Alle elsker Touda

*Alle elsker Touda*
Alle elsker Touda
Overblik
Genre	Dramafilm
Instrueret af	Nabil Ayouch
Manuskript af	Nabil Ayouch,; Maryam Touzani
Medvirkende	Lahcen Razzougui,; Jalila Talemsi,; Joud Chamihy,; El Moustafa Boutankite,; Nisrin Erradi
Fotografering	Virginie Surdej
Klip	Yassir Hamani,; Nicolas Rumpl
Musik af	Flemming Nordkrog,; Kristian Eidnes Andersen
Produceret af	Nabil Ayouch
Udgivelsesdato	26. juni 2025 (Danmark)
Censur	Tilladt for børn over 15 år
Længde	102 min.
Oprindelsesland	Marokko,; Frankrig,; Norge,; Belgien,; Danmark,; Holland
Sprog	Marokkansk arabisk
Links
	på IMDb
	i DFI's filmdatabase
	i SFDb
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Alle elsker Touda er en marokkansk film fra 2024, der er instrueret af Nabil Ayouch, der tidligere har været medforfatter og producent på Den blå kaftan.^[2] Den var Marokkos Oscar-bidrag.

Filmen er marokkansk med en række udenlandske medproducenter, herunder også det danske filmselskab Snowglobe.^[3]

Handling

Sangerinden Touda har en frigjort, livlig og ukuelig personlighed, som giver status i lokalmiljøet, men også skaber hende fjender. Hun optræder om aftenen på provinsbarer, hvor mændene ser sultent på hende. Men hendes drøm er at slå igennem som aita-sangerinde og især at blive Sheikhat, en respekteret, traditionel marokkansk sangerinde. Samtidig vil hun gerne hjælpe sin hørehæmmede søn til et bedre liv. Derfor flytter hun til storbyen Casablanca, hvor hun håber at få den anerkendelse, hun drømmer om, og hjælpe både sig selv og sin søn til en bedre fremtid.^[2]^[1]

Medvirkende

Nisrin Erradi som Touda
Joud Chamihy som Yassine
Jalila Talemsi som Rkia
El Moustafa Boutankite som Violinisten
Lahcen Razzougui som Elskeren

Modtagelse

Alle elsker Touda blev udvalgt som Marokkos bidrag til Oscaruddelingen.^[2]

Danmark

Filmmagasinet Ekko gav filmen fire ud af seks stjerner. Anmelderen skrev, at Nisrin Erradi var suveræn som folkesanger, og at filmen var sensuel og samtidig stillede skarpt på menneskehedens sørgelige tradition for at fornedre kvindelige kunstnere. Anmelderen mente dog samtidig, at filmens tempo var lovlig lavt.^[4] I Avisen.dks anmeldelse fik filmen også fire stjerner, og anmelderen mente, at den stærke og komplekse film visuelt var en fryd, og at Erradi var fabelagtig i hovedrollen.^[5] I Information mente Lone Nikolajsen, at historien ikke hang særlig godt sammen og tit tog en underforklaret drejning, men at dens drama var stærkt nok til at gøre filmen seværdig.^[6]