Aluminium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aluminium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Al
Atomnummer 13
Elektronkonfiguration 2, 8, 3 Elektroner i hver skal: 2, 8, 3. Klik for større billede.
Gruppe 13
Periode 3
Blok p
CAS-nummer 7429-90-5
Atomare egenskaber
Atommasse 26,982
Elektronkonfiguration [Ne] 3s² 3p1
Elektroner i hver skal 2, 8, 3
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin +3
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Massefylde (fast stof) (20 °C) 2,70
Smeltepunkt 660,32 °C
Kogepunkt 2.519 °C

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let hvidt metal.

Aluminium danner Al+++ ioner ved at afgive sine 3 elektroner i den yderste elektronskal. Aluminium i mad har E-nummeret E-173.

Fremstilling af aluminium er meget energikrævende, og genanvendelse af metallet er derfor udbredt og i høj grad rentabelt.[1] Aluminium har genbrugskoden "ALU".

Historie

Aluminium blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. Tidligere har man traditionelt tildelt æren til den tyske kemiker Friedrich Wöhler, der udvandt aluminium som et gråt pulver i 1827, men Wöhler har i et brev til Ørsted erkendt, at det er Ørsted, der har lavet det grundlæggende arbejde med at isolere metallet.

De første metoder til fremstilling af aluminium var ikke tænkt til storproduktion, og de første mange år var metallet en sjældenhed med priser på niveau med guld og platin. Således ejede Frederik 7. en kostbar hjelm af aluminium. Først da fremstilling ved hjælp af elektrolytiske metoder blev udviklet i midten af 1880'erne kom der gang i en større produktion af aluminium.

Kilder

  • Niels Lichtenberg: Aluminium "Sølvet af Ler", radioforedrag, Industriraadet 1938
  • F.J.Billeskov Jansen, Egill Snorrason, Chr.Lauritz-Jensen: Hans Christian Ørsted, IFV-energi i/s (Isefjordværket), 1987, s. 96-97.

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: