USA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Amerikas Forenede Stater)
Gå til: navigation, søg
Amerikas Forenede Stater
United States of America (Engelsk)
USAs flag
USAs great Seal
Flag Great Seal
MottoIn God We Trust (officielt)
(dansk:Vi sætter vores lid til Gud)
E Pluribus Unum (tradionionelt)
(latin: Ud af mange, én)
Projektion af Nordamerika med USA i grøn
USA inklusiv territorier
USA inklusiv territorier
Hovedstad Washington D.C.
38°53′N 77°01′W / 38.883°N 77.017°V / 38.883; -77.017
Største by New York
40°43′N 74°00′W / 40.717°N 74.000°V / 40.717; -74.000
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau[fn 1]
Nationalsprog Engelsk (de facto)2[fn 2][fn 3]
Etnicitet ([6]) 77,1% hvide
13,3% sorte
2,6% andre (multiracial)
5,6% asiater
1,2% indfødte
0,2% stillehavsøboere
Religion 70,6% kristne
1,9% jøder
0,9% muslimer
0,7% buddhister
0,7% hindu
1,8% andre trosretninger
22,8% areligiøs[7]
Demonym amerikaner
Regeringsform Føderal konstitutionel republik
Donald Trump (R)
Mike Pence (R)
Paul Ryan (R)
John Roberts
Lovgivende forsamling Kongressen
Senatet
Repræsentanternes hus
Uafhængighed fra Storbritannien
4. juli 1776
1. marts 1781
3. september 1783
21. juni 1788
21. august 1959
24. marts 1976
Areal
- Total areal
9.833.520 km2 
[8][fn 4] (nr. 3/43)
Vand (%)
6,97
- Kystlinjer
19.924 km
12.048 km
- Nabolande
Canada og Mexico
- Total landareal
9.147.590
Indbyggertal
- Anslået 2016
323.127.513[10] (nr. 34)
- Folketælling 2010
308.745-538[10] (nr. 3)
35/km2  (nr. 180)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,69 % (2015-2016)[11]
BNP (KKP) Anslået 2016
- Total
18,558 billioner USD[12] (nr. 2)
- Pr. indbygger
57.220 USD[12] (nr. 14)
BNP (nominelt) Anslået 2016
- Total
18,558 billioner USD[12] (nr. 1)
- Pr. indbygger
57.467 USD[13] (nr. 7)
Gini (2013) 40,8[14][15][16] (medium)
HDI (2015) Stigning 0,920[17] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Amerikanske dollar ($) (USD)
Tidszone (UTC−4 til −12, +10, +11)
- Sommer (DST)
 (UTC−4 til −10[fn 5])
Topografi
- Højeste punkt
Denali, 6.190 m.o.h.
- Største søer
Lake Superior (delt med Canada), 82.103 km2
Lake Michigan, 57.757 km2
- Længste flod
Missouri, 3.767 km
- Største ø
Hawaii, 10.430 km2
Datoformat mm/dd/åååå (AD)
Kører i højre[fn 6] side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
USA
Luftfartøjs-
registreringskode
N
Internetdomæne .us, .gov, .mil, .edu
Telefonkode +1
ISO 3166-kode US, USA, 840
Foregående stat
1607–1776

Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.[18]

USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 stater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

I 1507 skabte den tyske kartograf Martin Waldseemüller et verdenskort, hvor han gav landene på den vestlige halvkugle navnet "America", efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf Amerigo Vespucci (latin: Americus Vespucius).[19] Det første vidnesbyrd på skrift om navnet "Amerikas Forenede Stater" (engelsk: United States of America) er fra et brev dateret 2. januar, 1776, skrevet af Stephen Moylan, George Washingtons adjudant og Muster-Master General i den kontinentale hær (officer der står for mønstring af soldater). Brevet, hvori Moylan udtrykte sit ønske om at rejse med "myndighed fra Amerikas Forenede Stater" til Spanien for at søge hjælp til revolutionen, henvendte sig til oberstløjtnant Joseph Reed.[20][21][22]

Den tidligste kendte offentliggørelse af udtrykket "Amerikas Forenede stater" er i et anonymt essay i avisen The Virginia Gazette i Williamsburg, Virginia den 6. april 1776.[23][24] Det andet udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni 1776, udarbejdet af John Dickinson, erklærede "Navnet på denne konføderation skal være 'Amerikas Forenede Stater.'"[25] Den endelige version af artiklerne, der blev sendt til ratificering af staterne i 1777, indeholder sætningen "The Stile of this Confederacy shall be 'The United States of America'".[26] Thomas Jeffersen skrev i juni 1776 udtrykket "AMERIKAS FORENEDE STATER" udelukkende med store bogstaver i overskriften på hans "oprindelige rå udkast" til Uafhængighedserklæringen[27][28] Dette udkast til dokumentet var ukendt indtil 21. juni 1776, og det er uklart om det er skrevet før eller efter Dickinson brugte begrebet i sit udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni.[25] [29]--> Forfatningens præambel erklærer at den "...fastsætter denne forfatning for Amerikas Forenede Stater".

Den korte udgave "United States" ("Forenede Stater") er også standard. Andre almindelige udgaver er "U.S.", "USA" og "America". I hverdagssprog bruges også "U.S. of A." og internationalt "the States" (dansk "Staterne"). "Columbia" var et populært navn i poesi og sange fra sent i det 18. århundrede, opkaldt efter Christopher Columbus; det forekommer i navnet "District of Columbia".[30]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: USA's historie.

Oprindelige amerikanere; første europæiske besøg[redigér | redigér wikikode]

Før den europæiske kolonisering af Amerika, som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer. De første beboere i Nordamerika migrerede fra Sibirien ved hjælp af Bering-landbroen og ankom i Amerika for mindst 15.000 år siden, skønt stadig større bevismateriale tyder på en endnu tidligere ankomst.[31] Nogle, såsom den præcolumbianske Mississippikultur udviklede advanceret landbrug, storslået arkitektur og samfund med en stat.[32] De første europære der ankom i det moderne USA's territorium var spanske conquistadorer såsom Juan Ponce de León, som ved sit første besøg ankom i Florida i 1513.

Hawaii-øerne, ankom de tidligste indfødte beboere fra Polynesien omkring 1 AD fra Polynesien. Europæerne ankom, under ledelse af den Britiske opdagelsesrejsende Captain James Cook, på Hawaii-øerne i 1778.

Den europæiske kolonisering[redigér | redigér wikikode]

The Mayflower in Plymouth Harbor, malet af William Halsall, 1882. Mayflower transporterede pilgrimme til den nye verden i 1620.

Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev foretaget af Christoffer Columbus, som besøgte Puerto Rico den 19. november 1493 under sin anden sørejse. San Juan, den første europæiske koloni i det nuværende USA, blev grundlagt den 8. august 1508 af Juan Ponce de León. Ponce de León blev også den første bekræftede europæer, som ankom til USA's fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA's fastland grundlagt; det var Pensacola, Florida (grundlagt af Tristán de Luna y Arellano i 1559), Fort Caroline (af René Goulaine de Laudonnière i 1564) og St. Augustine (af Pedro Menéndez de Avilés i 1565).

Franskmændene koloniserede nogle af de nordøstlige dele, og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA. Den første vellykkede engelske bosættelse var Jamestown, Virginia i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i Plymouth i 1620, derefter Massachusetts Bay-kolonien, grundlagt af puritanerne. I 1609 og 1617 slog hollænderne sig ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det, som senere blev New York og New Jersey. I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det, som siden blev Delaware, New Jersey og Pennsylvania. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732 var der tretten britiske kolonier i Nordamerika – bortset fra det nuværende Canada og de loyale øst- og vestlige Florida.

Den amerikanske revolution og starten på republikken[redigér | redigér wikikode]

Komiteen bag uafhængighedserklæringen præsenterer et udkast til USA's uafhængighedserklæring til den kontinentale kongres. Maleri af John Trumbull 1817–1819.

Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englænderne i 1760'erne og 1770'erne førte til en åben militærkonflikt i 1775. George Washington kommanderede den kontinentale armé under USA's uafhængighedskrig (1775–1783) efter at den anden kontinentale kongres vedtog en uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale armé, men den havde ikke autoriteten til at opkræve skatter eller lave føderative love. I 1777 vedtog kongressen konføderationsartiklerne, som forenede staterne under en svag føderal regering, som opererede fra 1781 til 1788. Utilfredshed med den nationale regerings styrke førte til en forfatningsmæssig konvention i 1787. I juni 1788 havde tilstrækkeligt med stater ratificeret USA's forfatning til at kunne etablere en ny regering, som blev indsat i 1789. Forfatningen, som styrkede unionen og den føderale regering, er siden forblevet landets grundlov.[33]

Vestlig udvidelse[redigér | redigér wikikode]

Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.

Fra 1803 til 1848 blev den nye nations størrelse næsten tredoblet, dels fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte Louisiana Purchase.[34] Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den britisk-amerikanske krig i 1812, men blussede efterfølgende op igen med sejren i den mexicansk-amerikanske krig i 1848.

I perioden 1830-1880 blev op mod 40 millioner vilde bisoner slagtet for at få deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanerne lettere. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.

Amerikanske borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Amerikanske borgerkrig
Slaget ved Gettysburg farvelitografi af Currier & Ives, ca. 1863. Slaget var et centralt vendepunkt i den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr sørgede for at landet forblev samlet.

Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig på spørgsmålene om statens rettigheder, den føderale regerings rolle og – i 1820'erne – udbredelsen af slaveriet, som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. De nordlige stater var imod slaveriet, hvorimod de sydlige stater anså modstanden for et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Da det mislykkedes at løse disse problemer, og efter at Abraham Lincoln blev valgt til præsident i 1860, udtrådte flere af de sydlige stater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfødererede Stater. Det blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig.[35] Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet, om en stat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den føderale magt.[36]

Genopbygning og industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Rekonstruktionstiden
Landgang på Ellis Island

Efter borgerkrigen blev tilstrømning af immigranter til især USA's nordstater større end nogensinde, hvilket fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk-amerikanske krig,[37] som markerede USA's debut som stormagt.

Den Progressive Periode[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Progressive periode.

Den progressive periode (eng.: "The Progressive Era") er en betegnelse for en periode amerikansk historie fra 1890'erne til 1920'erne, der var præget af udbredt social aktivisme og forsøg på at skabe politiske reformer. Perioden var bl.a. præget af, at industrialiseringens konsekvenser blev mere synlige, og at der faktisk skete reformer i det politiske system, hvilket gjorde, at staten begyndte at være en mere aktiv aktør over for datidens laissez-faire kapitalisme, der for en del af datidens amerikanere havde udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning. Ved at staten dermed begyndte at sætte rammerne for markedet, ændredes regeringens rolle i samfundet, og det kan siges, at perioden således var dér, hvor den moderne stat blev grundlagt i en amerikansk sammenhæng.[38] Dette skete samtidigt med, at USA trådte frem som verdens førende industristat.[39]

Verdenskrigene og Den Store Depression[redigér | redigér wikikode]

En forladt farm i South Dakota under Depressionen, 1936.

Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding.[40] Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten, fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være unilateralt, grænsende til isolationistisk.[41]

Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet aktiemarked kulminerede i et børskrak i 1929, hvilket blev startskuddet på depressionen. Efter at være blevet valgt til præsident i 1932, indledte Franklin Delano Roosevelt sin "New Deal-plan", som øgede regeringens indblanding i økonomien, som middel til bekæmpelse af depressionen.

Nationen var ikke fuldt kommet over denne før 1941, da USA under 2. verdenskrig blev tvunget ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie,[42][43] men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA's regering, at producere atomvåben. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, kastede amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.

Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig.[44]

De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Tyskland kom USA i forkøbet, da Hitler 11. december 1941 erklærede USA krig.[45]

Den kolde krig og borgerrettigheder[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række "stedfortræderkrige", deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrende Cubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.

Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne[46] og førte til præsident John F. Kennedys tale om at landsætte "en mand på månen" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.[47]

Imens oplevede det amerikanske samfund en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende borgerrettighedsbevægelse, anført af fremstående afroamerikanere som Martin Luther King Jr., som førte til afskaffelsen af Jim Crow-lovene i Syden.[48]

Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangværende eller truende konflikter rundt om i verden, deriblandt Golfkrigen. De gjorde det alene, i samarbejde med FN eller NATO, eller i ad-hoc-koalitioner med andre nationer.

11. september 2001 og krigen mod terror[redigér | redigér wikikode]

World Trade Center i brand efter terrorangrebet 11. september 2001.

11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaida medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter at passagerer om bord på flyet gjorde oprør. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA's udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til, at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens leder Osama bin Laden. Begivenhederne 11. september førte til Bush-doktrinen, der blev erklæret på West Point 1. juni 2002, og som åbner mulighed for såkaldte preemptive wars; doktrinen er internationalt stærkt omdiskuteret.

I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som "ondskabens akse," og bekendtgjorde, at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at bøje sig, invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben.[49] Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger.

Barack Obama, finanskrise og Donald Trump[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Obamacare og Finanskrisen 2007-2009

Regeringspolitik, der havde til formål at fremme billige boliger,[50] udbredt fejlhåndtering ved føderal regulering og virksomhedsledelse,[51] og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank[52] førte i midten af 2000'erne til en boligboble, der kulminerede i en finanskrise i 2008, hvilket var landets største økonomiske nedgang siden depressionen.[53] Barack Obama, den første afroamerikanske[54] og multietniske[55] præsident, blev valgt i 2008, da krisen var på sit højeste,[56] og vedtog efterfølgende American Reinvestment and Recovery Act og Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act i et forsøg på at lindre krisens negative effekter. Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur[57] og arbejdsløshed,[58] ramte Dodd-Frank forretningsinvesteringer og små banker negativt.[59]

I 2010 vedtog Obama-administrationen Affordable Care Act, ofte omtalt som "Obamacare", som indførte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i næsten fem årtier, heriblandt mandater og subsidier. Loven betød en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring, og pr. 2016 var 24 millioner mennesker dækket,[60] omend loven fortsat er kontroversiel på grund af dens indvirkning på sundhedsomkostninger, forsikringspræmier og økonomisk præstation.[61] Selvom recessionen nåede sit højeste i juni 2009 forblev mange vælgere frustrerede over den lange økonomiske helingsproces. Republikanerne, der stod i opposition til Obamas politik, vandt flertal i Repræsentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010, og vandt efterfølgende også senatet i 2014,[62] hvilket alvorligt hæmmede Obama-administrationens evne til at vedtage lovforslag.

Efter en kontroversiel valgkampagne besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, sin demokratiske modstander, tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton ved præsidentvalget i 2016, og Trump blev dermed den første amerikanske præsident uden hverken politisk eller militær erfaring.[63][64]

Geografi, klima og miljø[redigér | redigér wikikode]

Et sammensat satellitbillede af det geografisk samlede USA og de omkringliggende områder.
USA's klimazoner ved Köppens klimaklassifikation.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: USA's geografi og Hawaii-øerne

USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord. Landområdet af fastlandet af USA er på 7.663.940,6 km2, og Alaska, der er separeret fra den sammenhængende del, er den største delstat med sine 1.717.856,2 km2. Hawaii, der omfatter et øhav i den centrale del af Stillehavet og ligger sydvest for Nordamerika, har et landområde på 28.311 km2. De befolkede territorier, Puerto Rico, Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne og U.S. Virgin Islands dækker tilsammen et landområde på 23.789 km2.[65]

USA er verdens tredje eller fjerde største land ved totalt areal, målt med land- og vandområde, og rangerer sig dermed bag Rusland og Canada og lige over eller under Kina. Rækkefølgen varierer afhængig af, hvordan to territorier krævet af Kina og Indien er opgjort, og hvordan USA's samlede areal er målt: Opgørelserne varierer fra 9.522.055 km2[66] og 9.629.091,5 km2[67] til 9.833.516,6 km2[8] og 9.857.306 km2.[9] USA er det tredje største land bag Rusland og Kina og lige foran Canada, hvis man kun opgør landområdet.[68]

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Kystsletten ved Atlanterhavet afløses ved indlandet af Piedmont, et plateua med bølgende bakker og skove med løvfældende træer.[69] Bjerkæden Appalacherne deler kystområdet fra de Store Søer og Midtvestens græstepper.[70] MississippiMissourifloden, der er verdens fjerde længste flodsystem, løber hovedsageligt gennem midten af landet. Den flade og frodige prærie ved Great Plains strækker sig til vest, afbrudt af et højlandsområde i sydøst.[70]

Rocky Mountains ved den vestlige yderkant af Great Plains, strækker fra nord til syd på tværs af landet og tårner sig i Colorado højere end 4.300 meter.[71] Længere til vest er det stenede Great Basin, hvor ørkener såsom Chihuahua and Mojave ligger.[72] Bjergkæderne Sierra Nevada og Cascades placerer sig tæt på USA's vestkyst, og de tårner sig højere op end 4.300 meter. De højeste og laveste punkter i den sammenhængende del af USA er begge i staten Californien,[73] og de er kun omkring 135 km fra hinanden. Mount Whitney er det højeste med 4421 m, og Death Valley det laveste med -86 m.[74] Alaskas Denali (Mount McKinley) er med en højde på 6.190,5 m det højeste punkt i Nordamerika.[75] Aktive vulkaner er almindelige hele vejen igennem Alaskas Alexanderarkipelaget og Aleuterne, og Hawaii består af vulkanøer. Supervulkanen der ligger under Yellowstone National Park, i Rocky Mountains er kontinentets største vulkan.[76]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Gennemsnitlig nedbørsmængde.

Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste klimabælter, Til øst ved den 100. vestlige længdekreds, spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd.[77] Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er halvtørre. Mange af bjergene i vest har alpint klima. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved Middelhavet i det kystnære Californien, og der er kystklima i det kystnære Oregon, Washington og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller polart. Hawaii og den sydlige spids af Florida er tropisk, såvel som de befolkede territorier i Caribien og Stillehavet.[78] Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til den Mexicanske Golf, udsættes ofte for orkaner, og de fleste tornadoer forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i Tornado Alley, der ligger i Midtvesten og i syd.[79] Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig tørke eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.

Plante- og dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's plante- og dyreliv
Den hvidhovede havørn er har været USA's nationalfugl siden 1782.[80]

USA's plante- og dyreliv er megadiverst, med over 17,000 arter af karplanter i det sammenhænge USA og Alaska, og over 1800 blomstrende planter findes i Hawaii, hvoraf få findes på fastlandet.[81] USA er hjemsted for over 428 pattydyrsarter, 784 fuglearter, 295 reptilarter og 295 amfibiearter.[82] Omkring 91.000 insektarter er blevet beskrevet.[83] Den hvidhovede havørn er både USA's nationalfugl og nationaldyr.[84] Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's flora den mest forskelligartede i hele verden.

USA har været meget aktiv i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone. Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundredvis af føderal forvaltede parker, skove og områder med vild natur.[85] Staten ejer tilsammen omkring 28% af landets areal,[86] hvoraf det meste af dette er naturfredet, og dog er noget lejet til olie- og gasboringer, minedrift, skovbrug, kvægdrift og .86% bruges til militære formål.[87][88]

Miljøproblemer har været på den nationale dagsorden siden 1970. Miljømæssige kontroverser omfatter debatter om olie og atomkraft, håndtering af luft- og vandforurening, de økonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante- og dyreliv, skovning og skovrydning[89][90] og internationale reaktioner på den globale opvarmning.[91][92] Mange føderale og statslige organer er involveret. Den mest fremtrædende er Environmental Protection Agency (EPA), skabt af et præsidentielt dekret i 1970.[93] Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964, hvor Wilderness Act blev vedtaget.[94] Endangered Species Act fra 1973 har til formål at beskytte truede arter og deres habitater, som overvåges af United States Fish and Wildlife Service.[95]

Regering og politik[redigér | redigér wikikode]

Vestsiden af U.S. Capitol.

USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens ældste, fuldt nedskrevne forfatning. Landets styreform er et repræsentativt demokrati gennem et kongresmæssigt system under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: et føderalt, et delstatsligt og et lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmænd. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinet-mæssige nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.

Den føderale statsmagt består af tre tjenestegrene, som er designet til at afbalancere hinandens magt:

Kongressen har to kamre. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en valgkreds i en toårig periode. Pladserne fordeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst én repræsentant: syv stater har kun den ene, mens Californien, den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.

Nordsiden af Det Hvide Hus.

USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, sidste gang var i 1992.

Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare friheden" med en "Bill of Rights" og andre ændringer, som garanterer ytringsfrihed, religionsfrihed og trykkefrihed; retten til en fair retssag; retten til at bære våben; stemmeret til alle; og privat ejendomsret. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et republikansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.[96]

Siden den 20. januar 2017 har præsidenten været Donald Trump.

Administrative opdelinger[redigér | redigér wikikode]

Kort over USA, som viser delstaternes navne.[97]

De 48 delstater, som grænser op til hinanden – alle bortset fra Alaska og Hawaii – kaldes også det kontinentale USA. Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada. Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia. Hawaii, den sidste af de 50 stater, er et arkipelag i Stillehavet.

USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det føderale distrikt District of Columbia – som omfatter nationens hovedstad, Washington – og flere isolerede områder rundt om i verden. Bedst kendte er amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien). Palmyra Atoll er USA's eneste inkorporerede territorium, men det er ubeboet. United States Minor Outlying Islands består af ubeboede øer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor flådebase ved Guantánamo Bay på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på Antarktis.

Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er særligt knyttet til USA. Mikronesien og Marshalløerne (begge siden 1986), og Palau (siden 1994), er alle tilknyttede USA under den såkaldte Compact of Free Association , som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær og økonomisk bistand.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Månen ikke er underlagt USA, skønt amerikanerne er de eneste, der har besøgt den.

Partier og valg[redigér | redigér wikikode]

Kongressens førerskab holder møder med den daværende præsident Obama i 2011.[98]

USA politiske system har været et topartisystem i det meste af dets historie.[99] For valgte embeder på de fleste niveauer, bestemmes de større partiernes nominerede til det efterfølgende parlamentsvalg igennem primærvalg som bliver administreret i delstater. Siden parlamentsvalget i 1856 har de største partier været det Demokratiske parti, grundlagt i 1824, og det Republikanske Parti, grundlagt i 1854. Siden den Amerikanske Borgerkrig har kun en tredjeparti præsidentkandidat, den tidligere præsident Theodore Roosevelt, der stillede op som en kandidat det Progressive Parti i 1912 vundet så meget som 20% af "popular vote". Præsidenten og vicepræsidenten bliver valgt igennem Valgmandskollegiet.[100]

Indenfor den amerikansk politisk kultur betragtes det centrum-højre orienterede Republikanske Parti som "konservativt" og det centrum-venstre orienterede Demokratiske parti som "liberalt", se moderne liberalisme.[101][102] Staterne i nordøst og vestkysten og nogle af staterne ved de Store søer, kendt som de "blå stater" er relativt "liberale". De "røde stater" i syden og dele af Great Plains og Rocky Mountains er relativt konservative.

Republikaneren Donald Trump, som vandt præsidentvalget i 2016, er på nuværende tidspunkt USA's præsident.[103] Det nuværende førerskab i Senatet omfatter den republikanske vicepræsident Mike Pence, den republikansk President Pro Tempore (Pro Tem) Orrin Hatch, majoritetsleder Mitch McConnell og minoritetsleder Chuck Schumer.[104] Førerskabet i Repræsentaternes Hus omfatter Formanden for Repræsentanternes Hus (Speaker of the House) Paul Ryan, majoritetsleder Kevin McCarthy og minoritetsleder Nancy Pelosi.[105]

Udenrigsforhold og militær[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's forsvar
USA's tidligere præsident, George W. Bush (højre) på Camp David i marts 2003, var vært for Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair.

USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og konsulater rundt omkring i landet. Iran, Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA.[106] USA var en af grundlæggerne af de Forenede Nationer (og er permanent medlem af Sikkerhedsrådet), blandt mange andre internationale organisationer.

USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. Forsvarsministeriet administrerer USA's væbnede styrker, som består af hæren, flåden, marinekorpset og flyvevåbnet. Kystvagten hører under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid, men under Marineministeriet når der er krig.

USA's militær består af 1,4 millioner mand i aktiv tjeneste,[107] sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret er frivillig, selvom der dog kan være værnepligt gennem Selective Service System i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget; Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen,[108] selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets BNI per indbygger.[109][110] USA's militær opretholder over 700 baser og faciliteter. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.[111]

Statens finanser[redigér | redigér wikikode]

USA's føderale gæld som procent af BNP fra 1790 til 2013.[112]

Beskatning i USA opkræves på føderalt, delstatsligt og på lokalt plan. Disse inkluderer skatter på indkomst, lønsumsafgifter (payroll), ejendom, salg, import, arv og giver såvel som adskillige gebyrer. I 2010 beløb skatter indsamlet af føderale, delstats og kommunale stater sig til 24.8% af BNP.[113] I løbet af finansåret 2012 indsamlede den føderale stat omkring $2.45 billioner i skatteindtægter, en stig på $147 milliarder eller 6% i forhold til finansåret 2011 på $2.30 milliarder. De største indtægtsposter var bl.a person indkomstskatter ($1132 mia. eller 47%), Social Security/sociale forsikringsskatter ($845 mia. eller 35%) og selskabsskatter ($242 mia. eller 10%).[114]

USA's beskatning er generelt progressiv, specielt føderale indkomstskatter, og er iblandt de mest progressive i den udviklede verden.[115][116][117][118][119] De højeste 10% indkomster betaler majoriteten af føderale skatter,[120] og omkring halvdelen af alle skatter.[121] Lønsumsafgifter til Social Security er en flad regressiv skat, med ingen skattepligtig indkomst over $118,500 (for 2015 og 2016) og ingen skat overhovedet på kapitalindkomst fra ting som aktier og kapitalgevinster.[122][123] Den historiske begrundelse for lønsumsafgifternes regressive natur er disse velfærdsprogrammer ikke blevet set som overførselsindkomster.[124][125] Men nettoeffekten af Social Security er ifølge CBO progressiv, fordi forholdet mellem overførsel og skat spænder fra 70% for den højeste femtedel indkomster til omkring 170% procent for den laveste femtedel indkomster.[126]

De højeste 10% betalte i 2009 51,8% af alle føderale skatter, og den øverste 1%, med 13,4% af nationalindkomsten, betalte 22,3% af føderale skatter.[127] I 2013 anslåede Tax Policy Center de effektive føderale skatteprocent til 35,5% for den øverste 1%, 27,2% for den øverste femtedel, 13,8% for den midterste femtedel, og −2,7% for den laveste femtedel.[128][129] Udbredelsen og forekomsten af USA's selskabsskat har været et spørgsmål med stor uenighed i årtier.[118][130] Skatter på delstats og lokalt niveau varierer meget men er generelt mindre progressive end føderale skatter, fordi de i høj grad er afhængige af regressive skatter på salg og ejendom, hvis udbytte er mere stabilt. Deres bidrag som en indtægtskilde eliminerer ikke den progressive natur af den samlede beskatning.[118][131]

Den føderale stat brugte i løbet af finansåret 2012 $3.54 billioner på et budget, 60 mia. eller 1,7% mindre end for finansåret 2011 på $3.60 billioner. De største udgiftsposter for finansåret 2012 inkluderede Medicare & Medicaid ($802 mia. eller 23% af udgifterne), Social Security ($768 mia. eller 22%), militær ($670 mia. eller 19%), resterende ikke militær budget ($615 mia. eller 17%), andet obligatorisk ($461 mia. eller 13%) og renter ($223 mia eller 6%).[114]

USA's samlede føderale gæld var ifølge U.S. Department of Treasury $19,960 billioner i februar 2017.[132][a]

Kriminalitet og retshåndhævelse[redigér | redigér wikikode]

Retshåndhævelse i USA opretholdes primært af lokale politiafdelinger.[137]

Retshåndhævelsen i USA udføres først og fremmest af de lokale politi- og sherifafdelinger, imens delstaternes politi (state police) leverer bredere tjenester. Føderale organer som Federal Bureau of Investigation (FBI) og U.S. Marshals Service tager sig af specialiseret politiarbejde, herunder beskyttelse af borgerrettigheder, national sikkerhed og at håndhæve føderale love og føderale domstoles afgørelser.[138] På føderalt plan og i næsten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter common law princippet. Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager, imens føderale domstole håndterer visse udpegede forbrydelser såvel som visse ankede appeller fra delstaternes straffedomstole.[139]

Antallet af fængslede amerikanere har steget meget voldsomt siden starten af 1980'erne primært pga. en hård kurs overfor voldskriminalitet og Richard Nixons "War on drugs".

I 2015 var der 15.696 mord, hvilket var 1532 mere (10,8% stigning) end i 2014 og dermed den største stigning siden 1971.[140] Mordraten for 2015 var 4,9 per 100,000 mennesker.[141] En tværgående analyse fra 2003 af WHO's dødelighed database viste, at USA's "mordrate var 6,9 gange højere end for andre højindkomst lande, drevet af en skydevåben mordrate, der var 19,5 gange højere"."[142][fremtidigt info] Rettigheder til våbenejerskab fortsætter med at være genstand for omstridt politisk debat i USA, særligt i den seneste tid med Sandy Hook-massakren og Charleston-massakren.

Fra 1980 til 2008 udgjorde mænd 77% af drabsofrene og 90% af drabsmændene. Sorte begåede 52,5% af alle drab i løbet af denne tidsperiode, en rate der er næsten otte gange så høj som for hvide, herunder også Hispanics, og blev dømt med en rate, der var seks gange høj som for hvide. De fleste af drabene var indbyrdes i befolkningsgrupperne med 93% af alle sorte ofre dræbt af sorte og 84% af hvide dræbt af hvide.[143]

Dødsstraf er godkendt til bestemte føderale og militære forbrydelser og bruges i 31 af delstaterne.[144][145] Ingen henrettelser fandt sted fra 1967 til 1977, hvilket til dels skyldes en domsafgørelse ved USA's højesteret, der slog ned på vilkårlig brug af dødsstraf. I 1976 afgjorde USA's højesteret, at dødstraf kan blive forfatningsmæssigt pålagt under hensigtsmæssige omstændigheder. Siden afgørelsen har der været mere end 1300 henrettelser, og flertallet af disse fandt sted i tre stater: Texas, Virginia og Oklahoma.[146] Imellemtiden har adskillige stater enten afskaffet eller slået hårdt ned på anvendelsen af dødsstraf love. Landet havde i 2014 det femtehøjeste antal henrettelser i verden, efter Kina, Iran, Saudi-Arabien og Irak.[147]

USA har verdens højeste dokumenterede fængslingsrate og den største befolkning, der sidder i fængsel.[148] I starten i 2008 var mere end 2,3 millioner amerikanere fængslede, mere end en ud af hver 100 voksne.[149] Antallet af indsatte er firedoblet siden 1980,[150] og delstatslige og lokale udgifter til fængsler er steget tre gange så meget som ufgifterne til offentlig uddannelse i perioden.[151] Landets høje fængslingsrate skyldes i høj grad ændringer i retningslinjerne for strafudmåling og politikken på narkotikaområdet.[152] Ifølge Federal Bureau of Prisons er flertallet af indsatte i føderale fængsler for narkotikakriminalitet.[153] Lousiana havde i 2008 den højeste fængslingsrate, mens Maine havde den laveste.[154]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: USA's økonomi.
Økonomiske indikatorer
Nominelt BNP $18.45 billioner (Q2 2016) [155]
Realvækst i BNP 1,4% (Q2 2016) [155]
2,6% (2015) [156]
FPI inflation 1,1% (august 2016) [157]
Beskæftigelsesfrekvens 59,7% (august 2016) [158]
Arbejdsløshed 4,9% (august 2016) [159]
Erhvervsfrekvens 62,8% (august 2016) [160]
Samlet føderal offentlig gæld $19.808 billioner (25 oktober, 2016) [161]
Samlet husstandsformue $89.063 billioner (Q2 2016) [162]
Sammensætningen af USA's eksport (2011). USA er verdens andet største eksport land.

USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.

Landet har en kapitalistisk blandingsøkonomi,[163] der nyder gavn af mange naturressurser i rigelige mængder og en høj produktivitet.[164] Ifølge IMF udgør USA's BNP på $16.8 trillion 24% af verdens samlede økonomi (BVP), opgjort med markeds valutakurser og over 19% af BVP (Bruttoverdenprodukt) opgjort ved købekraftsparitet (KKP).[165]

USA's nominelle BNP er estimeret til $17.528 billioner per 2014.[166] USA's realvækstrate fra 1983 til 2008 lå på 3,3%, sammenlignet med et vægtet gennemsnit på 2,3% for resten af G7.[167] Landet ligger med nominelt BNP per indbygger som nummer ni i verden og som nummer seks med købekraftskorrigeret BNP per indbygger.[165] Den amerikanske dollar er verdens primære reservevaluta.[168]

Amerikas Forenede Stater er den største importør af varer og den næststørste eksportør, selvom eksport per indbygger ligger relativt lavt. I 2010 var USA's samlede handelsunderskud på $635 milliarder.[169] Canada, Kina, Mexico, Japan, og Tyskland er dets største handelspartnere.[170] I 2010 var olie den største importvare kategor, mens transportudstyr var den største importvare kategori.[169]

Den private sektor blev i 2009 skønnet til at udgøre 86,4% af økonomien, mens den føderale stat tegnede sig for 4,3% og delstatslig og lokal aktivitet (heriblandt føderale overførsler) for de resterende 9,3%.[171] Selvom landets økonomi har nået en postindustrielt niveau af udvikling, og det tertiære erhverv udgør 67.8% af BNP, forbliver USA industriel stormagt.[172] Den førende forretningssektor målt på forretningsmæssige kvitteringer brutto er engros- og detailhandel; målt på overskud er det fremstillingsvirksomhed.[173] I franchising forretningsmodellen er McDonald's og Subway de to mest anerkendte mærker i verden. Coca-Cola derimod er verdens mest anerkendte producent af sodavand.[174]

Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet.[175] USA er verdens største producent og den anden største importør af olie.[176] Landet er verdens største producent af elektricitet og atomenergi, såvel som flydende naturgas, svovl, phosphater og salt. National Mining Association udsender data vedrørede kul og mineraler, der omfatter beryllium, kobber, bly, magnesium, zinc, titanium og andre.[177][178]

Landbrugssektoren tegner sig kun for knap 1% af BNP,[172] og alligevel er USA verdens største producent af majs[179] og sojabønner.[180] Landet er den primære udvikler og producent af genplejset mad og står for halvdelen af verdens bioteknologiske afgrøder.[181]

Privatforbruget udgjorde i 2015 68% af USA's økonomi.[182] I august 2010 bestod den amerikanske arbejdsstyrke af 154,1 millioner mennesker. Omkring 12% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, sammenlignet med 30% i Vesteuropa.[183] Verdensbanken rangerer USA som nummer et efter, hvor let det er at hyre og fyre arbejdskraft.[184] USA placerer sig samtidig i top tre i Global Competitiveness Report. Landet har en mindre velfærdsstat og omfordeler mindre indkomst gennem statslig indblanding end europæiske lande har tendens til.[185] I 2009 havde USA den tredjehøjeste produktivitet per person i verden, bag Luxembourg and Norge. Landet havde desuden den fjerde højeste timeproduktivitet bag disse to lande og Holland.[186]

USA er den eneste højtudviklede økonomi, der ikke garantere lønmodtagere betalt ferie[187] og et en af de få lande i verden uden betalt barselsorlov som en juridisk rettighed sammen med Papua New Guinea, Suriname og Liberia.[188] Selvom føderal lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver sygeorlov, er det en almindelig rettighed for offentligt ansatte og fuldtidsansatte på virksomheder.[189]

Indkomst, fattigdom og formue[redigér | redigér wikikode]

Et ensartet boligkvarter ("tract housing development") i San Jose, California.

Amerikanere har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst og gennemsnitlige løn i OECD og havde i 2007 den næsthøjeste median husstandsindkomst.[190][191] Ifølge Census Bureau var medianhusstandsindkomsten $53.657 i 2015.[192] På trods af at landet kun udgør 4,4% af verdens befolkning, ejer amerikanerne 41,6% af verdens samlede formue og er hjemland for halvdelen af verdens millionærer.[193][194] I 2013 placerede USA sig ifølge UNDP som nummer 5 blandt 187 lande på HDI og nummer 28 på IHDI (HDI der tager højde for ulighed).[195]

Der har været en voksende kløft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970'erne.[196] Imidlertid er kløften mellem samlet kompensation (løn, forsikringer etc.) og produktiviteten ikke ligeså stor på grund af øgede medarbejderfordele såsom sygeforsikring.[197] Den inflationskorrigerede husstandsindkomst er steget næsten hvert eneste år fra 1947 til 1999, hvorefter den er forblevet den samme og sågår er begyndt at falde for nylig.[198] Stigningen i andelen af den samlede årlige indkomst for de øverste 1 procent har været stor. Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9% til 20%, og dette har påvirket indkomstuligheden væsentligt[199] og ført til, at USA ligger i toppen af lande med den højeste indkomstulighed i OECD.[200] Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne.[201]

Amerikanske familiers medianformuer kilde: Fed Survey of Consumer Finances[202]
i 2013 dollars 1998 2013 ændring
Alle familier $102,500 $81,200 -20.8%
Laveste 20 % indkomster $8,300 $6,100 -26.5%
Næstlaveste 20 % indkomster $47,400 $22,400 -52.7%
Midterste 20 % indkomster $76,300 $61,700 -19.1%
Øverste10 % $646,600 $1,130,700 +74.9%

Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste. De rigeste 10 % af den voksne befolkningen ejer 72 % af husholdningernes samlede formue, imens den nederste halvdel kun ejer 2 %.[203] Den store recession førte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser på aktiver jorden rundt. Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres værdi.[204] Husholdningsformuerne var, siden de toppede i 2007, faldet med $14 billioner, men de er efterfølgende steget til $14 billioner over 2006 niveauet.[205][206] Ved slutningen af 2014 beløb husholdningernes gæld sig til $11,8 billioner,[207] og var faldet siden slutningen af 2008, hvor den lå på $13,8 billioner.[208]

Der var i januar 2014 omkring 578.424 hjemløse med og uden tag over hovedet, hvoraf næsten to tredjedele opholdt sig i nødherberger eller "midlertidige boliger".[209] I 2011 levede 16,7 millioner amerikanske børn i familier med risiko for fødevaremangel, omkring 35 % mere end i 2007. Dog oplevede kun 1,1 % af de amerikanske børn (845.000) reduceret fødeindtagelse eller forstyrret spisevaner på et tidspunkt i løbet af året, og de fleste tilfælde var ikke kroniske.[210] Ifølge en rapport fra Census Bureau i 2014 levede en ud af fem amerikanske voksne i fattigdom i dag, en stigning fra 1980 hvor det var en ud af syv.[211]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

2000 kort over befolkningstæthed. Det er tydeligt, at der nogle steder er meget tætbefolket, mens der andre steder er meget tyndbefolket.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,97% om året.[212] Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.[213] Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.[214]

Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003.[215] Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.[216]

Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer.[217] Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004)[218] hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere – efterkommere af europæiske immigranter – sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter.[219] Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland.[220] De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og indfødte i Alaska ca. 4,4 millioner.[221] hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.[222]

Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA, en region, der huser ca 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning,[223] og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.[224]

Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande.[225][226] Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.[227]

Største byer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's største byer
New York
Los Angeles
Chicago

USA har mange større byer, som spiller store roller i den amerikanske kultur, arv og økonomi.

Placering By Befolkning
inden for
bygrænsen
Befolkningstæthed
pr. km²
Storbyområder Region
millioner placering
1 New York, New York 8.143.197 10.316,0 18,7 1 Nordøst
2 Los Angeles, Californien 4.097.340 3.165,0 12,9 2 Vest
3 Chicago, Illinois 2.842.518 4.867,0 9,4 3 Midtvesten
4 Houston, Texas 2.016.582 1.344,0 5,2 7 Syd
5 Philadelphia, Pennsylvania 1.463.281 4.201,8 5,8 4 Nordøst
6 Phoenix, Arizona 1.461.575 1.188,4 3,7 14 Vest
7 San Antonio, Texas 1.256.509 1.084,4 1,8 29 Syd
8 San Diego, Californien 1.255.540 1.456,4 2,9 17 Vest
9 Dallas, Texas 1.213.825 1.364,0 5,7 5 Syd
10 San Jose, Californien 912.332 1.976,1 1,7 30 Vest

Oprindelige folk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Oprindelige amerikanere

Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1. verdenskrig.

I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Selvom USA ikke har noget officielt sprog, er engelsk de facto det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme.[228] Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være spansktalende, som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: fransk i Louisiana, hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico [229]. Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; kinesisk, 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og tysk, 1,1 millioner.[230][231]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Pisgah Baptist Church i Four Oaks, North Carolina. Bibelbæltet er velkendt for dets store stærkt troende protestantiske befolkning

USA's regering har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status.[232] Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureaus Statistical Abstract of the United States (Folketællingskontorets Statistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for kristne; ca. 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. Katolikkerne var med 24,5% det største enkelt trossamfund. Blandt andre religioner var de mest populære blandt andet jødedom (1,4%), islam (0,6%), buddhisme (0,5%), hinduisme (0,4%) og unitarisme (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke-religiøse. Fordelingen af de 5,9%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.[233]

Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, Wiccans, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, deister, sikher, evangeliske kristne, Disciples of Christ, New age-tilhængere, hinduer, Full Gospel tilhængere, kvækerne, bahais, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, Buddhister og Foursquare Gospel-tilhængere.

Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på amerikansk politik og kultur. Givetvis større end i andre vestlige lande.[234]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

University of Virginia, som blev designet og grundlagt af Thomas Jefferson, er et af 19 amerikanske steder på UNESCO's Verdensarvsliste. Det er et af mange højt respekterede offentlige universiteter som støttes af USA's delstaters regeringer.

Uddannelse i USA varetages af delstaterne og lokalsamfundene, og ikke af den føderale regering. Dog har det føderale undervisningsministerium alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men nogle delstater tillader, at eleverne stopper i en alder af 16 eller 17 år.[235] Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" – 1. til 6. klasse – "middle school" – 6. til 8. klasse – og "high school" – 9. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene at benytte skoler knyttet til et trosamfund, at benytte private skoler eller at undervise børnene derhjemme. Lidt over to procent af de amerikanske børn bliver undervist derhjemme.[236] Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige. Omkring 80 % af de amerikanske collegestuderende studerer på offentlige universiteter.[237]

Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. De amerikanske universiteter og colleges hører til blandt verdens absolut bedste. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20.[238] Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.

USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school"-elever sammenlignet med andre udviklede landes.[239] USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 – 14 % af befolkningen over 15 år.[240] Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84,6% har bestået "high school".[241]

Sundhed[redigér | redigér wikikode]

USA's sundhedsvæsen blev i 1997 vurderet som verdens 15. bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO.[242] USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden.[243] Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra CIA World Factbook viser, at USA havde en højere spædbarnsdødelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre post-industrielle vestlige nationer som Sverige,[244] Tyskland[245] eller Frankrig.[246][247] En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden.[248] Overvægt er også et stort sundhedsproblem i USA – det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert år.[249]

I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%.[250] I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$.[251] En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.

Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig konkurs i USA.[252] Nationen bruger en stor mængde penge på medicinsk forskning, det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som Howard Hughes Medical Institute) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA.[253] De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biopharmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.[254]

Familiestruktur[redigér | redigér wikikode]

I 2007 var 58% af voksne amerikanere gift, 6% enker, 10% skilt, og 25% havde aldrig været gift.[255] Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af bachelorerne.[256]

USA's teenager-graviditetsrate er 26.5 per 1000 kvinder, og raten er faldet med 57% siden 1991.[257] I 2015 var den højeste teenage-fødselsrate i Alabama og den laveste i Wyoming.[257][258] Abort er legalt i hele USA, grundet Roe v. Wade 1973, en skelsættende domstolsafgørelse ved USA's højesteret. Mens abortraten er faldende, forbliver abort rationen på 241 per 1000 levende fødsler og abortraten på 15 per 1000 kvinder i alderen 15-44 år højere end for de fleste vestlige lande.[259] I 2013 var den gennemsnitlige alder ved første fødsel 26 år, og de ugifte kvinders fødsler udgjorde 40,6% af alle fødslerne.[260]

Fertilitetsraten var i 2013 estimeret til 1,86 fødsler per kvinde.[261] Adoption i USA er almindeligt og relativt nemt fra et juridisk synspunkt i forhold til andre vestlige lande.[262] I 2001 tegnede USA med sine over 127.000 adoptioner for næsten halvdelen af det totale antal af adoptioner på verdensplan.[263] Homovielser er legale i hele USA, og det er tilladt for par af samme køn at adoptere. Polygami er illegalt i hele USA.[264]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Kort over Interstate Highway System der strækker sig over 75.440 km.[265]

Menneskelig transport er domineret af biler, der operer på et netværk af 6.4 millioner km offentlige veje,[266] heraf et af verdens længste motorvejsnet på 91700 km.[267] Med verdens andet største marked for biler har USA den højeste køretøj ejerskabsrate på 765 per 1000 amerikanere.[268] [269] Omkring 40% af personkøretøjerne er vans, SUV'er, eller lette lastbiler.[270] Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at køre og rejser 47 kilometer.[271]

Kort der viser hastighederne for jernbanenettets strækninger i USA.[272]

Massetransport udgør 9% af alle arbejdsmæssige ture.[273][274] Godstransport på skinner er omfattende, selvom et relativt lille antal passagerer (omkring 31 millioner årligt) benytter intercitytog til transport, til dels pga. den lave befolkningstæthed i meste af USA.[275][276] Men Amtraks, det nationale jernbanenet, passagertal steg med næsten 37% fra 2000 til 2010.[277] Desuden har investeringer i letbaner været stigende i de seneste år.[278] Brugen af cykler til arbejdsmæssig pendling er minimal.[279]

Den civile luftfartsbranche er udelukkende ejet af private og har gennemgået omfattende dereguleringer siden 1978, imens de fleste større lufthavne er offentligt ejede.[280] De tre største flyselskaber i verden målt på antal passagerer er amerikanske. American Airlines Group er nummer et og blev i 2013 skabt efter en fusion mellem AMR Corporation og US Airways Group.[281] 16 af verdens 50 travleste passagerlufthavne ligger i USA, heriblandt den travleste Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport, og den fjerde travleste O'Hare International Airport i Chicago.[282]

Energi[redigér | redigér wikikode]

USA's eltransmissionsnet består af omkring 300.000 km elinfrastruktur drevet af 500 virksomheder. North American Electric Reliability Corporation (NERC) fører tilsyn med dem alle.

USA's energiforbrug ligger årligt på omkring 29.000 terawatttimer.[283] Energiforbrug per indbygger er på 7.8 ton (7076 kg) af olieækvivalenter årligt, verdens 10. højeste rate. I 2005 kom 40% af denne energi fra råolie, 23% fra kul og 22% fra naturgas. Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder.[284] USA er verdens største forbruger af råolie.[285]

Atomkraft har i årtier spillet en begrænset rolle i forhold til andre udviklede lande, delvist pga. af ændringen i offentlighedens opfattelse i kølvandet af ulykken på Three Mile Island. I 2007 blev adskillige ansøgninger om nye atomkraftværker sendt afsted.[286] USA har 27% af verdens kulreserver,[287] og er verdens største producent af naturgas og råolie.[288]

Vandforsyning og vandbehandling[redigér | redigér wikikode]

Problemer vedrørerende vandforsyningen i USA er tørker i den vestlige del, vandknaphed, forurening, manglende investeringer, bekymringer om at vandprisen er til at betale for de fattige og en arbejdsstyrke, der hurtigt går på pension. Global opvarmning vil medføre forøget variation i nedbør og nedbørsintensitet, hvilket muligvis vil føre til mere voldsomme tørker og oversvømmelser med mulige alvorlige konsekvenser for vandforsyningen og forurening fra overfyldte kloaker.[289][290][b]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Amerikansk kultur
En Indført alaskaner danser under en "højtideligholdelse" kulturel begivenhed, der forekommer hvert andet år.

USA er hjemsted for mange kulturer og en stor variation af etniske grupper, traditioner og værdier.[293][294] Udover befolkningsgrupperne indfødte amerikanere i USA, indfødte hawaiianere, and indfødte i Alaska, nedstammer næsten alle andre fra deres forfædre, der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem århundredere.[295] Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de tyske, britiske og irskekulturer og senere af italienske, græske og ashkenaziske kulturer. Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de vestafrikanske slaver, der bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA.[293][296] Mere nylig indvandring fra Asien og Latinamerika er tilføjet til en kulturel blandring, der er blevet beskrevet metaforisk som både en homogeniserende smeltedigel og en heterogen salatskål, hvori indvandrere og deres efterkommere beholder særprægede kulturelle træk.[293] Geografiske navne afspejler tydeligt, hvordan USA's historie er sammensat af britisk, hollandske, franske, spanske og indianske dele.[293]

Kernen i amerikansk kultur blev grundlagt af de protestantiske britiske kolonister og formet af grænselandets afvikling med de konstante territoriale ekspansioner mod vest, hvor de deraf afledte kulturelle træk gik i arv til efterkommere og blev overført til immigranter gennem assimilation. Amerikanere har traditionelt været præget af en stærk arbejdsmoral, konkurrence og individualisme,[297] såvel som en forenende tro på et "amerikansk bekendelsesskrift", der fremhæver og understreger frihed, lighed, privat ejendomsret, demokrati, retssamfund og en præference for en begrænset stat.[298] Amerikanere er ekstremt velgørende i forhold til globale standarder. Amerikanere gav ifølge et britisk studie 1,67% af BNP til velgørenhed, mere end nogen anden studeret nation, og mere end dobbelt så meget som den britiske andenplads på 0,73% og omkring tolv gange franskmændenes 0,14%.[299][300]

Den amerikanske drøm eller opfattelse, at amerikanere nyder gavn af en høj social mobilitet, spiller en afgørende rolle i at tiltrække immigranter.[301] Hvorvidt denne opfattelse er realistisk har været en meget debatteret emne.[302][303][304][305][167][306] Imens mainstream kultur holder fast ved at USA er et klasseløst samfund,[307] har lærde indentificeret signifikante forskele mellem landets sociale klasser, hvilket påvirker socialisering, sprog samt holdning- og værdisæt.[308] Amerikaneres selvbilleder, sociale synsvinkler og kulturelle forventninger er usædvanlig tæt forbundet med deres placering i samfundet.[309] Mens amerikanere har tendens til at sætte stor pris på socioøkonomiske præstationer, ses det at være almindelig eller gennemsnitlig (Average Joe) som en positiv egenskab.[310]

Amerikansk kultur er således en blanding af forskellige kulturer fra hele verdens. I dag eksporteres alskens amerikansk kultur – mad, musik, film, tv, sport, sprog osv. – tilbage til hele verden og har en enorm påvirkning på kulturen overalt.

