Rytterskole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almueskole)
Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010
Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936

Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler". Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn. De er forløbere for folkeskolen.

Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Og et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen samt en stald til lærerens kreaturer.[1] Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af kirken, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen.

Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.[2]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.[3]

Den store plan[redigér | rediger kildetekst]

Først omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet.[3] Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.[4]

Under Christian 6. indførtes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.[5] Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

"alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet" at indføre almindelig undervisningspligt.[4]

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundet medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat.[6] I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

"Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere"

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

"at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige" og at de "derved have at vente den største velsignelse af Gud".[7]

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Den store Skolekommission[redigér | rediger kildetekst]

Først en menneskealder senere nedsattes i 1789 Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.[8]

Rytterskoletavlerne[redigér | rediger kildetekst]

Rytterskoletavlen på rytterskolen i Brønshøj

På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.

Den latinske tekst og symbolerne betyder

Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi

Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner

Det danske vers lyder:

Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

Almueskoler[redigér | rediger kildetekst]

Kredsen omkring kongefamilien, hoffet og de højeste embedsmænd samt enkelte storgodsejere opførte også børneskoler for almuen på deres godser. Dog var undervisningen ikke ensartet på disse skoler og først meget senere opstod et samlet skolevæsen.

Rytterskoler[redigér | rediger kildetekst]

Antvorskov Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Flakkebjerg Bruges i dag som privat bolig  
Fårdrup    
Gimlinge Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Haldagerlille Bruges i dag som privat bolig  
Haldagermagle Nedrevet  
Holmstrup    
Hyllested Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Kirke Stillinge Nedbrændt  
Lundforlund Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Nordrup Nedrevet  
Næsby    
Skørpinge Nedbrændt  
Slots Bjergby    
Sorterup Nedrevet  
Sønderup    
Sørbymagle Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Tystrup Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Store Valby    
Vedbysønder    
Vemmelev    

Dronningborg Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Borup    
Gimming    
Hallendrup    
Harridslev    
Kristrup    
Mejlby    
Råsted    
Spentrup Nedlagt 1.August 1969. Er i dag en privat bolig Stationsvej 42, 8981 Spentrup
Voldum    
Ødum    

Falster Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Nørre Alslev 3 lejemål, under renovering  Gåbensevej 6, 4840 Nørre Alslev
Brarup    
Egelev    
Elkenøre    
Eskildstrup Nedrevet  
Falkerslev    
Gedesby  Er i dag privat beboelse, fortsat med originale tagsten  
Gundslev Brugsforening fra 1909, siden købmand, privat beboelse (med erhvervsdel) siden 1991.  
Horbelev Nedbrændt  
Horreby Nedrevet  
Hullebæk    
Højet Nedbrændt  
Idestrup Nedrevet  
Vester Kippinge    
Sønder Kirkeby Er i dag privat beboelse  
Klodskov    
Maglebrænde    
Moseby Har huset Falsters første sparekasse. Er i privat eje.  
Skovby    
Stavreby Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Sundby Nedrevet  
Torkilstrup    
Nørre Vedby Nedrevet  
Vejringe    
Væggerløse Nedrevet  
Vålse Nedrevet  
Øverup    

Frederiksborg Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Alsønderup (Tulstrup) Nedbrændt  
Brederød Nedbrændt  
Gørløse Er i dag privat ejendom  
Nr. Herlev Er i dag privat bolig Kirkepladsen 2, 3400 Hillerød
Hjørlunde Nedbrændt  
Hørup Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Kollerød Er i dag privatbolig  
Meløse Er i dag privatbolig - fungerede som skole til 1961  
Ramløse Nedlagt 1936; er i dag privatbolig Frederiksværkvej 116, 3200 Helsinge
Sigerslevøster    
Stenløse Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Skævinge Er i dag privatbolig  
Snostrup (St. Rørbæk) Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Søsum Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Ude Sundby Nedbrændt  
Uggeløse Brugt siden 1993 som præstegård for den ene af sognets præster.  
Uvelse Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Valby Er i dag privatbolig og café, hvor der om sommeren serveres kaffe og kage i haven. Salekildevej 16, 3200 Helsinge
Ølsted Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Ølstykke Bruges stadig i forbindelse med en skole  

Fyns Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Aasum    
Allesø    
Bellinge    
Broby    
Brylle Bygget i 1721. Huser bl.a. lokalhistorisk arkiv. Ingen tilknytning til Brylle Skole.  Ryttergade 3
Brændekilde    
Fangel    
Hindevad    
Hjallese    
Hunderup Bruges til privat beboelse. Tavlen er placeret på gavlen ud mod Hunderupvej    
Koelbjerg    
Tommerup    
Korup Opført i 1720’erne. Fungerede indtil 1955, hvor bygningen var meget forfalden. Den blev indlemmet i Korup Centralskole, senere folkeskole. Der er ingen synlige spor på stedet i dag.    
Lumby    
Orte    
Pårup    
Sanderum    
Skalbjerg    
Verninge    
Ubberud Opført ca. 1725, nedrevet 1930 for at give plads til den ældste del af den nuværende Ubberud Skole.  

