Allinge-Sandvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sandvig.
Allinge-Sandvig
Allinge Station Sandvig Station
AllingeStationSporside.jpg
SandvigStationSporside.jpg
Allinge kirke.jpg
Allinge Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Bornholms Regionskommune
Sogn: Allinge-Sandvig Sogn
Grundlagt: ultimo 1300-tallet
Postnr.: 3770 Allinge
Demografi
Allinge-Sandvig by: 1.560[1] (2016)
Kommunen: 39.756[1] (2016)
 - Areal: 588,53 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.allinge-sandvig.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°16′48″N 14°47′34″E / 55.28000°N 14.79278°Ø / 55.28000; 14.79278

Allinge-Sandvig er en by på nordspidsen af Bornholm, beliggende i Allinge-Sandvig Sogn. Byen har 1.560 indbyggere (2016)[1]. Sandvig er nordligst beliggende.

Oprindeligt var det to særskilte byer, men med tiden er de vokset sammen. Begge byerne har gennem tiden været præget af den nærliggende Hammerknude, hvor Hammershus slotsruin ligger og hvor der har været intensiv brydning af granit, som blev udskibet fra både Allinge Havn og Hammerhavnen.

Allinge-Sandvig huser et af de fem nationale redningscentre, nemlig Beredskabsstyrelsen Bornholm (BRSB).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Helleristninger[redigér | redigér wikikode]

Mellem de to byer finder man lidt inde på øen Madsebakke helleristningsfelt, som er Danmarks største. Helleristningerne stammer fra Bronzealderen, og der er bl.a. skibsaftegninger, fodsålefigurer og kredstegn.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Allinge (gammel form Alandt og Ålende) og Sandvig (et navn, der uden tvivl hentyder til den sandede vig, hvorved byen ligger) have været fiskerlejer helt op til vor tid; endnu i 1767 kaldes de fiskerlejer, der ikke have købstadsfrihed, "om og de af nogle anses for Købstæder, fordi der handles, lades og losses, saa og haves siden Anno 1708 et Borger-Compagnie".[2] Om de i det hele formelt have fået købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste siges det i 1810: "Allinge og Sandvigs Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet i ældre Anordninger om Købstæderne, f. Eks. Reskr. af 10/n 1741 og 5/6 1744, nævnes disse Byer ikke".[3] I middelalderen og senere have de haft nogen betydning som færgesteder til Skåne.

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I 1618 døde 126 og i 1654 102 mennesker af pesten i Allinge-Sandvig.

Det var ved Allinge, at den svenske hær gjorde forsøg på at generobre øen den 4. juli 1659, men blev slået tilbage.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I Allinge har Peter den Store opholdt sig 20.—21. august 1716. Der opsloges en lejr syd for byen for 3—400 syge, som bragtes i land fra hans flåde, og omtrent 2 uger senere indskibedes de på en russisk flåde i Sænebugten.

I 1769 havde Allinge 301 og Sandvig 217 indbyggere.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Allinge-Sandvigs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 908 (Allinge 609, Sandvig 299) i 1850, 872 (Allinge 615, Sandvig 257) i 1855, 878 (Allinge 653, Sandvig 225) i 1860, 1.022 (Allinge 800, Sandvig 222) i 1870, 1.425 (Allinge 1.103, Sandvig 322) i 1880, 1.838 (Allinge 1.423, Sandvig 415) i 1890, 2.709 (Allinge 1.859, Sandvig 850) i 1901, 2.546 (Allinge 1.816, Sandvig 730) i 1906 og 2.557 (Allinge 1.863, Sandvig 694) i 1911.[4]