Madlavning[redigér | redigér wikikode]

Amerikanske kulturikoner som æblepie (apple pie), baseball og det amerikanske flag.

Almindelig amerikansk mad ligner meget andre vestlige landes. Hvede er den primære kornsort med omkring tre fjerdedele af kornprodukter lavet af hvedemel,[311] og mange retter bruger indfødte amerikanske ingredienser, såsom kalkun, råvildt, kartofler, søde kartofler, majs, squash, og ahornsirup, der blev spist af oprindelige amerikanere og de tidlige europæiske nybyggere.[312] Disse hjemhørende fødevarer er en del af en fælles menu på en af USA's mest populære helligdage Thanksgiving, hvor nogle amerikanere laver traditionel mad for at fejre begivenheden.[313]

Stegt kalkun er en del af den traditionelle Thanksgiving frokost.[314]

Karakteritiske retter som æblepie, dybstegt kylling, pizza, hamburgers, og hot dogs stammer fra adskillige immigranters opskrifter. Pommes frites, mexicanske retter som burritos og tacos samt pastaretter frit tilpasset fra italienske opskrifter spises af alle i stor stil.[315] Soul food, som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver, er også en populær spise i USA. Amerikanere drikker tre gange så meget kaffe som te.[316] Den amerikanske fødevarebranches markedsføring er i høj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og mælk til allestedsværende morgenmadsdrikkevarer.[317][318]

Amerikanernes spisevaner minder enormt meget om de britiske kulinariske rødder, dog med nogle variationer. Selvom amerikanerne kunne dyrke nyere grøntsager på deres land, som briterne ikke kunne, ville de fleste kolonister ikke spise disse nye fødevarer, før europæerne accepterede dem.[319] Over tid har amerikansk mad ændrer sig til et punkt, hvor madanmelder John L. Hess i 1972 sagde: "Vores grundlæggere var så langt overlegne i forhold til nuværende politiske ledere i kvalitet af deres mad såvel som kvaliteten af deres prosa og intelligens."[320]

Den amerikanske fast food-industri er verdens største,[321] og de kom med det banebrydende drive-through koncept i 1940'erne.[322] Fastfood-forbrug har udløst sundhedsmæssige betænkeligheder, og i løbet af 1980'erne og 1990'erne steg amerikaneres kalorieindtag med 24 %.[315] Hyppig spisning på fastfoodrestauranter er forbundet med, hvad offentlige repræsentanter for sundhed kalder den amerikanske "fedmeepidemi".[323] Meget sødede sodavand og læskedrikke er meget populære, og sødede drikke udgør ni procent af amerikanernes kalorieindtag.[324]

Litteratur, filosofi og kunst[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Amerikansk litteratur
Mark Twain (1835-1910) var en amerikansk forfatter og humorist.

Amerikansk kunst og litteratur var i det 18. og 19. århundrede næsten udelukkende påvirket af de europæiske strømninger. Forfattere såsom Nathaniel Hawthorne, Edgar Allan Poe og Henry David Thoreau etablerede i midten af 1800-tallet en karakteristisk amerikansk kulturel stemme. Mark Twain og digteren Walt Whitman var fremtrædende personer i århundredets anden halvdel; Emily Dickinson, der var næsten ukendt i hendes levetid, er nu anerkendt som en væsentlig amerikansk digter.[325] Af værker, som opfattes til at opfange og rumme grundlæggende aspekter af nationens erfaringer og karakter, kan nævnes Herman Melville's Moby-Dick (1851), Twain's The Adventures of Huckleberry Finn (1885), F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925) og Harper Lee's To Kill a Mockingbird (1960). Disse kan måske få tilnavnet "Stor amerikansk roman".[326]

Tolv amerikanske statsborgere har vundet Nobilprisen i litteratur, sidste gang Bob Dylan i 2016. William Faulkner, Ernest Hemingway og John Steinbeck er ofte opgjort blandt det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere.[327] Populære litterære genre såsom Western og hardboiled krimier udviklede sig i USA. Beatgenerationens forfattere opnåede op for helt nye litterære tilgange, som har postmoderne forfattere såsom John Barth, Thomas Pynchon og Don DeLillo.[328]

Den første større amerikanske filosofiske bevægelse blev grundlagt af transcendentalisterne, ledet af Thoreau and Ralph Waldo Emerson. Efter den amerikanske borgerkrig ledte Charles Sanders Peirce og derefter William James og John Dewey udviklingen af pragmatismen. I det 20. århundrede bragte W. V. O. Quine og Richard Rorty og senere Noam Chomskys arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. John Rawls og Robert Nozick ledte en renæssance af politisk filosofi. Cornel West og Judith Butler har ført en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. Chicagoskole økonomer som Milton Friedman, James M. Buchanan og Thomas Sowell har påvirket adskillige områder indenfor social og politisk filosofi.[329][330]

Bevægelsen Hudson River School påvirkede den amerikanske billedkunst med den europæiske naturalismes traditioner. Thomas Eakins realistiske malerier er nu almindeligt fejret. Armory Show udgang 1913 i New York City, der var en udstilling med europæisk moderne kunst, chokerede offentligheden og transformerede USA's kunstscene.[331] Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig skete der en drejning, hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris. Georgia O'Keeffe, Marsden Hartley og andre eksperimenterede med nye individualistiske stilarter. Store kunstneriske bevægelser såsom Willem de Kooning og Jackson Pollocks abstrakte ekspressionisme og Andy Warhol og Roy Lichtensteins pop art udvikledes i overvejende USA. Bølgen af modernisme og senere postmodernisme har bragt berømmelse til amerikanske arkitekter såsom Frank Lloyd Wright, Philip Johnson, og Frank Gehry.[332]

En af de første større folk, der promoverede amerikansk teater, var impresario P. T. Barnum, der i 1841 begyndte at drive virksomhed i nedre Manhattans underholdningskompleks. I det 20. århundrede opstod den moderne musicalBroadway; Sangene af musical teater komponister så som Irving Berlin, Cole Porter og Stephen Sondheim er blevet pop-standarder. Dramatikeren Eugene O'Neill vandt i 1936 Nobel prisen i litteratur; af andre anmelderroste amerikanske dramatiker kan nævnes flere vindere af Pulitzerprisen, heraf Tennessee Williams, Edward Albee og August Wilson.[334]

Charles Ives' arbejde, selvom han ikke var særlig kendt på tidspunktet, etablerede ham som den første større amerikanske komponist i den klassiske tradition, imens eksperimentalister såsom Henry Cowell og John Cage skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition. Aaron Copland og George Gershwin udviklede en syntese af populær og klassisk musik. Koreograferne Isadora Duncan og Martha Graham bidragede til skabelsen af moderne dans, mens George Balanchine og Jerome Robbins var fremtrædende figurer indenfor 20. århundredes ballet. Amerikanerne har længe været vigtige i det moderne kunstneriske medium, fotografiet og af større fotografer kan nævnes Alfred Stieglitz, Edward Steichen, and Ansel Adams.[335]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Grammy Awarden tildeles de ledende kunstnere indenfor musik.

Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt.[336] Afroamerikansk musiks rytmiske og lyriske stilarter har grundlæggende påvirket amerikansk musik i almindelighed og adskilt den fra europæiske musiktraditioner. Elementer fra folkemusik idiomer såsom blues, og hvad der nu er kendt som oldtime, blev brugt og transformeret til populære genrer med globale publikum. Jazz blev i starten af 20. århundrede udviklet af pionere som Louis Armstrong og Duke Ellington. Countrymusik blev udviklet i 1920'erne og rhythm and blues i 1940'erne.[337]

Elvis Presley og Chuck Berry var i midt 1950'erne iblandt pionererne indenfor rock and roll. I 1960'erne, Bob Dylan dukkede frem med sammen med amerikansk folkemusiks genoplivning og blev en af USA's mest berømte sangskrivere, imens James Brown ledede udviklingen af funk. Amerikanske kreationer i nyere tid omfatter hip hop and house music. Amerikanske popstjerner såsom Presley, Michael Jackson og Madonna er blevet til globale berømtheder.[337] Det samme er sket for nutidige musikalske kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears, Katy Perry og Beyoncé såvel som hiphop kunstnere såsom Jay Z, Eminem og Kanye West.[338] Rockbands såsom Metallica,The Eagles og Aerosmith er blandt de mest indbringende bands og sangere på verdensplan.[339][340][341]

Film[redigér | redigér wikikode]

Hollywood, et nordligt distrikt i Los Angeles, Californien, er en af de førende inden for filmproduktion.[342] Verdens første kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med Thomas Edisons Kinetoscope.[343] Det følgende år fandt den første kommercielle fremvisning af en projiceret film sted, også i New York, og USA var på forkant med lydfilmens udvikling i de efterfølgende årtier. USA's filmbranche har siden det tidlige 20. århundrede været baseret omkring Hollywood, men i det 21. århundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder, og filmselskaberne har været genstand for globaliseringens magt.[344]

Instruktøren D.W. Griffith, USA's mest fremtrædende filmskaber i stumfilmsperioden, var en central person i udviklingen af filmsproget, og producer/entreprenør Walt Disney var førende inden for både tegnefilm og film-merchandising.[345] Instruktører som John Ford omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre såsom John Huston mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse på efterfølgende instruktører. Industrien har haft sine gyldne år, almindeligt refereret til som "Hollywoods guldalder", fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960'ere[346] med filmskuespillere såsom John Wayne og Marilyn Monroe, der blev ikoniske figurer.[347][348] I 1970'erne var filminstruktører som Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og Robert Altman en vital del af, hvad der blev kaldt "New Hollywood" eller "Hollywoods Renæssance",[349] med kompromisløs realisme påvirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm.[350] Siden har instruktører som Steven Spielberg, George Lucas og James Cameron opnået berømmelse for deres blockbusterfilm, der ofte er karakteriseret af høje produktionsomkostninger, men til gengæld har opnået høj indtjening i biograferne. Camerons Avatar (2009) indtjente fx mere end $2 milliarder ved biografsalg.[351]

Blandt de bemærkelsesværdige film, der ligger på toppen på American Film Institutes AFI 100-liste, kan nævnes Orson Welles' Citizen Kane (1941), der ofte er nævnt som den største nogensinde,[352][353] Casablanca (1942), The Godfather (1972), Borte med blæsten (Gone with the Wind) (1939), Lawrence af Arabien (Lawrence of Arabia) (1962), Troldmanden fra Oz (The Wizard of Oz) (1939), Fagre voksne verden (The Graduate) (1967), I storbyens havn (On the Waterfront) (1954), Schindlers liste (Schindler's List) (1993), Singin' in the Rain (1952), Det er herligt at leve (It's a Wonderful Life) (1946) og Sunset Boulevard (1950).[354] Academy Awards bedre kendt som Oscar-uddelingen har været afholdt hvert år siden 1929 af Academy of Motion Picture Arts and Sciences,[355] og Golden Globe Awards har været afholdt årligt siden januar 1944.[356]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Pro Bowl 2006. Amerikansk fodbold er den mest populære tilskuersport i USA.[357]

Sport, og holdsport især, er en national fritidsinteresse. Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudøvere.[358] De fire store sportsgrene er baseball, amerikansk fodbold, ishockey og basketball. Baseball anses stadig for at være nationalsporten; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey er meget populært, specielt i de nordlige stater, men har i de senere år også fundet indpas i syden.

Amerikansk fodbold, baseball og basketball er meget populære på high school-niveau og college-niveau.

Professionel sport spilles primært i fire store ligaer:

  • NFL (National Football League)
  • NBA (National Basketball Association)
  • NHL (National Hockey League)
  • MLB (Major League Baseball)

I de senere år er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populært udenfor USAs grænser, og millioner af mennesker i mange lande følger i dag NFL og store begivenheder som Super Bowl.

Andre sportsgrene som motorsport, lacrosse, fodbold, golf og tennis har udbredt interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder brætsportsgrene: surfing, skateboard og snowboard. Den europæiske form for fodbold er også blevet mere populær, specielt siden USA afholdt VM i fodbold 1994. Mændenes fodboldlandshold har kvalificeret sig til VM i fodbold ti gange og kvindernes hold har vundet VM i fodbold for kvinder tre gange og OL-guld fire gange. Mændenes bedste fodboldliga i USA hedder MLS (Major League Soccer), kvindernes kaldes National Women's Soccer League.

Otte Olympiader har fundet sted i USA. USA har vundet andenflest medaljer ved Vinter-OL med 253 (87 guld, 95 sølv og 71 bronze)[359][360], og blev med 37 medaljer ved Vinter-OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter-OL[361]. USA er det mest vindende land ved Sommer-OL med 2.296 medaljer (929 guld, 729 sølv og 638 bronze).[359]

Medier[redigér | redigér wikikode]

American Broadcasting Companys hovedkvarter i New York City.

De fire største tv-udbydere i USA er NBC, CBS, ABC og Fox, og de er alle kommercielle. Kabel-tv udbyder hundredvis af kanaler til en række forskellige nicheområder.[362] Amerikanere lytter til radio, der også er i det store hele er kommercielt, i gennemsnit to og en halv time om dagen.[363]

I 1998 havde antallet af kommercielle radiostationer vokset til 4.793 AM og 5.662 FM. Desuden er der 1.460 offentlige radiostationer, hvoraf de fleste er drevet af universiteter og offentlige myndigheder til uddannelsesformål og er finansieret af offentlige eller private midler, abonnementer og selskabers tegningsgaranti. Meget af offentlig radioudsendelse leveres af NPR og fjernsyn leveres af PBS. Begge blev dannet med Public Broadcasting Act of 1967 og drives separat. Ifølge FCC er der er 30 september 2014 15.433 autoriserede fuld effekt radiostationer.[364]

Kendte aviser er The New York Times, USA Today og The Wall Street Journal. Alle amerikanske aviser er privat ejede, med få undtagelser, enten ved store kæder såsom Gannett eller McClatchy, som ejer snesevis eller endda hundredvis af aviser, ved små kæder der ejer end håndfuld aviser, eller ved en på en måde der bliver mere sjælden, af individer eller familier. Større byer har ofte "alternative ugeblade" for at supplere mainstream dagblade. De mest velkendte er New York Citys The Village Voice eller Los Angeles' LA Weekly. Mange større byer støtter et lokalt virksomheds tidsskrift, fagblade vedrørende de lokale industrier og blade for lokale etniske og sociale grupper. Tidlige versioner af comic strip i dagblade og aviser og American comic book begyndte at dukke op i 19. århundrede. I 1938 udviklede Superman, DC Comics tegneserie superhelt, sig til et amerikansk ikon.[365] Udover webportaler og søgemaskiner er de mest populære hjemmesider Facebook, YouTube, Wikipedia, Yahoo.com, eBay, Amazon oh Twitter.[366]

Mere end 800 publikationer produceres på spansk, det andet mest talte modersmål efter engelsk.[367][368] Spanske medier ligefra fjernsyn, radio til aviser og hjemmesider er i stor vækst i USA grundet den voksende befolkningsgruppe hispanics og latinoer, der den 1. juli 2015 udgjorde 56,6 millioner.[369]

Videnskab og teknologi[redigér | redigér wikikode]

Astronauten James Irwin der går på Månen ved siden af Apollo 15's landingsmodul og lunar rover i 1971. Forsøget på at nå Månen var udløst af Rumkapløbet.

USA har været førende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19. århundrede og videnskalig forskning siden midten af 20. århundrede. Metoder for produktion af udskiftelige dele blev udviklet af USA's krigsministerium af de føderale arsenaler i den første halvdel af det 19. århundrede. Denne teknologi sammen med udviklingen af en værktøjsmaskine industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner, cykler og andre varer i det senere 19. århundrede og blev senere kendt som det amerikanske fremstillingssystem. Elektrificeringen af fabrikkerne i det tidlige 20. århundrede, samlebåndets indførelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet masseproduktion.[370]

I 1876 blev Alexander Graham Bell tildelt det første patent for sin opfindelse af telefonen. Thomas Edisons forskningslaboratorie, der var en af de første af sin slags, udviklede fonografen, den første langtidsholdbare glødepære og det første filmkamera, der virkede.[371] Sidstnævnte førte til fremkomsten af den verdensomspændende underholdningsindustri. I det tidlige 20. århundrede populariserede Ransom E. Olds og Henry Fords selskaber samlebåndet. I 1903 lykkedes det brødrene Wright at lave den første vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning.[372]

Fremkomsten af nazismen i 1930'erne førte til at mange europæiske videnskabsmænd, heriblandt Albert Einstein, Enrico Fermi og John von Neumann, immigrerede til USA.[373] I løbet af Anden Verdenskrig udviklede Manhattan Project atomvåben og varslede Atomalderen, imens Rumkabløbet skabte rivende udvikling indenfor raketter, materialevidenskab og aeronautik.[374][375]

Opfindelsen af transistoren i 1950'erne, en central aktiv komponent i stort set al moderne elektronik, førte til mange teknologiske fremskridt og en betydelig udvidelse af USA's teknologi industri.[376][377][378] Dette førte yderligere til oprettelsen af mange nye teknologivirksomheder og teknologiområder rundt omkring i landet, fx Silicon Valley i Californien. Fremskridt gjort af amerikanske microprocessor virksomheder som Advanced Micro Devices og Intel sammen med både computer software og hardware virksomheder, der omfatter Adobe Systems, Apple Computer, IBM, Microsoft og Sun Microsystems førte til skabelsen og populariseringen af den personale computer. ARPANET var under udvikling i 1960'erne til at opfylde USA's forsvarsministeriums krav, og blev den første ud af en række netværk, der udviklede sig til Internettet.[379]

Disse fremskridt førte til en større personalisering af teknologien til individuelt brug.[380] I 2013 ejede 83,8% af amerikanske husstande mindst en computer og 73,3 % havde højhastighedsinternet.[381] I maj 2013 havde 91% af amerikanerne en mobiltelefon.[382] USA placerer sig ifølge Freedom House desuden højt med hensyn til friheden på internettet.[383]

