Almindelig hasselurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Almindelig hasselurt
Almindelig hasselurt har brune, klokkeformede blomster.
Almindelig hasselurt har brune, klokkeformede blomster.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Piperales (Peber-ordenen)
Familie Aristolochiaceae (Slangerod-familien)
Slægt Asarum (Hasselurt)
Art A. europaeum
Videnskabeligt artsnavn
Asarum europaeum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig hasselurt (Asarum europaeum) eller blot Hasselurt er en stedsegrøn flerårig urt, der i Danmark dyrkes og desuden af og til findes fovildet i naturen.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Vækstformen er krybende med delvist underjordiske stængler. Bladstilkene er oprette og ca. 20 cm lange. Bladene er nyreformede til hjerteformede og helrandede. Oversiden er mørkegrøn med lyse strenge, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj, men man ser ikke meget til de brune blomster. De sidder skjult under bladene. Frøene, som er små nødder, modner godt og spirer villigt. Frøene har et fedtholdigt vedhæng, der gør det tiltrækkende for myrer at sprede dem (se myrelegeme).

Rodnettet består af grove trævlerødder, som sidder på jordstænglerne.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,10 m (20 x 10 cm/år). 9 planter dækker 1 m² på 4 år. Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Hasselurt optræder som skovbundsplante i blandede løvskovekalkbund i Mellemeuropa.

Naturreservatet Dívčí Kámen ligger, hvor bækken Křemže løber ud i Moldau, dvs. i distriktet Český Krumlov, Tjekkiet. Her findes artengnejsklipper i rester af en oprindelig skov med avnbøg og skovfyr som de dominerende arter sammen med bl.a. ahorn, blåbær, bøg, hassel, alm. ædelgran, blå anemone, bølget bunke, dunbirk, fladkravet kodriver, hvid anemone, knoldet kulsukker, småbladet lind og tyttebær[1]

Giftighed[redigér | rediger kildetekst]

Alle dele af planten indeholder en hudirriterende olie, som er giftig.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | rediger kildetekst]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]