Købstæderne havde hver sin havn; begge blev anlagte i det 19. århundrede. I Sandvig begyndte man 1831 at anlægge en egentlig havn, men arbejdet opgaves nogle år efter, da storm gentagne gange ødelagde, hvad der var gjort. Allinges havn var indtil 1856 en ganske lille bådehavn med kun 6 fod vand. Da anlagdes havnen 1857—62 ved ihærdigt og opofrende arbejde fra befolkningens side; den blev sprængt ud i klippen og kom til at bestå af en omtrent 6.000 kvadratalen stor yderhavn med 10½ til 13 fods dybde og en omtrent 4.000 kvadratalen stor inderhavn, der dannedes ved udvidelse af den gamle bådehavn, med 10½ til 12 fods dybde. Mellem de to havne er der en port, der bestod af to, på centrumsstolper hvilende, udad buede halvporte, hvilket gjorde det muligt for skibene at ligge i inderhavnen selv under pålandsstorm. Under stormfloden i 1872 ødelagdes aldeles den ydre mole, og de indstyrtede stenmasser gjorde havnen utilgængelig; først 1876 kunde den atter åbnes for skibe med 10 fods dybgang. Dybden var ved århundredeskiftet i yderhavnen 12, i inderhavnen 11 fod. Bolværkernes længde var omtrent 985 fod, havnepladsens størrelse omtrent 20.000 kvadratalen. Når skibe kunne søge havnen, tændtes på den nordlige mole en rød lanterne. Ved havnen fandtes private lodser, der lodsede ind og ud af havnen. Sandvig havde kun en, noget forfalden bådehavn med 5—6 fod vand, der var vanskelig tilgængelig. Havnepladsen var meget stor, omtrent 10.000 kvadratalen. Havnene bestyredes hver for sig af et af byrådet nedsat udvalg, der bestod af borgmesteren og 4 valgte medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for byrådet.[5]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 2 damp-sav- og høvleværker, 4 stenhuggerier i granit (i alt omtrent 200 arbejdere), 1 teglbrænderi (omtrent 10 arbejdere), 1 kalkbrænderi, 2 møller, 1 bryggeri, 1 fællesmejeri, flere fiskerøgerier og, i landdistriktet på Hammeren, "Bornholms Granitværk", et i 1892 stiftet tysk aktieselskab med et dansk bestyrelsesråd, der beskæftigede omtrent 350 arbejdere, og som anlagde "Hammerhavnen" i Sænebugten.[6]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byerne i 1890 på følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: i Allinge levede 57 af immateriel virksomhed, 774 af håndværk og industri, 152 af handel og omsætning, 67 af søfart, 30 af fiskeri, 125 af jordbrug, 2 af gartneri, mens 119 fordeltes på andre erhverv, 20 nød almisse, og 77 levede af deres midler; i Sandvig: 10 af immateriel virksomhed, 233 af industri, 22 af handel, 59 af fiskeri, 55 af jordbrug, 6 af deres midler og 30 af andre erhverv. I landdistriktet levede 17 af immateriel virksomhed, 10 af industri og 42 af jordbrug.[7] Allinge-Sandvig Haandværker- og Industriforening blev stiftet i 1893, og i 1895 lod de Allinge Tekniske Skole opføre.

Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.546, heraf ernærede 83 sig ved immateriel virksomhed, 147 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 39 ved fiskeri, 1.687 ved håndværk og industri, 245 ved handel med mere, 168 ved samfærdsel, 89 var aftægtsfolk, 68 levede af offentlig understøttelse og 20 af anden eller uangiven virksomhed.[8]

Omkring 1900 begyndte turismen at få stor betydning, især for Sandvig, hvor der op gennem årene er blevet bygget en række hoteller langs strandpromenaden, heriblandt Strandhotellet.

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Både Allinge og Sandvig havde station på Rønne-Allinge-Sandvig jernbanen (1913-1953). Allinge Station er bevaret på Tejnvej 2 som munderingsdepot for Beredskabsstyrelsen. Endestationen Sandvig er bevaret på Langebjergvej 7 og har siden 1955 været pension "Langebjerg".

Fra Pilebroen i Allinge til Markvejen i Sandvig, altså næsten hele vejen mellem de to stationer, går en sti, der følger banens tracé. Desuden kan man følge Allinges Havnespor fra havnen op til Korsbjerg på hovedsporet, kun afbrudt af Nordlandshallen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Danske Atlas III, S. 204
  3. ^ Thaarup: Kort Oversigt over Bornholms Amt, S. 113)
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 35
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 34
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 33
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]