I det 21. århundrede kommer omkring to tredjedel af finansieringen af forskning og udvikling fra den private sektor.[384] USA er førende i verden med videnskabelige forskningsartikler og i-faktoren.[385]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ In January 2015, U.S. federal government debt held by the public was approximately $13 trillion, or about 72% of U.S. GDP. Intra-governmental holdings stood at $5 trillion, giving a combined total debt of $18.080 trillion.[133][134] By 2012, total federal debt had surpassed 100% of U.S. GDP.[135] The U.S. has a credit rating of AA+ from Standard & Poor's, AAA from Fitch, and AAA from Moody's.[136]
  2. ^ Droughts are likely to particularly affect the 66 percent of Americans whose communities depend on surface water.[291] As for drinking water quality, there are concerns about disinfection by-products, lead, perchlorates and pharmaceutical substances, but generally drinking water quality in the U.S. is good.[292]
  1. ^ Engelsk er det officielle sprog i 32 stater. Engelsk og hawaiiansk er begge officielle sprog på Hawaii. Engelsk og 20 indfødte sprog er officielle sprog i Alaska. Algonquian, cherokee og sioux er blandt andre officielle sprog i områder styret af de oprindelige folk. Fransk er et de facto, men uofficielt sprog i Maine og Louisiana, mens New Mexicos lovgivning giver spansk en særlig status.[2][3][4][5]
  2. ^ I fem territorier er engelsk sammen med et eller flere indfødte sprog officielle: spansk i Puerto Rico, samoansk i Amerikansk Samoa, chamorro i både Guam og Nordmarianerne. Caroliansk er også et officielt sprog i Nordmarianerne.
  3. ^ Engelsk er de facto-sprog i den amerikanske regering og det eneste sprog, der tales i hjemmet af 80% af amerikanerne i alderen fem og op efter. Spansk er det andet mest talte sprog.
  4. ^ Om USA eller Kina er større, er omdiskuteret. De angivne tal er fra FN og det amerikanske folketællingsinstitut. Andre kilder give mindre tal. Alle autoritative beregninger af landets størrelse omfatter kun de 50 stater og District of Columbia, ikke territorierne.[9]
  5. ^ Se Tid i USA for detajler om lovene om tidszoner i USA.
  6. ^ Bortset fra Amerikansk Samoa og de Amerikanske Jomfruøer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ U.S. Code: Title 36, 304. August 12, 1998. Hentet February 9, 2017. "The composition by John Philip Sousa entitled 'The Stars and Stripes Forever' is the national march." 
  2. ^ New Mexico Code 1–16–7 (1981).
  3. ^ New Mexico Code 14–11–13 (2011).
  4. ^ Cobarrubias, Juan; Fishman, Joshua A. (1983) (på engelsk). Progress in Language Planning: International Perspectives. Walter de Gruyter. s. 195. ISBN 90-279-3358-8. Hentet 27. december 2011. 
  5. ^ García, Ofelia (2011) (på engelsk). Bilingual Education in the 21st Century: A Global Perspective. John Wiley & Sons. s. 167. ISBN 1-4443-5978-9. Hentet 27. december 2011. 
  6. ^ (på engelsk)UNITED STATES. US Census Bureau. 2015. Hentet 20. maj 2017. 
  7. ^ (på engelsk)America's Changing Religious Landscape. Pew Research Center: Religion & Public Life. 12. maj 2015. 
  8. ^ a b "United States". The World Factbook (Central Intelligence Agency). 23. maj 2016. Hentet 10. juni 2016.  (area given in square kilometers)
  9. ^ a b "State and other areas", U.S. Census Bureau, MAF/TIGER database as of August 2010, excluding the U.S. Minor Outlying Islands. viewed October 22, 2014.
  10. ^ a b (på engelsk)Annual Estimates of the Resident Population: April 1, 2010 to July 1, 2016. United States Census Bureau. Hentet 25. juli 2017.  Skønnet fra 2016 er pr. 1. juli 2016. Folketællingen i 2010 er pr. 1. april 2010.
  11. ^ Google Public Data Explorer – Weltbank, besøgt 14. december 2013.
  12. ^ a b c (på engelsk)Report for Selected Countries and Subjects. IMF. Hentet 19. juni 2016. 
  13. ^ Data henviser til år 2016. [1] (selecting all countries, GDP per capita (current US$), Verdensbanken. Besøgt 1. juli 2017.
  14. ^ (på engelsk)OECD Income Distribution Database: Gini, poverty, income, Methods and Concepts. 
  15. ^ Global inequality: How the U.S. compares. 
  16. ^ (på engelsk)Income Distribution and Poverty : by country – INEQUALITY. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. 
  17. ^ (på engelsk)2016 Human Development Report. United Nations Development Programme. 2016. Hentet 23. marts 2017. 
  18. ^ CIA – The World Factbook – Country Comparison :: National product (EU's bruttonationalprodukt er på 14.510 mia. dollar, men EU er ikke et land)
  19. ^ "Cartographer Put 'America' on the Map 500 years Ago". USA Today. Associated Press (Washington, D.C.). 24. april 2007. Hentet 30. november 2008. 
  20. ^ DeLear, Byron (July 4, 2013) Who coined 'United States of America'? Mystery might have intriguing answer. "Historians have long tried to pinpoint exactly when the name 'United States of America' was first used and by whom... ...This latest find comes in a letter that Stephen Moylan, Esq., wrote to Col. Joseph Reed from the Continental Army Headquarters in Cambridge, Mass., during the Siege of Boston. The two men lived with Washington in Cambridge, with Reed serving as Washington's favorite military secretary and Moylan fulfilling the role during Reed's absence." Christian Science Monitor (Boston, MA).
  21. ^ Touba, Mariam (November 5, 2014) Who Coined the Phrase 'United States of America'? You May Never Guess "Here, on January 2, 1776, seven months before the Declaration of Independence and a week before the publication of Paine's Common Sense, Stephen Moylan, an acting secretary to General George Washington, spells it out, 'I should like vastly to go with full and ample powers from the United States of America to Spain' to seek foreign assistance for the cause." New-York Historical Society Museum & Library
  22. ^ Fay, John (July 15, 2016) The forgotten Irishman who named the 'United States of America' "According to the NY Historical Society, Stephen Moylan was the man responsible for the earliest documented use of the phrase "United States of America." But who was Stephen Moylan?" IrishCentral.com
  23. ^ "To the inhabitants of Virginia," by A PLANTER. Dixon and Hunter's. April 6, 1776, Williamsburg, Virginia. Letter is also included in Peter Force's American Archives. 5. Arkiveret fra originalen 19. december 2014. 
  24. ^ Carter, Rusty (18. august 2012). You read it here first. Arkiveret fra originalen 22. august 2012. "He did a search of the archives and found the letter on the front page of the April 6, 1776, edition, published by Hunter & Dixon." 
  25. ^ a b Safire, William (5. juli 1998). "On Language; Name That Nation". The New York Times Magazine (New York Times). Hentet 15. marts 2016. 
  26. ^ Mary Mostert (2005). The Threat of Anarchy Leads to the Constitution of the United States. CTR Publishing, Inc. s. 18. ISBN 978-0-9753851-4-2. 
  27. ^ DeLear, Byron (August 16, 2012). "Who coined the name 'United States of America'? Mystery gets new twist." Christian Science Monitor (Boston, MA).
  28. ^ Jefferson's "original Rough draught" of the Declaration of Independence. Princeton University. 2004. Arkiveret fra originalen 5. august 2004. 
  29. ^ The Charters of Freedom. National Archives. Hentet 20. juni 2007. 
  30. ^ Doug Brokenshire (Stanford University) (1996). Washington State Place Names. Caxton Press. s. 49. ISBN 978-0-87004-562-2. 
  31. ^ Maugh II, Thomas H. (12. juli 2012). "Who was first? New info on North America's earliest residents". Los Angeles Times (Los Angeles County, California: Los Angeles Times). Hentet 25. februar 2015. 
    What is the earliest evidence of the peopling of North and South America?. Smithsonian Institution, National Museum of Natural History. June 2004. Arkiveret fra originalen 28. november 2007. Hentet 19. juni 2007. 
    Kudeba, Nicolas (28. februar 2014). Chapter 1 – The First Big Steppe – Aboriginal Canadian History. Arkiveret fra originalen 1. marts 2014. 
    Guy Gugliotta (February 2013). "When Did Humans Come to the Americas?". Smithsonian Magazine (Washington, DC: Smithsonian Institution). Hentet June 25, 2015. 
  32. ^ Craig Lockard (2010). Societies, Networks, and Transitions, Volume B: From 600 to 1750. University of Wisconsin. s. 315. ISBN 978-1-111-79083-7. 
  33. ^ Yanak, Ted and Cornelison, Pam. The Great American History Fact-finder: The Who, What, Where, When, and Why of American History. Side 114. Houghton Mifflin; 2. udgave: 27. august 2004. ISBN 0-618-43941-2
  34. ^ Manifest Destiny- An interpretation of How the West was Won. Crossroads of Earth Resources and Society.
  35. ^ Morrison, Michael A Slavery and the American West: The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War. Side 176. University of North Carolina Press. ISBN 0-8078-4796-8.
  36. ^ De Rosa, Marshall L. The Politics of Dissolution: The Quest for a National Identity and the American Civil War. Side 266. Transaction Publishers: 1. januar 1997. ISBN 1-56000-349-9
  37. ^ Spielvogel, Jackson J. Western Civilization: Volume II: Since 1500. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2
  38. ^ Lars Bretlau: 'Progressivismen i USA ca.1900-1920 Historisk Tidsskrift, 2000
  39. ^ Inga Floto: Historie. Museum Tusculanum, 2005, s. 86
  40. ^ Eric Foner og John A. Garraty, The Reader's Companion to American History. Side 576. 21. oktober 1991. Houghton Mifflin. ISBN 0-395-51372-3.
  41. ^ McDuffie, Jerome, Piggrem, Gary Wayne, and Woodworth, Steven E. U.S. History Super Review. Side 418. Research & Education Association: 21. juni 2005. ISBN 0-7386-0070-9
  42. ^ World War II By The Numbers. The National WWII Museum, New Orleans.
  43. ^ More costly than 'the war to end all wars'. David R. Francis, Christian Science Monitor. 29. august 2005].
  44. ^ Walker, John F, og Vatter, Harold G The Rise of Big Government in the United States. Side 63. M.E. Sharpe: maj 1997. ISBN 0-7656-0067-6.
  45. ^ Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006
  46. ^ Rudolph, John L. Scientists in the Classroom: The Cold War Reconstruction of American Science Education. Side 1. Palgrave Macmillan: 3. maj 2002. ISBN 0-312-29571-5.
  47. ^ R
  48. ^ Klarman, Michael J. From Jim Crow to Civil Rights: The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality. Side 552. Oxford University Press, USA: 4. maj 2006. ISBN 0-19-531018-7.
  49. ^ Whitehouse.gov – President Bush Outlines Iraqi Threat
  50. ^ Wallison, Peter (2015). Hidden in Plain Sight: What Really Caused the World's Worst Financial Crisis and Why It Could Happen Again. Encounter Books. ISBN 978-1594037702. 
  51. ^ Financial Crisis Inquiry Commission (2011). Financial Crisis Inquiry Report. ISBN 9781607963486. 
  52. ^ Taylor, John B. (januar 2009). "The Financial Crisis and the Policy Responses: An Empirical Analysis of What Went Wrong". Hoover Institution Economics Paper Series (National Bureau of Economic Research). Hentet 21. januar 2017. 
  53. ^ Hilsenrath, Jon; Ng, Serena; Paletta, Damian (18. september 2008). "Worst Crisis Since '30s, With No End Yet in Sight". The Wall Street Journal (Dow Jones & Company). Hentet 21. januar 2017. 
  54. ^ Barack Obama elected as America's first black president. A&E Television Networks, LLC. Hentet 7. oktober 2014. 
  55. ^ "Barack Obama: Face Of New Multiracial Movement?". NPR. 12. november 2008. Hentet 4. oktober 2014. 
  56. ^ Washington, Jesse; Rugaber, Chris (9. september 2011). "African-American Economic Gains Reversed By Great Recession". Huffington Post. Associated Press. Arkiveret fra originalen 16. juni 2013. Hentet 7. marts 2013. 
  57. ^ "What the Stimulus Accomplished". The New York Times (The New York Times Company). 22. februar 2014. Hentet 21. januar 2017. 
  58. ^ "Economic Stimulus". IGM Polls (Initiative on Global Markets at the University of Chicago). 15. februar 2012. Hentet 21. januar 2017. 
  59. ^ Lux, Marshall; Robert, Greene (2015). The State and Fate of Community Banking. Harvard Mossavar-Rahmani Center for Business and Government. Hentet 21. januar 2017. 
  60. ^ Federal Subsidies for Health Insurance Coverage for People Under Age 65: 2016 to 2026. Congressional Budget Office. Hentet 21. januar 2017. 
  61. ^ Bradner, Eric (13. januar 2017). Ryan: GOP will repeal, replace Obamacare at same time. Hentet 21. januar 2017. 
  62. ^ Gary C. Jacobson, "The Republican Resurgence in 2010," Political Science Quarterly (2011) 126#1 pp. 27–52 online
  63. ^ Donald Trump will be the first U.S. president with no government or military experience. The Week. 9. november 2016. Hentet 20. januar 2017. 
  64. ^ Flegenheimer, Matt; Barbaro, Michael (9. november 2016). Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment. The New York Times. Hentet 20. januar 2017. 
  65. ^ 2010 Census Area. U.S. Census Bureau. p. 41. Hentet 18. januar 2015. 
  66. ^ United States. Encyclopædia Britannica. Hentet 25. marts 2008.  (area given in square miles)
  67. ^ "Population by Sex, Rate of Population Increase, Surface Area and Density". Demographic Yearbook 2005 (UN Statistics Division). Hentet 25. marts 2008.  (area given in square kilometers)
  68. ^ Area. Central Intelligence Agency. Hentet 15. januar 2015. 
  69. ^ Geographic Regions of Georgia. Digital Library of Georgia. Hentet 24. december 2014. 
  70. ^ a b Lew, Alan. PHYSICAL GEOGRAPHY OF THE US. North Arizona University. Arkiveret fra originalen 9. april 2016. Hentet 24. december 2014. 
  71. ^ Harms, Nicole. Facts About the Rocky Mountain Range. USA Today. Hentet 24. december 2014. 
  72. ^ Great Basin. Encyclopedia Britannica. Hentet 24. december 2014. 
  73. ^ Mount Whitney, California. Peakbagger. Hentet 24. december 2014. 
  74. ^ Find Distance and Azimuths Between 2 Sets of Coordinates (Badwater 36-15-01-N, 116-49-33-W and Mount Whitney 36-34-43-N, 118-17-31-W). Federal Communications Commission. Hentet 24. december 2014. 
  75. ^ Poppick, Laura. US Tallest Mountain's Surprising Location Explained. LiveScience. Hentet 2. maj 2015. 
  76. ^ O'Hanlon, Larry (14. marts 2005). America's Explosive Park. Discovery Channel. Hentet 5. april 2016. 
  77. ^ Boyden, Jennifer. Climate Regions of the United States. USA Today. Hentet 24. december 2014. 
  78. ^ World Map of Köppen−Geiger Climate Classification. Hentet 19. august 2015. 
  79. ^ Perkins, Sid (11. maj 2002). "Tornado Alley, USA". Science News. Arkiveret fra originalen 1. juli 2007. Hentet 20. september 2006. 
  80. ^ Len McDougall (2004). The Encyclopedia of Tracks and Scats: A Comprehensive Guide to the Trackable Animals of the United States and Canada. Lyons Press. s. 325. ISBN 978-1-59228-070-4. 
  81. ^ Morin, Nancy. "Vascular Plants of the United States". Plants (National Biological Service). Arkiveret fra originalen 24. juli 2013. Hentet 27. oktober 2008. 
  82. ^ Osborn, Liz. Number of Native Species in United States. Current Results Nexus. Hentet 15. januar 2015. 
  83. ^ Numbers of Insects (Species and Individuals). Smithsonian Institution. Hentet 20. januar 2009. 
  84. ^ Lawrence, E.A. (1990). "Symbol of a Nation: The Bald Eagle in American Culture". The Journal of American Culture 13 (1): 63–69. doi:10.1111/j.1542-734X.1990.1301_63.x. 
  85. ^ National Park Service (28. februar 2006). "National Park Service Announces Addition of Two New Units". Pressemeddelelse.
  86. ^ Lipton, Eric; Krauss, Clifford (23. august 2012). Giving Reins to the States Over Drilling. New York Times. Hentet 18. januar 2015. 
  87. ^ Gorte, Ross W.; Vincent, Carol Hardy.; Hanson, Laura A.; Marc R., Rosenblum. Federal Land Ownership: Overview and Data. Congressional Research Service. Hentet 18. januar 2015. 
  88. ^ Chapter 6: Federal Programs to Promote Resource Use, Extraction, and Development. U.S. Department of the Interior. Arkiveret fra originalen 18. marts 2015. Hentet 19. januar 2015. 
  89. ^ The National Atlas of the United States of America (14. januar 2013). Forest Resources of the United States. Nationalatlas.gov. Hentet 13. januar 2014. 
  90. ^ (PDF)Land Use Changes Involving Forestry in the United States: 1952 to 1997, With Projections to 2050. 2003. Hentet 13. januar 2014. 
  91. ^ Daynes & Sussman, 2010, pp. 3, 72, 74–76, 78
  92. ^ Hays, Samuel P. (2000). A History of Environmental Politics since 1945.
  93. ^ Collin, Robert W. (2006). The Environmental Protection Agency: Cleaning Up America's Act. Greenwood Publishing Group. s. 1. ISBN 978-0-313-33341-5. Hentet 25. oktober 2015. 
  94. ^ Turner, James Morton (2012). The Promise of Wilderness
  95. ^ Endangered species Fish and Wildlife Service. General Accounting Office, DIANE Publishing. s. 1. ISBN 978-1-4289-3997-4. Hentet 25. oktober 2015. 
  96. ^ FindLaw: USA's forfatning artikel IV
  97. ^ Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; Aleuterne og de ubeboede nordvestlige hawaiianske øer er ikke vist.
  98. ^ Debt And Deficit Negotiations. The White House (Photograph). 2011. Arkiveret fra originalen den August 20, 2016. Hentet February 20, 2017. 
  99. ^ Etheridge, Eric; Deleith, Asger (19. august 2009). "A Republic or a Democracy?". New York Times blogs. Hentet 7. november 2010. "The US system seems essentially a two-party system. ..." 
  100. ^ Avaliktos, Neal (1. januar 2004). The Election Process Revisited. Nova Publishers. s. 111. ISBN 978-1-59454-054-7. 
  101. ^ David Mosler; Robert Catley (1998). America and Americans in Australia. Greenwood Publishing Group. s. 83. Hentet 11. april 2016. 
  102. ^ Grigsby, Ellen (2008). Analyzing Politics: An Introduction to Political Science. Cengage Learning. s. 106–7. ISBN 0-495-50112-3. 
  103. ^ Flegenheimer, Matt; Barbaro, Michael (9. november 2016). "Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment". The New York Times. 
  104. ^ US Senate, Senate Organization Chart for the 114th Congress, viewed August 25, 2015.
  105. ^ US House of Representatives, Leadership, viewed August 25, 2015.
  106. ^ "Table 2 Aliens From Countries That Sponsor Terrorism Who Were Ordered Removed – 1. oktober 2000 til 31. december 2001". Februar 2003. USA's justitsministerium.
  107. ^ "Active Duty Military Personnel Strength Levels" (archive.org). 2002.
  108. ^ Anup Shah, High Military Expenditure in Some Places. Sidst opdateret 27. marts 2006. globalissues.org.
  109. ^ Military. 1. juni 2006. The World Factbook. CIA.
  110. ^ Truth and Politics. Relative Size of US Military Spending from 1940 to 2003. Hentet 26. maj 2006. 
  111. ^ U.S. Department of Defense Base Structure Report, Fiscal Year 2005 Baseline.
  112. ^ Budget Office, Congressional. The Long-Term Budget Outlook 2013. Congress of the United States Congressional Budget Office. p. 10. Hentet 21. januar 2016. 
  113. ^ Porter, Eduardo (14. august 2012). "America's Aversion to Taxes". The New York Times. Hentet 15. august 2012. "In 1965, taxes collected by federal, state and municipal governments amounted to 24.7 percent of the nation's output. In 2010, they amounted to 24.8 percent. Excluding Chile and Mexico, the United States raises less tax revenue, as a share of the economy, than every other industrial country." 
  114. ^ a b CBO Historical Tables-February 2013. Congressional Budget Office. 5. februar 2013. Hentet 23. april 2013. 
  115. ^ Isabelle Joumard; Mauro Pisu; Debbie Bloch (2012). "Tackling income inequality The role of taxes and transfers". OECD Journal: Economic Studies: 27. Hentet 24. september 2015. "Various studies have compared the progressivity of tax systems of European countries with that of the United States (see for instance Prasad and Deng, 2009; Piketty and Saez, 2007; Joumard, 2001). Though they use different definitions, methods and databases, they reach the same conclusion: the US tax system is more progressive than those of the continental European countries.". 
  116. ^ Taxation in the US:
  117. ^ Huang, Chye-Ching; Frentz, Nathaniel. What Do OECD Data Really Show About U.S. Taxes and Reducing Inequality?. Center on Budget and Policy Priorities. Hentet 13. september 2015. 
  118. ^ a b c Matthews, Dylan (19. september 2012). "Other countries don't have a "47%"". The Washington Post. Hentet 29. oktober 2013. 
  119. ^ Piketty, Thomas; Saez, Emmanuel (August 2006). "How Progressive is the U.S. Federal Tax System? A Historical and International Perspective". National Bureau of Economic Research. Hentet September 22, 2015. 
  120. ^ Jane Wells (11. december 2013). "The rich do not pay the most taxes, they pay ALL the taxes". CNBC. Hentet 14. januar 2015. 
    Steve Hargreaves (12. marts 2013). "The rich pay majority of U.S. income taxes". CNN. Hentet 14. januar 2015. 
    Top 10 Percent of Earners Paid 68 Percent of Federal Income Taxes. The Heritage Foundation. 2015. Hentet February 25, 2017. 
    Stephen Dinan (10. juli 2012). "CBO: The wealthy pay 70 percent of taxes". Washington Times. Hentet 14. januar 2015. 
    "The Tax Man Cometh! But For Whom?". NPR. 15. april 2012. Hentet 14. januar 2015. 
  121. ^ Wamhoff, Steve (7. april 2014). Who Pays Taxes in America in 2014?. Institute on Taxation and Economic Policy. Hentet 17. januar 2015. 
  122. ^ Agadoni, Laura. Characteristics of a Regressive Tax. Houston Chronicle Small Business blog. 
  123. ^ TPC Tax Topics | Payroll Taxes. Taxpolicycenter.org. Hentet 13. januar 2014. 
  124. ^ "The Design of the Original Social Security Act". Social Security Online (U.S. Social Security Administration). Hentet 3. april 2013. 
  125. ^ Blahous, Charles (24. februar 2012). "The Dark Side of the Payroll Tax Cut". Defining Ideas (Hoover Institution). Arkiveret fra originalen 16. oktober 2013. Hentet 3. april 2013. 
  126. ^ Is Social SecurityProgressove? CBO
  127. ^ The Distribution of Household Income and Federal Taxes, 2008 and 2009. Congressional Budget Office. July 2012. Hentet 3. april 2013. 
  128. ^ Ohlemacher, Stephen (3. marts 2013). "Tax bills for rich families approach 30-year high". The Seattle Times. Associated Press. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2014. Hentet 3. april 2013. 
  129. ^ "Who will pay what in 2013 taxes?". The Seattle Times. Associated Press. 3. marts 2013. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2014. Hentet 3. april 2013. 
  130. ^ Tax incidence of corporate tax in the United States:
  131. ^ Malm, Elizabeth (20. februar 2013). Comments on Who Pays? A Distributional Analysis of the Tax Systems in All 50 States. Tax Foundation. Hentet 3. april 2013. 
  132. ^ U.S. Department of Treasury, USA's føderale gæld pr. februar 2017.. treasury.gov. Februar 28, 2017. Hentet Marts 29, 2017. 
  133. ^ Debt to the Penny (Daily History Search Application). TreasuryDirect. Hentet 6. januar 2015. 
  134. ^ Burgess Everett (6. januar 2015). "The next debt ceiling fight". Politico. Hentet 6. januar 2015. 
  135. ^ Thornton, Daniel L. (Nov–Dec 2012). "The U.S. Deficit/Debt Problem: A Longer–Run Perspective". Federal Reserve Bank of St. Louis Review. Hentet 7. maj 2013. 
  136. ^ Lopez, Luciana (28. januar 2013). "Fitch backs away from downgrade of U.S. credit rating". Reuters. Hentet 26. marts 2013. 
  137. ^ Local Police Departments, 2003. U.S. Dept. of Justice, Bureau of Justice Statistics. May 2006. Hentet 7. december 2011. 
  138. ^ U.S. Federal Law Enforcement Agencies, Who Governs & What They Do. Chiff.com. Hentet 21. august 2012. 
  139. ^ Plea Bargains. Hentet 6. januar 2015. 
    Interview with Judge Michael McSpadden. PBS. 16. december 2003. 
  140. ^ Beckett, Lois; Aufrichtig, Aliza; Davis, Kenan (26. september 2016). "Murders up 10.8% in biggest percentage increase since 1971, FBI data shows" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  141. ^ Murders Rose At Their Fastest Pace In A Quarter-Century Last Year. FiveThirtyEight. 26. september 2016. 
  142. ^ Homicide, Suicide, and Unintentional Firearm Fatality: Comparing the United States With Other High-Income Countries, 2003. Journal of Trauma and Acute Care Surgery. doi:10.1097/TA.0b013e3181dbaddf. Hentet 13. januar 2014. 
  143. ^ Homicide Trends in the United States, 1980–2008. U.S. Department of Justice. November 2011. pp. 3, 12. Hentet 14. november 2015. 
  144. ^ Connor, Tracy; Chuck, Elizabeth (28. maj 2015). "Nebraska's Death Penalty Repealed With Veto Override". NBC News. Hentet 11. juni 2015. 
  145. ^ Simpson, Ian (2. maj 2013). Maryland becomes latest U.S. state to abolish death penalty. Reuters. Hentet 6. april 2016. 
  146. ^ Searchable Execution Database. Death Penalty Information Center. Hentet 10. oktober 2012. 
  147. ^ Death Sentences and Executions 2014. Amnesty International USA. 2014. Hentet 6. maj 2015. 
  148. ^ Schmidt, Steffen W.; Shelley, Mack C.; Bardes, Barbara A. (2008). American Government & Politics Today. Cengage Learning. s. 591. ISBN 978-0-495-50228-9. Hentet 25. oktober 2015. 
    Walmsley, Roy (2005). World Prison Population List. King's College London, International Centre for Prison Studies. Arkiveret fra originalen 28. juni 2007.  For the latest data, see Prison Brief for United States of America. King's College London, International Centre for Prison Studies. 21. juni 2006. Arkiveret fra originalen 4. august 2007. 
    National Research Council. The Growth of Incarceration in the United States: Exploring Causes and Consequences. Washington, DC: The National Academies Press, 2014. Retrieved May 10, 2014.
    Nation Behind Bars: A Human Rights Solution. Human Rights Watch, May 2014. Retrieved May 10, 2014.
  149. ^ Barkan, Steven E.; Bryjak, George J. (2011). Fundamentals of Criminal Justice: A Sociological View. Jones & Bartlett. s. 23. ISBN 978-1-4496-5439-9. Hentet 25. oktober 2015. 
  150. ^ Iadicola, Peter; Shupe, Anson (26. oktober 2012). Violence, Inequality, and Human Freedom. Rowman & Littlefield. s. 456. ISBN 978-1-4422-0949-7. 
  151. ^ Emma Brown and Danielle Douglas-Gabriel (July 7, 2016). Since 1980, spending on prisons has grown three times as much as spending on public education. The Washington Post. Retrieved July 12, 2016.
  152. ^ Clear, Todd R.; Cole, George F.; Reisig, Michael Dean (2008). American Corrections. Cengage Learning. s. 485. ISBN 978-0-495-55323-6. Hentet 25. oktober 2015. 
  153. ^ Federal Bureau of Prisons: Statistics. Hentet 4. marts 2015. 
  154. ^ Mears, Daniel P. (2010). American Criminal Justice Policy: An Evaluation Approach to Increasing Accountability and Effectiveness. Cambridge University Press. s. 72. ISBN 978-0-521-76246-5. Hentet 25. oktober 2015. 
  155. ^ a b GDP Estimates. Bureau of Economic Analysis. Hentet 3. oktober 2016. 
  156. ^ GDP Estimates 2012–2015. Bureau of Economic Analysis. Hentet 3. oktober 2016. 
  157. ^ CONSUMER PRICE INDEX – AUGUST 2016. Bureau of Labor Statistics. August 2016. Hentet 3. oktober 2016. 
  158. ^ Labor Force Statistics from the Current Population Survey. Bureau of Labor Statistics. August 2016. Hentet 3. oktober 2016. 
  159. ^ Employment Situation Summary. Bureau of Labor Statistics. Hentet 3. oktober 2016. 
  160. ^ "Labor Force Statistics from the Current Population Survey". Bureau of Labor Statistics (United States Department of Labor). August 2016. Hentet 3. oktober 2016. 
  161. ^ Treasury Direct. Treasury Direct. 9. november 2016. Hentet 9. november 2016. 
  162. ^ Federal Reserve Statistical Release. Federal Reserve. 2015. Hentet 3. oktober 2016. 
  163. ^ The United States of America. PediaPress. s. 24. GGKEY:2CYQCESKTB7. 
  164. ^ Wright, Gavin; Czelusta, Jesse (2007). "Resource-Based Growth Past and Present", in Natural Resources: Neither Curse Nor Destiny, ed. Daniel Lederman and William Maloney. World Bank. p. 185. ISBN 0-8213-6545-2.
  165. ^ a b World Economic Outlook Database: United States. International Monetary Fund. October 2014. Hentet 2. november 2014. 
  166. ^ European Union GDP. International Monetary Fund. April 2014. Hentet 14. juni 2014. 
  167. ^ a b Hagopian, Kip; Ohanian, Lee (1. august 2012). "The Mismeasure of Inequality". Policy Review (Hoover Institution Stanford University). Hentet 22. august 2013. 
  168. ^ Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves. International Monetary Fund. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2014. Hentet 9. april 2012. 
  169. ^ a b Trade Statistics. Greyhill Advisors. Hentet 6. oktober 2011. 
  170. ^ Top Ten Countries with which the U.S. Trades. U.S. Census Bureau. August 2009. Hentet 12. oktober 2009. 
  171. ^ GDP by Industry. Greyhill Advisors. Hentet 13. oktober 2011. 
  172. ^ a b USA Economy in Brief. U.S. Dept. of State, International Information Programs. Arkiveret fra originalen 12. marts 2008. 
  173. ^ (XLS)Table 724—Number of Tax Returns, Receipts, and Net Income by Type of Business and Industry: 2005. U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 9. februar 2012. Hentet 12. oktober 2009. 
  174. ^ Sony, LG, Wal-Mart among Most Extendible Brands. Cheskin. 6. juni 2005. Hentet 19. juni 2007. 
  175. ^ Table 964—Gross Domestic Product in Current and Real (2000) Dollars by Industry: 2006. U.S. Census Bureau. May 2008. Arkiveret fra originalen 9. februar 2012. Hentet 12. oktober 2009. 
  176. ^ U.S. surges past Saudis to become world's top oil supplier -PIRA. 
  177. ^ Coal Statistics. National Mining Association. Hentet 13. januar 2014. 
  178. ^ Minerals Production. National Mining Association. Hentet 13. januar 2014. 
  179. ^ Corn. U.S. Grains Council. Arkiveret fra originalen 12. januar 2008. Hentet 13. marts 2008. 
  180. ^ Soybean Demand Continues to Drive Production. Worldwatch Institute. 6. november 2007. Hentet 13. marts 2008. 
  181. ^ ISAAA Brief 39-2008: Executive Summary—Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops: 2008. International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications. p. 15. Hentet 16. juli 2010. 
  182. ^ "Personal Consumption Expenditures (PCE)/Gross Domestic Product (GDP)" FRED Graph, Federal Reserve Bank of St. Louis
  183. ^ Fuller, Thomas (15. juni 2005). In the East, many EU work rules don't apply. Arkiveret fra originalen 16. juni 2005. 
  184. ^ Doing Business in the United States. World Bank. 2006. Hentet 28. juni 2007. 
  185. ^ Tackling income inequality The role of taxes and transfers. OECD. 2012. Hentet 21. maj 2015. 
  186. ^ "Total Economy Database, Summary Statistics, 1995–2010". Total Economy Database (The Conference Board). September 2010. Hentet 20. september 2009. 
  187. ^ Ray, Rebecca; Sanes, Milla; Schmitt, John (May 2013). No-Vacation Nation Revisited. Center for Economic and Policy Research. Retrieved September 8, 2013.
  188. ^ Bernard. Tara Siegel (February 22, 2013). "In Paid Family Leave, U.S. Trails Most of the Globe". The New York Times. Retrieved August 27, 2013.
  189. ^ Vasel, Kathryn. Who doesn't get paid sick leave?. 
  190. ^ "Household Income". Society at a Glance 2014: OECD Social Indicators (OECD Publishing). 18. marts 2014. doi:10.1787/soc_glance-2014-en. Hentet 29. maj 2014. 
  191. ^ OECD Better Life Index. OECD. Hentet 25. november 2012. 
  192. ^ DeNavas-Walt, Carmen; Proctor, Bernadette. Income and Poverty in the United States: 2014. Hentet 30. august 2016. 
  193. ^ Sherman, Erik. America is the richest, and most unequal, country. Hentet 30. august 2016. 
  194. ^ McCarthy, Niall. The Countries With The Most Millionaires. Hentet 30. august 2016. 
  195. ^ Human Development Report 2014. United Nations Development Programme. p. 168. Hentet 26. juli 2014. 
  196. ^ Mishel, Lawrence (April 26, 2012). The wedges between productivity and median compensation growth. Economic Policy Institute. Retrieved October 18, 2013.
  197. ^ Anderson, Richard G. (2007). How Well Do Wages Follow Productivity Growth?. St. Louis Federal Reserve. Hentet 25. oktober 2015 
  198. ^ "The Most Important Chart in American Politics". Time (New York). 4. februar 2013. 
    Casselman, Ben (22. september 2014). "The American Middle Class Hasn't Gotten A Raise in 15 Years". FiveThirtyEightEconomics. Hentet 23. april 2015. 
    Parlapiano, Alicia; Gebeloff, Robert; Carter, Shan (26. januar 2013). "The Shrinking American Middle Class". The Upshot (New York Times). Hentet 23. april 2015. 
  199. ^ Alvaredo, Facundo; Atkinson, Anthony B.; Piketty, Thomas; Saez, Emmanuel (2013). "The Top 1 Percent in International and Historical Perspective". Journal of Economic Perspectives. Retrieved August 16, 2013.
  200. ^ Smeeding, T.M. (2005). "Public Policy: Economic Inequality and Poverty: The United States in Comparative Perspective". Social Science Quarterly 86: 955–983. doi:10.1111/j.0038-4941.2005.00331.x. 
    Tcherneva, Pavlina R. (April 2015). When a rising tide sinks most boats: trends in US income inequality. Levy Economics Institute of Bard College. Hentet 10. april 2015. 
    Saez, E. (October 2007). Table A1: Top Fractiles Income Shares (Excluding Capital Gains) in the U.S., 1913–2005. UC Berkeley. Hentet 24. juli 2008. 
    "Field Listing—Distribution of Family Income—Gini Index". The World Factbook (CIA). 14. juni 2007. Hentet 17. juni 2007. 
    Focus on Top Incomes and Taxation in OECD Countries: Was the crisis a game changer? OECD, May 2014. Retrieved May 1, 2014.
  201. ^ Martin Gilens; Benjamin I. Page (2014). "Testing Theories of American Politics: Elites, Interest Groups, and Average Citizens". Perspectives on Politics 12 (3): 564–581. doi:10.1017/S1537592714001595. 
    Larry Bartels (2009). "Economic Inequality and Political Representation". The Unsustainable American State: 167–196. doi:10.1093/acprof:oso/9780195392135.003.0007.  (Webside ikke længere tilgængelig)
    Thomas J. Hayes (2012). "Responsiveness in an Era of Inequality: The Case of the U.S. Senate". Political Research Quarterly 66 (3): 585–599. doi:10.1177/1065912912459567. 
  202. ^ Weston, Liz (10. maj 2016). Americans Are Pissed – This Chart Might Explain Why. 
  203. ^ Piketty, Thomas (2014). Capital in the Twenty-First Century. Belknap Press. ISBN 0-674-43000-X p. 257
  204. ^ Altman, Roger C.. "The Great Crash, 2008". Foreign Affairs. Arkiveret fra originalen 23. december 2008. Hentet 27. februar 2009. 
  205. ^ "Americans' wealth drops $1.3 trillion". CNN Money. June 11, 2009.
  206. ^ "Households and Nonprofit Organizations; Net Worth, Level". stlouisfed.org. Hentet 25. oktober 2015. 
  207. ^ Household Debt and Credit Report. Federal Reserve Bank of New York. Hentet 26. juni 2015. 
  208. ^ "U.S. household wealth falls $11.2 trillion in 2008". Reuters. Hentet 4. oktober 2014. 
  209. ^ The 2014 Annual Homeless Assessment Report (AHAR) to Congress. The U.S. Department of Housing and Urban Development. 2014. Hentet 6. august 2015. 
  210. ^ Household Food Security in the United States in 2011. USDA. September 2012. Hentet 8. april 2013. 
  211. ^ New Census Bureau Statistics Show How Young Adults Today Compare With Previous Generations in Neighborhoods Nationwide. United States Census Bureau, December 4, 2014.
  212. ^ CIA – The World Factbook – Field Listing :: Population growth rate
  213. ^ Yahoo, News; rough nature of US population estimates. Arkiveret fra originalen 2006-10-17.  17. oktober 2006
  214. ^ "United States -- Urban/Rural and Inside/Outside Metropolitan Area". United States Census 2000. 29. maj 2006.
  215. ^ Income in the United States, US Census Bureau. Hentet 16. september 2006. 
  216. ^ Income distribution, US Census Breau. Hentet 16. september 2006. 
  217. ^ Table 2. Ancestries With 100,000 or More People in 2000: 1990 and 2000. Ancestry: 2000 – Census 2000 Brief. 29. maj 2006.
  218. ^ USA QuickFacts fra US Census Bureau
  219. ^ Adams, J.Q.; Pearlie Strother-Adams (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X. 
  220. ^ Figure 2 – Fifteen Largest Ancestries: 2000. 2000. U.S. Census Bureau. 30. Maj 2006.
  221. ^ Native American population in the United States. Hentet 2006-07-06. 
  222. ^ "Tribal trends" by Douglas Clement. Marts 2006. fedgazette.
  223. ^ Population & Economic Strength. USA's spanske handelskammer. 2. maj 2006.
  224. ^ "Latino Religion in the U.S.: Demographic Shifts and Trends" by Bruce Murray. 5. januar 2006. FacsNet.
  225. ^ Krug, E.G, K.E. Powell, L.L. Dahlberg (1998). "Firearm-related deaths in the United States and 35 other high- and upper-middle income countries". International Journal of Epidemiology 7: s. 214-221. 
  226. ^ The Seventh United Nations Survey on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems (1998 - 2000). United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC). Hentet 11. august 2006. 
  227. ^ Crime comparisons between Canada and the United States. Statistics Canada. 
  228. ^ (på engelsk) (pdf)U.S. Census Bureau, Statistical Abstract of the United States: 2006, Section 1 Population. U.S. Census Bureau. pp. 59 sider. Hentet 2006. 
  229. ^ 27 States Have Made English Official (25 State Laws Still in Effect). Englishfirst.org.
  230. ^ Adams, J.Q.; Pearlie Strother-Adams (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X. 
  231. ^ Statistical Abstract of the United States: page 47: Table 47: Languages Spoken at Home by Language: 2003. Hentet 11. juli 2006. 
  232. ^ Religion
  233. ^ Self-Described Religious Identification of Adult Population: 1990 and 2001. U.S. Census Bureau's Statistical Abstract of the United States, 2006.(archive.org)
  234. ^ Rasmussen, Annegrethe (25. september 2015). Analyse: Religion og politik er uadskillelige i USA (og i primærvalget). altinget.dk. Hentet 16. august 2017. 
  235. ^ Ages for Compulsory School Attendance .... U.S. Dept. of Education, National Center for Education Statistics. Hentet 10. juni 2007. 
  236. ^ Statistics About Non-Public Education in the United States. U.S. Dept. of Education, Office of Non-Public Education. Hentet 5. juni 2007. 
  237. ^ Rosenstone, Steven J. (December 17, 2009). Public Education for the Common Good. University of Minnesota. Arkiveret fra originalen 1. august 2014. Hentet 6. marts 2009. 
  238. ^ ARWU2005 Statistik af Shanghai Jiao Tong university. 5. oktober 2006
  239. ^ Programme for International Student Assessment 2003, 11. juli 2006
  240. ^ A First Look at the Literacy of America’s Adults in the 21st Century, USA's undervisningsministerium, 2003. 5. oktober 2006. 2% har ikke basale læsefærdigheder og 14% mangler basale forståelsesfærdigheder.
  241. ^ Educational attainment according to the US Census Bureau, 2003. 
  242. ^ "Overall Health system attainment in all Member States 1997. World Health Organization.
  243. ^ OECD Health Data 2000: A Comparative Analysis of 29 Countries (Paris: OECD, 2000); se også "The US Healthcare System: The Best in the World or Just the Most Expensive? 2001. The University of Maine.
  244. ^ CIA Factbook, Sweden health. Hentet 31. oktober 2006. 
  245. ^ CIA factbook, Germany health. Hentet 31. oktober 2006. 
  246. ^ CIA factbook, France health. Hentet 31. oktober 2006. 
  247. ^ CIA factbook, US health. Hentet 31. oktober 2006. 
  248. ^ Cross-National Comparisons Of Health Systems Using OECD Data, 1999 – Reinhardt et al. 21 (3): 169 – Health Affairs
  249. ^ "Obesity cost US $75bn, says study" by Jannat Jalil. 21. januar 2004. BBC News.
  250. ^ Health, United States, 2006. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.
  251. ^ Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2005. U.S. Census Bureau
  252. ^ "Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy", af David U. Himmelstein, Elizabeth Warren, Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.
  253. ^ The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH
  254. ^ EFPIA
  255. ^ "Table 55—Marital Status of the Population by Sex, Race, and Hispanic Origin: 1990 to 2007". Statistical Abstract of the United States 2009 (U.S. Census Bureau). Hentet 11. oktober 2009. 
  256. ^ Women's Advances in Education. Columbia University, Institute for Social and Economic Research and Policy. 2006. Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 6. juni 2007. 
  257. ^ a b Births: Final Data for 2013, tables 2, 3. U.S. Department of Health & Human Services. Hentet 23. juli 2015. 
  258. ^ Trends in Teen Pregnancy and Childbearing. U.S. Department of Health & Human Services. Hentet 23. juli 2015. 
  259. ^ Strauss, Lilo T. (24. november 2006). "Abortion Surveillance—United States, 2003". MMWR (Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Division of Reproductive Health). Hentet 17. juni 2007. 
  260. ^ FASTSTATS – Births and Natality. Centers for Disease Control and Prevention. 21. november 2013. Hentet 13. januar 2014. 
  261. ^ Wetzstein, Cheryl (28. maj 2014). "U.S. fertility plummets to record low". The Washington Times. Hentet 20. august 2014. 
  262. ^ Jardine, Cassandra (31. oktober 2007). "Why adoption is so easy in America". The Daily Telegraph (London). 
  263. ^ Child Adoption: Trends and policies. United Nations Department of Economic and Social Affairs. 2009. Hentet 25. oktober 2015. 
  264. ^ Hagerty, Barbara Bradley (27. maj 2008). Some Muslims in U.S. Quietly Engage in Polygamy. National Public Radio: All Things Considered. Hentet 23. juli 2009. 
  265. ^ Interstate FAQ (Question #3). Federal Highway Administration. 2006. Hentet 4. marts 2009. 
  266. ^ Public Road and Street Mileage in the United States by Type of Surface. Hentet 13. januar 2015. 
  267. ^ "China Expressway System to Exceed US Interstates". New Geography (Grand Forks, ND). 22. januar 2011. Hentet 16. september 2011. 
  268. ^ "China overtakes US in car sales". The Guardian (London). 8. januar 2010. Hentet 10. juli 2011. 
  269. ^ Motor vehicles statistics – countries compared worldwide. NationMaster. Hentet 10. juli 2011. 
  270. ^ "Household, Individual, and Vehicle Characteristics". 2001 National Household Travel Survey (U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics). Hentet 15. august 2007. 
  271. ^ "Daily Passenger Travel". 2001 National Household Travel Survey (U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics). Hentet 15. august 2007. 
  272. ^ Todorovich, Petra; Hagler, Yoav (January 2011) (PDF). High Speed Rail in America. America 2050. Hentet 5. maj 2011. 
  273. ^ Emerging European-Style Planning in the United States: Transit-Oriented Development. Rutgers University. 2003. p. 2. Arkiveret fra originalen 12. september 2014. Hentet 11. juni 2007. 
  274. ^ Benfield, Kaid (18. maj 2009). NatGeo surveys countries' transit use: guess who comes in last. Natural Resources Defense Council. Hentet 6. januar 2015. 
  275. ^ Intercity Passenger Rail: National Policy and Strategies Needed to Maximize Public Benefits from Federal Expenditures. U.S. Government Accountability Office. 13. november 2006. Hentet 20. juni 2007. 
  276. ^ The Economist Explains: Why Americans Don't Ride Trains. The Economist. 29. august 2013. Hentet 12. maj 2015. 
  277. ^ Amtrak Ridership Records. Amtrak. 8. juni 2011. Hentet 29. februar 2012. 
  278. ^ McGill, Tracy (1. januar 2011). "3 Reasons Light Rail Is an Efficient Transportation Option for U.S. Cities". MetaEfficient. Hentet 14. juni 2013. 
  279. ^ McKenzie, Brian (May 2014). Modes Less Traveled—Bicycling and Walking to Work in the United States: 2008–2012. U.S. Census Bureau. 
  280. ^ "Privatization". downsizinggovernment.org (Cato Institute). Hentet 27. december 2014. 
  281. ^ Scheduled Passengers Carried. International Air Transport Association (IATA). 2011. Hentet 17. februar 2012. 
  282. ^ Preliminary World Airport Traffic and Rankings 2013 – High Growth Dubai Moves Up to 7th Busiest Airport – Mar 31, 2014. Airports Council International. 31. marts 2014. Arkiveret fra originalen 1. april 2014. Hentet 17. maj 2014. 
  283. ^ IEA Key World Energy Statistics Statistics 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2006 IEA October, crude oil p.11, coal p. 13 gas p. 15
  284. ^ "Diagram 1: Energy Flow, 2007". EIA Annual Energy Review (U.S. Dept. of Energy, Energy Information Administration). 2007. Hentet 25. juni 2008. 
  285. ^ "Country Comparison: Refined Petroleum Products — Consumption". The World Factbook (Central Intelligence Agency). Hentet 18. maj 2014. 
  286. ^ "Atomic Renaissance". The Economist (London). 6. september 2007. Hentet 6. september 2007. 
  287. ^ (XLS)BP Statistical Review of World Energy. British Petroleum. June 2007. Arkiveret fra originalen 24. juli 2013. Hentet 22. februar 2010. 
  288. ^ Ames, Paul (30. maj 2013). "Could fracking make the Persian Gulf irrelevant?". Salon. Hentet 30. maj 2012. "Since November, the United States has replaced Saudi Arabia as the world's biggest producer of crude oil. It had already overtaken Russia as the leading producer of natural gas." 
  289. ^ American Metropolitan Water Association (December 2007) (PDF). Implications of Climate Change for Urban Water Utilities – Main Report. Hentet 26. februar 2009. 
  290. ^ National Academies' Water Information Center. Drinking Water Basics. Hentet 26. februar 2009. 
  291. ^ U.S. Environmental Protection Agency (2003). Water on Tap: What You Need to Know. Arkiveret fra originalen 23. februar 2009. Hentet 23. februar 2009. , p. 11
  292. ^ McLendon, Russell. How polluted is U.S. drinking water?. Mother Nature Network. Hentet 20. oktober 2015. 
  293. ^ a b c d Adams, J.Q.; Strother-Adams, Pearlie (2001). Dealing with Diversity. Chicago: Kendall/Hunt. ISBN 0-7872-8145-X.
  294. ^ Thompson, William; Hickey, Joseph (2005). Society in Focus. Boston: Pearson. ISBN 0-205-41365-X.
  295. ^ Fiorina, Morris P.; Peterson, Paul E. (2000). The New American Democracy. London: Longman, p. 97. ISBN 0-321-07058-5.
  296. ^ Holloway, Joseph E. (2005). Africanisms in American Culture, 2d ed. Bloomington: Indiana University Press, pp. 18–38. ISBN 0-253-34479-4. Johnson, Fern L. (1999). Speaking Culturally: Language Diversity in the United States. Thousand Oaks, Calif., London, and New Delhi: Sage, p. 116. ISBN 0-8039-5912-5.
  297. ^ Richard Koch (10. juli 2013). "Is Individualism Good or Bad?". Huffington Post. 
  298. ^ Huntington, Samuel P. (2004). "Chapters 2–4". Who are We?: The Challenges to America's National Identity. Simon & Schuster. ISBN 0-684-87053-3. Hentet 25. oktober 2015. : also see American's Creed, written by William Tyler Page and adopted by Congress in 1918.
  299. ^ AP (25. juni 2007). "Americans give record $295B to charity". USA Today. Hentet 4. oktober 2013. 
  300. ^ International comparisons of charitable giving. Charities Aid Foundation. November 2006. Hentet 4. oktober 2013. 
  301. ^ Clifton, Jon (21. marts 2013). More Than 100 Million Worldwide Dream of a Life in the U.S. More than 25% in Liberia, Sierra Leone, Dominican Republic want to move to the U.S.. Gallup. Hentet 10. januar 2014. 
  302. ^ "A Family Affair: Intergenerational Social Mobility across OECD Countries". Economic Policy Reforms: Going for Growth (OECD). 2010. Hentet 20. september 2010.  Intergenerational Mobility in Europe and North America. Centre for Economic Performance. April 2005. Arkiveret fra originalen 23. juni 2006. 
  303. ^ Gould, Elise (October 10, 2012). "U.S. lags behind peer countries in mobility." Economic Policy Institute. Retrieved July 15, 2013.
  304. ^ CAP: Understanding Mobility in America. April 26, 2006
  305. ^ Schneider, Donald (29. juli 2013). A Guide to Understanding International Comparisons of Economic Mobility. The Heritage Foundation. Hentet 22. august 2013. 
  306. ^ Winship, Scott (Spring 2013). "Overstating the Costs of Inequality". National Affairs. Arkiveret fra originalen 13. januar 2014. Hentet 10. januar 2014. 
  307. ^ Gutfeld, Amon (2002). American Exceptionalism: The Effects of Plenty on the American Experience. Brighton and Portland: Sussex Academic Press. s. 65. ISBN 1-903900-08-5. 
  308. ^ Zweig, Michael (2004). What's Class Got To Do With It, American Society in the Twenty-First Century. Ithaca, NY: Cornell University Press. ISBN 0-8014-8899-0.  Effects of Social Class and Interactive Setting on Maternal Speech. Education Resource Information Center. Hentet 27. januar 2007. 
  309. ^ Eichar, Douglas (1989). Occupation and Class Consciousness in America. Westport, CT: Greenwood Press. ISBN 0-313-26111-3. 
  310. ^ O'Keefe, Kevin (2005). The Average American. New York: PublicAffairs. ISBN 1-58648-270-X. 
  311. ^ Wheat Info. Hentet 15. januar 2015. 
  312. ^ Traditional Indigenous Recipes. American Indian Health and Diet Project. Hentet 15. september 2014. 
  313. ^ Sidney Wilfred Mintz (1996). Tasting Food, Tasting Freedom: Excursions Into Eating, Culture, and the Past. Beacon Press. s. 134–. ISBN 978-0-8070-4629-6. Hentet 25. oktober 2015. 
  314. ^ Angus K. Gillespie; Jay Mechling (1. januar 1995). American Wildlife in Symbol and Story. Univ. of Tennessee Press. s. 31–. ISBN 978-1-57233-259-1. 
  315. ^ a b Klapthor, James N. (23. august 2003). What, When, and Where Americans Eat in 2003. Newswise/Institute of Food Technologists. Hentet 19. juni 2007. 
  316. ^ H, D. The coffee insurgency. Hentet 15. januar 2015. 
  317. ^ Smith, 2004, pp. 131–132
  318. ^ Levenstein, 2003, pp. 154–55
  319. ^ Harvey A. Levenstein (1988). Revolution at the Table: The Transformation of the American Diet. University of California Press. s. 3. ISBN 978-0-520-23439-0. Hentet 25. oktober 2015. 
  320. ^ Jennifer Jensen Wallach (2013). How America Eats: A Social History of U.S. Food and Culture. Rowman & Littlefield. s. xi. ISBN 978-1-4422-0874-2. Hentet 25. oktober 2015. 
  321. ^ Breadsley, Eleanor. Why McDonald's in France Doesn't Feel Like Fast Food. Hentet 15. januar 2015. 
  322. ^ When Was the First Drive-Thru Restaurant Created?. Hentet 15. januar 2015. 
  323. ^ Boslaugh, Sarah (2010). "Obesity Epidemic", in Culture Wars: An Encyclopedia of Issues, Viewpoints, and Voices, ed. Roger Chapman. Armonk, N.Y.: M. E. Sharpe, pp. 413–14. ISBN 978-0-7656-1761-3.
  324. ^ "Fast Food, Central Nervous System Insulin Resistance, and Obesity". Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology (American Heart Association). 2005. Hentet 9. juni 2007.  Let's Eat Out: Americans Weigh Taste, Convenience, and Nutrition. U.S. Dept. of Agriculture. Arkiveret fra originalen 7. december 2009. Hentet 9. juni 2007. 
  325. ^ Bloom, Harold. 1999. Emily Dickinson. Broomall, PA: Chelsea House. p. 9. ISBN 0-7910-5106-4.
  326. ^ Buell, Lawrence (Spring–Summer 2008). "The Unkillable Dream of the Great American Novel: Moby-Dick as Test Case". American Literary History 20 (1–2): 132–155. doi:10.1093/alh/ajn005. ISSN 0896-7148. 
  327. ^ Quinn, Edward (2006). A Dictionary of Literary and Thematic Terms. Infobase, p. 361. ISBN 0-8160-6243-9. Seed, David (2009). A Companion to Twentieth-Century United States Fiction. Chichester, West Sussex: John Wiley and Sons, p. 76. ISBN 1-4051-4691-5. Meyers, Jeffrey (1999). Hemingway: A Biography. New York: Da Capo, p. 139. ISBN 0-306-80890-0.
  328. ^ Lesher, Linda Parent (1. februar 2000). The Best Novels of the Nineties: A Reader's Guide. McFarland. s. 109. ISBN 978-1-4766-0389-6. 
  329. ^ Summers, Lawrence H. (19. november 2006). "The Great Liberator". The New York Times. Hentet 17. maj 2013. 
  330. ^ McFadden, Robert D. (9. januar 2013). "James M. Buchanan, Economic Scholar and Nobel Laureate, Dies at 93". The New York Times. Hentet 17. maj 2013. 
  331. ^ Brown, Milton W. (1988 1963). The Story of the Armory Show. New York: Abbeville. ISBN 0-89659-795-4.
  332. ^ Janson, Horst Woldemar; Janson, Anthony F. (2003). History of Art: The Western Tradition. Prentice Hall Professional. s. 955. ISBN 978-0-13-182895-7. 
  333. ^ Ken Bloom (2004). Broadway: Its History, People, and Places : an Encyclopedia. Taylor & Francis. s. 322–. ISBN 978-0-415-93704-7. 
  334. ^ Moran, Eugene V. (1. januar 2002). A People's History of English and American Literature. Nova Publishers. s. 228. ISBN 978-1-59033-303-7. 
  335. ^ Davenport, Alma (1991). The History of Photography: An Overview. UNM Press. s. 67. ISBN 978-0-8263-2076-6. 
  336. ^ Provine, Rob med Okon Hwang og Andy Kershaw. "Our Life Is Precisely a Song" i Rough Guide to World Music, Volume 2, s. 167. ISBN 1-85828-636-0.
  337. ^ a b Biddle, Julian (2001). What Was Hot!: Five Decades of Pop Culture in America. New York: Citadel, p. ix. ISBN 0-8065-2311-5.
  338. ^ * "Taylor Swift: Teen idol to 'biggest pop artist in the world'". The Tennessean. 24. september 2015. 
  339. ^ Hartman, Graham (5. januar 2012). Metallica's 'Black album' is Top-Selling Disc of last 20 years. Hentet 12. oktober 2015. 
  340. ^ Vorel, Jim (27. september 2012). Eagles tribute band landing at Kirkland. Herald & Review. Hentet 12. oktober 2015. 
  341. ^ Aerosmith will rock Salinas with July concert. 2. februar 2015. Hentet 12. oktober 2015. 
  342. ^ United Nations (5. maj 2009). "Nigeria surpasses Hollywood as world's second largest film producer". Pressemeddelelse. Hentet 17. februar 2013.
  343. ^ Billboard. Nielsen Business Media, Inc.. 29. april 1944. s. 68. 
  344. ^ John Landis Rails Against Studios: 'They're Not in the Movie Business Anymore'. The Hollywood Reporter. Hentet 24. januar 2015. 
  345. ^ Krasniewicz, Louise; Disney, Walt (2010). Walt Disney: A Biography. ABC-CLIO. s. 10. ISBN 978-0-313-35830-2. 
  346. ^ Matthews, Charles (3. juni 2011). Book explores Hollywood 'Golden Age' of the 1960s-'70s. The Washington Post. Hentet 6. august 2015. 
  347. ^ Banner, Lois (5. august 2012). Marilyn Monroe, the eternal shape shifter. Los Angeles Times. Hentet 6. august 2015. 
  348. ^ Rick, Jewell (8. august 2008). John Wayne, an American Icon. University of Southern California. Hentet 6. august 2015. 
  349. ^ Greven, David (2. januar 2013). Psycho-Sexual: Male Desire in Hitchcock, De Palma, Scorsese, and Friedkin. University of Texas Press. s. 23. ISBN 978-0-292-74204-8. 
  350. ^ Morrison, James (11. september 1998). Passport to Hollywood: Hollywood Films, European Directors. SUNY Press. s. 11. ISBN 978-0-7914-3938-8. 
  351. ^ Turow, Joseph (22. september 2011). Media Today: An Introduction to Mass Communication. Taylor & Francis. s. 434. ISBN 978-1-136-86402-5. 
  352. ^ Village Voice: 100 Best Films of the 20th century (2001) Archived 31 March 2014[Date mismatch] at the Wayback Machine.. Filmsite.
  353. ^ Sight & Sound Top Ten Poll 2002. British Film Institute. 2002. Arkiveret fra originalen 5. november 2002. 
  354. ^ AFI's 100 Years. American Film Institute. Hentet 24. januar 2015. 
  355. ^ Drowne, Kathleen Morgan; Huber, Patrick (1. januar 2004). The 1920's. Greenwood Publishing Group. s. 236. ISBN 978-0-313-32013-2. 
  356. ^ Kroon, Richard W. (30. april 2014). A/V A to Z: An Encyclopedic Dictionary of Media, Entertainment and Other Audiovisual Terms. McFarland. s. 338. ISBN 978-0-7864-5740-3. 
  357. ^ Maccambridge, Michael. America's Game : The Epic Story of How Pro Football Captured a Nation. 26. oktober 2004. Random House. ISBN 0-375-50454-0
  358. ^ "The Best-Paid Athletes". 24. juni 2004. Forbes.com.
  359. ^ a b United States of America – Olympic.org
  360. ^ Olympic Medals: Gold, Silver, Bronze : Vancouver 2010 Winter Olympics
  361. ^ United States wins the medal count at Vancouver Olympics with a record 37, and the impact will last into the future – washingtonpost.com
  362. ^ Streaming TV Services: What They Cost, What You Get. NY Times; Associated Press. 12. oktober 2015. Hentet 12. oktober 2015. 
  363. ^ TV Fans Spill into Web Sites. eMarketer. 7. juni 2007. Hentet 10. juni 2007. 
  364. ^ Waits, Jennifer (17. oktober 2014). Number of U.S. Radio Stations on the Rise, Especially LPFM, according to New FCC Count. Hentet 6. januar 2015. 
  365. ^ Daniels, Les (1998). Superman: The Complete History (1st udg.). Titan Books. s. 11. ISBN 1-85286-988-7. 
  366. ^ Top Sites in United States. Alexa. 2014. Hentet 20. oktober 2014. 
  367. ^ Spanish Newspapers in United States. W3newspapers. Hentet 5. august 2014. 
  368. ^ Spanish Language Newspapers in the USA : Hispanic Newspapers : Periódiscos en Español en los EE.UU. Onlinenewspapers.com. Hentet 5. august 2014. 
  369. ^ Ethnicity of US, accourding to Censu Bureau in 2015.. Census Bureau. 2015. Hentet 20. marts 2017. 
  370. ^ Skabelon:Hounshell1984
  371. ^ Thomas Edison's Most Famous Inventions. Hentet 21. januar 2015. 
  372. ^ Benedetti, François (17. december 2003). 100 Years Ago, the Dream of Icarus Became Reality. Fédération Aéronautique Internationale (FAI). Arkiveret fra originalen 12. september 2007. Hentet 15. august 2007. 
  373. ^ Fraser, Gordon (2012). The Quantum Exodus: Jewish Fugitives, the Atomic Bomb, and the Holocaust. New York: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-959215-9. 
  374. ^ 10 Little Americans. Google Books. Hentet 15. september 2014. 
  375. ^ NASA's Apollo technology has changed the history. Sharon Gaudin. Hentet 15. september 2014. 
  376. ^ Goodheart, Adam (2. juli 2006). "Celebrating July 2: 10 Days That Changed History". The New York Times. 
  377. ^ Silicon Valley: 110 Year Renaissance, McLaughlin, Weimers, Winslow 2008.
  378. ^ Robert W. Price (2004). Roadmap to Entrepreneurial Success. AMACOM Div American Mgmt Assn. s. 42. ISBN 978-0-8144-7190-6. 
  379. ^ Sawyer, Robert Keith (2012). Explaining Creativity: The Science of Human Innovation. Oxford University Press. s. 256. ISBN 978-0-19-973757-4. 
  380. ^ Bennett, W. Lance; Segerberg, Alexandra (September 2011). "Digital Media and the Personalization of Collective Action". Information, Communication & Society 14 (6): 770–799. doi:10.1080/1369118X.2011.579141. 
  381. ^ Computer and Internet Use Main. U.S. Dept. of Commerce, Census Bureau. Hentet 22. juli 2015. 
  382. ^ Cell phone ownership hits 91% of adults. Pew Research Center. 19. maj 2013. Hentet 22. juli 2015. 
  383. ^ Freedom on the Net 2014. 
  384. ^ Research and Development (R&D) Expenditures by Source and Objective: 1970 to 2004. U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 10. februar 2012. Hentet 19. juni 2007. 
  385. ^ MacLeod, Donald (21. marts 2006). "Britain Second in World Research Rankings". The Guardian (London). Hentet 14. maj 2006. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
Oversigter
Historie
Kort
Diverse


Koordinater: 40°N 100°V / 40°N 100°V / 40; -100