Alpeenghavre
| Alpeenghavre | |
|---|---|
 Typisk vækstform hos alpeenghavre (Helctotrichon sempervirens). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Helictotrichon (Enghavre) |
| Art | H. sempervirens |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Alpeenghavre (Helictotrichon sempervirens), ofte skrevet alpe-enghavre, er en stedsegrøn staude med en tuedannende vækstform. Bladranden er forsynet med kisel, der gør den knivskarp.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Vækstpunkterne sidder beskyttet inde midt i bladknipperne. Derfra skyder de stive, linjeformede blade til vejrs. Over- og undersiderne er ensartet blågrønne. Bladranden er forsynet med kisel, der gør den knivskarp. Fra vækstpunktet skyder de lange, blomsterbærende stængler frem. De bærer blomsterne i uregelmæssige toppe af fåblomstrede småaks. Stængler og frø modner til en gyldengul farve om efteråret.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,60 m (60 x 5 cm/år), heri ikke medregnet de 1,50 m lange blomsterskud.
Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]
Arten hører hjemme i Alperne, hvor den findes som et relikt fra istiden på sætere og i alpine områder på kalkbund sammen med bl.a. blodrød storkenæb, dunet vejbred, hulkravet kodriver, knoldet mjødurt og voldtimian.
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Planten trives i haver, men kræver kalk og godt dræn.
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
