Allehelgensaften

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Allehelgensaften er altid den 31. oktober og er aftenen før allehelgensdag, som altid falder den 1. november. Allehelgenssøndag er første søndag efter allehelgensdag og er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. På allehelgenssøndag tændes der typisk lys og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogen kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Begrebet Halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, har en nær tilknytning til Allehelgensaften. Halloween fejres efter traditionen den 31. oktober.[1][2]

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Allehelgensaften gik i lighed med allehelgensdag stort set i glemmebogen i den danske kultur, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejres den i Danmark efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev til som "Samhain", en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. [3] I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i engelsksprogede lande (Halloween)[redigér | redigér wikikode]

Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra "All Hallows' Eve", og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark: børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, "ballade eller slik").

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o' Lanterns. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.[4]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Begrebet Halloween i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den amerikanske "halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv.[5]

I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv. I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, hvilket gjorde efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode[5]. Senere begyndte også Legoland, Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og Bonbon-Land at bruge temaet i efterårsferien, svarende til at det i USA er en stor tradition, at forlystelsesparker gør meget ud af deres halloweendage, under navne som Fright Fest, Halloweekends, Scarowinds, etc.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008[6], og i 2015 var nået op på 800.000 græskar[7].

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: