Ali Sivandi
| Ali Sivandi | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Nationalitet | Kongeriget Danmark |
| Beskæftigelse | Stemmeskuespiller, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Bodilprisen for bedste mandlige birolle (2015) |
| Information med symbolet | |
Ali Sivandi (født 27. april 1988 i Shiraz i Iran)[1] er en dansk skuespiller, der blandt andet har medvirket i Ækte vare (2014), Underverden (2017) og Hood (2025). Han har været nomineret til i alt tre Bodil- og Robertpriser for bedste mandlige birolle.
Levnedsløb
[redigér | rediger kildetekst]Sivandi voksede op på Nørrebro og Brøndby Strand i Storkøbenhavn med en mor, der kom fra Irak og en far, der kom fra Iran.[1] Moren har i mange år arbejdet som køkkenchef på en Tivolirestaurant, mens faren har arbejdet som autolakerer.[2] Sivandi er ikke uddannet skuespiller, men kom lidt tilfældigt ind i faget, da han mødte filminstruktøren Fenar Ahmad og fik en rolle i dennes film Ækte vare. I 2017 spillede han gangsterchef i filmen Underverden,[1] og i 2025 spillede han Saman, en af fem unge iværksættere, der sammen har skabt en succesfuld fintech-virksomhed, i filmen Hood.[3]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]Sivandi er to gange blevet nomineret til Bodilprisen for bedste mandlige birolle, nemlig i 2015 for rollen som Tariq i Ækte vare og i 2018 for rollen som Semion i Underverden. Sidstnævnte indbragte ham også en Robertnominering.[4]
Roller
[redigér | rediger kildetekst]Internet Movie Database krediterede i september 2025 Ali Sivandi med følgende roller:[4]
Tv
[redigér | rediger kildetekst]- Paradis City (2025) - Abu Gharib
- Gidseltagningen (2019, 8 afsnit) - Rami
- 29 (2018, 1 episode)
- Bedrag (2016, 8 episoder) - Nabil
- Parterapi (2018, 4 episoder) - Alex
- Perfekte steder (2017, 1 afsnit) - Hassan
- Joe Tech (2017, 2 afsnit) - Ali
- Ditte & Louise (2015, 1 afsnit) - John
Film
[redigér | rediger kildetekst]- Hood (2025) - Saman Kamari
- Pandakomplekset (2020, kortfilm) - Ali
- Valhalla (2019) - Skrymer
- Underverden (2017) - Semion
- Eliten (2015) - Joachim, narkohandler
- Adils krig (2014, kortfilm) - Omar
- Ækte vare (2014) - Tariq
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Ali Sivandi. Opslag på danskefilm.dk, besøgt 11. september 2025.
- ↑ Ali Sivandi spiller voldelige gangsterroller: Jeg har kendt de typer i mit liv. Ritzau fokus-historie på folketidende.dk 18. april 2019.
- ↑ Kristian Lindberg: Det her er noget så usædvanligt som et drama om dansk erhvervsliv – og Berlingskes anmelder er dybt imponeret. Anmeldelse på berlingske.dk 11. september 2025.
- 1 2 Ali Sivandi. Opslag på imdb.com, besøgt 11. september 2025.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ali Sivandi på Internet Movie Database (engelsk)
- Ali Sivandi på Filmdatabasen
- Ali Sivandi på danskefilm.dk
- Ali Sivandi på danskfilmogtv.dk
- Ali Sivandi på The Movie Database (engelsk)
- Ali Sivandi på danskefilmstemmer.dk