,[5] Plato,[1] George Santayana[5]
Har påvirket Wilfred Eade Agar,[6] David Bohm,[6] C. D. Broad,[7] Milič Čapek,[6] Susanne Langer,[8] Ervin László,[9] Maurice Merleau-Ponty,[7] F. S. C. Northrop,[8] Talcott Parsons,[10] Ilya Prigogine,[7] W. V. O. Quine,[11] Bertrand Russell,[5] B. F. Skinner,[12] Wolfgang Smith,[13] John Lighton Synge,[6] Jules Vuillemin,[7] Conrad Hal Waddington,[6] Michel Weber,[14] Sewall Wright[15]

Alfred North Whitehead (15. februar 186130. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13). Han er mest kendt som grundlæggeren af den moderne procesfilosofi,[16] som i dag bruges i en vigte af discipliner, bl.a. økologi, teologi, pædagogik, fysik. biologi, økonomi og psykologi.

I starten af sin karriere skrev Whitehead hovedsageligt om matematik, logik og fysik. Han vigtigste arbejde fra denne periode er trebindsværket Principia Mathematica (1910–13), som han skrev i samarbejde med sin tidligere elev Bertrand Russell.

Principia Mathematica anses for at være et af det tyvende århundredes vigtigste værker indenfor mathematisk logik, og er nummer 23 på Modern Librarys liste over de 100 vigtigste engelsksprogede fagbøger fra den tyvende århundrede.[17]

I slutningen af 1910'erne skiftede Whiteheads interesse fra matematik til videnskabsteori, og senere til metafysik. Han udarbejdede et omfattende metafysisk system, der bryder radikalt med det meste af den vestlige filosofi. Whitehead argumenterede for at virkeligheden består af begivenheder, og ikke af materielle genstande, og at processer bedst kan defineres af deres relationer til andre processer, og hermed afviser han den teori at virkeligheden dybest set består af materiestykker, atomer, der findes uafhængigt af hinanden.[18] Whiteheads filosofiske tekster, især Process and Reality, anses idag for at have grundlagt procesfilosofi. Fordi Whitehead vil se verden som et væv af interrelaterede processer, som mennesket er en del af, har alle vores handlinger og valg konsekvenser for verden omkring os.[18] Derfor anvendes Whiteheads filosofi i økologisk etik, bl.a. af John B. Cobb, Jr.[19]

Liv[redigér | redigér wikikode]

Whewell's Court north, Trinity College, Cambridge. Whitehead var 30 år på Trinity, fem som studerende og resten som senior lecturer.

Alfred North Whitehead blev født i Ramsgate, Kent, England, i 1861.[20] Hans far, Alfred Whitehead, var præst og ledede en skole, Chatham House Academy, en succesfuld drengeskole der blev etableret af Thomas Whitehead, Alfred Norths farfar.[21] Whitehead huskede dem begge som meget succesfulde lærere, men mente at bedstefaren var den mest talentfulde.[21] Whitehead's mor var Maria Sarah Whitehead, fødenavn Buckmaster. Whitehead havde tilsyneladende ikke et tæt forhold til sin mor, da han aldrig nævnte hende i sine værker, og der er referencer der tyder på at Whiteheads kone Evelyn ikke brød sig om hende.[22]

Whitehead gik i skole på Sherborne School, Dorset, der ansås for en af de bedste public schools i landet.[23] Hans tidlige barndom var tilsyneladende overbeskyttet.[24], men i skolen var han god til sport og matematik.[25] og han var leder i sin skoleklasse.[26]

I 1880 kom Whitehead på Trinity College i Cambridge, hvor han studerede matematik.[27] Hans akademiske rådgiver var Edward John Routh.[28] Han fik sin BA i 1884 som fjerdebedste i sin årgang.[29]

Han blev valgt som fellow i Trinity i 1884, og her underviste og skrev om matematik og fysik indtil 1910. I 1890erne skrev han Treatise on Universal Algebra (1898), og i 1900erne samarbejdede han med sin tidligere elev Bertrand Russell om den første udgave af Principia Mathematica.[30] Han var også med i diskussionsklubben Apostlene på Cambridge.[31]

1890 giftede Whitehead sig med Evelyn Wade, hun var irsk og havde vokset op i Frankrig; de fik en datter, Jessie Whitehead, og to sønner, Thomas North Whitehead og Eric Whitehead.[26] Eric Whitehead døde i første verdenskrig som 19årig, hvor han var med i Royal Flying Corps.[32]

Russell var studerende hos Whitehead og gennem længere tid også samarbejdspartner og ven. I 1910 sagde Whitehead sin stilling op, og flyttede til London uden at have nogen anden stilling.[33] Efter et års arbejdsløshed tog Whitehead en stilling som forelæser i anvendt matematik og mekanik på University College London.[34]

I 1914 tog Whitehead en stilling som professor i anvendt matematik på det nyoprettede Imperial College London, hvor hans gamle ven Andrew Forsyth for nylig var blevet ansat.[35]

I 1918 accepterede Whitehead en række højtrangerende administrative stillinger i University of London, som Imperial College London var en del af på den tid. 1918 valgtes han som dekan på Faculty of Science at the University of London for en fireårsperiode, i 1919 blev han medlem af University of Londons senat, og i 1920 formand for senatets Academic (leadership) Council, en post han beholdt til han tog til USA i 1924.[35] Whitehead brugte sin nye indflydelse til at få oprettet et nyt institut for videnskabshistorie, hjalp med til at etablere et videnskabelig bachelor, og gjorde skolen mere tilgængelig for fattige elever.[36]

Mod slutningen af sin tid i England vendte Whiteheads interesse sig mod filosofi. Til trods for at han ikke havde nogen egentlig filosofisk uddannelse, blev hans filosofiske værker hurtigt velansete. Efter at han udgav The Concept of Nature i 1920, blev han præsident for Aristotelian Society 1922 til 1923.[37]

I 1924 tilbød Henry Osborn Taylor den nu 63 år gamle Whitehead en stilling på Harvard University som professor i filosofi.[38]

I sin tid på Harvard, udarbejdede Whitehead sine vigtigste bidrag til filosofien. I 1925 skrev han Science and the Modern World, som omgående blev anset for at være et alternativ til den cartesianske dualisme. [39] Få år senere udgav han sit hovedværk, den banebrydende Process and Reality, som er blevet sammenlignet (både i vigtighed og i sværhedsgrad) med Kants Kritik af den rene fornuft.[19]

Whitehead og hans kone forblev resten af deres liv i USA. Alfred North trak sig tilbage fra Harvard i 1937, og blev i Cambridge, Massachusetts til sin død, 30 december 1947.[40]

Victow Lowes tobinds-biografi om Whitehead [41]er den mest definitive kilde til viden om hans liv. Meget af hans liv er dog stadig ukendt, fordi Whitehead ikke efterlod sig nogen papirer. Whitehead havde en nærmest fanatisk tro på retten til privatliv, og skrev meget få personlige breve.[42] Han bad sin familie om at destruere alle sine papirer efter sin død, hvilket blev udført.[42]

Matematik og logik[redigér | redigér wikikode]

Whitehead skrev en række artikler om matematik samt tre større bøger: A Treatise on Universal Algebra (1898), Principia Mathematica (i samarbejde med Bertrand Russell, udgivet i tre bind fra 1910 til 1913), og An Introduction to Mathematics (1911). De første to bøger var skrevet til matematikere, men den senere var tiltænkt et større publikum, i det den dækkede matematikkens historie og dens filosofiske grundlag.[43] Principia Mathematica anset for at være et af de vigtigste værker indenfor matematisk logik fra det 20. årh.

Oven i hans arv som medforfatter til Principia Mathematica anses Whiteheads teori om "extensive abstraction" som grundlæggende for ontologien og for computervidenskab. Den kendes også som mereotopology og beskriver rumlige relationer mellem helheder, dele, dele af dele og grænserne mellem delene.[44]

A Treatise on Universal Algebra[redigér | redigér wikikode]

I A Treatise on Universal Algebra (1898) havde termen universel algebra samme mening som nu, nemlig studiet af algebraiske strukturer, og ikke af eksempler på ["modeller af"] algebraiske strukturer.[45] Ifølge Whitehead skabtes feltet af William Rowan Hamilton og Augustus De Morgan, og James Joseph Sylvester definerede termen.[45][46]

På Whiteheads tid var man bevidst om at strukturer som Lie algebra og hyperbolske kvaternioner gjorde det nødvendigt at udvide algebraiske strukturer ud over den associative multiplikative klasse. I A Treatise on Universal Algebra undersøgte Whitehad Hermann Grassmanns teori om rummets udstrækning ("Ausdehnungslehre"), Booles logiske algebra, og Hamiltons kvaternioner.

Principia Mathematica[redigér | redigér wikikode]

Forsiden af den forkortede udgave af Principia Mathematica

Principia Mathematica (1910–1913) er Whiteheads mest berømte matematiske værk. Dets formål var at beskrive er set af aksiomer og slutningsregel i symbolsk logik, hvorfra alle matematiske sandheder i princippet kunne bevises. Whitehead og Russell arbejdede på et så fundamentalt niveau af matematik og logik, at det først var på side 89 i bind II, at de nåede frem til at bevise at 1+1=2. Det matematisk bevis ledsagedes af de humoristisk kommentar "Udsagnet er til tider praktisk."[47]

