Algeriet
Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet 'الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية' (arabisk) ⵜⴰⴳⴷⵓⴷⴰ ⵜⴰⴷⵣⴰⵢⵔⵉⵜ ⵜⴰⵎⴰⴳⴷⴰⵢⵜ ⵜⴰⵖⴻⵔⴼⴰⵏⵜ (Berbisk) République algérienne démocratique et populaire (fransk) | |
|---|---|
 Nationalvåben
| |
.svg) | |
| Hovedstad og største by |
Algier 36°42′N 3°13′Ø / 36.700°N 3.217°Ø |
| Officielle sprog | Arabisk og Fransk |
| Regeringsform | Unitær semipræsidentiel republik |
| Abdelmadjid Tebboune (fra 2019) | |
| Aymen Benabderrahmane (fra 2021) | |
| Lovgivende forsamling | Algeriets parlament |
• Overhus | Nationalrådet |
• Underhus | Den Nationale Folkeforsamling |
| Uafhængighed | |
• Fra Frankrig | 5. juli 1962 |
| Areal | |
• Total | 2.381.741 km2 |
| Ubetydeligt | |
| Indbyggertal og befolkning | |
• Anslået |
41.318.142 (2017)[1]  |
• Tæthed | 17,3/km2 |
| Valuta |
Algiersk dinar (DA) |
| Tidszone | UTC+1 (CET) |
• Sommer (DST) | UTC+1 (CET) |
| Kendings- bogstaver (bil) | DZ |
| Luftfartøjs- registreringskode | 7T |
| Internetdomæne | .dz |
| Telefonkode |
+213 |
| ISO 3166-kode | DZ, DZA, 012 |
Algeriet (arabisk: الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika. Algeriet ligger ud til Middelhavet mod nord og grænser op til Tunesien i nordøst, Libyen i øst, Niger i sydøst, Mali, Mauretanien og Vestsahara i sydvest, og Marokko i vest. Hovedstaden, der har givet landet sit navn, hedder Algier og ligger i det nordligste Algeriet på Middelhavskysten. Det er desuden Algeriets største by. Algeriet er med sine 2.381.741 kvadratkilometer det største land i Afrika og den arabisktalende verden.[2] Det er desuden verdens tiende største land. Man har estimeret befolkningstallet til 42 millioner indbyggere (2018), hvilket gør Algeriet til Afrikas niende folkerigeste land. Landet er en semipræsidentiel republik bestående af 48 provinser og 1.541 kommuner. Det officielle sprog er arabisk med fransk som andetsprog.
Algeriet har været hjemsted for mange riger, dynastier og folkeslag, bl.a. numidierne, fønikerne, kartaginienserne, romerne, vandalerne, byzantinerne, umayyaderne, abbasiderne, idrisiderne, aghlabiderne, rustamiderne, fatimiderne, ziriderne, hammadiderne, almoraviderne, almohaderne, spanierne, osmannerne og franskmændene. Berberne udgør landets oprindelige befolkning. Efter 132 år som fransk koloni fik Algeriet uafhængighed den 5. juli 1962 efter en længere periode med borgerkrig og konflikter.
Algeriet er en regional- og mellemmagt. Ifølge FN’s HDI-liste er Algeriet Afrikas mest udviklede fastlandsstat. Det eksporterer store mængder naturgas til Europa, hvilket udgør rygraden i landets økonomi. Ifølge OPEC har Algeriet Afrikas næststørste og verdens 16. største olireserver. Det har verdens niende største naturgasreserver. Det nationale olieselskab, Sonatrach, er Afrikas største selskab. Algeriets militær er et af Afrikas største og landet har kontinentets største forsvarsbudget. De fleste af Algeriets våben importeres fra Rusland, som er en nær allieret. Algeriet er medlem AU, Den Arabiske Liga, OPEC, FN og Maghrebunionen.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Algeriet er i areal det største land på det afrikanske kontinent, i den arabiske verden og i middelhavslandene. Saharaørkenen udgør en stor del af landet mod syd. Den folkerigeste del ligger mod nord.
- Laveste punkt: Chott Melrhir (40 meter under havet)
- Højeste punkt: Tahat (3.003 meter)
- Længste flod: Chelif (725 km)
- Naturlige ressourcer: olie, naturgas, jernmalm, fosfat, uran, bly, zink
Siden 9. juli 2011, hvor Sudan blev delt, har Algeriet været det største afrikanske land.
Klima og miljø[redigér | rediger kildetekst]
Klimaet er tørt til halvtørt, med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre ved kysten. I højere områder er det mere tørt med kolde vintre og varme somre. Om sommeren blæser den varme, sandfyldte scirocco-vind almindeligvis.
Nogle af Algeriets miljøproblemer er jorderosion, udslip af urent kloakvand, vandforurening fra olieraffinaderier samt en mangel på frisk vand. Algeriet har skrevet sig på, men ikke ratificeret FN-aftalen om forbydelse af atomvåben. Al elektricitet produceres ved hjælp af fossile brændstoffer.
Demografi[redigér | rediger kildetekst]
- Befolkning: 99% af befolkningen er arabisk berber
- Befolkningens middelalder: 22,5 år (2002)
- Befolkningens gennemsnitslevelængde: 70,5 år (2003)
- Religiøs tilhørselsforhold: sunni-muslimer (statslig religion) 99%, kristne og jøder 1%
- Sprog: arabisk, fransk, berber-dialekter
- Analfabetisme: I 2003 var 30% af den voksne befolkning analfabeter
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Algeriets historieAlgeriets nyere historie indledes i 1830 med Frankrigs kolonisering af området. Algeriet opnåede selvstændighed i 1962 ved Évian aftalen efter Algierkrigen.
Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, hvor regeringen aflyste et valg, som Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.
Politik[redigér | rediger kildetekst]
Partier[redigér | rediger kildetekst]
Liste over de tre største politiske partier i Algeriet.
Præsidenter[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Algeriets præsidenter- Ahmed Ben Bella, 1962-65
- Houari Boumedienne, 1965-78
- Rabah Bitat, tillförordnad 1978-79
- Chadli Bendjedid, 1979-92
- Mohamed Boudiaf, 1992
- Ali Kafi, 1992-94
- Liamine Zéroual, 1994-99
- Abdelaziz Bouteflika, 1999-2019
- Abdelkader Bensalah (fungerende), 2019
- Abdelmadjid Tebboune, 2019-
Regeringsledere[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Algeriets premierministre- Ferhat Abbas, 1958-1961
- Benyoucef Ben Khedda, 1961-1962
- Ahmed Ben Bella, 1962-1963
- Mohamed Ben Ahmed Abdelghani, 1979-1984
- Abdelhamid Brahimi, 1984-1988
- Kasdi Merbah, 1988-1989
- Mouloud Hamrouche, 1989-1991
- Sid Ahmed Ghozali, 1991-1992
- Belaid Abdessalam, 1992-1993
- Redha Malek, 1993-1994
- Mokdad Sifi, 1994-1995
- Ahmed Ouyahia, 1995-1998
- Smail Hamdani, 1998-1999
- Ahmed Benbitour, 1999-2000
- Ali Benflis, 2000-2003
- Ahmed Ouyahia, 2003-2006
- Abdelaziz Belkhadem, 2006-2008
- Ahmed Ouyahia, 2008-2012
- Abdelmalek Sellal, 2012-2014
- Youcef Yousfi (fungerende), 2014
- Abdelmalek Sellal, 2014-2017
- Abdelmadjid Tebboune, 2017-2017
- Ahmed Ouyahia, 2017-2019
- Noureddine Bedoui, siden 2019
Administrativ inddeling[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Byer i AlgerietAlgeriet er siden 18. december 2019 inddelt i 58 provinser (wilayah):
|
_-_Nmbrs_(geosort)_-_monochrome.svg) |
Økonomi[redigér | rediger kildetekst]
Olieindustrien er den vigtigste indtægtskilde i Algeriet, og svarer til 30% af BNP og over 95% af eksportindkomsten. Algeriet har verdens femte største naturgas-reserver, og er verdens næst største naturgas-eksportør. Det har verdens 14. største oliereserver. For at mindske afhængigheden af olie forsøger regeringen at sprede investeringer til andre brancher, men har løbende problemer med en høj arbejdsløshed og lav levestandard.
