Almindelig fennikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. maj 2015, 21:38 af Zoizitbot (diskussion | bidrag) Zoizitbot (diskussion | bidrag) (taksoboks Udfasning ved brug af AWB)
Almindelig Fennikel
Fennikel i blomst
Fennikel i blomst
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Række Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt Foeniculum (Fennikel)
Art Foeniculum vulgare
Videnskabeligt artsnavn
Foeniculum vulgare
Mill.
Hjælp til læsning af taksobokse
Foeniculum vulgare

Almindelig Fennikel (Foeniculum vulgare) er den eneste art[1] i slægten fennikel (Foeniculum), der er en del af skærmplante-familien.

Den er udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten og Pakistan. Sæsonen varer fra juli til oktober og udseendet er kendetegnet ved en hvid-grøn knold, der dannes af opsvulmede bladskeder. Fennikel er i familie med dild og persille, og dens blade har store lighedstræk med dild.

Smagen er mild og let sødlig, der minder om lakrids eller anis. Planten er rig på A-, B- og C-vitaminer. Anvendelsesområderne er bl.a. i absint, det kinesiske femkrydderipulver og snaps.

Almindelig Fennikel stammer fra Vestasien og Middelhavsområdet, hvor den har været brugt som krydderi siden oldtiden. I Egypten har fennikel været kendt som medicinplante i flere tusind år. Den siges at hjælpe mod krampe, migræne, mave-tarmkatar, diarré og luft i tarmene. Dog blev fennikel først anvendt som grøntsag i Nordeuropa fra 1980'erne.

Kilder

  1. ^ Ifølge Germplasm Resources Information Network er der kun én art i slægten (GRIN: Species Records of Foeniculum).


Søsterprojekter med yderligere information: