Alzheimers sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Alzheimer)
Gå til: navigation, søg
Preferences-system.svg Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. nov 2016, 15:09 (CET)
Alzheimers sygdom
Klassifikation
Alzheimer's disease brain comparison.jpg
Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)
SKS DG30
ICD-10 G30

Alzheimers sygdom (somme tider forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease), ofte blot kaldet Alzheimers, er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60% og 70% af alle tilfælde af demens.[1][2] Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom problemer med at huske nylige begivenheder (tab af korttidshukommelse),[1] hvorefter den gradvist forværres til at omfatte, eksempelvis, problemer med sprog, disorientering (inklusiv at man ofte farer vild), humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med med opførsel.[1][2] Efterhånden som en persons tilstand forværres, trækker de sig ofte væk fra familie og lokalsamfund.[1] Gradvist mister man kropslige funktioner, frem til døden.[3] Selvom hastigheden hvorved sygdommen forværres kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år efter diagnosen kan stilles.[4][5]

Der er videnskabelig usikkerhed om årsagen til Alzheimer's sygdom.[1] Omkring 70% af risikofaktorerne menes at være genetiske, ofte med mange involverede gener.[6] Blandt andre risikofaktorer er hvis man hyppigt har været udsat for hovedskader, depression eller hypertension.[1] Sygdomsprocessen er associeret med plak og sammenfiltringer i hjernen.[6] Den eneste mulige måde at stille en sikker Alzheimers-diagnose er ved undersøgelse af hjernevævet,[6] og en sandsynlig diagnose baseres derfor i stedet på sygdommens historie samt kognitiv test med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke andre mulige årsager.[7] Initial symptoms are often mistaken for normal ageing.[1] Der findes inden medicin eller supplementer, der kan nedsætte risikoen for Alzheimers,[8] men via mental træning og fysisk motion, samt ved at undgå overvægt, kan man forebygge sygdommen til et vist punkt.[6]

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers' forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne.[2] Personer, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad komme til at være afhængige af hjælp fra andre, og lægger dermed et socialt, psykologisk, fysisk og/eller økonomisk pres på de nærmeste pårørende.[9] Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.[10][skal opdateres] Adfærdsmæssige problemer eller psykose som følge af demens, behandles ofte med antipsykotika, men dette anbefales normalt ikke på grund af at det ikke har særligt stor gavnlig virkning, og samtidig øger risikoen for tidlig død.[11][12]

I 2015 fandtes der på verdensplan omkring 48 millioner mennesker med Alzheimers.[2] Sygdommen viser sig normalt hos mennesker, der er mere end 65 år gamle, omend mellem 4-5% af alle tilfælde finder sted i en tidligere alder.[13] Det påvirker omkring 6% af alle mennesker, der er 65 år eller ældre.[1] I 2010 resulterede demens i omkring 486.000 dødsfald.[14]

Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906.[15] I udviklede lande er den en af de mest økonomisk bekostelige sygdomme.[16][17]

Engelsksproget video beskrivende Alzheimers sygdom

Tegn og symptomer[redigér | redigér wikikode]

Stadier af Alzheimers sygdom[18]
Aldringens effekt på hukommelsen, som ikke skyldes AD
  • Glemmer somme tider ting
  • Glemmer somme tider hvor man har lagt ting
  • Mindre tab af korttidshukommelse
  • Kan ikke huske præcise detaljer
Alzheimers – tidligt stadie
  • Kan ikke huske episoder med glemsomhed
  • Glemmer navne på familie og venner
  • Bemærker ikke selv forandringerne, men de bemærkes af tætte venner eller familie
  • Er forvirret ved uvanlige situationer
Alzheimers – mellemstadie
  • Har større besvær med at huske nyligt lært information
  • Dybt forvirret under mange omstændigheder
  • Besvær med at sove
  • Svært ved at orientere sig - ved ofte ikke hvor man er
Alzheimers – sent stadie
  • Hæmmet evne til at tænke
  • Problemer med at tale
  • Gentager de samme samtaler
  • Bliver grov, nervøs eller paranoid

Sygdommens forløb opdeles i fire stadier, med gradvis kognitiv og funktionel forværring.

Præ-demens[redigér | redigér wikikode]

De første symptomer tilskrives ofte fejlagtigt almindelig skavanker ved alderdom eller stress.[19] Detaljerede neuropsykologiske tests kan afdække mildt kognitivt besvær op til otte år før en person opfylder de kliniske kriterier for den medicinske diagnose Alzheimers sygdom.[20] Disse tidlige symptomer kan påvirke visse komplekse daglige aktiviteter.[21] Det tydeligste problem er tab af korttidshukommelse, hvilket viser sig som problemer ved at genkalde sig nyligt lærte fakta samt en manglende evne til at opnå ny information.[20][22]

Blandt andre tegn, der kan være symptomatiske for Alzheimers i tidligt stadie, er subtile problemer med eksekutivfunktioner såsom opmærksomhed, planlægning, fleksibilitet og abstrakt tænkning, eller forringelse af semantisk hukommelse (genkaldelse af mening og forholdet mellem begreber).[20] På dette stadie kan observeres apati, som forbliver det mest vedvarende neuropsykiatriske symptom henover hele sygdommens forløb.[23] Blandt andre udbredte symptomer er depressive tendenser, irritabilitet samt reduceret opmærksomhed på mindre problemer med hukommelsen.[24] Sygdommens præ-kliniske stadie betegnes også mild kognitiv forringelse (ofte forkortet "MCI" efter engelsk, mild cognitive impairment).[22] Dette ses også som et overgangsstadie mellem normal aldring og decideret demens. MCI kan være til stede med en bred vifte af symptomer - når hukommelsestab er det tydeligste symptom betegnes det som "amnestisk MCI" og ses ofte som et prodrom for Alzheimers sygdom.[25]

Tidligt[redigér | redigér wikikode]

Hos mennesker med AD vil en gradvis forringelse af evnen til at lære og huske efterhånden kunne føre til en definitiv diagnose. Hos en lille procentdel er det dog forringelser af andet end hukommelsen, der dominerer, såsom problemer med sprog, eksekutivfunktioner, perception (agnosi), eller bevægelse (apraxi).[26] AD rammer ikke alle hukommelseskapaciteter i lige høj grad: Gamle minder fra personens liv (episodisk hukommelse), lærte fakta (semantisk hukommelse) og implicit hukommelse påvirkes i mindre grad end nye fakta eller minder.[27][28]

Sprogproblemer karakteriseres hovedsageligt ved et skrumpende ordforråd og besvær med at tale flydende, hvilket fører til en generel forringelse af talt og skrevet sprog.[26][29] I dette stadie er personen med Alzheimers normalt i stand til at kommunikere grundlæggende ideer uden nævneværdige problemer.[26][29][30] Der kan være problemer med at udføre finmotoriske opgaver såsom at skrive, tegne eller tage tøj på, eller med at planlægge ting (apraxi), men disse problemer bemærkes sjældent.[26] Efterhånden som sygdommen skrider frem kan mennesker med AD ofte fortsætte med at gennemføre deres opgaver uafhængigt, men kan behøve hjælp eller opsyn ved de mest kognitivt krævende aktiviteter.[26]

Moderat[redigér | redigér wikikode]

Et fotografi af en dement patient på sindssygeanstalten West Riding

Progressiv forværring umuliggør efterhånden uafhængighed af andre, da personen med AD bliver ude af stand til at udføre de mest almindelige dagligdagsaktiviteter.[26] Taleproblemer kan i dette stadie blive tydelige på grund af en manglende evne til at huske ord, hvilket fører til at man erstatter disse med forkerte ord (parafasier). Læse- og skriveevner mistes også gradvist.[26][30] Komplekse motoriske sekvenser bliver efterhånden mindre koordinerede, så der er en øget risiko for at falde.[26] I denne fase forværres hukommelsesproblemerne, og personen kan somme tider ikke genkende tætte slægtninge.[26] Langtidshukommelse, som tidligere var intakt, bliver nu også ramt.[26]

Forandringer i adfærd samt neuropsykiatriske forandringer bliver også tydeligere. Blandt de typiske eksempler er vandren, irritabilitet og labil affekt, der kan føre til gråd, pludselig aggression, eller modstand mod forsøg på at hjælpe.[26] Såkaldt "sundowning" kan også forekomme.[31] Omkring 30% af alle menensker med AD udvikler illusoriske fejlidentifikationer og andre symptomer på vrangforestillinger.[26] Personer kan også miste indsigten i deres egen sygdomsproces og begrænsninger (anosognosi).[26] Disse symptomer og andre, såsom inkontinens,[26] kan føre til stress hos slægtninge og hjælpere, hvilket kan imødekommes ved at flytte personen fra hjemmepleje til et decideret plejehjem.[26][32]

Sent[redigér | redigér wikikode]

I sygdommens sene stadier er personen med AD fuldstændig afhængig af andre mennesker.[26] Sprog er reduceret til simple sætninger eller somme tider kun enkelte ord, og forsvinder til sidst helt.[26][30] På trods af tabet af verbalt sprog, kan man dog stadig ofte forstå og besvare emotionelle signaler. Selvom der stadig kan være aggressivitet, er dette dog i langt de fleste tilfælde erstattet af ekstrem apati og udmattelse. Mennesker med Alzheimers sygdom vil til sidst ikke være i stand til at udføre selv de mest simple opgaver på egen hånd; muskelmasse og mobilitet forsvinder til et punkt, hvor man bliver sengeliggende og ude af stand til at indtage føde på egen hånd. Den endelige dødsårsag er normalt en ekstern faktor, såsom lungebetændelse eller infektion fra liggesår, snarere end sygdommen selv.[26]

Årsager[redigér | redigér wikikode]

1-5% af alle of tilfælde af Alzheimers kan tilskrives genetiske forskelle, men i langt de fleste tilfælde kendes den reelle årsag ikke.[33][34] Denne usikkerhed har givet plads til flere konkurrerende hypoteser om, hvad sygdommen skyldes:

Genetik[redigér | redigér wikikode]

Alzheimers og dens relaterede hukommelsesproblemer har en genetisk arvelighed på mellem 49% og 79%.[35][36] Omkring 0,1% af tilfældene er familiære former for autosomal (ikke-kønsbunden) dominant arv, som har en indtræden før man bliver 65 år.[37] Denne form af sygdommen kendes som tidligt indtrådt familiær Alzheimers sygdom. Størstedelen af tilfælde af autosomal dominant familiær AD kan tilskrives mutationer i et af tre gener: de, der koder amyloid-precursor-protein (APP) og præsenilin 1 og 2.[38] De fleste mutationer i APP- og præsenilin-generne øger produktionen af et lille protein kaldet 42, som er den centrale komponent i neuritisk plak.[39] Nogle af mutationerne nøjes med at ændre fordelingen mellem Aβ42 og de andre større former — især Aβ40 — uden at øge mængden af Aβ42.[40][41]

De fleste tilfælde af AD udviser ikke autosomal-dominant arv, og betegnes "sporadisk Alzheimers sygdom", hvori miljø og genetiske forskelle kan fungere som risikofaktorer. Den bedst kendte genetiske risikofaktor er arven af the ε4 allellen tilhørende apolipoprotein E (APOE).[42][43] Mellem 40 og 80% af alle mennesker med AD har mindst én APOEε4 allel.[43] APOEε4-allellen tredobler risikoen for at få sygdommen hos heterozygoter og femtendobler den hos homozygoter.[37] Miljømæssige effekter og genetiske modifikatorer resulterer, ligesom ved mange andre sygdomme hos mennesker, i ufuldstændig penetrans. For eksempel udviser visse nigerianske befolkningsgrupper ikke det samme forhold mellem APOEε4-dosis og forekomst eller alder for indtræden af Alzheimers sygdom som der ses hos andre befolkninger.[44][45] Tidlige forsøg på at screene op mod 400 kandidatgener for forbindelse med sent-indtrædende sporadisk (forkortet "LOAD" fra engelsk: late-onset sporadic AD) har kun resulteret i lavt udbytte.[37][38] Nyligere forbindelsesstudier for hele genomer har fundet 19 områder i gener, som lader til at påvirke risikoen.[46] Disse gener er: CASS4, CELF1, FERMT2, HLA-DRB5, INPP5D, MEF2C, NME8, PTK2B, SORL1, ZCWPW1, SlC24A4, CLU, PICALM, CR1, BIN1, MS4A, ABCA7, EPHA1 og CD2AP.[46]

Mutationer i TREM2-genet er blevet sat i forbindelse med en 3 til 5 gange større risiko for at udvikle Alzheimers.[47][48] Det formodes at når TREM2 muteres vil hvide blodlegemer i hjernen ikke længere være i stand til at kontrollere mængden af tilstedeværende betaamyloid.

Kolinerg hypotese[redigér | redigér wikikode]

De fleste aktuelle medicinske behandlinger baserer sig på den såkaldte kolinerge hypotese,[49] som postulerer at AD forårsages af reduceret syntese af neurotransmitteren acetylkolin. Den kolinerge hypotese har dog med tiden mistet en del af sin videnskabelige opbakning, hovedsageligt fordi lægemidler til behandling af acetylkolinmangel ikke har været særligt effektive.[50] Der er herudover også blevet postuleret andre kolinerge effekter, heriblandt initiering af storstilet aggregering af amyloid,[51] hvilket fører til generaliseret nervebetændelse.[52]

Amyloidhypotese[redigér | redigér wikikode]

Den såkaldte amyloidhypotese, postuleret i 1991, formoder at sygdommen forårsages af ekstracellulære depoter af betaamyloid (Aβ).[53][54] Denne hypotese underbygges af placeringen af amyloid-precursor-proteinets (APP) gen i kromosom 21, såvel som af det faktum at mennesker med trisomi 21 (Downs syndrom), som har en ekstra genkopi, næsten alle som minimum udviser de tidligste symptomer på AD i 40-års-alderen.[55][56] Herudover er en specifik isoform af apolipoprotein, APOE4, en større genetisk risikofaktor for AD. Mens apolipoproteiner forbedrer nedbrydningen af betaamyloid, er nogle isoformer (såsom APOE4) ikke særligt effektive til dette, hvilket fører til ophobning af amyloid i hjernen.[57] Hypotesen underbygges herudover også af det faktum, at transgene mus, som udviser en muteret form af det menneskelige APP-gen, udvikler fibrillær amyloidplak og Alzheimer-lignende hjernepatologi med forringelse af spatiel forståelse.[58]

En eksperimentel vaccine har i tidlige forsøg med mennesker kunnet rense amyloidplakken, men viste sig ikke at have nogen nævneværdig effekt på demensen.[59] Nogle forskere har mistænkt ikke-plak Aβ oligomerer (aggregater af mange monomerer) for at være den primære patogene form for Aβ. Disse giftige oligomerer, der også omtales som amyloid-afledte diffusible ligander (forkortet ADDL'er, efter engelsk: amyloid-derived diffusible ligands), binder til en overfladereceptor på neuroner, forandrer synapsens struktur, og forstyrrer herigennem den neuronale kommunikation.[60] En mulig receptor for Aβ-oligomerer kan være prionproteinet, det samme protein som er blevet forbundet med kogalskab og den relaterede menneskesygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og kan dermed potentielt forbinde disse neurodegenerative sygdommes underliggende mekanismer med Alzheimers sygdoms.[61]

I 2009 blev denne teori opdateret, da det blev foreslået at det muligvis er en nær slægtning af betaamyloidproteinet, snarere end proteinet selv, som er årsag til sygdommen. Denne teori forfægter at en amyloid-relateret mekanisme, der er ansvarlig for at beskære neuronale forbindelser i hjernen i det tidlige livs hurtigtvoksende fase, kan aktiveres som følge aldringsrelaterede processer senere i livet, og dermed forårsage den neuronale tilintetgørelse.[62] N-APP, et APP-fragment fra peptidens N-terminus, grænser op til betaamyloid, og spaltes fra APP af et af de samme enzymer. N-APP aktiverer den selvdestruerende bane ved at binde til en neuronal receptor, der omtales som "dødsreceptor 6" (DR6, også kendt som TNFRSF21).[62] DR6 udtrykkes tydeligt i de dele af menneskehjernen, der bliver kraftigst ramt af Alzheimers, så det er muligt at N-APP/DR6-banen i den aldrende hjerne bliver overtaget og derigennem forårsager skade. I denne model spiller betaamyloid en sekundær rolle ved at undertrykke synaptiske funktioner.

Tauhypotesen[redigér | redigér wikikode]

Ifølge tauhypotesen forårsages Alzheimers sygdom af forandringer i tauproteiner, som medfører disintegration af mikrotubuli i hjerneceller.

Tauhypotesen postulerer at anormaliteter i tauproteiner er årsag til sygdommens kaskade.[54] Ifølge denne model begynder hyperfosforyleret tau at parre sig med andre tau-tråde, hvilket efterhånden fører til dannelse af neurofibrillære sammenfiltringer inde i nervecellelegemerne.[63] Som følge heraf begynder mikrotubuli at disintegrere, og ødelægger cellens cytoskelets struktur, hvilket får neuronens transportsystem til at falde sammen.[64] Dette kan resultere i først defekter i den biokemiske kommunikation mellem neuroner, og senere i celledød.[65]

Patofysiologi[redigér | redigér wikikode]

Histopatologisk billede af neuritisk plak set i hjernebarken hos en person med Alzheimers sygdom med før-senil indtræden.
Kortikal atrofi ved Alheimers sygdom assoieres med tab af gyri og sulci i tindinge- og isselappen, samt dele af frontallappen og gyrus cinguli.

Neuropatologi[redigér | redigér wikikode]

Alzheimers sygdom er kendetegnet ved et tab af neuroner og synapser i hjernebarken og visse subkortikale regioner. Dette tab fører til atrofi i de pågældende regioner, heriblandt degeneration i tindinge- og isselappen, samt dele af frontallappen og gyrus cinguli.[52] Der sker ligeledes degeneration i hjernestammekerner såsom locus coeruleus.[66] Studier har, ved brug af MR-scanning og positronemissionstomografi, kunnet dokumentere at visse hjerneregioner hos mennesker med AD skrumper efterhånden som de går fra mild forringelse af kognitive evner og til Alzheimers sygdom, sammenlignet med lignende billeder fra sunde ældre mennesker.[67][68]

Ved mikroskopi af hjerner hos mennesker med AD kan tydeligt ses både amyloidplak og neurofibrillære sammenfiltringer.[69] Plakken fremstår som tætte, hovedsageligt uopløselige, depoter af beta-amyloid peptid og cellemateriale udenfor og omkring neuroner. Neurofibrillære sammenfiltringer er ophobninger af det mikrotubuli-associerede protein tau, som er blevet hyperfosforyleret og samles inde i selve cellerne. Selvom mange ældre mennesker udvikler plak og sammenfiltringer som en konsekvens af naturlig aldring, har hjerner hos mennesker med AD et større antal af disse i specifikke hjerneregioner såsom i tindingelappen.[70] Lewy-legemer, der ellers normalt associeres med Parkinsons sygdom, kan somme tider ses i hjernen hos mennesker med AD.[71]

Biokemi[redigér | redigér wikikode]

Enzymer reagerer med APP (amyloid-precursor-protein) og skærer det i fragmenter. Beta-amyloid-fragmentet er centralt i udviklingen af neuritisk plak i AD.

Alzheimers sygdom er blevet identificeret som en proteinfejlfoldningssygdom (proteopati), forårsaget af ophobning af plak fra anormalt foldet betaamyloid-protein og tau-protein i hjernen.[72] Plak består af små peptider, 39–43 aminosyrer lange, kaldet betaamyloid (Aβ). Aβ er et fragment fra det større amyloid-precursor-protein (APP). APP er et transmembranprotein, som penetrerer neuronens membran, og er centralt for neuronvækst, overlevelse og heling efter skader.[73][74] I Alzheimers sygdom indgår gammasekretase betasekretase sammen i en proteolytisk proces, som opdeler APP i mindre fragmenter.[75] Et af disse fragmenter fører til et øget antal betaamyloid-fibriller, som klumper sig sammen i tætte bunker udenfor neuronen i form af neuritisk plak.[69][76]

Sygdommens mekanisme[redigér | redigér wikikode]

Det vides ikke præcis hvordan forstyrrelser i produktion og aggregering af betaamyloid-peptid fører til AD's patologi.[77][78] Ophobning af aggregerede amyloid-fibriller medfører programmeret celledød (apoptose).[79] Det vides også at Aβ opbygges selektivt i cellernes mitokondrierne i hjernen hos mennesker med Alzheimers, samt at det hæmmer visse enzymfunktioner og neuronernes anvendelse af glukose.[80]

Diverse betændelsesprocesser og cytokiner kan ligeledes spille en rolle i Alzheimers' patologi. Betændelse er en generel indikator på vævsskade, og kan enten være sekundær til vævsskade i AD eller være en indikator på en immunologisk respons.[81] Der er fundet beviser på en stærk forbindelse mellem neuronerne og hjernens immunologiske mekanismer - overvægt og systemisk betændelse kan derfor påvirke immunologiske processer og herigennem sygdommens forløb.[82]

Ændringer i fordelingen af forskellige neurotrofiske faktorer og i deres receptorers udtryk, såsom den såkaldte Vækstfaktor BDNF (fra engelsk: brain-derived neurotrophic factor) er blevet beskrevet i AD.[83][84]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

PET-scan af hjernen tilhørende en person med AD, visende et tab af funktion i tindingelappen.

Alzheimers sygdom diagnosticeres normalt ud fra en persons anamnese, slægtninges historier samt observationer af adfærd. Dette kan understøttes af tilstedeværelsen af særlige neurologiske og neuropsykologiske egenskaber, samt udelukkelse af andre muligheder.[85][86] Ved hjælp af avanceret billeddiagnostik med CT- eller MR-skanninger, samt med SPECT eller PET, kan man udelukke andre former for hjernepatologi eller undertyper af demens.[87] Herudover kan det forudsige overgang fra prodromale stadier (mild kognitiv forringelse) til Alzheimers sygdom.[88] Diagnosen kan først bekræftes med meget højt præcision ved obduktion, når hjernen er tilgængelig til at kunne undersøges histologisk.[89]

Neuropsykologisk udredning, heriblandt hukommelsestests, kan hjælpe til at fastslå sygdommens aktuelle stadie.[19] Medicinske organisationer har oprettet diagnostiske kriterier for at lette og standardisere den diagnostiske proces for praktiserende læger.

Kriterier[redigér | redigér wikikode]

De amerikanske organisationer National Institute of Neurological and Communicative Disorders and Stroke (NINCDS) og Alzheimer's Disease and Related Disorders Association (ADRDA, nu kendt som Alzheimer's Association) etablerede de mest udbredte diagnosekriterier, de såkaldte ''NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterier, i 1984,[89] og opdaterede dem i 2007.[90] Disse kriterier kræver at tilstedeværelsen af kognitiv forringelse og et formodet demenssyndrom kan bekræftes ved neuropsykologisk testning for en klinisk diagnose af "mulig" eller "sandsynlig" AD . En definitiv diagnose kræver histopatologisk bekræftelse, heriblandt en mikroskopisk undersøgelse af hjernevævet. Der har kunnet påvises god reliabilitet og validitet mellem de diagnostiske kriterier og definitiv histopatologisk bekræftelse.[91]

Almindeligvis påvirkes otte kognitive områder ved AD — hukommelse, sprog, perception, opmærksomhed, konstruktive evner, orientering, problemløsning og funktionelle evner. Disse domæner svarer til NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) udgivet af American Psychiatric Association.[92][93]

Teknikker[redigér | redigér wikikode]

Neuropsykologiske screeningtests kan hjælpe med diagnose af AD. I disse tests instrueres den pågældende person i at kopiere tegninger såsom denne, huske ord og læse.

Neuropsykologiske tests såsom den såkaldte mini–mental state examination (MMSE), bruges ofte til at evaluere de kognitive forringelser, der ligger til grund for diagnosen. Særligt i sygdommens tidlige stadier kræves meget omfattende tests for at sikre høj reliabilitet i resultaterne.[94][95] Neurologiske undersøgelser vil ved tidlig AD oftest give normale resultater, med undtagelse af ved åbenlys kognitiv forringelse, hvilket ikke nødvendigvis adskiller sig fra den type kognitiv forringelse, der kunne forårsages af andre sygdomsprocesser, heriblandt andre årsager til demens.

For at kunne gennemføre den differentiale diagnose af AD og andre sygdomme er det nødvendigt med yderligere neurologiske undersøgelser.[19] Interviews med familiemedlemmer anvendes blandt andet til at vurdere sygdommen. Plejepersonale kan bidrage med vigtig information om evnerne i dagligdagen og om den gradvise forringelse af personens mentale funktion.[96] Plejepersonalets synspunkt er særligt vigtigt, siden en person med AD normalt ikke er klar over sine egne mangler.[97] Ofte kan familier også have problemer med at opdage de begyndende demenssymptomer, og kan ikke nødvendigvis videreformidle præcis information til en læge.[98]

Supplerende tests giver yderligere information om nogle af sygdommens egenskaber, eller anvendes til at udelukke andre diagnoser. Blodprøver kan identificere andre årsager til demens end AD[19] — årsager, som, i sjældne tilfælde, er reversible.[99] Ofte udføres funktionstests af skjoldbruskkirtlen (ofte forkortet "TFT" efter engelsk: Thyroid function tests), B12-niveau måles, syfilis udelukkes, metabolske problemer udelukkes (heriblandt tests af nyrefunktion, elektrolytniveau og for diabetes), niveau af tungmetaller såsom bly og kviksølv måles, samt der testes for anæmi. Det er også nødvendigt at udelukke delirium).

Der foretages herudover psykologiske tests for depression, da depression kan ramme sideløbende med AD, hvilket er et tidligt tegn på kognitiv forringelse,[100] eller ligefrem være årsagen hertil.[101][102]

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Elementer, der er blevet videnskabeligt associeret med ændring i risiko for at udvikle Alzheimers
Element Effekt
Intellektuelle aktiviteter (skak, krydsord, sudoku, etc.) Fald Nedsat risiko[103]
Hyperkolesterolemi Stigning Øget risiko[104]
Hypertension Stigning Øget risiko[104]
Diabetes Stigning Øget risiko[104]
Rygning Stigning Øget risiko[104]
NSAID'er Fald Nedsat risiko[105]
Regelmæssig social interaktion Fald Nedsat risiko[103]
Fysisk aktivitet Fald Nedsat risiko[106]
Sund kost Fald Nedsat risiko[107]
Japansk kost Fald Nedsat risiko[107]
Middelhavskost Fald Nedsat risiko[107]
Mættet fedt Stigning Øget risiko[108]
Simple kulhydrater Stigning Øget risiko[108]
Flavonoid-holdige drikke (rødvin, te, kakao, etc.) Fald Nedsat risiko[109][110]
Koffein Fald Nedsat risiko[111]

Der findes endnu ikke definitive beviser på måder at forebygge AD.[112] Epidemiologiske studier har antydet et forhold mellem bestemte modificerbare faktorer, såsom kost, kardiovaskulær risiko, farmaceutiske produkter og intellektuelle aktiviteter på den ene side og en befolknings risiko for at udvikle AD på den anden. Der kræves dog yderligere forskning, heriblandt kliniske forsøg, for at kunne afgøre om disse faktorer vitterligt kan hjælpe med at forebygge AD.[113]

Medicin[redigér | redigér wikikode]

Selvom kardiovaskulære risikofaktorer, såsom hyperkolesterolemi, hypertension, diabetes og rygning, forbindes med en øget risiko for AD,[104][114] har statiner, som er kolesterolsænkende stoffer, dog ikke været effektive til forebyggelse eller forbedring af sygdommens forløb.[115][116][117]

Brug af NSAID'er over en længere periode er forbundet med en reduceret risiko for at udvikle AD.[105] Der findes ligeledes beviser for at NSAID'er kan reducere betændelse i forbindelse med neuritisk plak,[105] omend der ikke er blevet gennemført forebyggelsesforsøg.[105] Der er dog ikke bevis på at de kan bruges til behandling.[118] Hormonudskiftningsterapi, der tidligere blev anvendt, kan øge risikoen for demens.[119]

Livsstil[redigér | redigér wikikode]

Mennesker, som deltager i intellektuelle aktiviteter såsom læsning, brætspil, krydsord, at spille et musikinstrument eller medvirke til regelmæssige sociale interaktioner, har udvist en reduceret risiko for Alzheimers sygdom.[103] Dette stemmer overens med teorien om kognitiv reserve, som postulerer at nogle livsoplevelser resulterer i en mere effektiv neural funktion, der giver individet en kognitiv reserve, som forsinker demensmanifestationers indtræden.[103] Uddannelse, såsom at lære et fremmedsprog, selv senere hen i livet,[120] lader til at kunne forsinke indtræden af Alzheimers sygdom.[106] Fysisk aktivitet er også blevet forbundet med en reduceret risiko for AD.[106]

Kost[redigér | redigér wikikode]

Mennesker, som spiser sundt, japansk eller Middelhavskost har en lavere risiko for at udvikle AD.[107] Middelhavskost kan herudover forbedre forholdene for de, der allerede har sygdommen.[121] Dette menes at skyldes Middelhavskostens positive kardiovaskulære effekt.[122] Omvendt giver kost med højt indhold af mættet fedt og simple kulhydrater (mono- og disakkarider) en øget risiko.[108]

Det har til tider været svær at konkludere sikkert omkring kostbestanddele, da resultaterne har varieret fra befolkningsbaserede studier og til randomiserede kontrollerede forsøg.[107] Der er begrænset evidens for at let til moderat forbrug af alkohol, især rødvin, kan associeres med en lavere risiko for AD.[123] Der er herudover forsigtige tegn på at koffein ligeledes kan virke beskyttende.[111] En række fødevarer, der har højt indhold af flavonoider, såsom kakao, rødvin og te, kan mindske risikoen for AD.[109][110]

Undersøgelser af vitaminer og mineraler har ikke fundet nok konsekvent evidens til at komme med anbefalinger. Dette omfatter vitamin A,[124][125] C,[126][127] E,[127][128] selen,[129] zink,[130][131] og folsyre med eller uden vitamin B12.[132] Forsøg, der har undersøgt folsyre (B9) og andre B-vitaminer har ikke kunnet vise nogen videre forbindelse til kognitiv forringelse.[133] Omega-3-kosttilskud fra planter og fisk, især docosahexaensyre (DHA), lader ikke til at gavne mennesker med mild eller moderat Alzheimers.[134][135]

Gurkemeje har endnu ikke vist nogen gavnlig effekt hos mennesker med Alzheimers, selvom der har været visse tegn på effekt hos dyr.[136] Teorier om at ginkgo har gavnlig effekt på kognitiv forringelse og demens er usikre og ikke videnskabeligt beviste.[137] Pr. 2008 er der ingen faste beviser på at cannabinoider kan forbedre symptomerne på AD eller demens;[138] der forskes dog fortsat indenfor området, og visse resultater ser lovende ud.[139]

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Lægemidler under udvikling[redigér | redigér wikikode]

En Alzheimers-vaccination er forsøgt udviklet, men forsøget måtte stoppe, da nogle af forsøgspersonerne fik alvorlige bivirkninger.[140]

Det danske firma ENKAM forsøger at udvikle et lægemiddel til Alzheimer. Et såkaldt fase 1 klinisk forsøg med et syntetisk peptid kaldet FGLL er overstået.[141] Et andet dansk firma, NsGene, har udviklet NsG0202 der i december 2007 fik godkendelse til et såkaldt fase 1b studie.[142] NsG0202 leverer lægemidlet gennem et kateter der opereres ind i hjernen.[143] I april 2008 kunne firmaet meddele at NsG0202 var implanteret i tre patient.[144]

I juni 2008 meddelte firmaet Myriad Genetics, at der med deres eksperimentelle lægemiddel Flurizan under forsøg ikke sås forbedringer mod Alzheimer. De europæiske rettigheder til lægemidlet var forinden købt af Lundbeck.[145][146] I november 2009 vil Lundbeck begynde forsøg for at undersøge om deres medikament Lu AE58054 har effekt som supplement til donepezil-behandling.[147]

Forskning tyder på at enzymet PKC kan reducere amyloid plak.[148]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h "Alzheimer's disease". The BMJ 338: b158. 5 February 2009. doi:10.1136/bmj.b158. PMID 19196745. 
  2. ^ a b c d Dementia Fact sheet N°362. World Health Organization. March 2015. Hentet 13 January 2016. 
  3. ^ About Alzheimer's Disease: Symptoms. National Institute on Aging. Hentet 28 December 2011. 
  4. ^ "Alzheimer's disease". The New England Journal of Medicine 362 (4): 329–44. 28 January 2010. doi:10.1056/NEJMra0909142. PMID 20107219. 
  5. ^ "Survival in dementia and predictors of mortality: a review". International Journal of Geriatric Psychiatry 28 (11): 1109–24. November 2013. doi:10.1002/gps.3946. PMID 23526458. 
  6. ^ a b c d "Alzheimer's disease.". Lancet 377 (9770): 1019–31. 19 March 2011. doi:10.1016/S0140-6736(10)61349-9. PMID 21371747. 
  7. ^ Dementia diagnosis and assessment. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Hentet 30 November 2014. 
  8. ^ (PDF)More research needed on ways to prevent Alzheimer's, panel finds. National Institute on Aging. 29 August 2006. Hentet 29 February 2008. 
  9. ^ Systematic Review of Information and Support Interventions for Caregivers of People with Dementia. BMC Geriatrics. 2007;7:18. doi:10.1186/1471-2318-7-18. PMID 17662119.
  10. ^ "Exercise programs for people with dementia". The Cochrane Database of Systematic Reviews 12: CD006489. 4 December 2013. doi:10.1002/14651858.CD006489.pub3. PMID 24302466. 
  11. ^ National Institute for Health and Clinical Excellence. Low-dose antipsychotics in people with dementia. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Hentet 29 November 2014. 
  12. ^ Information for Healthcare Professionals: Conventional Antipsychotics. US Food and Drug Administration. 16 June 2008. Hentet 29 November 2014. 
  13. ^ Mendez MF (November 2012). "Early-onset Alzheimer's disease: nonamnestic subtypes and type 2 AD". Archives of Medical Research 43 (8): 677–85. doi:10.1016/j.arcmed.2012.11.009. PMID 23178565. 
  14. ^ "Global and regional mortality from 235 causes of death for 20 age groups in 1990 and 2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.". Lancet 380 (9859): 2095–128. 15 December 2012. doi:10.1016/S0140-6736(12)61728-0. PMID 23245604. 
  15. ^ Evolution in the Conceptualization of Dementia and Alzheimer's Disease: Greco-Roman Period to the 1960s. Neurobiology of Aging. 1998;19(3):173–189. doi:10.1016/S0197-4580(98)00052-9. PMID 9661992.
  16. ^ Impact économique de la démence (English: The Economical Impact of Dementia). Presse Médicale. 2005;34(1):35–41. French. doi:10.1016/s0755-4982(05)83882-5. PMID 15685097.
  17. ^ Economic Considerations in Alzheimer's Disease. Pharmacotherapy. 1998;18(2 Pt 2):68–73; discussion 79–82. doi:10.1002/j.1875-9114.1998.tb03880.x. PMID 9543467.
  18. ^ Evaluating Prescription Drugs Used to Treat: Alzheimer's Disease Comparing Effectiveness, Safety, and Price [PDF]. Consumer Reports Drug Effectiveness Review Project. May 2012 [Retrieved 1 May 2013]. Consumer Reports.
  19. ^ a b c d Recommendations for the Diagnosis and Management of Alzheimer's Disease and Other Disorders Associated with Dementia: EFNS Guideline. European Journal of Neurology. 2007;14(1):e1–26. doi:10.1111/j.1468-1331.2006.01605.x. PMID 17222085.
  20. ^ a b c Multiple Cognitive Deficits During the Transition to Alzheimer's Disease. Journal of Internal Medicine. 2004;256(3):195–204. doi:10.1111/j.1365-2796.2004.01386.x. PMID 15324363.
  21. ^ Nygård L. Instrumental Activities of Daily Living: A Stepping-stone Towards Alzheimer's Disease Diagnosis in Subjects with Mild Cognitive Impairment?. Acta Neurologica Scandinavica. 2003;Suppl(179):42–6. doi:10.1034/j.1600-0404.107.s179.8.x. PMID 12603250.
  22. ^ a b Neuropsychological Features of Mild Cognitive Impairment and Preclinical Alzheimer's Disease. Acta Neurologica Scandinavica. 2003;179:34–41. doi:10.1034/j.1600-0404.107.s179.7.x. PMID 12603249.
  23. ^ Apathy in Alzheimer's Disease. Journal of the American Geriatrics Society. 2001;49(12):1700–7. doi:10.1046/j.1532-5415.2001.49282.x. PMID 11844006.
  24. ^ "Depression and Psychosis in Neurological Practice". Bradley's neurology in clinical practice. (6th udg.). Philadelphia, PA: Elsevier/Saunders. 2012. ISBN 1-4377-0434-4. 
  25. ^ "Mild cognitive impairment can be distinguished from Alzheimer disease and normal aging for clinical trials". Arch. Neurol. 61 (1): 59–66. 2004. doi:10.1001/archneur.61.1.59. PMID 14732621. 
  26. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Clinical Features of Alzheimer's Disease. European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience. 1999;249(6):288–290. doi:10.1007/s004060050101. PMID 10653284.
  27. ^ Memory Deficits in Alzheimer's Patients: A Comprehensive Review. Neuropsychology Review. 1992;3(2):119–69. doi:10.1007/BF01108841. PMID 1300219.
  28. ^ Implicit Memory Performance of Patients with Alzheimer's Disease: A Brief Review. International Psychogeriatrics. 1995;7(3):385–392. doi:10.1017/S1041610295002134. PMID 8821346.
  29. ^ a b Language Performance in Alzheimer's Disease and Mild Cognitive Impairment: a comparative review. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. July 2008;30(5):501–56. doi:10.1080/13803390701550128. PMID 18569251.
  30. ^ a b c Frank EM. Effect of Alzheimer's Disease on Communication Function. Journal of the South Carolina Medical Association. 1994;90(9):417–23. PMID 7967534.
  31. ^ Sundowning and Circadian Rhythms in Alzheimer's Disease. The American Journal of Psychiatry. 2001;158(5):704–11. doi:10.1176/appi.ajp.158.5.704. PMID 11329390.
  32. ^ When Home Caregiving Ends: A Longitudinal Study of Outcomes for Caregivers of Relatives with Dementia. Journal of the American Geriatrics Society. 1995;43(1):10–6. doi:10.1111/j.1532-5415.1995.tb06235.x. PMID 7806732.
  33. ^ What We Know Today About Alzheimer's Disease. Alzheimer's Association. Hentet 1 October 2011. "While scientists know Alzheimer's disease involves progressive brain cell failure, the reason cells fail isn't clear." 
  34. ^ Reitz, Christiane; Mayeux, Richard (2014-04-15). "Alzheimer disease: Epidemiology, Diagnostic Criteria, Risk Factors and Biomarkers". Biochemical Pharmacology 88 (4): 640–651. doi:10.1016/j.bcp.2013.12.024. ISSN 0006-2952. PMID 24398425. 
  35. ^ Heritability of different forms of memory in the Late Onset Alzheimer's Disease Family Study.. Journal of Alzheimer's Disease. 2011;23(2):249–55. doi:10.3233/JAD-2010-101515. PMID 20930268.
  36. ^ Role of genes and environments for explaining Alzheimer disease. Arch. Gen. Psychiatry. 2006;63(2):168–74. doi:10.1001/archpsyc.63.2.168. PMID 16461860.
  37. ^ a b c Alzheimer's Disease. Lancet. 2006;368(9533):387–403. doi:10.1016/S0140-6736(06)69113-7. PMID 16876668.
  38. ^ a b Genome-wide association studies in Alzheimer disease. Archives of Neurology. 2008;65(3):329–34. doi:10.1001/archneur.65.3.329. PMID 18332245.
  39. ^ Selkoe DJ. Translating cell biology into therapeutic advances in Alzheimer's disease. Nature. 1999;399(6738 Suppl):A23–31. doi:10.1038/19866. PMID 10392577.
  40. ^ Familial Alzheimer's disease-linked presenilin 1 variants elevate βA1-42/1-40 ratio in vitro and in vivo [PDF]. Neuron. 1996;17(5):1005–13. doi:10.1016/S0896-6273(00)80230-5. PMID 8938131.
  41. ^ FAD mutants unable to increase neurotoxic Aβ 42 suggest that mutation effects on neurodegeneration may be independent of effects on Abeta. Journal of Neurochemistry. 2007;101(3):674–81. doi:10.1111/j.1471-4159.2006.04391.x. PMID 17254019.
  42. ^ Apolipoprotein E: high-avidity binding to beta-amyloid and increased frequency of type 4 allele in late-onset familial Alzheimer disease. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 1993;90(5):1977–81. doi:10.1073/pnas.90.5.1977. PMID 8446617.
  43. ^ a b Apolipoprotein E4: a causative factor and therapeutic target in neuropathology, including Alzheimer's disease. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 2006;103(15):5644–51. doi:10.1073/pnas.0600549103. PMID 16567625.
  44. ^ Cholesterol, APOE genotype, and Alzheimer disease: an epidemiologic study of Nigerian Yoruba. Neurology. 2006;66(2):223–227. doi:10.1212/01.wnl.0000194507.39504.17. PMID 16434658.
  45. ^ APOE ε4 is not associated with Alzheimer's disease in elderly Nigerians. Annals of Neurology. 2006;59(1):182–185. doi:10.1002/ana.20694. PMID 16278853.
  46. ^ a b Lambert JC (December 2013). "Meta-analysis of 74,046 individuals identifies 11 new susceptibility loci for Alzheimer's disease.". Nature Genetics 45 (12): 1452–8. doi:10.1038/ng.2802. PMID 24162737. 
  47. ^ Variant of TREM2 associated with the risk of Alzheimer's disease. The New England Journal of Medicine. 2012;368(2):107–16. doi:10.1056/NEJMoa1211103. PMID 23150908.
  48. ^ TREM2 variants in Alzheimer's disease. The New England Journal of Medicine. 2012;368(2):117–27. doi:10.1056/NEJMoa1211851. PMID 23150934.
  49. ^ The Cholinergic Hypothesis of Alzheimer's Disease: a Review of Progress. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry. 1999;66(2):137–47. doi:10.1136/jnnp.66.2.137. PMID 10071091.
  50. ^ Martorana, Alessandro; Esposito, Zaira; Koch, Giacomo (2010-08-01). "Beyond the cholinergic hypothesis: do current drugs work in Alzheimer's disease?". CNS neuroscience & therapeutics 16 (4): 235–245. doi:10.1111/j.1755-5949.2010.00175.x. ISSN 1755-5949. PMID 20560995. 
  51. ^ Shen ZX. Brain Cholinesterases: II. The Molecular and Cellular Basis of Alzheimer's Disease. Medical Hypotheses. 2004;63(2):308–21. doi:10.1016/j.mehy.2004.02.031. PMID 15236795.
  52. ^ a b Wenk GL. Neuropathologic Changes in Alzheimer's Disease. The Journal of Clinical Psychiatry. 2003;64 Suppl 9:7–10. PMID 12934968.
  53. ^ Amyloid Deposition as the Central Event in the Aetiology of Alzheimer's Disease. Trends in Pharmacological Sciences. 1991;12(10):383–88. doi:10.1016/0165-6147(91)90609-V. PMID 1763432.
  54. ^ a b Alzheimer's disease-do tauists and baptists finally shake hands?. Trends in Neurosciences. 2002;25(1):22–26. doi:10.1016/S0166-2236(00)02031-2. PMID 11801334.
  55. ^ Alpha- and Beta-secretase Activity as a Function of Age and Beta-amyloid in Down Syndrome and Normal Brain. Neurobiology of Aging. 2007;28(10):1493–1506. doi:10.1016/j.neurobiolaging.2006.06.023. PMID 16904243.
  56. ^ Alzheimer Disease and Down Syndrome: Factors in Pathogenesis. Neurobiology of Aging. 2005;26(3):383–89. doi:10.1016/j.neurobiolaging.2004.08.005. PMID 15639317.
  57. ^ Apolipoprotein E, Dementia, and Cortical Deposition of Beta-amyloid Protein. The New England Journal of Medicine. 1995;333(19):1242–47. doi:10.1056/NEJM199511093331902. PMID 7566000.
  58. ^ Transgenic mice:
    • Alzheimer-type Neuropathology in Transgenic Mice Overexpressing V717F Beta-amyloid Precursor Protein. Nature. 1995;373(6514):523–27. doi:10.1038/373523a0. PMID 7845465.
    • Comparison of Neurodegenerative Pathology in Transgenic Mice Overexpressing V717F Beta-amyloid Precursor Protein and Alzheimer's Disease. The Journal of Neuroscience. 1996;16(18):5795–811. PMID 8795633.
    • Correlative Memory Deficits, Abeta Elevation, and Amyloid Plaques in Transgenic Mice. Science. 1996;274(5284):99–102. doi:10.1126/science.274.5284.99. PMID 8810256.
    • Spatial Learning, Exploration, Anxiety, and Motor Coordination in Female APP23 Transgenic Mice with the Swedish Mutation. Brain Research. 2002;956(1):36–44. doi:10.1016/S0006-8993(02)03476-5. PMID 12426044.
  59. ^ Long-term Effects of Abeta42 Immunisation in Alzheimer's Disease: Follow-up of a Randomised, Placebo-controlled Phase I Trial. Lancet. 2008;372(9634):216–23. doi:10.1016/S0140-6736(08)61075-2. PMID 18640458.
  60. ^ Aß Oligomer-Induced Aberrations in Synapse Composition, Shape, and Density Provide a Molecular Basis for Loss of Connectivity in Alzheimer's Disease. The Journal of Neuroscience. 2007;27(4):796–807. doi:10.1523/JNEUROSCI.3501-06.2007. PMID 17251419.
  61. ^ Cellular Prion Protein Mediates Impairment of Synaptic Plasticity by Amyloid-β Oligomers. Nature. 2009;457(7233):1128–32. doi:10.1038/nature07761. PMID 19242475.
  62. ^ a b Nikolaev A. APP Binds DR6 to Cause Axon Pruning and Neuron Death via Distinct Caspases. Nature. 19 February 2009;457(7232):981–989. doi:10.1038/nature07767. PMID 19225519.
  63. ^ Tau Proteins and Neurofibrillary Degeneration. Brain Pathology. 1991;1(4):279–86. doi:10.1111/j.1750-3639.1991.tb00671.x. PMID 1669718.
  64. ^ Tau Pathology in Alzheimer Disease and Other Tauopathies. Biochimica et Biophysica Acta. 2005;1739(2–3):198–210. doi:10.1016/j.bbadis.2004.09.008. PMID 15615638.
  65. ^ The Role of Tau Phosphorylation and Cleavage in Neuronal Cell Death. Frontiers in Bioscience. 2007;12:733–56. doi:10.2741/2097. PMID 17127334.
  66. ^ Where, when, and in what form does sporadic Alzheimer's disease begin?. Current Opinion in Neurology. December 2012;25(Pt 6):708–14. doi:10.1097/WCO.0b013e32835a3432. PMID 23160422.
  67. ^ Automated MRI Measures Identify Individuals with Mild Cognitive Impairment and Alzheimer's Disease. Brain. August 2009;132(Pt 8):2048–57. doi:10.1093/brain/awp123. PMID 19460794.
  68. ^ Moan R. MRI Software Accurately IDs Preclinical Alzheimer's Disease. Diagnostic Imaging. 20 July 2009.
  69. ^ a b The Importance of Neuritic Plaques and Tangles to the Development and Evolution of AD. Neurology. 2004;62(11):1984–9. doi:10.1212/01.WNL.0000129697.01779.0A. PMID 15184601.
  70. ^ Regional Distribution of Neurofibrillary Tangles and Senile Plaques in the Cerebral Cortex of Elderly Patients: A Quantitative Evaluation of a One-year Autopsy Population from a Geriatric Hospital. Cerebral Cortex. 1994;4(2):138–50. doi:10.1093/cercor/4.2.138. PMID 8038565.
  71. ^ Lewy Body Pathology in Alzheimer's Disease. Journal of Molecular Neuroscience. 2001;17(2):225–32. doi:10.1385/JMN:17:2:225. PMID 11816795.
  72. ^ Role of Protein Aggregation in Mitochondrial Dysfunction and Neurodegeneration in Alzheimer's and Parkinson's Diseases. Neuromolecular Medicine. 2003;4(1–2):21–36. doi:10.1385/NMM:4:1-2:21. PMID 14528050.
  73. ^ Synapse Formation and Function is Modulated by the Amyloid Precursor Protein. The Journal of Neuroscience. 2006;26(27):7212–21. doi:10.1523/JNEUROSCI.1450-06.2006. PMID 16822978.
  74. ^ Roles of Amyloid Precursor Protein and its Fragments in Regulating Neural Activity, Plasticity and Memory. Progress in Neurobiology. 2003;70(1):1–32. doi:10.1016/S0301-0082(03)00089-3. PMID 12927332.
  75. ^ Hooper NM. Roles of Proteolysis and Lipid Rafts in the Processing of the Amyloid Precursor Protein and Prion Protein. Biochemical Society Transactions. 2005;33(Pt 2):335–8. doi:10.1042/BST0330335. PMID 15787600.
  76. ^ Amyloid Fibrils from the Viewpoint of Protein Folding. Cellular and Molecular Life Sciences. 2004;61(5):511–24. doi:10.1007/s00018-003-3264-8. PMID 15004691.
  77. ^ Current Insights into Molecular Mechanisms of Alzheimer Disease and Their Implications for Therapeutic Approaches. Neuro-Degenerative Diseases. 2007;4(5):349–65. doi:10.1159/000105156. PMID 17622778.
  78. ^ Alzheimer Mechanisms and Therapeutic strategies. Cell. 2012;148(6):1204–22. doi:10.1016/j.cell.2012.02.040. PMID 22424230.
  79. ^ Neurotrophic and Neurotoxic Effects of Amyloid Beta Protein: Reversal by Tachykinin Neuropeptides. Science. 1990;250(4978):279–82. doi:10.1126/science.2218531. PMID 2218531.
  80. ^ Mitochondrial Abeta: A Potential Cause of Metabolic Dysfunction in Alzheimer's Disease. IUBMB Life. 2006;58(12):686–94. doi:10.1080/15216540601047767. PMID 17424907.
  81. ^ New Therapeutic Strategies and Drug Candidates for Neurodegenerative Diseases: p53 and TNF-alpha Inhibitors, and GLP-1 Receptor Agonists. Annals of the New York Academy of Sciences. 2004;1035:290–315. doi:10.1196/annals.1332.018. PMID 15681814.
  82. ^ Heneka MT (April 2015). "Neuroinflammation in Alzheimer's disease". Lancet Neurology 14 (4): 388–405. doi:10.1016/S1474-4422(15)70016-5. PMID 25792098. 
  83. ^ New insights into brain BDNF function in normal aging and Alzheimer disease. Brain Research Reviews. 2008;59(1):201–20. doi:10.1016/j.brainresrev.2008.07.007. PMID 18708092.
  84. ^ Neurotrophic factors in Alzheimer's disease: role of axonal transport. Genes, Brain, and Behavior. 2008;7(Suppl 1):43–56. doi:10.1111/j.1601-183X.2007.00378.x. PMID 18184369.
  85. ^ Mendez MF. The Accurate Diagnosis of Early-onset Dementia. International Journal of Psychiatry in Medicine. 2006;36(4):401–412. doi:10.2190/Q6J4-R143-P630-KW41. PMID 17407994.
  86. ^ Therapeutic Approaches to Alzheimer's Disease. Brain. 2006;129(Pt 11):2840–55. doi:10.1093/brain/awl280. PMID 17018549.
  87. ^ (PDF)Dementia: Quick Reference Guide. London: (UK) National Institute for Health and Clinical Excellence. November 2006. ISBN 1-84629-312-X. Arkiveret fra originalen 27 February 2008. Hentet 22 February 2008. 
  88. ^ Neural Correlates of Alzheimer's Disease and Mild Cognitive Impairment: A Systematic and Quantitative Meta-Analysis involving 1,351 Patients. NeuroImage. 2009;47(4):1196–1206. doi:10.1016/j.neuroimage.2009.05.037. PMID 19463961.
  89. ^ a b Clinical Diagnosis of Alzheimer's Disease: Report of the NINCDS-ADRDA Work Group under the Auspices of Department of Health and Human Services Task Force on Alzheimer's Disease. Neurology. 1984;34(7):939–44. doi:10.1212/wnl.34.7.939. PMID 6610841.
  90. ^ Research Criteria for the Diagnosis of Alzheimer's Disease: Revising the NINCDS-ADRDA Criteria. Lancet Neurology. 2007;6(8):734–46. doi:10.1016/S1474-4422(07)70178-3. PMID 17616482.
  91. ^ Reliability and validity of NINCDS-ADRDA criteria for Alzheimer's disease. The National Institute of Mental Health Genetics Initiative. Archives of Neurology. 1994;51(12):1198–204. doi:10.1001/archneur.1994.00540240042014. PMID 7986174.
  92. ^ American Psychiatric Association (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-IV-TR (4th Edition Text Revision udg.). Washington, DC: American Psychiatric Association. ISBN 0-89042-025-4. 
  93. ^ Ito N. [Clinical aspects of dementia]. Hokkaido Igaku Zasshi. 1996;71(3):315–20. Japanese. PMID 8752526.
  94. ^ The mini-mental state examination: a comprehensive review. Journal of the American Geriatrics Society. 1992;40(9):922–35. doi:10.1111/j.1532-5415.1992.tb01992.x. PMID 1512391.
  95. ^ Pasquier F. Early diagnosis of dementia: neuropsychology. Journal of Neurology. 1999;246(1):6–15. doi:10.1007/s004150050299. PMID 9987708.
  96. ^ The Validation of a Caregiver Assessment of Dementia: the Dementia Severity Scale. Alzheimer Disease and Associated Disorders. 2005;19(4):186–94. doi:10.1097/01.wad.0000189034.43203.60. PMID 16327345.
  97. ^ Awareness of Deficits and Anosognosia in Alzheimer's Disease. L'Encéphale. 2004;30(6):570–7. French. doi:10.1016/S0013-7006(04)95472-3. PMID 15738860.
  98. ^ The Initial Symptoms of Alzheimer Disease: Caregiver Perception. Acta Médica Portuguesa. 2004;17(6):435–44. Portuguese. PMID 16197855.
  99. ^ Clarfield AM. The Decreasing Prevalence of Reversible Dementias: An Updated Meta-analysis. Archives of Internal Medicine. 2003;163(18):2219–29. doi:10.1001/archinte.163.18.2219. PMID 14557220.
  100. ^ Amyloid-Associated Depression: A Prodromal Depression of Alzheimer Disease?. Archives of General Psychiatry. 2008;65(5):542–550. doi:10.1001/archpsyc.65.5.542. PMID 18458206. PMC 3042807.
  101. ^ Differential Diagnosis of Alzheimer's Disease. Neurology. 1997;48(5 Suppl 6):S2–9. doi:10.1212/WNL.48.5_Suppl_6.2S. PMID 9153154.
  102. ^ Contribution of Depression to Cognitive Impairment and Dementia in Older adults. The Neurologist. 2007;13(3):105–17. doi:10.1097/01.nrl.0000252947.15389.a9. PMID 17495754.
  103. ^ a b c d Stern Y. Cognitive reserve and Alzheimer disease. Alzheimer Disease and Associated Disorders. July 2006;20(2):112–117. doi:10.1097/01.wad.0000213815.20177.19. PMID 16917199.
  104. ^ a b c d e Diagnosis and Treatment of Dementia: 1. Risk Assessment and Primary Prevention of Alzheimer Disease. Canadian Medical Association Journal. 2008;178(5):548–56. doi:10.1503/cmaj.070796. PMID 18299540.
  105. ^ a b c d NSAIDs for the Chemoprevention of Alzheimer's Disease. Sub-Cellular Biochemistry. 2007;42:229–48. doi:10.1007/1-4020-5688-5_11. PMID 17612054.
  106. ^ a b c Systematic Review of the Effect of Education on Survival in Alzheimer's Disease. International Psychogeriatrics. 2009;21(1):25–32. doi:10.1017/S1041610208008053. PMID 19026089.
  107. ^ a b c d e Nutrition and the Risk of Alzheimer's Disease. BioMed Research International. 2013;2013. doi:10.1155/2013/524820. PMID 23865055.
  108. ^ a b c Western diet consumption and cognitive impairment: links to hippocampal dysfunction and obesity. Physiology & Behavior. 18 April 2011;103(1):59–68. doi:10.1016/j.physbeh.2010.12.003. PMID 21167850.
  109. ^ a b Nehlig A. The neuroprotective effects of cocoa flavanol and its influence on cognitive performance. British Journal of Clinical Pharmacology. July 2012;75(3):n/a–n/a. doi:10.1111/j.1365-2125.2012.04378.x. PMID 22775434.
  110. ^ a b [Dietary flavonoids and human health]. Annales Pharmaceutiques Françaises. March 2011;69(2):78–90. doi:10.1016/j.pharma.2010.11.004. PMID 21440100.
  111. ^ a b Caffeine intake and dementia: systematic review and meta-analysis. Journal of Alzheimer's Disease. 2010;20 Suppl 1:S187–204. doi:10.3233/JAD-2010-091387. PMID 20182026.
  112. ^ Forebyggelsesanbefalinger ikke understøttet:
  113. ^ Prevention of Alzheimer's Disease. International Review of Psychiatry. 2007;19(6):693–706. doi:10.1080/09540260701797944. PMID 18092245.
  114. ^ Cardiovascular Risk Factors for Alzheimer's Disease. The American Journal of Geriatric Cardiology. 2007;16(3):143–9. doi:10.1111/j.1076-7460.2007.06696.x. PMID 17483665.
  115. ^ Role of HMG-CoA Reductase Inhibitors in Neurological Disorders: Progress to Date. Drugs. 2007;67(15):2111–20. doi:10.2165/00003495-200767150-00001. PMID 17927279.
  116. ^ Kuller LH. Statins and Dementia. Current Atherosclerosis Reports. 2007;9(2):154–61. doi:10.1007/s11883-007-0012-9. PMID 17877925.
  117. ^ McGuinness, B; Craig, D; Bullock, R; Malouf, R; Passmore, P (8 July 2014). "Statins for the treatment of dementia.". The Cochrane Database of Systematic Reviews 7: CD007514. doi:10.1002/14651858.CD007514.pub3. PMID 25004278. 
  118. ^ "Soothing the inflamed brain: effect of non-steroidal anti-inflammatory drugs on Alzheimer's disease pathology". CNS & Neurological Disorders Drug Targets 10 (1): 57–67. February 2011. doi:10.2174/187152711794488665. PMID 21143138. 
  119. ^ Long term hormone therapy for perimenopausal and postmenopausal women. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2012;7:CD004143. doi:10.1002/14651858.CD004143.pub4. PMID 22786488.
  120. ^ Neergaard, Lauran (19 February 2011). Speaking 2 Languages May Delay Getting Alzheimer's. Associated Press. The Denver Post. 
  121. ^ Diet and Alzheimer's disease risk factors or prevention: the current evidence. Expert Review of Neurotherapeutics. May 2011;11(5):677–708. doi:10.1586/ern.11.56. PMID 21539488.
  122. ^ Lifestyle-related Factors in Predementia and Dementia Syndromes. Expert Review of Neurotherapeutics. 2008;8(1):133–58. doi:10.1586/14737175.8.1.133. PMID 18088206.
  123. ^ Alcohol Drinking, Cognitive Functions in Older Age, Predementia, and Dementia Syndromes. Journal of Alzheimer's Disease. May 2009;17(1):7–31. doi:10.3233/JAD-2009-1009. PMID 19494429.
  124. ^ Vitamin A and Alzheimer's disease. Geriatrics & Gerontology International. April 2012;12(2):180–8. doi:10.1111/j.1447-0594.2011.00786.x. PMID 22221326.
  125. ^ Retinoids for treatment of Alzheimer's disease. BioFactors. Mar–April 2012;38(2):84–9. doi:10.1002/biof.196. PMID 22419567.
  126. ^ The possible role of antioxidant vitamin C in Alzheimer's disease treatment and prevention. American Journal of Alzheimer's Disease & Other Dementias. March 2013;28(2):120–5. doi:10.1177/1533317512473193. PMID 23307795.
  127. ^ a b Vitamin C and Vitamin E for Alzheimer's Disease. The Annals of Pharmacotherapy. 2005;39(12):2073–80. doi:10.1345/aph.1E495. PMID 16227450.
  128. ^ Farina, N; Isaac, MG; Clark, AR; Rusted, J; Tabet, N (14 November 2012). "Vitamin E for Alzheimer's dementia and mild cognitive impairment.". The Cochrane Database of Systematic Reviews 11: CD002854. doi:10.1002/14651858.CD002854.pub3. PMID 23152215. 
  129. ^ Selenium and Alzheimer's disease: a systematic review. Journal of Alzheimer's Disease. 2011;26(1):81–104. doi:10.3233/JAD-2011-110414. PMID 21593562.
  130. ^ Zinc diet and Alzheimer's disease: a systematic review. Nutritional Neuroscience. 1 September 2012;15(5):2–12. doi:10.1179/1476830512Y.0000000010. PMID 22583839.
  131. ^ "Zinc and Copper in Alzheimer's Disease". Journal of Alzheimer's Disease : JAD 46 (1): 89–92. 2015. doi:10.3233/JAD-150186. PMID 25835420. 
  132. ^ Folic Acid with or without Vitamin B12 for the Prevention and Treatment of Healthy Elderly and Demented people. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2008;(4):CD004514. doi:10.1002/14651858.CD004514.pub2. PMID 18843658.
  133. ^ Effect of Folic Acid, with or without other B vitamins, on Cognitive Decline: Meta-analysis of Randomized trials. The American Journal of Medicine. June 2010;123(6):522–527.e2. doi:10.1016/j.amjmed.2010.01.017. PMID 20569758.
  134. ^ Docosahexaenoic acid homeostasis, brain aging and Alzheimer's disease: Can we reconcile the evidence?. Prostaglandins, Leukotrienes, and Essential Fatty Acids. January 2013;88(1):61–70. doi:10.1016/j.plefa.2012.04.006. PMID 22575581.
  135. ^ Burckhardt, Marion; Herke, Max; Wustmann, Tobias; Watzke, Stefan; Langer, Gero; Fink, Astrid (2016-04-11). "Omega-3 fatty acids for the treatment of dementia". The Cochrane Database of Systematic Reviews 4: CD009002. doi:10.1002/14651858.CD009002.pub3. ISSN 1469-493X. PMID 27063583. 
  136. ^ REVIEW: Curcumin and Alzheimer's disease. CNS Neuroscience & Therapeutics. October 2010;16(5):285–97. doi:10.1111/j.1755-5949.2010.00147.x. PMID 20406252.
  137. ^ Ginkgo Biloba for Cognitive Impairment and Dementia. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2009;(1):CD003120. doi:10.1002/14651858.CD003120.pub3. PMID 19160216.
  138. ^ Cannabinoids for the treatment of dementia. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2009;(2):CD007204. doi:10.1002/14651858.CD007204.pub2. PMID 19370677.
  139. ^ Bilkei-Gorzo, A (December 2012). "The endocannabinoid system in normal and pathological brain ageing". Philosophical Transactions of the Royal Society of London B 367 (1607): 3326–3341. doi:10.1098/rstb.2011.0388. PMID 23108550. 
  140. ^ Bengt Winblad og Kenneth I. Blum, "Hints of a Therapeutic Vaccine for Alzheimer's?", Neuron, 38(4):517-518, 2003.
  141. ^ New Promising Treatment of Alzheimer's Disease: Successful Completion of Phase I Study, ENKAM Pharmaceuticals A/S, Pressemeddelelse, 18. maj 2005.
  142. ^ "NeuroSearch-associeret NsGene påbegynder klinisk fase Ib studie med Alzheimers-middel", NETPOSTEN, 12. december 2007.
  143. ^ Mette Holt, "Ny behandling af Alzheimers: 'Tepose' i hjernen udsender medicin", Ingeniøren, 14. december 2007.
  144. ^ Danish biotech company’s restorative Alzheimer’s product has successfully been implanted in patients. NsGene. 7. april 2008. 
  145. ^ Headline results of Flurizan® in clinical phase III trial, Lundbeck, pressemeddelelse, 30. juni 2008.
  146. ^ Alex Kuli og Michelle Fay Cortez, Lundbeck, Myriad Alzheimer's Drug Fails in Study (Update2), Bloomberg.com, 30. juni 2008.
  147. ^ Lu AE58054 Added to Donepezil for the Treatment for Moderate Alzheimer's Disease. U.S. National Institutes of Health. 24 november 2009. 
  148. ^ David A. Greenberg (2006). "Another weapon against amyloid". PNAS 103 (21). doi:10.1073/pnas.0602860103. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.