Almenvellet

Almenvellet (det almene vel) er en betegnelse for samfundets vel og for samfundsborgernes fælles behov, i modsætning til den enkelte borgers individuelle rettigheder og goder. Hensynet til almenvellet fungerer i dansk forfatningsret som et legitimations- og afgrænsningshensyn, idet det kan begrunde indgreb og sætte grænser for den personlige frihed og ejendomsretten.^[1]

Begrebet står centralt i den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789 og genfindes i flere bestemmelser i Danmarks Riges Grundlov. I § 73 fastslås, at ejendomsretten er ukrænkelig, men at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Begrebet optræder i praksis blandt andet i ekspropriationssager, hvor offentlige myndigheder eksproprierer under henvisning til hensynet til almenvellet. I § 74 bestemmes det endvidere, at indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundet i det almene vel, skal hæves ved lov, og i § 75 fremhæves som et tilstræbt mål til fremme af almenvellet, at enhver arbejdsduelig borger skal have mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger vedkommendes tilværelse.^[1]

Se også

Det fælles bedste

Referencer

1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Almenvellet". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 89. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

Eksterne henvisninger

Om ejendom og ejendomsret Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine – om statens ret til indskrænkelse af ejendomsretten ved ekspropriation. ^{[dødt link]}
Leder: Lovhjemlet tyveri i Jyllands-Posten.
Tvinges til at sælge jord til tøjfirma – dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Haderslev

Spire

Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:0-1] 1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Almenvellet". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 89. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[1]