Koldinghus Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Almind    
Andkjær    
Store Andst    
Nørre Bjært    
Bredstrup    
Egtved    
Eltang    
Erritsø    
Øster Gesten    
Gårslev    
Harte    
Herslev    
Højen    
Pjedsted    
Seest    
Skanderup    
Smidstrup    
Skærupv    
Taulov    
Vester Vamdrup    
Vejlby (Egeskov)    
Verst    
Vrå    
Ågård    

Kronborg Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Ammendrup Nedbrændt og blev nedrevet og ophørte i 1871.[10]  
Avderød Skole frem til 1924/25, derefter lærerbolig og anden brug. Siden 1976 hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening.[11]  
Blistrup Ophørte som skole i 1905 og blev nedrevet[10]  
Borsholm Nedbrændt  
Dagelykke Nedbrændt 1944  
Esbønderup Nedrevet  
Græsted Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Grønholt  Bruges som privatbolig  
Melby Nedbrændt  
Mårum Ophørte som skole i 1914 og er i dag privat beboelse.[10]  Mårum Gade
Ramløse Ophørte som skole i 1936 og er i dag privat beboelse (uden tilknytning til skolevæsen).[10]  
Ravnsnæs renoveret og til- og ombygget til bolig  
Sjælsmark    
Søborg Ophørte som skole i 1912 og er siden nedrevet.[10]  
Tikøb    
Torupmagle    
Valby Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse.[10]  
Vejby Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse.[10]  
Veksebo Bruges som privat bolig  

København Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Ballerup    
Brøndbyvester Privatbolig  Bygaden 70
Brøndbyøster Nedbrændt i 1869 og genopført. Brøndbyøstervej 104
Brønshøj Husede Brønshøj Museum fra 1986, indtil tagbranden i 2010. Bruges i dag til kulturarrangementer af 2700Kultur. Brønshøjvej 1
2700 Brønshøj
Farum Solgt til privat beboelse, da Kommuneskolen blev taget i brug i 1924  
Ganløse Benyttes som medborgerhus/foreningslokaler/kirkekontor Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse
Gentofte Nedbrændt  
Gladsaxe Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Herstedvester Skolebygningen, som lå midt i landsbyen i et rødt stråtækt hus, fungerede som skole frem til 1912, hvorefter den husede en brugsforening indtil 1968. I dag fungerer den istandsatte rytterskole som sognegård for Herstedvester Kirke.  Storstræde 22

2620 Albertslund

Herstedøster Nedrevet  
Hvidovre Bruges af Hvidovre lokalhistoriske forening. Opført i 1722. [12]  
Hvidøre Nedrevet  
Hvissinge Nedbrændt  
Ledøje Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Lille Værløse Nedrevet  
Lyngby Nedrevet (Ny skole bygget på grunden)  
Måløv Bruges stadig i forbindelse med en skole  
Slagslunde Skole indtil slutningen af 50'erne og derefter beboet af den sidste lærer indtil dennes død. Slagslunde Rytterskole er i dag privat ejendom.  
Valby Oprettet i 1722, udvidet i 1842. I en kort periode fungerede Rytterskolen også som brandstation.

En privat bogsamling fra skolen blev overført til Københavns Kommune i 1901. Valby bibliotek blev en del af Rytterskolen i 1917 og har befundet sig der siden.[13]

