Almindelig ørentvist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Almindelig ørentvist
Han
Han
Hun
Hun
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda
(Leddyr)
Klasse Insecta
(Insekter)
Underklasse Pterygota
Infraklasse Neoptera
Overorden Endopterygota
Orden Dermaptera (Ørentviste)
Familie Forficulidae
Slægt Forficula
Art F. auricularia
Videnskabeligt artsnavn
Forficula auricularia
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig ørentvist (Forficula auricularia), er et altædende insekt i familien Forficulidae. Almindelig ørentvist overlever i en række forskellige miljøer og er et almindeligt insekt i Danmark.[1] Navnet ørentvist kommer fra udseendet af bagvingerne, som er unikke og karakteristiske blandt insekter, og ligner et menneskeøre, når de er foldet ud; artsnavnet på almindelig ørentvist, auricularia, er en specifik reference til dette træk (efter latin auris, øre).[2][3] Den kan invadere sprækker i hjemmet og ernære sig af mad i spisekamre,[4] og kan fungere enten som skadedyr eller som en gavnlig art alt afhængig af omstændighederne (se nedenfor).[5][6]

Almindelig ørentvist er rødbrun i farven, med en flad og aflang krop og slanke, perleformede antenner. Et genkendeligt træk ved ørentviste er 'tangen' eller pincetten for enden af den fleksible bagkrop. Begge køn har disse tænger; hos hannerne er de store og buede, hvorimod de hos hunnerne er lige. Nymferne ligner de voksne af udseende, men deres vinger er enten fraværende eller små.[7]

Morfologi[redigér | rediger kildetekst]

Almindelig ørentvist har en langstrakt fladtrykt skinnende rødbrun krop med gullige følehorn og ben, mørke dækvinger med lyse kanter,[1][8] et skjoldformet pronotum (det første led i brystpartiet),[9] to par vinger og et par pincet-lignende cerci (ental: cercus), vedhængene på bagkroppen som udgør tangen og som er mellem 12 og 15 mm lange.[10] Det andet segment i tarsus (foden) er fliget på undersiden, er udvidet lateralt og strækker sig distalt under det tredje tarsalsegment.[11][12] Antennen består af 12–15 segmenter,[11] og munddelene er af den bidende type.[8]

Voksne hanner er polymorfe (mangeformede) hvad angår kropsvægt og hovedbredde, samt længde og bredde af cerci.[13] Den mandlige tang er meget robust og den krumme cercus er forsynet basalt med en tandlignende udvidelse.[14] Hunnens tang er omkring 3 mm lang og er mindre robust og mere lige. Cerci bruges under parring, fodring og selvforsvar. Hunnerne har også tegmina (forvinger) der er omkring 2 mm lange. Tredje instar (udviklingsstadium) eller ældre nymfer, der har mistet en gren af cerci, er i stand til at regenerere den i form af en lige struktur. Hanner med asymmetrisk pincet kaldes gynandromorfe eller hermafroditter, fordi de ligner hunner.[15]

En udfoldet vinge hos almindelig ørentvist. De små bogstaver angiver rækkefølgen hvorved vingerne bliver foldet ind.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Almindelig ørentvist er hjemmehørende i Europa, det vestlige Asien og sandsynligvis Nordafrika,[16][17] Almindelig ørentvist blev introduceret til Nordamerika i begyndelsen af det tyvende århundrede og er i øjeblikket spredt over det meste af kontinentet.[14] I Nordamerika omfatter almindelig ørentvist to typer, som er reproduktivt isolerede.[18] Populationer i kolde kontinentale klimaer lægger for det meste en dynge æg en gang om året, og danner typen A,[19] hvorimod dem i varmere klimaer lægger æg to gange om året og danner typen B.[18][20] Almindelig ørentvist findes oftest i områder med tempereret klima, og er mest aktiv, når den ddaglige temperature ikke svinger for meget.[4][21]

Adfærd[redigér | rediger kildetekst]

Almindelig ørentvist tilbringer dagen på kølige, mørke, utilgængelige steder såsom blomster, frugter og sprækker i træer.[10][16][22] De er primært aktive om natten og søger føde lige fra plantemateriale til små insekter. Selvom de er altædende, betragtes de som ådselædere snarere end rovdyr.[4] Ofte spiser de plantemateriale, selvom de også er kendte for at leve af bladluser, edderkopper, insektæg og døde planter og insekter med mere.[21] Deres yndlingsplanter omfatter rank vejsennep (Sisymbrium officinale), hvidkløver Trifolium repens, og dahliaen Dahlia variabilis.[23] De kan også lide at spise melasse, samt laver og alger.[16] De foretrækker animalsk protein og sukker frem for plantemateriale, selvom planter er en vigtig naturlig fødekilde for dem.[24] Almindelig ørentvist foretrækker således bladlus frem for blade og skiver af æble, kirsebær og pære.[25] Voksne spiser flere insekter end nymfer.[16]

Selvom almindelig ørentvist har veludviklede vinger, er de temmelig svage og bliver sjældent eller aldrig anvendt.[22] Ved menneskets hjælp kan de flytte sig over lange afstande ved at sidde fast på klæder, tømmer, prydbuske og endda avisbundter.[14][26]

Almindelig ørentvist, han (Forficula auricularia)

Reproduktion[redigér | rediger kildetekst]

En hunørentvist med en dynge æg på jorden.
Hun med rede

En mand finder potentielle partnere med lugtesansen. Han lader derefter sine cerci glide ind under spidsen af hunnens mave, så hans og hendes ventrale maveflader er i kontakt med hinanden, mens begge vender modsat hinanden. Hvis de ikke forstyrres, kan et par forblive i denne parringsposition i mange timer.[10][15] Parringer forekom hyppigt blandt individer, der er flere sammen, især på steder, hvor begge partnere kan klamre sig til en overflade.[10] Under laboratorieforhold toppede parringssæsonen i august og september, og en enkelt parringsbegivenhed gjorde det muligt for hunnerne at lægge befrugtede æg.[15]

Nymfer af almindelig ørentvist ligner meget deres voksne modstykker, bortset fra at de har en lysere farve.[14] Ungerne gennemgår fire nymfestadier og forlader ikke reden før efter første hamskifte.[4]

Almindelig ørentvist overvintrer omkring 5 mm under jordens overflade. Om efteråret lægger hunnen omkring 50 æg i en underjordisk rede. Hunnen passer sit afkom ved at flytte æggene rundt og rense dem for at undgå svampevækst. Om vinteren går hun ind i en dvaletilstand og bliver i reden med æggene. Om foråret spreder hun dem ud i et enkelt lag, og nymferne kommer frem fra æggene.[21] Hun vogter dem, indtil de når modenhed efter cirka en måned. Hvis vejret er godt er det muligt for hunnen at lægge endnu et kuld æg i løbet af sæsonen, og mod slutningen af august er alle nymferne udvoksede.[4]

Nymfer af almindelig ørentvist.
Livscyklus hos almindelig ørentvist.

Habitat[redigér | rediger kildetekst]

Hun af almindelig ørentvist

Almindelig ørentvist trives på kølige, fugtige levesteder og har en optimal gennemsnitlig væksttemperatur på 24 °C.[16] Store udsving i mængde et givet år er blevet forbundet med faktorer såsom temperatur, vindhastighed og vindretning.[27] Udviklingen af almindelig ørentvist påvirkes også af temperaturen.[15][16] Det er således muligt at forudsige mængden af almindelige ørentviste baseret på vejrforholdene.[28] Voksne i dvale kan tolerere kølige temperaturer, men deres overlevelsesevne formindskes i dårligt drænet jord som ler.[16] For at undgå overdreven fugt søger de mod sydsiden af veldrænede skråninger. Hvor jorden er dårligt drænet kan de gemme sig i hule stilke af blomster.[15][29] Deres æg er tåler både kulde og varme.[30]

Indflydelse på jordbruget[redigér | rediger kildetekst]

Når de optræder i mængde, er almindelig ørentvist har været kendt for at kunne forårsage betydelig skade på afgrøder, blomster og frugtplantager. Nogle af de kommercielt værdifulde grøntsager, som den lever af, omfatter blandt andet kål, blomkål, sølvbede, selleri, salat, kartoffel, sukkerroer og agurk. De kan skade unge blomme- og ferskentræer i det tidlige forår, hvor anden føde er knap, ved at fortære blomster og blade om natten. Det er ikke ualmindeligt at finde dem kilet ind mellem kronblade af friskskårne nelliker, roser, dahlia og zinnia.[21]

Eftersom almindelig ørentvist foretrækker animalsk føde fremfor plantebaseret kost, har den fundet anvendelse til skadedyrsbekæmpelse af andre insekter. Almindelig ørentvist er således et naturligt rovdyr for en række andre landbrugsskadedyr, herunder bladlopper på pæretræer og adskillige bladlusarter, og er i denne forbindelse blevet brugt til at bekæmpe udbrud af sådanne organismer.[6] Almindelig ørentvist forårsager kun begrænset skade på afgrøde, hvis mængden af insekter, de kan spise, er rigelig.[5]


Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Almindelig ørentvist]. naturbasen.dk. Hentet 21. april 2023.
  2. ^ Costa, J.T. (2006). The Other Insect Societies. United States, Harvard University: Harvard University Press.
  3. ^ "Dermaptera - earwigs". ento.csiro.au. Hentet 29. marts 2016.
  4. ^ a b c d e Jacobs S. "Entomological Notes: European Earwigs". Penn State–College of Agricultural Sciences. Hentet 2009-02-22.
  5. ^ a b Vickery, V. and D. Kevan. 1986. The Insects and Arachnids of Canada, Part 14. Canada Dept. of Agriculture, Ottawa, ON.
  6. ^ a b Moerkens R, Leirs H, Peusens G, Gobin B (2009). "Are populations of European earwigs, Forficula auricularia, density dependent?". Entomologia Experimentalis et Applicata. 130 (2): 198-206. doi:10.1111/j.1570-7458.2008.00808.x.
  7. ^ "Common European earwig". arkive.org/. Wildscreen Arkive. Arkiveret fra originalen 2014-11-29. Hentet 23. november 2014.
  8. ^ a b White RA, Borror DJ (1987). A Field Guide to Insects: America North of Mexico. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-91170-2.
  9. ^ Buckell ER (1929). "The Dermaptera of Canada". Proceedings of the Entomological Society of British Columbia. 26: 9-27.
  10. ^ a b c d Fulton BB (1924). "The European earwig". Station Bulletin/Oregon Agricultural College Experiment Station. 207: 1-29.
  11. ^ a b Borror DJ, White RE (1970). A Field Guide to the Insects of America North of Mexico. Houghton Mifflin. s. 98.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  12. ^ Helfer JR (1963). How to know the grasshopper, crickets, cockroaches and their allies. Dubuque, Iowa: William Brown Co. s. 13-19.
  13. ^ Lamb RJ, Robert J. (1976). "Polymorphism among males of the European earwig, Forficula auricularia (Dermaptera: Forficulidae)". The Canadian Entomologist. 108 (1): 69-75. doi:10.4039/Ent10869-1.
  14. ^ a b c d Weems HV Jr; Skelley PE. "Featured Creatures: European Earwig". University of Florida Institute of Food and Agricultural Services: Department of Entomology and Nematology. Hentet 2009-02-22.
  15. ^ a b c d e Behura BK (1956). "The biology of the common earwig, Forficula auricularia". The Annals of Zoology. 1: 117-42.
  16. ^ a b c d e f g Crumb SE, Eide PM, Bonn AE (1941). "The European earwig". Technical Bulletin United States Department of Agriculture Washington, D.C. 766: 1-76.
  17. ^ Clausen CP (1978). "Dermaptera Forficulidae". Introduced parasites and predators of arthropod pests and weeds: A world review. Washington: U. S. Dept. Of Agriculture. s. 15-18.
  18. ^ a b Wirth T., et al. (1998). Molecular and reproductive characterization of sibling species in the European earwig (Forficula auricularia). Evolution 52(1) 260–65.
  19. ^ Gingras J, Tourneur J (2001). "Timing of adult mortality, oviposition, and hatching during the underground phase of Forficula auricularia (Dermaptera: Forficulidae)". The Canadian Entomologist. 133 (2): 269-278. doi:10.4039/Ent133269-2.
  20. ^ Guillet S, Josselin N, Vancassel M (2000). "Multiple introductions of the Forficula auricularia species complex (Dermaptera: Forficulidae) in eastern North America". The Canadian Entomologist. 132 (1): 49-57. doi:10.4039/Ent13249-1.
  21. ^ a b c d Capinera, J. 2001. Handbook of Vegetable Pests. Academic Press, San Diego, CA.
  22. ^ a b Goe MT (1925). "Eight months study of earwigs (Dermaptera)". Entomological News. 36: 234-38.
  23. ^ Beall G. (1932). "The life history and behavior of the European earwig, Forficula auricularia, L. in British Columbia". Proceedings of the Entomological Society of British Columbia. 39: 28-43.
  24. ^ Fulton BB (1927). "Concerning some statements on the habits of the European earwig (Orthoptera: Forficulidae)". Entomological News. 38: 272-73.
  25. ^ Carroll DP, Hoyt 1984. (1984). "Augmentation of European earwigs (Dermaptera: Forficulidae) for biological control of apple aphid (Homoptera: Aphididae) in an apple orchard". Journal of Economic Entomology. 77 (3): 738-40. doi:10.1093/jee/77.3.738.
  26. ^ Walker KA (1997). Aggregation, courtship, and behavioural interactions in European earwigs, Forficula auricularia L. (Dermaptera: Forficulidae). PhD dissertation. Virginia Polytechnic Institute and State University.
  27. ^ Chant DA, McLeaod JH (1952). "Effects of certain climatic factors on the daily abundance of the European earwig, Forficula auricularia L. (Dermaptera: Forficulidae), in Vancouver, British Columbia". The Canadian Entomologist. 84 (6): 174-80. doi:10.4039/Ent84174-6.
  28. ^ Helson H, Vaal F, Blommers L (1998). "Phenology of the common earwig Forficula auricularia L. (Dermaptera: Forficulidae) in an apple orchard". International Journal of Pest Management. 44 (2): 75-79. doi:10.1080/096708798228356.
  29. ^ Weems HV, Skelley PE (1989). "European earwig - Forficula auricularia Linnaeus (Dermaptera: Forficulidae)". Entomology Circular. 318: 2.
  30. ^ Chauvin G, Hamon C, Vancassel M, Vannier G (1991). "The eggs of Forficula auricularia L. (Dermapter: Forficulidae): ultrastructure and resistance to low and high temperatures". Canadian Journal of Zoology. 69 (11): 2873-78. doi:10.1139/z91-405.

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  • ARKive: Images of Life on Earth – Information of almindelig ørentvist samt billeder og videorer
  • Ørentvist