Alfred Wegener
Alfred Wegener | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
1. november 1880 ![]() Berlin ![]() |
Død |
1930 ![]() Grønland ![]() |
Dødsårsag |
Hjerteinsufficiens ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin, Köllnisches Gymnasium ![]() |
Medlem af |
Det østrigske videnskabsakademi ![]() |
Beskæftigelse |
Astronom, opdagelsesrejsende, geofysiker, polarforsker, universitetslærer, fysiker, meteorolog, geolog, geograf ![]() |
Fagområde |
Geologi ![]() |
Deltog i |
Danmark-ekspeditionen ![]() |
Arbejdsgiver |
Philipps-Universität Marburg, Tartu Universitet, Karl-Franzens-Universität Graz ![]() |
Arbejdssted |
Marburg ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Carl-Ritter-medalje (1913) ![]() |
Signatur | |
Information med symbolet ![]() |
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 på Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912. Teorien blev først anerkendt i 1966.
Wegener havde stor indflydelse på færdiggørelsen af Milanković's teori om klimacykler og deres afhængighed af solindstrålingen. Uden Wegeners indsats var Milanković's teori ikke blevet kendt i en videre kreds.[kilde mangler]
Han havde tilknytning til Danmark, da han deltog i de danske ekspeditioner i Grønland, bl.a. Danmark Ekspeditionen i 1906-08. Han talte flydende dansk.
Wegeners forestillinger om kontinenternes placering i slutningen af Karbon, i begyndelsen af Palæogen, og sidst i begyndelsen af Kvartærtiden.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|