Alfred North Whitehead

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Alfred North Whitehead (15. februar 186130. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13). Han er mest kendt som grundlæggeren af den moderne procesfilosofi,[1] som i dag bruges i en vigte af discipliner, bl.a. økologi, teologi, pædagogik, fysik. biologi, økonomi og psykologi.

I starten af sin karriere skrev Whitehead hovedsageligt om matematik, logik og fysik. Han vigtigste arbejde fra denne periode er trebindsværket Principia Mathematica (1910–13), som han skrev i samarbejde med sin tidligere elev Bertrand Russell.

Principia Mathematica anses for at være et af det tyvende århundredes vigtigste værker indenfor mathematisk logik, og er nummer 23 på Modern Librarys liste over de 100 vigtigste engelsksprogede fagbøger fra den tyvende århundrede.[2]

I slutningen af 1910erne skiftede Whiteheads interesse fra matematik til videnskabsteori, og senere til metafysik. Han udarbejdede et omfattende metafysisk system, der bryder radikalt med det meste af den vestlige filosofi. Whitehead argumenterede for at virkeligheden består af begivenheder, og ikke af materielle genstande, og at processer bedst kan defineres af deres relationer til andre processer, og hermed afviser han den teori at virkeligheden dybest set består af materiestykker, atomer, der findes uafhængigt af hinanden.[3] Whiteheads filosofiske tekster, især Process and Reality, anses idag for at have grundlagt procesfilosofi. Fordi Whitehead vil se verden som et væv af interrelaterede processer, som mennesket er en del af, har alle vores handlinger og valg konsekvenser for verden omkring os.[3] Derfor anvendes Whiteheads filosofi i økologisk etik, bl.a. af John B. Cobb, Jr.[4]

Liv[redigér | redigér wikikode]

Whewell's Court north, Trinity College, Cambridge. Whitehead var 30 år på Trinity, fem som studerende og resten som senior lecturer.

Alfred North Whitehead blev født i Ramsgate, Kent, England, i 1861.[5] Hans far, Alfred Whitehead, var præst og ledede en skole, Chatham House Academy, en succesfuld drengeskole der blev etableret af Thomas Whitehead, Alfred Norths farfar.[6] Whitehead huskede dem begge som meget succesfulde lærere, men mente at bedstefaren var den mest talentfulde.[6] Whitehead's mor var Maria Sarah Whitehead, fødenavn Buckmaster. Whitehead havde tilsyneladende ikke et tæt forhold til sin mor, da han aldrig nævnte hende i sine værker, og der er referencer der tyder på at Whiteheads kone Evelyn ikke brød sig om hende.[7]

Whitehead gik i skole på Sherborne School, Dorset, der ansås for en af de bedste public schools i landet.[8] Hans tidlige barndom var tilsyneladende overbeskyttet.[9], men i skolen var han god til sport og matematik.[10] og han var leder i sin skoleklasse.[11]

I 1880 kom Whitehead på Trinity College i Cambridge, hvor han studerede matematik.[12] Hans akademiske rådgiver var Edward John Routh.[13] Han fik sin BA i 1884 som fjerdebedste i sin årgang.[14]

Han blev valgt som fellow i Trinity i 1884, og her underviste og skrev om matematik og fysik indtil 1910. I 1890erne skrev han Treatise on Universal Algebra (1898), og i 1900erne samarbejdede han med sin tidligere elev Bertrand Russell om den første udgave af Principia Mathematica.[15] Han var også med i diskussionsklubben apostlene på Cambridge.[16]

1890 giftede Whitehead sig med Evelyn Wade, hun var irsk og havde vokset op i Frankrig; de fik en datter, Jessie Whitehead, og to sønner, Thomas North Whitehead og Eric Whitehead.[11] Eric Whitehead døde i første verdenskrig som 19årig, hvor han var med i Royal Flying Corps.[17]

Russell var studerende hos Whitehead og gennem længere tid også samarbejdspartner og ven. I 1910 sagde Whitehead sin stilling op, og flyttede til Londen uden at have nogen anden stilling.[18] Efter et års arbejdsløshed tog Whitehead en stilling som forelæser i anvendt matematik og mekanik på University College London.[19]

I 1914 tog Whitehead en stilling som professor i anvendt matematik på det nyoprettede Imperial College London, hvor hans gamle ven Andrew Forsyth fornyligt var blevet ansat.[20]

I 1918 accepterede Whitehead en række højtrangerende administrative stillinger i University of London, som Imperial College London var en del af på den tid. 1918 valgtes han som dekan på Faculty of Science at the University of London for en fireårsperiode, i 1919 blev han medlem af University of Londons senat, og i 1920 formand for senatets Academic (leadership) Council, en post han beholdt til han tog til USA i 1924.[20] Whitehead brugte sin nye indflydelse til at få oprettet et nyt institut for videnskabshistorie, hjalp med til at etablere et videnskabelig bachelor, og gjorde skolen mere tilgængelig for fattige elever.[21]

Mod slutningen af sin tid i England vendte Whiteheads interesse sig mod filosofi. Til trods for at han ikke havde nogen egentlig filosofisk uddannelse, blev hans filosofiske værker hurtigt velansete. Efter at han udgav The Concept of Nature i 1920, blev han præsident for Aristotelian Society 1922 til 1923.[22]

I 1924 tilbød Henry Osborn Taylor den nu 63 år gamle Whitehead en stilling på Harvard University som professor i philosophy.[23]

I sin tid på Harvard, udarbejdede Whitehead sine vigtigste bidrag til filosofien. I 1925 skrev han Science and the Modern World, som omgående blev anset for at være et alternativ til den cartesianske dualisme. [24] Få år senere udgav han sit hovedværk, den banebrydende Process and Reality, som er blevet sammejnlignet (både i vigtighed og i sværhedsgrad) med Kant's Kritik af den rene fornuft. [4]

Whitehead og hans kone forblev resten af deres liv i USA. Alfred North trak sig tilbage fra Harvard i 1937, og blev i Cambridge, Massachusetts til sin død, 30 december 1947.[25]

Victow Lowes tobinds-biografi om Whitehead [26]er den mest definitive kilde til viden om hans liv. Meget af hans liv er dog stadig ukendt, fordi Whitehead ikke efterlod sig nogen papirer. Whitehead havde en nærmest fanatisk tro på retten til privatliv, og skrev meget få personlige breve.[27] Han bad sin familie om at destruere alle sine papirer efter sin død, hvilket blev udført.[27]

Matematik og logik[redigér | redigér wikikode]

Whitehead skrev en række artikler om matematik samt tre større bøger: A Treatise on Universal Algebra (1898), Principia Mathematica (i samarbejde med Bertrand Russell, udgivet i tre bind fra 1910 til 1913), og An Introduction to Mathematics (1911). De første to bøger var skrevet til matematikere, men den senere var tiltænkt et større publikum, i det den dækkede matematikkens historie og dens filosofiske grundlag.[28] Principia Mathematica anset for at være et af de vigtigste værker indenfor matematisk logik fra det 20. årh.

Oven i hans arv som medforfatter til Principia Mathematica, anses Whiteheads teori om "extensive abstraction" som grundlæggende for ontologien og for computervideskab. Den kendes også som mereotopology, og beskriver rumlige relationer mellem helheder, dele, dele af dele og grænserne mellem delene.[29]

A Treatise on Universal Algebra[redigér | redigér wikikode]

I A Treatise on Universal Algebra (1898) havde termen universel algebra samme mening som nu, nemlig studiet af algebraiske strukturer, og ikke af eksempler på ["modeller af"] algebraiske strukturer.[30] Ifølge Whitehead skabtes feltet af William Rowan Hamilton og Augustus De Morgan, og James Joseph Sylvester definerede termen.[30][31]

På Whiteheads tid var man bevidst om at strukturer som Lie algebra og hyperbolske kvaternioner gjorde det nødvendigt at udvide algebraiske strukturer ud over den associative multiplikative klasse. I A Treatise on Universal Algebra undersøgte Whitehad Hermann Grassmanns teori om rummets udstrækning ("Ausdehnungslehre"), Booles logiske algebra, og Hamiltons kvaternioner.