| Økonomiske nøgletal | Værdi | % af BNP | År, kilde |
|---|---|---|---|
| BNP | 114,7 mrd $ | 2006, Verdensbanken | |
| BNP (vækst) (Verdensbanken) | 5,3 % | 2005, UNDP | |
| Industriproduktion | 4,9 % | 2006, UN Statistics | |
| Konsumpriser | 4,5 % | 2004, UNDP | |
| Renter 3 mnd | |||
| Arbejdsløshed | 20,0 % | 2004, UN Statistics | |
| Handelsbalance | 31,9 mrd US$ | 2006, WTO Trade Profiles | |
| Betalingsbalance | 9,78 mrd US$ | 2006, WTO Trade Profiles | |
| Udviklingshjælp | 0,36 mrd $ | 2005, UNDP | |
| BNP per innb | 3112 $ | 2005, UNDP |
Kultur[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
Nutidens algeriske litteratur, skrevet overvejende på arabisk og fransk, er stærkt influeret af landets moderne historie. Kendte algeriske forfattere i 1900-tallet var blandt andre Mohammed Dib, Albert Camus, Kateb Yacine og Assia Djebar er blevet oversat til mange sprog. Blandt betydeligere forfattere i 1980-erne kan Rachid Mimouni, senere vicepræsident i Amnesty International, og Tahar Djaout, myrdet af en islamistisk gruppe i 1993, nævnes.[3]
Jacques Derrida, dekonstruktivismens grundlægger er født i El Biar i Algeriet. Malek Bennabi og Frantz Fanon er kendte for deres tanker om afkolonisering. Kirkefaderen Augustinus blev født i Tagaste (senere Souk Ahras) og Ibn Khaldun skrev Muqaddimah i Algeriet. Fra den førkoloniale tid er familien Sanusi værk kendte, og fra den koloniale tid er emiren Abdelkader og sheik Ben Badis blevet kendte. Den latinske forfatter Apuleius blev født i Algeriet.
Religion[redigér | rediger kildetekst]
Islam er den dominerende religion. Mere end 90 % af befolkningen er tilhængere af religionen, det vil sige af dem som er født i familier af muslimsk oprindelse.[4] Officielt er næsten 100 % af Algeriets befolkning muslimer, men ateister og andre ikke-troende regnes ikke med i statistikken. Næsten alle algeriere er sunnimuslimer, fraset 200.000 ibadi i regionen Ghardaïa.[5]
Der findes omkring 150.000 kristne i landet, herunder omkring 10.000 tilhørende den romersk-katolske kirke og 80-130.000 evangelske protestanter.[6][7] Til trods for, at mange jøder blev frataget deres statsborgarskab efter landets selvstændighed, findes der endnu nogle få jøder.[8][9] Algerisk kultur er meget påvirket af islam som landets hovedreligion.
Sport[redigér | rediger kildetekst]
De mest populære sportsgrene i landet er fodbold, atletik og håndbold. En af landets største sportbegivenheder var, da man slog Vesttysklands herrelandshold i fodbold i 1982 ved et mål af Lakhdar Belloumi. Men på grund af konflikter og dårlige forhold i Algeriet i 1900-tallet, som endnu fortsætter i visse dele af landet, har mange idrætsfolk forladt landet til fordel for lande, som de kan tjene flere penge i, oftest Frankrig. Fodboldspilleren Zinedine Zidane, Karim Benzema og Samir Nasri er af algerisk oprindelse men fødte og opvoksede i Frankrig. I atletik har Algeriet haft flere verdensmestre, blandt andre Noureddine Morceli, Hassiba Boulmerka, Jabir-Said Guerni, og Benida Berrah.
Musik[redigér | rediger kildetekst]
Musikstilen raï kommer fra Algeriet. Cheb Khaled og Cheb Mami er to af de mest kendte musikere.
Personer fra Algeriet[redigér | rediger kildetekst]
Forfatteren Albert Camus og Yves Saint Laurent var født i Algeriet.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
- ^ CIA. "Country Comparison: Area". The World Factbook. Arkiveret fra originalen 9. februar 2014. Hentet 19. december 2019.
- ^ Tahar Djaout French Publishers' Agency och France Edition, Inc. Hämtat 4 april 2006. (engelsk)
- ^ Landguiden
- ^ Ibadis and Kharijis (engelsk)
- ^ Top Chrétien Arkiveret 10. juni 2009 hos Wayback Machine (fransk)
- ^ Vodeo TV (fransk)
- ^ Lyn Julius (19. december 2012). "How Algeria lost its Jews".
- ^ U.S. Department of State (engelsk)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||
| ||||||
| ||||||
| ||||||||
| ||||||||||||||||
|