Almindelig boghvede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig boghvede ?
Fagopyrum esculentum2.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie: Polygonaceae (Pileurt-familien)
Slægt: Fagopyrum (Boghvede)
Art: Fagopyrum esculentum
Boghvede og produkter fra det: Boghvede flager, knækbrød lavet af boghvede mel.

Almindelig boghvede (Fagopyrum esculentum) er en urt der hører til pileurt-familien (Polygonaceae), med oprette stængler i op til 60 cm. Bladene er pilformede, blomsterne er lyserøde (sjældent hvide) og sidder i halvskærm. Frugten er en lille, trekantet nød, der i form kan minde om bøgens frugt, bog [1]. Boghvede er egentlig ikke en kornart, men dens frugt ligner korn meget i sin sammensætning og betragtes normalt som en kornart. Boghveden er vildtvoksende i Sibirien. Den har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hel boghvede koges som ris eller grød. Kornene får en grødlig konsistens under kogning, hvorfor den bør dekstrineres, inden den tilberedes som ris. Boghvedemel bruges bl.a. til galettes (franske madpandekager), morgenmadsprodukter og kiks. Boghvede er letfordøjelig og velegnet som diætmad.

En del mennesker er allergiske overfor farvestoffet fagopyrin, som findes i boghvedens yderskal. Man kan fjerne fagopyrinen ved at skylle boghveden med kogt vand.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]