Whitehead og Russel troede først at det ville tage den et år at skrive Principia Mathematica; det endte med at tage dem ti år.[48] For at gøre det endnu værre, var værket blevet så langt da det skulle udgives (mere end 2000 sider) og dets publikum var så smalt (professionelle matematikere) at den blev udgivet med et tab på 600 pund, hvoraf de 300 blev betalt af Cambridge University Press, 200 af Royal Society of London, 50 hver af Whitehead og Russell selv.[48] Til trods for dette tab er der næppe noget akademisk bibliotek i dag der ikke har en udgave af Principia Mathematica.[49]

Principia Mathematicas virkingshistorie er blandet. Det er generelt accepteret at Gödels ufuldstændighedssætning 1931 definitivt viste, at for et hvilket som helst set af aksiomer og slutningsregler, ville der altid være nogen sandheder tilbage som ikke kunne udlæses af dem, og dermed er målsætningen i Principia Mathematica uopnåelig.[50] Men Kurt Gödel ville ikke have kommet frem til denne konklusion uden Whiteheads og Russells bog. På den måde kan arven fra Principia Mathematica siges at være dens nøglerolle i beviset af det umulige i at opfylde dens målsætning.[51] Udover dette populariserede bogen moderne matematisk logik, og skabte vigtige forbindelser mellem logik, erkendelsesteori og metafysik. [52]

An Introduction to Mathematics[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til hans to foregående bøger om matematik henvendte An Introduction to Mathematics (1911) sig ikke kun udelukkende til professionelle matematikere, men har tiltænkt et større publikum. Bogen handlede om matematikkens natur, dens enhed og interne struktur, og hvordan den kunne anvendes på naturen. [43]

Syn på uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Whitehead var meget optaget af uddannelse på alle uddannelsestrin. Han udgav mange skrifter og emnet, og blev 1921 udnævnt af Premierminister (Storbritannien) David Lloyd George til en 20-persons komite der skulle undersøge Storbritanniens uddannelsessystem og komme med forslag til reformer.[53]

Whiteheads mest komplette bog om uddannelse er The Aims of Education and Other Essays fra 1929, der var et opsamlingsværk og inkluderede artikler og foredrag fra mellem 1912 og 1927. Essayet der gav bogen sin titel var et foredrag fra 1916 da Whitehead var formand for Londonafdelingen af Mathematical Association. I bogen advarede Whitehead mod undervisning i "døde ideer" - ideer der er løsrevne klumper af information, uden nogen anvendelse i det virkelige liv eller kulturen.[54]

I stedet for undervisning af små dele af et stort antal fag, foreslog Whitehead at man i stedet underviste i et relativt lavt antal vigtige begreber, som eleven kunne forbinde organisk med mange forskellige vidensområder, og finde deres brug i det daglige liv.[55] For at opnå dette mente Whitehead det var nødvendigt at man minimerede vigtigheden af standardiserede eksamener.

Whitehead argumenterede for at pensum skulle vælges for en specifik gruppe elever af deres lærere, fordi alternativet ville være stagnation, der kun blev afbrudt af lejlighedsvise overgange fra en gruppe døde ideer til en anden. Han fremhævede også vigtigheden af fantasi og fri udvikling af ideer.

Filosofi og metatysik[redigér | redigér wikikode]

Richard Rummells 1906 billede af Harvard University, set fra sydøst.[56] Whitehead underviste på Harvard 1924 til 1937.

Whitehead startede ikke sin karriere som filosof. [20] Han havde ingen formel uddannelse i filosofi. Han udviste tidligt i sit liv en stor interesse og respekt for filosofi og metafysik, but det er klart at han anså sig selv for at være en amatør. Metafysik ansås for at være tidsspilde da Whitehead i 1920erne begyndte at skrive om det. De empiriske naturvidenskabers succes havde ledt til dominans af antimetafysisk empirisme og positivisme. Whitehead var af en anden mening. I noter taget i en forelæsning Whitehead holdt i 1927 er han citeret for: "Every scientific man in order to preserve his reputation has to say he dislikes metaphysics. What he means is he dislikes having his metaphysics criticized."[57] Whiteheads mener at forskere og filosoffer konstant har metafysiske antagelser om hvordan universet fungerer, men sådanne forudsætninger bemærkes ikke, netop fordi de ikke undersøges og kritiseres. Når Whitehead argumenterer for at "philosophers can never hope finally to formulate these metaphysical first principles,"[58] mener han samtidigt at man fortvarende skal gentænke sine mest grundlæggende antagelser om hvordan universet virker hvis filosofien og videnskaben skal gøre noget virkeligt fremskridt, og det selv hvis dette fremskrift altid vil være asymptotisk. Derfor anså Whitehead metafysiske undersøgelser som essentielt både for god videnskab og for god filosofi.[59]

Måske den vigtigste forkerte metafysiske antagelser er, ifølge Whitehead, Descartes ide at universet grundlæggende set består af bidder af materie der kan eksistere fuldkomment uafhængigt af hinanden, hvilket han afviste til fordel for en proces- eller begivenhedsbaseret ontologi. hvori begivenhederne er det primære og er fundamentalt forbundet med hinanden og afhængige af hinanden.[60] Han argumenterede også for at virkelighedens mest grundlæggende elementer kan ses som noget erfaringsmæssigt, og at alting består af dets erfaring. Han brugte begrebet "erfaring" meget bredt, således at selv ikke-levende processer såsom elektroners sammenstød siges at manifestere nogen grad af erfaring. Hermed gik han imod Descartes' dualisme, og afviste opdelingen af verden i bevidsthed og materie.[61] Whitehead kaldte selv sit filosofiske system for "philosophy of organism", men det blev kendt under titlen procesfilosofi."[61]

Whiteheads filosofi var meget original, og vakte hurtigt interesse i filosofiske kredse. Efter at han udgav The Concept of Nature i 1920, var han i formand for Aristotelian Society from 1922 to 1923, og Henri Bergson er citeret for at have sagt at Whitehead var den bedste filosof der skrev på engelsk.[62]. På grund af den fik han som 63årig en invitation til at blive professor i filosofi på Harvard.[38]

Eckhart Hall at the University of Chicago. Beginning with the arrival of Henry Nelson Wieman in 1927, Chicago's Divinity School become closely associated with Whitehead's thought for about thirty years.[63]

Whiteheads filosofi var dog hverken alment accepteret eller bare forstået. Hans filosofiske værker anses normalt for at være blandt de sværeste at forstå inden for hele den vestlige filosofi.[19] Selv professionelle filosoffer havde vanskeligt ved at forstå Whiteheads bøger. Dette blev illustreret da Whitehead holdt sine Gifford lectures 1927-28 - hvor han efterfulgte Arthur Eddington - og som Whitehead senere udgav under titlen Process and Reality. Eddigton havde haft 600 tilhørere under hele forelæsningsrækken. Til Whiteheads første forelæsning kom det samme publikum, men da det var komplet uforståeligt, ikke bare for almindelige mennesker, men også for eliten. Publikummet faldt derefter til en håndfuld. En tilhører bemærkede, at hvis han ikke havde kendte Whitehead godt, ville han tro at forelæseren var en svindler der opfandt det hele efterhånden.[64]

Derfor er det ikke en urimelig antagelse at meget af respekten der var omkring Whitehead til dels skyldtes deres manglende evne til at forstå hans filosofi. Shailer Mathews, teolog fra University of Chicago Divinity School, bemærkede om Whiteheads bog fra 1926 Religion in the Making: "It is infuriating, and I must say embarrassing as well, to read page after page of relatively familiar words without understanding a single sentence."[65] Process and Reality er blevet kaldt "arguably the most impressive single metaphysical text of the twentieth century,"[66]

Mathews' frustration kølnede dog ikke hans interesse. Mange filosoffer og teologer i Chicago opfattede det vigtige i Whiteheads projekt, uden at de helt forstod alle detaljer. I 1927 inviterede de en af de eneste Whiteheadeksperter i USA – Henry Nelson Wieman - til Chicago for at forelæse om Whitehead. Wiemans forelæsning var så god at han blev ansat og underviste i Chicago i tyve år, og i mindst 30 år frem i tiden var Chicago's Divinity School er center for aktivitet omkring Whiteheads filosofi.[63]

Kort efter at Process and Reality udkom i 1929, skrev Wieman en berømt anmeldelse:

"Not many people will read Whitehead's recent book in this generation; not many will read it in any generation. But its influence will radiate through concentric circles of popularization until the common man will think and work in the light of it, not knowing whence the light came. After a few decades of discussion and analysis one will be able to understand it more readily than can now be done."[67]

Whiteheads opfattelse af virkeligheden[redigér | redigér wikikode]

Whitehead mente at det videnskabelige begreb om materien var vildledende som beskrivelse af tingenes inderste natur. I sin bog fra 1925 Science and the Modern World skrev han at

"There persists ... [a] fixed scientific cosmology which presupposes the ultimate fact of an irreducible brute matter, or material, spread through space in a flux of configurations. In itself such a material is senseless, valueless, purposeless. It just does what it does do, following a fixed routine imposed by external relations which do not spring from the nature of its being. It is this assumption that I call 'scientific materialism.' Also it is an assumption which I shall challenge as being entirely unsuited to the scientific situation at which we have now arrived."[60]

Ifølge Whitehead er der en række problemer med dette begreb om irreducerbar rå materie. For det første skjuler og minimerer det forandringens vigtighed. Fordi den videnskabelige materialisme tænker på en hvilken som helst materiel sten (f.eks. en sten eller en person) som dybest set den "samme" ting gennem tid, hvor alle forandringer der sker med den er sekundære ift. dens natur skjules det faktum at intet overhovedet forbliver det samme. For Whitehead er forandring fundamental og uundgåelig; han understreger at "all things flow."[68]

Det er altså Whiteheads opfattelse at begreber som "kvalitet, "materie" og "form" er problematiske. Disse "klassiske" begreber kan ikke redegøre tilfredsstillende for forandring, og overser verdens mest grundlæggende elementers aktive og erfaringsmæssige natur. De er brugbare abstraktioner, men de er ikke verdens basale byggeklodser.[69] Eksempelvis skal det, der normalt opfattes som en enkelt person, rent filosofisk beskrives som et kontinuum af overlappende begivenheder.[70] Folk ændrer sig hele tiden, om ikke andet fordi de er et sekund ældre og har haft noget mere erfaring. Disse okkasioner af erfaring er logisk distinkte, men er sammenhængende forbundet i det, Whitehead kalder et samfund ("society") af begivenheder.[71] Ved at antage af vedvarende genstande er de mest virkelige og fundamentale ting i universet har materialiser forvekslet det abstrakte og det konkrete, hvilket Whitehead kalder ""fallacy of misplaced concreteness").[61][72]

En ting eller en person ses ofte som havende en "definerende essens" eller en "kerne" der ikke ændres, og som udgør hvad tingen eller personen er "i virkeligheden". Ifølge denne opfattelse er ting og personer grundlæggende set den samme gennem tid, og enhver forandring er blot kvalitativ eller sekundår i forhold til kerneidentiteden. (F.eks. "Mortens hår er blevet gråt nu han er blevet ældre, men han er stadig den samme.") I Whiteheads kosmologi er de eneste grundlæggende eksisterende ting "okkasioner af erfaring", der overlapper hinanden i tid og rum, og som tilsammen udgør den vedvarende person eller ting. På den anden sideer det som den normale tænkning anser for en tings essens hhv. en persons identitet/kerne en abstrakt generalisering af det, der anses for at være personens/tingens mest vigtige eller slående træk over tid. Identiteter definerer ikke personer; personer definerer identiteter. Alt forandres fra øjeblik til øjeblik, og at mene at noget har en "vedvarende essens" skjuler det at "alt flyder; trods det er det tit praktisk at tale på den måde

Whitehead mente at sprogets begrænsninger var en af hovedårsagerne til den materialistiske tænkemåde, og indrømmede at det måske vil vise sig svært nogensinde at komme helt fri af den slags ideer i daglig tale.[73] Trods alt kan det ikke lade sig gøre at give et egenavn til ethvert øjeblik i en persons liv, og det er nemt og praktisk at tænke på personer og ting som noget der bliver ved med at være det samme, og undlade konstant at huske at enhver ting er en anderledes ting, end den ting den var for et øjeblik siden. Men hverdagslivets og sprogets begrænsninger skal ikke forhindre folk i at indse at "materielle sunstanser" eller "essenser" er en praktisk genereliserende beskrivelse af et kontinuum af adskilte, konkrete processer. Ingen benægter at en ti-årig person er blevet meget anderledes når han fylder tredive, og på mange måder er en helt anden person; Whitehead pointerer at det ikke er filosofisk eller ontologisk korrekt at tro at en person er den samme fra et øjeblik til det næste.

John Locke var en af Whiteheadss hovedinspirationer. I forordet til Process and Reality skrev han: "The writer who most fully anticipated the main positions of the philosophy of organism is John Locke in his Essay."[4]

Et andet problem med materialismen er at den skjuler vigtigheden af relationer. Ifølge materialismen er alle objekter distinkte og adskilte fra alle andre objekter. Ethvert objelt er simpelthen en død klump stof, der kun er eksternt relateret til andre ting. Ideen om materien som primær for folk til at tænke på objekter som om de grundlæggende set er adskilte i tid og rum, og ikke nødvendigvis er relaterede til noget. Men Whitehead mener at relationer er grundlæggende, måske endog endnu mere vigtige end relataerne selv. [74] En studerende der tog noter i et af Winterheads efterårsforelæsninger i 1924 skrev at

"Reality applies to connections, and only relatively to the things connected. (A) is real for (B), and (B) is real for (A), but [they are] not absolutely real independent of each other."[75]

Whitehead mener faktisk at en hvilket som helst entitet på en måde hverken er mere eller mindre end summen af dens relationer med andre entiteter - entitetens syntese af og reaktion på verden omkring den.[76] En virkelig ting er bare det, der tvinger resten af universet til at tilpasse sig den; dvs. hvis en ting rent teoretisk slet intet betød for nogen som helst anden identitet (dvs den ikke var relateret til nogen anden entitete), så kunne den ikke eksistere.[77] Relationer er ikke dekundære til hvad en ting er, de er hvad tingen er.