Annexstræde 2

2500Valby

Lolland Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Lolland[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Assenbølle    
Errindlev  Erstattet af privatbolig bygget i 1927.  Rødbyvej 2, 4895 Errindlev
Flintinge    
Flårup Erstattet af en ny skole ca. 1856. Rytterskolen blev brugt som udhus til den brændte i 1914  
Frejlev Antagelig nedlagt som skole i 1914, da en ny skole blev bygget på nabogrunden. Bygningen blev sandsynligvis erstattet på dette tidspunkt af et nyt hus, der eksister endnu som privatbolig. Enghavevej 1
4892 Kettinge
Herridslev Nedrevet og erstattet af en ny skole i 1892  
Hjelm    
Rågelunde Blev muligvis indrettet i en eksisterende bygning. I 1914 blev skolen nedlagt og erstattet af en ny skole i nabobyen Kettinge. Rytterskolen blev revet ned. På grunden opførtes et nyt hus, der ca. 2012 igen er erstattet af en ny bygning. Rågelundevej 21
4892 Kettinge
Toreby    
Vantore Skolen taget ud af brug 1908. Eksisterer endnu som privatbolig Vantorevej 65
4880 Nysted.
Vester Ulslev Eksisterer endnu. Bruges som privatbolig Dalbakkevej 28
4894 Øster-Ulslev

Møn[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Borre    
Damme Privat ejendom  
Elmelunde (Hjertebjerg)    
Hårbølle Privat ejendom  
Kjeldbymagle    
Magleby    
Mandemarke    
Svensmarke    
Tjørnemarke Socialpædagogisk opholdssted  
Æbelnæs    

Skanderborg Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Aastrup-Føvling    
Fårvang    
Gjern    
Grumstrup    
Harlev    
Hylke Privat ejendom  
Hørning    
Hørslevbole    
Linå    
Overby    
Sjelle Fungerer som Den fri Hestehaveskole, friskole med 200 elever. Langelinie 40
8464 Galten
Skanderup    
Skovsrod    
Stilling    
Storring Nyopført på den oprindelige grundsten i 1876, virksom som skole frem til 1964, i dag privat bolig. (Sognets beskrivelse) Arkiveret 9. november 2017 hos Wayback Machine Lilleringvej 1
8464 Galten
Svejstrup    
Svenstrup    
Sønder Vissing    
Toustrup Privat bolig, udvidet. Skole indtil 1902, hvor ny landsbyskole bygges i byen på en anden matrikel. Ryttervej 1, 8641 Sorring
Tønning    
Tåning    
Veng    
Virring    
Yding    

Tryggevælde Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Alslev Nedrevet  
Arnøje    
Dalby Nedrevet  
Frerslev    
Haslev Nedbrændt  
Lille Heddinge Museum  
Store Heddinge    
Hellested    
Holtug    
Højerup Nedrevet  
Hårlev Fungerer som beboelsesejendom  
Karise    
Kæderup Skole indtil 1912, nu beboelse   Vestervangen 3, Kæderup, 4682 Tureby
Magleby    
Skrosbjerg    
Strøby    
Terslev Nedrevet  
Værløse Nedrevet  

Vordingborg Rytterdistrikt[redigér | rediger kildetekst]

Beliggenhed Status [9] Adresse
Allerslev    
Bakkebølle    
Bårse    
Dyrlev    
Vester Egesborg    
Øster Egesborg    
Hammer    
Køng    
Lundby    
Sønder Mern    
Skibbinge    
Snesere    
Stensby    
Stenstrup    
Sværdborg    
Udby    
Viemose    
Vindinge    
Ørslev Nedrevet i 1960erne  

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s.18-19)
  2. ^ anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 18f)
  3. ^ a b Feldbæk, s. 184
  4. ^ a b Feldbæk, s. 185
  5. ^ anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 19)
  6. ^ Feldbæk, s. 185f
  7. ^ Feldbæk, s. 186
  8. ^ Feldbæk, s. 186f
  9. ^ a b c d e f g h i j k l m Bygger i udstrakt grad på data fra 1918-20
  10. ^ a b c d e f g Mail fra Arkivleder hos Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (holbo.dk)
  11. ^ Pjecen "Rytterskolen i Avderød" af Karlebo Lokalhistoriske Forening
  12. ^ Hvidovre lokalhistoriske forening
  13. ^ Artikel fra valbyonline.dk ([1])

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • S. Ellkier-Pedersen: "Om rytterskoler i Vejle Amt" (Vejle Amts Aarbog 1972; Kolding 1972; s. 8-64)
  • Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4
  • Aage Simonsen: "Almueskolerne under Bygholm Gods ved Aar 1742" (Vejle Amts Aarbog 1932; København 1932; s. 186-196)
  • Thøger Jensen: Kong Frederik den Fjerdes Skoler (Rytterskolerne) – Århus 1921. En bog med en omhyggelig gennemgang af skolernes oprindelseshistorie, mange billeder og en række dokumenter tilknyttet projektet.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]