Ambra

For alternative betydninger, se Ambra (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ambra)

Ambra

Ambra er et sekret, der udskilles i kaskelothvalens tarm. Ambra er en uigennemsigtig substans, som dannes i tarmen hos kaskelothvaler. Disse "tarmsten" dannes i klumper på op til 400 kg og ofte omkring rester af blæksprutter.

Ambra har en sødlig lugt og har været brugt bl.a. som afrodisiakum, i madlavningen og til parfumer, hvor det blev anvendt til at fiksere dufte. Sekretet fremstilles nu kunstigt.

Kemiske egenskaber

Ambra er en relativt ureaktiv syre. Leopold Ružička og Fernand Lardon opdagede i 1946 hvide krystaller af terpenoider kendt som ambrein kan udskilles fr aambra ved at opvarme den rå ambra i alkohol, for derefter at lade opløsningen afkøle. Nedbrydningen af den relativt lugtfri ambreain sker via oxidering, der giver ambroxid og ambrinol, der er de primære komponenter, der giver lugt til ambra.

• 
  Ambrein
• 
  Ambroxid
• 
  Ambrinol

Ambroxid bliver i dag fremstillet syntetisk og bruges i stor grad inden for parfume-indsutrien.