Whitehead mener dog ikke at en entitet "kun" er summen af dens relationer; den er også en vurdering af dem og en reaktion på dem.[78] Whitehead mener at kreativitet er virkelighedes ultimative princip, og at enhver ting, om den så er et menneske, et træ eller en elektron har en vis grad af nyhed i hvordan den reagerer på andre entiteter, og at den ikke er fuldt determineret af kausalitet eller af mekaniske love. [79] Langt de fleste entiteter besidder dog ingen bevidsthed.[80] Som et menneskes handlinger ikke altid kan forudses, således kan man heller ikke forudse hvilken retning et træs rødder vil gro, eller hvordan en elektron vil bevæge sig, eller om det vil regne i morgen. Ydermere, umuligheden i at forudsige f.eks. en elektrons bevægelser skyldes ikke utilstrækkelig viden eller teknologi; det er i stedet alle entiteters grundlæggende kreativitet eller frihed der betyder at der altid vil findes uforudsigelige fænomener.[81]

Den anden konsekvens af kreativiteten/friheden som absolut princip er, at enhver entitet er hæmmet af eksistensens sociale struktur (dvs. af dens relationer). Anhver aktuel entitet må tilpasse sig til omverdenens betingelser.[77] Friheden er altid begrænset. Men en entitets unikhed og individualitet skyldes dens egen selvbestemmelse mht. hvor meget den vil tage hensyn til verden, indenfor dens begrænsninger.[82]

Dvs. Whitehead afviser ideen om adskilte og uforanderlige bidder af stof som virkelighedens mest grundlæggende byggeklodser, til fordel for ideen om virkeligheden som interrelaterede processuelle begivenheder. Han opfatter virkeligheden som sammensat af dynamiske processer af vorden i stedet for som en statisk væren, idet han understreger at alle fysiske ting forandrer sig og udvikler sig, og at uforanderlige "essenser" så som stof kun er abstraktioner.[61]

Perceptionsteori[redigér | redigér wikikode]

Da Whiteheads metafysik beskrev et univers hvori alle entiteter har subjektiv erfaring, havde han brug for en ny måde at beskrive perception på, der ikke var begrænset til levende selvbevidste væsener. Hertil dannede han termen prehension der stammer fra latin "prehension", hvilket betyder "at tage".[83] Termen dækker en form for perception der kan være bevidst eller ubevidst, og som både dækker mennesker og elektroner. Et andet formål med termen er at afklare Whiteheads afvisning af teorien om repræsentativ perception, ifølge hvilken bevidstheden kun har private ideer om andre identiteter.[83] For Whitehead betød termen "prehension" at perceptoren faktisk indoptager askepter af den perciperede ting i sig.[83] Således konstitueres entiteter af deres perceptioner og relationer, og er ikke uafhængige af dem. Endvidere skelner Whitehead mellem to modus af perceptionen, causal efficacy (eller "physical prehension") ogpresentational immediacy (eller "conceptual prehension").[80]

Whitehead beskriver "causal efficacy" som "the experience dominating the primitive living organisms, which have a sense for the fate from which they have emerged, and the fate towards which they go."[84] Mao. er følelsen af kausale relationer mellem entiteter en følelse af at blive påvirket af omgivelserne, uden at dette medieres af sanserne. "Presentational immediacy" er, på den anden side, det som normalt kaldes ren sanselig perception, uformidlet af nogen kausal eller symbolsk fortolkning. Dvs, det er rent fænomen, der kan være vildledende eller ej (eks. at man tager fejl af et spejbillede og "den virkelige genstand").[85]

I højere organismer, så som mennesker, kombineres disse to perceptionsmåder til hvad Whitehead kalder "symbolic reference", som forbinder fænomen med kausalitet i en proces der foregår så automatisk at både dyr og mennesker har vanskeligt ved ikke at gennemgå den. Whitehead illustrerer dette med en persons møde med en stol. Et normalt menneske ser en farvet form, og slutter omgående at det er en stol. Men en kunstner, antager Whitehead, "might not have jumped to the notion of a chair", men ville måske i stedet "might have stopped at the mere contemplation of a beautiful color and a beautiful shape."[86] Det er ikke den normale menneskelige reaktion; de fleste placerer pr. vane og instinkt genstande i kategorier, uden overhovedet at tænke over det. Whitehead pointerer at en hund "would have acted immediately on the hypothesis of a chair and would have jumped onto it by way of using it as such."[87] Således er "symbolic reference" en sammensmeltning af ren sanseperception og kausale forbindelser, og det er det kausale forhold der dominerer den mere grundlæggende mentalitet (som eksemplet med hunden viser), mens set er sanseperceptionen der indikerer en mentalitet af et højere niveau (som eksemplet med kunstneren viser.)[88]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 39.
  2. ^ a b c Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), xii.
  3. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), xiii.
  4. ^ a b c Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), xi.
  5. ^ a b c d Michel Weber and Will Desmond, eds., Handbook of Whiteheadian Process Thought, Volume 1 (Frankfurt: Ontos Verlag, 2008), 17.
  6. ^ a b c d e John B. Cobb, Jr., and David Ray Griffin, Process Theology: An Introductory Exposition (Philadelphia: Westminster Press, 1976), 174.
  7. ^ a b c d Michel Weber and Will Desmond, eds., Handbook of Whiteheadian Process Thought, Volume 1 (Frankfurt: Ontos Verlag, 2008), 26.
  8. ^ a b John B. Cobb, Jr., and David Ray Griffin, Process Theology: An Introductory Exposition (Philadelphia: Westminster Press, 1976), 164-165.
  9. ^ John B. Cobb, Jr., and David Ray Griffin, Process Theology: An Introductory Exposition (Philadelphia: Westminster Press, 1976), 175.
  10. ^ Thomas J. Fararo, "On the Foundations of the Theory of Action in Whitehead and Parsons", in Explorations in General Theory in Social Science, ed. Jan J. Loubser et al. (New York: The Free Press, 1976), chapter 5.
  11. ^ Michel Weber and Will Desmond, eds., Handbook of Whiteheadian Process Thought, Volume 1 (Frankfurt: Ontos Verlag, 2008), 25.
  12. ^ "Alfred North Whitehead Biography", European Graduate School, accessed December 12, 2013, http://www.egs.edu/library/alfred-north-whitehead/biography/.
  13. ^ Wolfgang Smith, Cosmos and Transcendence: Breaking Through the Barrier of Scientistic Belief (Peru, Illinois: Sherwood Sugden and Company, 1984), 3.
  14. ^ Michel Weber and Will Desmond, eds., Handbook of Whiteheadian Process Thought, Volume 1 (Frankfurt: Ontos Verlag, 2008), 13.
  15. ^ Charles Birch, "Why Aren't We Zombies? Neo-Darwinism and Process Thought", in Back to Darwin: A Richer Account of Evolution, ed. John B. Cobb, Jr., (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Company, 2008), 252.
  16. ^ David Ray Griffin, Reenchantment Without Supernaturalism: A Process Philosophy of Religion (Ithaca: Cornell University Press, 2001), vii.
  17. ^ "The Modern Library's Top 100 Nonfiction Books of the Century", sidst ændret April 30, 1999, New York Times, http://www.nytimes.com/library/books/042999best-nonfiction-list.html.
  18. ^ a b C. Robert Mesle, Process-Relational Philosophy: An Introduction to Alfred North Whitehead (West Conshohocken: Templeton Foundation Press, 2009), 9.
  19. ^ a b c Philip Rose, On Whitehead (Belmont: Wadsworth, 2002), preface.
  20. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 2.
  21. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 13.
  22. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 27.
  23. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 44.
  24. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 32–33.
  25. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 54–60.
  26. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 63.
  27. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 72.
  28. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet autogeneret1
  29. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 103.
  30. ^ On Whitehead the mathematician and logician, seIvor Grattan-Guinness, The Search for Mathematical Roots 1870–1940: Logics, Set Theories, and the Foundations of Mathematics from Cantor through Russell to Gödel (Princeton: Princeton University Press, 2000), ogQuine's kapitel i Paul Schilpp, The Philosophy of Alfred North Whitehead (New York: Tudor Publishing Company, 1941), 125–163.
  31. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 112.
  32. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 34.
  33. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 2.
  34. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 6-8.
  35. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 26-27.
  36. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 72-74.
  37. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 127.
  38. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 132.
  39. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 3–4.
  40. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 262.
  41. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vols I & II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985 & 1990).
  42. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 7.
  43. ^ a b Christoph Wassermann, "The Relevance of An Introduction to Mathematics to Whitehead's Philosophy", Process Studies 17 (1988): 181. Online på http://www.religion-online.org/showarticle.asp?title=2753
  44. ^ "Whitehead, Alfred North", sidst ændret 8 maj, 2007, Gary L. Herstein, Internet Encyclopedia of Philosophy, http://www.iep.utm.edu/whitehed/.
  45. ^ a b George Grätzer, Universal Algebra (Princeton: Van Nostrand Co., Inc., 1968), v.
  46. ^ Cf. Michel Weber and Will Desmond (eds.). Handbook of Whiteheadian Process Thought (Frankfurt / Lancaster, Ontos Verlag, Process Thought X1 & X2, 2008) and Ronny Desmet & Michel Weber (edited by), Whitehead. The Algebra of Metaphysics. Applied Process Metaphysics Summer Institute Memorandum, Louvain-la-Neuve, Les Éditions Chromatika, 2010.
  47. ^ Alfred North Whitehead, Principia Mathematica Volume 2, Second Edition (Cambridge: Cambridge University Press, 1950), 83.
  48. ^ a b Hal Hellman, Great Feuds in Mathematics: Ten of the Liveliest Disputes Ever (Hoboken: John Wiley & Sons, 2006). Online på https://books.google.com/books?id=ft8bEGf_OOcC&pg=PT12&lpg=PT12#v=onepage&q&f=false
  49. ^ "Principia Mathematica", Andrew David Irvine, ed. Edward N. Zalta, The Stanford Encyclopedia of Philosophy http://plato.stanford.edu/entries/principia-mathematica/#HOPM.
  50. ^ Stephen Cole Kleene, Mathematical Logic (New York: Wiley, 1967), 250.
  51. ^ "Principia Mathematica' Celebrates 100 Years" http://www.npr.org/2010/12/22/132265870/Principia-Mathematica-Celebrates-100-Years
  52. ^ "Principia Mathematica", Andrew David Irvine, ed. Edward N. Zalta, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter 2013 Edition) http://plato.stanford.edu/entries/principia-mathematica/#SOPM.
  53. ^ Committee To Inquire Into the Position of Classics in the Educational System of the United Kingdom, Report of the Committee Appointed by the Prime Minister to Inquire into the Position of Classics in the Educational System of the United Kingdom, (London: His Majesty's Stationery Office, 1921), 1, 282. Online på https://archive.org/details/reportofcommitt00grea.
  54. ^ Alfred North Whitehead, The Aims of Education and Other Essays (New York: The Free Press, 1967), 1–2.
  55. ^ Alfred North Whitehead, The Aims of Education and Other Essays (New York: The Free Press, 1967), 2.
  56. ^ "An Iconic College View: Harvard University, circa 1900. Richard Rummell (1848–1924)", http://grahamarader.blogspot.com/2011/07/iconic-college-view-harvard-university.html.
  57. ^ George P. Conger, "Whitehead lecture notes: Seminary in Logic: Logical and Metaphysical Problems", 1927, Manuscripts and Archives, Yale University Library, Yale University, New Haven, Connecticut.
  58. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 4.
  59. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 11.
  60. ^ a b Alfred North Whitehead, Science and the Modern World (New York: The Free Press, 1967), 17.
  61. ^ a b c d Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 18.
  62. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 127, 133.
  63. ^ a b Gary Dorrien, The Making of American Liberal Theology: Crisis, Irony, and Postmodernity, 1950–2005 (Louisville: Westminster John Knox Press, 2006), 123–124.
  64. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 250.
  65. ^ Gary Dorrien, "The Lure and Necessity of Process Theology", CrossCurrents 58 (2008): 320.
  66. ^ Peter Simons, "Metaphysical systematics: A lesson from Whitehead", Erkenntnis 48 (1998), 378.
  67. ^ Henry Nelson Wieman, "A Philosophy of Religion", The Journal of Religion 10 (1930): 137.
  68. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 208.
  69. ^ Alfred North Whitehead, Science and the Modern World (New York: The Free Press, 1967), 52–55.
  70. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 34–35.
  71. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 34.
  72. ^ Alfred North Whitehead, Science and the Modern World (New York: The Free Press, 1967), 54–55.
  73. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 183.
  74. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 38–39.
  75. ^ Louise R. Heath, "Notes on Whitehead's Philosophy 3b: Philosophical Presuppositions of Science", September 27, 1924, Whitehead Research Project, Center for Process Studies, Claremont, California.
  76. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 26.
  77. ^ a b Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 39.
  78. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 19.
  79. ^ Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 21.
  80. ^ a b Alfred North Whitehead, Process and Reality (New York: The Free Press, 1978), 23.
  81. ^ Charles Hartshorne, "Freedom Requires Indeterminism and Universal Causality", The Journal of Philosophy 55 (1958): 794.
  82. ^ John B. Cobb, A Christian Natural Theology (Louisville: Westminster John Knox Press, 1978), 52.
  83. ^ a b c David Ray Griffin, Reenchantment Without Supernaturalism: A Process Philosophy of Religion (Ithaca: Cornell University Press, 2001), 79.
  84. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 44.
  85. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 24.
  86. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 3.
  87. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 4.
  88. ^ Alfred North Whitehead, Symbolism: Its Meaning and Effect (New York: Fordham University Press, 1985), 49.
  89. ^ F.W. Owens, "Review: The Axioms of Descriptive Geometry af A. N. Whitehead", Bulletin of the American Mathematical Society 15 (1909): 465–466. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1909-15-09/S0002-9904-1909-01815-4/S0002-9904-1909-01815-4.pdf.
  90. ^ James Byrnie Shaw, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Vol. I, 1910", Bulletin of the American Mathematical Society 18 (1912): 386–411. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1912-18-08/S0002-9904-1912-02233-4/S0002-9904-1912-02233-4.pdf.
  91. ^ Benjamin Abram Bernstein, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Vol. I, Second Edition, 1925", Bulletin of the American Mathematical Society 32 (1926): 711–713. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1926-32-06/S0002-9904-1926-04306-8/S0002-9904-1926-04306-8.pdf.
  92. ^ Alonzo Church, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Volumes II and III, Second Edition, 1927", Bulletin of the American Mathematical Society 34 (1928): 237–240. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1928-34-02/S0002-9904-1928-04525-1/S0002-9904-1928-04525-1.pdf.