Alfred Wegener
| Alfred Wegener | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
1. november 1880  Berlin, Tyskland |
| Død |
1930 Grønland |
| Dødsårsag |
Hjerteinsufficiens |
| Ægtefælle |
Else Köppen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin, Köllnisches Gymnasium |
| Medlem af |
Schwarzburgbund, Det østrigske videnskabsakademi |
| Beskæftigelse |
Astronom, klimaforsker, opdagelsesrejsende, geofysiker, polarforsker, universitetslærer, fysiker, meteorolog, geolog, geograf |
| Fagområde |
Geologi |
| Deltog i |
Danmark-ekspeditionen |
| Arbejdsgiver |
Philipps-Universität Marburg, Tartu Universitet, Karl-Franzens-Universität Graz |
| Arbejdssted |
Marburg |
| Elever |
Walter Findeisen |
| Kendte værker |
The Origin of continents and oceans[1] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Carl-Ritter-medalje (1913) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912. Teorien blev først anerkendt i 1966.
Wegener havde stor indflydelse på færdiggørelsen af Milanković's teori om klimacykler og deres afhængighed af solindstrålingen. Uden Wegeners indsats var Milanković's teori ikke blevet kendt i en videre kreds.[kilde mangler]
Han havde tilknytning til Danmark, da han deltog i de danske ekspeditioner i Grønland, bl.a. Danmark Ekspeditionen i 1906-08. Han talte flydende dansk.
Wegeners forestillinger om kontinenternes placering i slutningen af Karbon, i begyndelsen af Palæogen, og sidst i begyndelsen af Kvartærtiden.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|