Alma Johansson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alma Johansson
Witnesses of the Armenian Genocide Cropped - Alma Johansson.pdf
Personlig information
Født 29. oktober 1880Rediger på Wikidata
StockholmRediger på Wikidata
Død 31. december 1974 (94 år)Rediger på Wikidata
StockholmRediger på Wikidata
Gravsted SkogskyrkogårdenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse MissionærRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alma Viktoria Leontina Johansson (født 29. oktober 1881 i S:t Görans församling i Stockholm, død 31. december 1974 i S:t Görans församling i Stockholm)[1], var en svensk missionær, som arbejdede med Kvinnliga Missionsarbetare (KMA) i mange år i byen Mush (i dag Muş) i nutidens østlige Tyrkiet, i datiden administreret af Det Osmanniske Rige. Hun arbejdede ved et tysk børnehjem for forældreløse armeniere og tjenestegjorde tillige som sygeplejerske og jordemoder. Ved udbruddet af 1. verdenskrig begyndte forfølgelser af de kristne minoriteter i Det Osmanniske Rige at vokse. Hun arbejdede da I årene 1910-1915 i Muş, hvor hun sammen med den norske Bodil Biørn (1871-1960) ledede et hjem for forældreløse armenske børn og drev en poliklinik for voksne patienter.

Alma Johansson blev vidne til mange af disse begivenheder. Sine oplevelser skildrede hun i skriftet Ett folk i landsflykt. Hun aflagde tillige vidnesbyrd til tyske og amerikanske diplomater, som offentliggjorde oplysningerne. Alma Johansson fortalte blandt andet om, hvorledes kvinder tog gift for ikke at havne levende i tyrkernes hænder, og hvorledes soldater førte blodige, sårede kvinder og børn gennem byen, mens andre soldater skød mod dem for at skræmme dem. Når de sårede faldt til jorden, slog soldaterne dem ihjel med bøssekolben.

Hun aflagde vidnesbyrd om, hvorledes alle børnene på hjemmet krævedes overdraget til en højere officer med løfte om, at de var i gode hænder og ville bleve genforenede med hende. Nogle dage senere fik hun at vide, at samtlige børn var blevet bragt til en bygning uden for byen og myrdet.

"Aldrig kan jag glemme dette syn. Og ingenting kunne man gøre for dem!
Armenierne og grækerne blev nu systematisk udryddede, dræbte eller jagede bort fra deres hjem for at blive spredte i mindre grupper til fjernt beliggende tyrkiske områder, hvor de fik valget mellem at overgå til islam eller dø for sværdet eller af sult
"
(Alma Johansson)

Alma Johansson kom nedbrudt hjem til Sverige, men nogle år senere vendte hun tilbage til Konstantinopel for at arbejde blandt armenske flygtninge der. Også der blev hun vidne til yderligere overgreb mod armeniere - både bofaste og flygtninge fra de østlige provinser. Da døren til Konstantinopel lukkedes endeligt, flyttede hun og nogle medarbejdere til Thessaloniki, hvor de igennem tyve år forsøgte at lindre de armenske flygtninges nød.

Mindeplade i Jerevan[redigér | redigér wikikode]

Mindepladen ved folkemordsmonumentet

I Armeniens hovedstad Jerevan findes ved folkemordsmonumentet Tsitsernakaberd en mindesplade med Alma Johanssons navn.

Mindet i 2005[redigér | redigér wikikode]

På 90-årsdagen for det armenske folkedrab den 24. april 2005 besøgte svenskarmenerne Alma Johanssons grav på Skogskyrkogården i Enskede for at minde hende og at hædre hendes indsatser. Denne mindehøjtidelighed for folkemordet er siden blevet en fast tradition.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sveriges dödbok 1901–2013 (DVD-rom). Sveriges släktforskarförbund. 2014. ISBN 91-87676-64-8  (svensk)

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Alma Johansson: Ett folk i landsflykt : Ett år ur armeniernas historia, 1930 (faksimilupplaga 1979) (svensk)
  • Alma Johansson: Armeniskt flyktingliv, Kvinnliga Missions Arbetare, Stockholm, 1931) (svensk)
  • Janne Carlsson: Tiga kan jag inte: Alma och armenierna, Artos förlag 2014 (svensk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Alma Johansson: Ett folk i landsflykt - ett år ur armeniernas historia, 1930 (svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Svante Lundgren: Svenskan som inte teg en hjälte i det tysta i Svenska Dagbladet den 16 december 2014 (svensk)