Principia Mathematica[redigér | redigér wikikode]

Forsiden af den forkortede udgave af Principia Mathematica

Principia Mathematica (1910–1913) er Whiteheads mest berømte matematiske værk. Dets formål var at beskrive er set af aksiomer og slutningsregel i symbolsk logik], hvorfra alle matematiske sandheder i princippet kunne bevises. Whitehead og Russell arbejdede på et så fundementalt niveau af matematik og logik, at det først var på side 89 i bind II, at de nåede frem til at bevise at 1+1=2. Det matematisk bevis ledsagedes af de humoristisk kommentar "Udsagnet er til tider praktisk."[32]

Whitehead og Russel troede først at det ville tage den et år at skrive Principia Mathematica; det endte med at tage dem ti år.[33] For at gøre det endnu værre, var værket blevet så langt da det skulle udgives (mere end 2000 sider) og dets publikum var så smalt (professionelle matematikere) at den blev udgivet med et tab på 600 pund, hvoraf de 300 blev betalt af Cambridge University Press, 200 af Royal Society of London, 50 hver af Whitehead og Russell selv.[33] Til trods for dette tab er der næppe noget akademisk bibliotek i dag der ikke har en udgave af Principia Mathematica.[34]

Principia Mathematicas virkingshistorie er blandet. Det er generelt accepteret at Gödels ufuldstændighedssætning 1931 definitivt viste, at for et hvilket som helst set af aksiomer og slutningsregler, ville der altid være nogen sandheder tilbage som ikke kunne udleses af dem, og dermed er målsætningen i Principia Mathematica uopnåelig.[35] Men Kurt Gödel ville ikke have kommet frem til denne konklusion uden Whiteheads og Russells bog. På den måde kan arven fra Principia Mathematica siges at være dens nøglerolle i beviset af det umulige i at opfylde dens målsætning.[36] Udover dette populariserede bogen moderne matematisk logik, og skabte vigtige forbindelser mellem logik, erkendelsesteori og metafysik. [37]

An Introduction to Mathematics[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til hans to foregående bøger om matematik henvendte An Introduction to Mathematics (1911) sig ikke kun udelukkende til professionelle matematikere, men har tiltænkt et større publikum. Bogen handlede om matematikkens natur, dens enhed og interne struktur, og hvordan den kunne anvendes på naturen. [28]

Syn på uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Whitehead var meget optaget af uddannelse på alle uddannelsestrin. Han udgav mange skrifter og emnet, og blev 1921 udnævnt af Premierminister (Storbritannien) David Lloyd George til en 20-persons komite der skulle undersøge Storbritanniens uddannelsessystem og komme med forslag til reformer.[38]

Whitheads mest komplette bog om uddannelse er The Aims of Education and Other Essays fra 1929, der var et opsamlingsærk og inkluderede artikler og foredrag fra mellem 1912 og 1927. Essayet der gav bogen sin tittel var et foredrag fra 1916 da Whitehead var formand for Londonafdelingen af Mathematical Association. I bogen advarede Whitehead mod undervisning i "døde ideer" - ideer der er løsrevne klumper af information, uden nogen anvendelse i det virkelige liv eller kulturen.[39]

I stedet for undervisning af små dele af et stort antal fag, foreslog Whitehead at man i stedet underviste i et relativt lavt antal vigtige begreber, som eleven kunne forbinde organisk med mange forskellige vidensområder, og finde deres brug i det daglige liv.[40] For at opnå dette mente Whitehead det var nødvendigt at man minimerede vigtigheden af standardiserede eksamener.

