Vedbend (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 13:52 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Vedbend
Vedbend i den blomstrende fase, hvor bladlapperne mangler.
Vedbend i den blomstrende fase,
hvor bladlapperne mangler.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Araliaceae (Vedbend-familien)
Slægt Hedera (Vedbend-slægten)
Art H. helix
Videnskabeligt artsnavn
Hedera helix
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Vedbend (Hedera helix) eller blot Vedbend er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker. Vækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Hele planten, og også bærrene, er giftig. Den kendes også under det tyske navn Efeu.

Beskrivelse

Barken er brun med et lidt rødligt skær. Senere bliver den mørkegrå. Knopper og skud er filthårede. Knopperne er lysegrønne. Bladene er spredte, 3-5 lappede og helrandede. Bladnerverne ses som tydelige, hvide streger.

På blomstrende skud mangler lapperne. Her er bladene i stedet ovale og helrandede. Alle blade er mørkegrønne med en lysere underside. Blomsterne sidder samlet i kugleformede stande på særlige, oprette skud. Blomsterne er gulgrønne og ses i oktober-november. Frugterne er blåsorte bær, der modner hen på foråret, næste år.

Roden er tæt forgrenet, men den ligger øverligt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 25 m (50cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested

Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vesteuropa. Den er almindelig i Østdanmark.

Anvendelse

Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Vedbend anbefales af NASA forskere som indendørs potteplante, da den er særlig god til at rense luften for visse luftforurenende stoffer.[kilde mangler] Vedbend bruges også som vækst på bygningsfacader, et eksempel er Aarhus Universitet, hvor flere bygninger har store partier med vedbend.[1][2]

Sorter

  • 'Arborea' er en stiklingeformeret klon af den voksne plante. Derfor har den smalle blade og blomster. Den udvikler sig til en busk og har ikke klatrerødder.
  • 'Helil' (Dafo) er en småbladet klon af arten.
  • 'Hestor' (Dafo) er en storbladet klon af arten.


Almindelig Vedbend i Szczecin, Polen

Referencer


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger