Amerikanske Jomfruøer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amerikanske Jomfruøer
United States Virgin Islands
Motto"United in Pride and Hope"
(engelsk: Forenet i stolthed og håb)
NationalmelodiVirgin Islands March
Hovedstad
(og største by)
Charlotte Amalie
18°21′N, 64°56′W
Officielle sprog Engelsk
Etnicitet 74% afrocaribier, 13% kaukasiere, 5% puertoricanere, 8% andre
Regeringsform Unincorporated, organized territory
 -  Statsoverhoved (Præsident) Barack Obama (D)
 -  Guvernør Kenneth Mapp (U)
 -  Viceguvernør Osbert Potter (U)
Amerikansk territorium
 -  Transfer fra Danmark til USA 31. marts 1917 
 -  Revised Organic Act 22. juli 1954 
Areal
 -  Total 346.36 km2 (nr. 202)
 -  Vand (%) 1
Indbyggertal
 -  Anslået juli 2007 108,448 (nr. 191)
 -  Folketælling 2000 108.612 
 -  Tæthed 354/km2 (nr. 34)
Valuta Amerikanske dollar (USD)
Tidszone AST (UTC-4)
 -  Sommer (DST) bruges ikke (UTC-4)
Kører i venstre[1] side af vejen
Internetdomæne .vi og .us
Telefonkode ++1 (spec. +1-340)

Amerikanske jomfruøer (engelsk: US Virgin Islands) er en øgruppe i Det Caribiske Hav. Øgruppen er et territorium underlagt USA, og består af de tre øer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas.

De amerikanske jomfruøer hed Dansk Vestindien fra 1691 til 1917. I 1917 købte USA den strategisk beliggende øgruppe fra Danmark for 25 millioner dollar. USA ville sikre sig mod, at den faldt i tyske hænder. Mange stedsnavne er stadig væk bevaret på dansk og mange af beboerne har danske navne. Turisme er, sammen med jordbrug og industrier, den vigtigste indtægtskilde. Der er venstrekørsel på øerne.

De amerikanske jomfruøer er en del af en større øgruppe som kaldes Jomfruøerne. Den anden del kaldes Britiske Jomfruøer. Vest for De amerikanske jomfruøer ligger Puerto Rico.

De amerikanske jomfruøer var en koloni af Danmark, kendt som Dansk Vestindien, fra år 1672 (Saint Thomas), 1718 (Saint John) og 1733 (Saint Croix) til øerne blev solgt til USA den 31. marts 1917. Øerne er i dag en af USAs fem beboede bilande og har status som et såkaldt organiseret uindlemmet amerikansk territorium. Engelsk er i dag det officielle sprog på øerne, og de fleste af indbyggerne taler Virgin Islands-kreol, et engelsk-baseret kreolsprog. Mange stednavne er endnu bevarede på dansk, og mange af indbyggerne har danske navne.[2] Danske udtrykk som "skål", "bjerg" og "frickadella" er fortsat i brug.[3] Veje kaldes "gader", og hovedgaden i Charlotte Amalie kaldes eksempelvis "Dronningens Gade".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelsesfolket[redigér | redigér wikikode]

De første indbyggere på øerne var indianerne taino, arawak, kalinago og ciboney. Arkæologiske fund viser, at ciboney-folket boede her allerede i Stenalderen og levede af jagt. De lavede redskaber af sten og flint.[4] Arawakfolket sejlede til øerne senere med kanoer fra det, som i dag er Venezuela og Brazilien. De levede af fiskeri og jordbrug og dyrkede blandt andet tobak, bomuld, majs, maniok og guava. Flere klippebemalinger og helleristninger er fundet som lev efter arawakfolket. Både arawak-indianerne og taino-indianerne levede side om side, indtil kalinago-krigerne indvaderede øerne. Kalingo-folket ødelagde flere af landsbyerne på øerne og dræbte de fleste af arawak-folket.[5] Det er diskuteret, om kalingo-folket også praktiserede kannibalisme.[6]

Kolonisering[redigér | redigér wikikode]

Den første europæer, som ankom til øerne, var Christofer Columbus på sin anden rejse til Den nye verden i 1493.[7] Columbus kom først til øen Sankt Croix og fortsatte derfra til både Sankt Thomas og Sankt Jan. Han gav øerne romersk-katolske navne: Santa Cruz, San Tomas og San Juan. Columbus kidnappede 6 arawak-indianere til at lede ham rundt på øerne, som resulterede i en krig mellem lokalbefolkningen og de spanske søfarere. Columbus forlod øerne uden at have etableret en koloni, men spanjolerne kom kort tid efter tilbage til øerne. Denne gang blev befolkningen konverteret med tvang til katolicisme og blev brugt som slaver på plantagerne. Der producerede spanjolerne for det meste tobak, men senere også kaffe, sukker og bomuld. På 1600-tallet var øerne i perioder koloniserede af både Storbritannien, Nederlandene og Frankrig.

Dansk Vestindien[redigér | redigér wikikode]

Sortskægs borg er en af mange bygninger levnede fra den danske kolonitid.
Foto: Nicolai Edgar Andersen.

Vestindisk-guineisk Kompagni koloniserede Saint Thomas for Danmark i 1672, Saint John i 1694 og i 1773 købte Danmark den tilbageværende ø, Saint Croix, fra Frankrig. Øerne blev underlagt kongen af Danmark-Norge i 1754 og fik navnet Dansk Vestindien. Gennem det meste af 1700- og 1800-tallet var økonomien hovedsagelig baseret på sukkerproduktion med afrikanske slaver. Øerne fungerede som et vigtigt led i den transatlantiske slavehandel, som var hovedgrunden til, at Danmark valgte at kolonisere øerne. Den danske officer Peter von Scholten blev udnævnt til generalguvernør i 1835 og ti år senere udbrød der et slaveoprør på øen Saint Croix. Dette fik guvernøren til favoritisere abolitionisme, og den 3. juli 1848 blev slaveri forbudt i Dansk Vestindien.[8]

Kort tid efter gik den slaveri-baserede økonomi i en økonomisk krise. Danske politikere diskuterede salg af øerne i Folketinget for første gang i 1852.[9] I anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet forsøgte Danmark ved flere anledninger at sælge øerne, henholdsvis til Tyskland og USA. Forsøg på en salgstrakat med USA fejlede i 1867 og igen i 1902.[2] Danske regeringer gjorde flere forsøg på at genrejse økonomien på øerne, men med beskeden succes. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, frygtede USA, at Tyskland ville okkupere øerne og bruge dem som en base for ubåde.[10] Denne gang blev USA og Danmark enige om et salg af øerne for 25 millioner amerikanske dollar i guld. Aftalen blev underskrevet i august 1916, og øerne blev officielt under amerikansk suverænitet den 31. marts i 1917. Den 31. marts fejres endnu på øerne som "Transfer Day".[11]

Under USA[redigér | redigér wikikode]

De amerikanske jomfruøers flag blev officielt taget i brug i 1921. Indbyggerne blev bevilget amerikansk statsborgerskab i 1927, og turisme blev hurtigt territoriets vigtigste næringsvej. Øerne fik sin første grundlov og egen lovgivende forsamling i juli 1954.[12] Indenrigsdepartementet havde derimod kontrollen over øen Water Island indtil 1996, hvor øen blev overdraget til lokale myndigheder.[13]

Daværende præsidentkandidat Barack Obama besøgte De amerikanske jomfruøer i marts 2008[14][15]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Magens Bay på Sankt Thomas.

De amerikanske jomfruøer udgør den centrale del af øgruppen Jomfruøerne og ligger øst for De puertorikanske jomfruøer og vest for De britiske jomfruøer. Øerne er beliggende i Leewardøerne i De små antiller i Karibien. Territoriet består af fire større øer (Sankt Thomas, Sankt Jan, Sankt Croix og Water Island), samt mere end 70 mindre atoller. Samlet totalareal er på 346,4 km2 (133,7 mi2), som er forholdsvis dobbelt så stort som det føderale hovedstatsområde, District of Columbia. De amerikanske jomfruøer ligger 1770 km sydøst for Florida, 966 km nord for Venezuela og 64 km øst for Puerto Rico. Administrativt inddeles øerne i tre distrikter (Saint Thomas, Saint Croix og Saint John) som igen inddeles i 20 mindre distrikter. Det højeste punkt på øerne er Crown Mountain på Saint Thomas med 474 meters højde.

Saint Thomas har et areal på 80 km2 og er af vulkansk oprindelse. Saint John har et areal på 52 km2 og kendetegnes som Saint Thomas også af bakkelandskaber. Den største ø, Sankt Croix, har et areal på 218 km2 og ligger 64 km syd for de andre to. Saint Croix er langt fladere end både Sankt Jan og Sankt Thomas. De amerikanske Jomfruøers nationalpark er 59 km2 stor og udgør 60 % af landarealet på Sankt Jan, foruden hele øen Hassel Island. Nationalparken består for det meste af tropisk skov og koralrev. Nationalparken har ca. 500.000 besøgende om året.[16]

Som følge af beliggenheden på grænsen mellem de tektoniske plader, Den nordamerikanske kontinentalplade og Den caribiske plade, oplever øerne relativt mange jordskælv. Tropiske tyfoner og orkaner rammer også øerne, ofte i orkansæsonen mellem juni og november. De amerikanske jomfruøer har et tropisk klima med ringe temperaturforandring året rundt. Det regner relativt meget i månederne september til november, mens februar og marts er de tørreste.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Senatet og guvernøren styrer fra hovedstaden Charlotte Amalie.

De amerikanske jomfruøer er et selvstyrende repræsentativt demokrati, hvor guvernøren har den udøvende magt. Den lovgivende magt har Senatet, bestående af 15 senatorer som vælges hvert andet år. Den dømmende magt har domstolene, som er uafhængige af både den lovgivende- og udøvende magt i tråd med magtdelingsprincippet. De største politiske partier er Det demokratiske parti, det lokale højre-orienterede Independent Citizens Movement og Det republikanske parti. Som samtlige amerikanske territorier vælger også øerne en repræsentant uden stemmeret til Repræsentanternes hus i Washington, D.C. Den nuværende repræsentant er Stacey Plaskett, mens guvernøren er Kenneth Mapp. Plaskett repræsenterer Det demokratiske parti. Under guvernørvalget i november 2014 vandt den uafhængige (men tidligere republikaner) [17] Kenneth Mapp, som blev taget i ed den 5. januar 2015.[18][19]

Politisk status[redigér | redigér wikikode]

De amerikanske jomfruøer har status som et organiseret, oversøisk uindlemmet territorium. Det har været en del debat om hvorvidt, De amerikanske jomfruøer vil slå sig sammen med Puerto Rico, dersom Puerto Rico en gang i fremtiden skulle blive en amerikansk delstat. De amerikanske jomfruoer står på FNs liste over ikke-selvstyrende områder.[20] FNs specialkomité for afkolonisering overvåger implementeringen af Erklæringen om uafhængighed for kolonilande og -folk og følger den politiske udvikling på De amerikanske jomfruøer. FNs Generalsekretær Ban Ki-moon anerkendte derimod i august 2013, at folket i de ikke-selvstyrende områder ikke nødvendigvis ønsker uafhængighed, men lagde vægt på, at de må få et valg.[21] FN anser retten til selvstyre folket i et område, som De amerikanske jomfruøer har, for at være opfyldt, dersom folket frit kan vælge mellem tre alternativer:

  1. at blive en selvstændig stat,
  2. at live en associeret stat i tilknytning til en anden uafhængig stat, eller
  3. at blive helt integreret i en anden uafhængig stat.[22]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Turisme er den absolut vigtigste næringsvej på De amerikanske jomfruøer og stod for 57 % av BNP og ca. 50 % af sysselsætningen i 2010.[23] Øerne tager imod mere end to millioner turister om året, hvoraf ca. 75 % ankommer med cruise til Charlotte Amalie. Charlotte Amalie modtager flere turister via cruise end nogen anden by i Karibien.[24] I 2010 besøgte 2,7 millioner turister øerne - 2,2 millioner via cruise og 536.000 via fly. Næsten 80 % af turisterne kommer fra USA.

Industri og offentlig sektor står også for en stor andel af sysselsætningen. Ca. en femtedel af BNP kommer fra industri, særlig produktion af rom, sukker, elektronik, klokker og tekstiler[25] Jordbruget er beskedent, efter som megen mad importeres, men der er noget jordbrug tilbage på øen Saint Croix. Arbejdsløsheden er på 6,2 %.[23]

Størstedelen af energien kommer fra importeret olie, hvilket medfører, at territoriet har mellem fire og fem gange så høje strømomkostninger som Det kontinentale USA.[26] Indbyggerne betaler ingen føderale skatter. Skatteindtægterne går derfor kun til de lokale myndigheder på øerne.[27]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Hovedgaden i Charlotte Amalie har navnet Dronningens Gade.

Ifølge CIA World Factbook havde øerne en befolkning på 104.170 pr juli 2014.[23] I 2010 var en majoritet på 76 % af afrikansk-karibisk oprindelse, 15,6 % hvide, 1,4 % asiater og 6,6 % andre.[28] De fleste af indbyggerne stammer fra afrikanske slaver, som blev bragt til øerne med tvang af tidligere kolonimagter. Det officielle sprog er engelsk, mens Virgin-Islands-kreol, et engelsk-basert kreolsprog, tales mest i daglig tale. Spansk tales af 16,8 %, hovedsagelig tilflyttere fra Puerto Rico og Den dominikanske republik, mens 6,6 % taler fransk, især tilflyttere fra Haiti. 42 % af indbyggerne identificerer sig som baptister, 34 % som romersk-katolske, 17 % som episkopale og 7 % andet. Af religiøse minioriteter findes blandt andet jøder,[29] rastafarianere og lutheranere. Den ældste lutherske kirke på Den vestlige halvkugle er Frederick Lutheran Church i Charlotte Amalie.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Den største og vigtigste flyveplads er Cyril E. King lufthavn i Charlotte Amalie. Henry E. Rohlsen lufthavn er den største på øen Saint Croix. De amerikanske jomfruøer er det eneste territorium under amerikansk suverænitet, hvor bilerne kører på venstre side af vejen. Som i samtlige amerikanske oversøiske territorier er United States Postal Service (USPS) ansvarlig for postforbindelsen. Øerne bruger postkoden VI og postnumrene begynder med 008 efterfulgt af to tal mere.[30] Telefonkoden er amerikanske +1 efterfulgt af 340.[31]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Eneste amerikanske Only US dependency to drive on the left.
  2. 2,0 2,1 http://www.virgin-islands-history.dk/eng/vi_hist.asp
  3. http://www.yellowpigs.net/linguistics/viwordlist.pdf
  4. Rouse, Irving (1992). The Tainos. Yale University Press. ISBN 0300051816. Side 5.
  5. Hill, Jonathan David; Santos-Granero, Fernando (2002). Comparative Arawakan Histories: Rethinking Language Family and Culture Area in Amazonia. University of Illinois Press. ISBN 0252073843. Side 4.
  6. Rouse, Irving (1992). The Tainos. Yale University Press. ISBN 0300051816. Side 22-23.
  7. Traboulay, David M. (1994). Columbus and Las Casas. University Press of America. ISBN 0-8191-9642-8. Side 48.
  8. http://www.gorp.com/parks-guide/christiansted-national-historic-site-outdoor-pp2-guide-cid8900.html
  9. http://www.geografforlaget.dk/kolonier/synetpaakolonierne/default.asp?cid=17817
  10. Amerikanske Jomfruøer i Store norske leksikon
  11. http://www.dkconsulateusvi.com/transfer/transfer.html
  12. http://www.governordejongh.com/government/documents/Revised-Organic-Act-of-1954.pdf
  13. http://www.virginislandsdailynews.com/index.pl/article_home?id=10724233
  14. http://thecaucus.blogs.nytimes.com/2008/03/24/obama-in-virgin-islands/?_php=true&_type=blogs&_r=0
  15. http://politicalticker.blogs.cnn.com/2008/03/24/obama-hits-st-thomas-meets-with-governor-unofficially-2/
  16. https://irma.nps.gov/Stats/SSRSReports/National%20Reports/Five%20Year%20Annual%20Recreation%20Visitation%20By%20Park%20(1979%20-%20Last%20Calendar%20Year
  17. http://stcroixsource.com/content/news/local-news/2001/11/30/mapp-says-hell-run-governor-2002-0
  18. http://viconsortium.com/politics/kenneth-mapp-8th-elected-governor-united-states-virgin-islands/
  19. http://virginislandsdailynews.com/news/kenneth-mapp-is-v-i-s-new-governor-1.1790394
  20. Non-Self-Governing Territories. De forente nasjoner. Besøgt 2013-09-18.
  21. UN reasserts push to end colonialism. SBS Radio. Besøgt 2013-09-19.
  22. Principles which should guide Members in determining whether or not an obligation exists to transmit the information called for under Article 73 e of the Charter. Refworld, UNHCR. Besøgt 2013-09-19.
  23. 23,0 23,1 23,2 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/vq.html
  24. Randall Peffer, Randall S. Peffer: Virgin Islands. Lonely Planet, 2001. ISBN 0864427352. Side 92.
  25. http://snl.no/Virgin_Islands
  26. http://cleantechnica.com/2012/02/19/us-virgin-islands-launches-15-year-energy-initiative-to-reduce-fossil-fuel-use-60/
  27. http://www.gao.gov/archive/1998/og98005.pdf
  28. http://stthomassource.com/content/news/local-news/2013/02/05/us-census-shows-vi-aging-growing-more-hispanic
  29. http://www.jewishvirginislands.com/
  30. http://www.zip-codes.com/city/VI-ST-THOMAS.asp
  31. http://www.nanpa.com/

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]