Whitehead argumenterede for at pensum skulle vælges for en specifik gruppe elever af deres lærere, fordi alternativet ville være stagnation, der kun blev afbrudt af lejlighedsvise overgange fra en gruppe døde ideer til en anden. Han fremhævede også vigtigheden af fantasi og fri udvikling af ideer.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David Ray Griffin, Reenchantment Without Supernaturalism: A Process Philosophy of Religion (Ithaca: Cornell University Press, 2001), vii.
  2. ^ "The Modern Library's Top 100 Nonfiction Books of the Century", sidst ændret April 30, 1999, New York Times, http://www.nytimes.com/library/books/042999best-nonfiction-list.html.
  3. ^ a b C. Robert Mesle, Process-Relational Philosophy: An Introduction to Alfred North Whitehead (West Conshohocken: Templeton Foundation Press, 2009), 9.
  4. ^ a b Philip Rose, On Whitehead (Belmont: Wadsworth, 2002), preface.
  5. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 2.
  6. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 13.
  7. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 27.
  8. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 44.
  9. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 32–33.
  10. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 54–60.
  11. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 63.
  12. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 72.
  13. ^ Skabelon:Mathgenealogy
  14. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 103.
  15. ^ On Whitehead the mathematician and logician, seIvor Grattan-Guinness, The Search for Mathematical Roots 1870–1940: Logics, Set Theories, and the Foundations of Mathematics from Cantor through Russell to Gödel (Princeton: Princeton University Press, 2000), ogQuine's kapitel i Paul Schilpp, The Philosophy of Alfred North Whitehead (New York: Tudor Publishing Company, 1941), 125–163.
  16. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 112.
  17. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 34.
  18. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 2.
  19. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 6-8.
  20. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 26-27.
  21. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 72-74.
  22. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 127.
  23. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 132.
  24. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 3–4.
  25. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 262.
  26. ^ Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vols I & II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985 & 1990).
  27. ^ a b Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 7.
  28. ^ a b Christoph Wassermann, "The Relevance of An Introduction to Mathematics to Whitehead's Philosophy", Process Studies 17 (1988): 181. Online på http://www.religion-online.org/showarticle.asp?title=2753
  29. ^ "Whitehead, Alfred North", sidst ændret 8 maj, 2007, Gary L. Herstein, Internet Encyclopedia of Philosophy, http://www.iep.utm.edu/whitehed/.
  30. ^ a b George Grätzer, Universal Algebra (Princeton: Van Nostrand Co., Inc., 1968), v.
  31. ^ Cf. Michel Weber and Will Desmond (eds.). Handbook of Whiteheadian Process Thought (Frankfurt / Lancaster, Ontos Verlag, Process Thought X1 & X2, 2008) and Ronny Desmet & Michel Weber (edited by), Whitehead. The Algebra of Metaphysics. Applied Process Metaphysics Summer Institute Memorandum, Louvain-la-Neuve, Les Éditions Chromatika, 2010.
  32. ^ Alfred North Whitehead, Principia Mathematica Volume 2, Second Edition (Cambridge: Cambridge University Press, 1950), 83.
  33. ^ a b Hal Hellman, Great Feuds in Mathematics: Ten of the Liveliest Disputes Ever (Hoboken: John Wiley & Sons, 2006). Online på https://books.google.com/books?id=ft8bEGf_OOcC&pg=PT12&lpg=PT12#v=onepage&q&f=false
  34. ^ "Principia Mathematica", Andrew David Irvine, ed. Edward N. Zalta, The Stanford Encyclopedia of Philosophy http://plato.stanford.edu/entries/principia-mathematica/#HOPM.
  35. ^ Stephen Cole Kleene, Mathematical Logic (New York: Wiley, 1967), 250.
  36. ^ "Principia Mathematica' Celebrates 100 Years" http://www.npr.org/2010/12/22/132265870/Principia-Mathematica-Celebrates-100-Years
  37. ^ "Principia Mathematica", Andrew David Irvine, ed. Edward N. Zalta, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter 2013 Edition) http://plato.stanford.edu/entries/principia-mathematica/#SOPM.
  38. ^ Committee To Inquire Into the Position of Classics in the Educational System of the United Kingdom, Report of the Committee Appointed by the Prime Minister to Inquire into the Position of Classics in the Educational System of the United Kingdom, (London: His Majesty's Stationery Office, 1921), 1, 282. Online på https://archive.org/details/reportofcommitt00grea.
  39. ^ Alfred North Whitehead, The Aims of Education and Other Essays (New York: The Free Press, 1967), 1–2.
  40. ^ Alfred North Whitehead, The Aims of Education and Other Essays (New York: The Free Press, 1967), 2.
  41. ^ F.W. Owens, "Review: The Axioms of Descriptive Geometry af A. N. Whitehead", Bulletin of the American Mathematical Society 15 (1909): 465–466. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1909-15-09/S0002-9904-1909-01815-4/S0002-9904-1909-01815-4.pdf.
  42. ^ James Byrnie Shaw, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Vol. I, 1910", Bulletin of the American Mathematical Society 18 (1912): 386–411. Online på at http://www.ams.org/journals/bull/1912-18-08/S0002-9904-1912-02233-4/S0002-9904-1912-02233-4.pdf.
  43. ^ Benjamin Abram Bernstein, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Vol. I, Second Edition, 1925", Bulletin of the American Mathematical Society 32 (1926): 711–713. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1926-32-06/S0002-9904-1926-04306-8/S0002-9904-1926-04306-8.pdf.
  44. ^ Alonzo Church, "Review: Principia Mathematica by A. N. Whitehead and B. Russell, Volumes II and III, Second Edition, 1927", Bulletin of the American Mathematical Society 34 (1928): 237–240. Online på http://www.ams.org/journals/bull/1928-34-02/S0002-9904-1928-04525-1/S0002-9904-1928-04525-1.pdf.
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi