Almindelig bøg
| Bøg | |
|---|---|
 Bøgen ved midsommer. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
| Familie | Fagaceae (Bøge-familien) |
| Slægt | Fagus (Bøg) |
| Art | F. sylvatica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Fagus sylvatica L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) eller blot Bøg er et op til 35 m højt, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt.
Beskrivelse
Almindelig Bøg er et stort, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat. Knopperne er spredte, udspærrede, lange og spidse. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er rødbrun. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men de er ikke særligt synlige. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene er nemme at opbevare spirer villigt, hvis altså frøene er blevet bestøvet.
Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 35 x 20 m (50 x 30 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
Voksested
Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, veldrænet og kalkrig bund. I Danmark findes den i næsten alle større løvskove, f.eks. i Hareskoven nordvest for København. Det er dog sjældent på Læsø, Anholt og i dele af Nordjylland.
Anvendelse
Den kan anvendes spredt i læplantninger, i den indre del af vildtplantninger og skovbryn. Bøg angribes af voksklædte stammelus.
Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland. Unge planter tåler ikke frost.
Bøgen er et af vore danske nationalttræer og er et vigtigt skovtræ, men bruges også til klippede hække imellem haverne.
Sorter
En liste over kultivarer:
- Fagus sylvatica 'Asplenifolia' (smalle, bregneagtige blade)
- Fagus sylvatica 'Atropunicea' (forbedret "blodbøg" med blankt, mørkerødt løv og orange til gulbrun høstfarve)
- Fagus sylvatica 'Dawyck' (søjleform med talrige, lodrette hovedgrene)
- Fagus sylvatica 'Pendula' (hængebøg)
- Fagus sylvatica 'Purpurea Pendula' (hængende "blodbøg")
- Fagus sylvatica forma purpurea (den klassiske, udvalgte blodbøg, som ikke er farvesikker)
Se også
- Bog (bøgens nødder)
- Bøgeskov (plantesamfund)
- Fagetalia sylvaticae (plantesamfund i bøgeskove)
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
- Bøg – trae.dk
- Bøg (Fagus sylvática) – skoven-i-skolen.dk
- Porse, Sten. Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
