Amsterdam-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amsterdam-klassen
(Spanien: Patiño-klassen)
SPS Patiño (A14) i 2004
SPS Patiño (A14) i 2004
Klasseoversigt
Type Forsyningsskib
Bruger(e)  Koninklijke Marine
 Armada Española
Værft Holland: Merwede, Hardinxveld og Damen Schelde Naval Shipbuilding
Spanien: Bazán
Byggeperiode 1992 – 1995
Byggede enheder 2
Operative enheder 2
Tekniske data
Deplacement 5.762 tons (17.045 tons fuldt lastet)
Længde 165,84 meter
Bredde 23,70 meter
Dybgang 8,00 meter
Fremdrift 2× Bazán/Burmeister & Wain 16V40/45 dieselmotor
Fart 20 knob
Rækkevidde 13.440 sømil (ved 20 knob)
Udholdenhed 21 dage
Besætning Holland: 160 mand
Spanien: 146 mand
Sensorpakke Holland: 2× Kelvin Hughes navigationsradar
Signaal IRSCAN Infrarødt system
1× Ferranti ESM-system
Spanien: 2× Decca 2690 navigationsradar
URN-25A TACAN
Aldebaran ESM/ECM-system
Soft kill-udstyr 4× SRBOC missilvildledningssystem
Nixie torpedovildledningssystem
Artilleri Holland: 1× 30 mm Goalkeeper CIWS
Småvåben Holland: 1× 20 mm Oerlikon maskinkanon
12,7 mm maskingevær
7,62 mm maskingevær
Spanien: 2× Oerlikon GAM-B01 20 mm/85 maskinkanon
Fly Holland:
Westland Lynx
eller:
NHI NH90
Spanien:
S-61 Sea King
eller:
AB212
Flyfaciliteter Hangar og en 490m² helikopterdæk
HIFR

Amsterdam-klassen er et af produkt af samarbejdet mellem Koninklijke Marine og Armada Española. Klassen består af to skibe, A836 Amsterdam og A14 Patiño. Det hollandske skib er navngivet efter den hollandske storby Amsterdam, mens det spanske skib er opkaldt efter den spanske marineminister José Patiño Rosales, som omorganiserede flåden efter ordre fra Filip 5. af Spanien.

Design og konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

SPS Patiño (A14) ved den spanske flådebase i Ferrol

Amsterdam-klassen erstattede i Holland Poolster-klassen og er bygget helt efter civile standarder, dog med undtagelse af de standarder der omhandler CBRN hvor skibene er bygget således de lever op til militære standarder.[1]

Begge skibe blev taget i brug i deres respektive flåder i 1995 uden nævneværdige problemer.

Skibene er designet til at medbringe op til 5 helikoptere, men har normalt kun omkring 3 eller 4 helikoptere med, således der er plads til at foretage RRR, HIFR eller andre operationer.

Skibene er i stand til at støtte en flådestyrke i op til 21 dage, og er udrustet med seks brændstofpumper med en kapacitet på 600 kubikmeter brændstof i minuttet. En typisk flådestyrke består af 5 eskorteskibe og omkring 20 fly.

Operativt[redigér | rediger kildetekst]

Amsterdam deltog i Operation Enduring Freedom i 2005/2006 i Mellemøsten, hvor det ydede assistance til to pirater som amerikanske styrker havde taget til fange efter en træfning den 18. marts 2006.

Hr.Ms. Amsterdam (A836) under RAS

Patiño deltog i Operation Sharp Guard, for at understøtte handelsembargoen mod det tidligere Jugoslavien i 1996 samt Operation Allied Action under Kosovokrigen i 1998.

Patiño har desuden deltaget en en lang række internationale øvelser såsom Joint Warrier og Loyal Mariner og har derudover sejlet som en del af SNMG1 og SNMG2.

So San episoden[redigér | rediger kildetekst]

Landsætningen af boardingholdet om bord på So San (bemærk de nedskudte kabler på skibet)

I 2002 deltog Patiño og fregatten Navarra (F85) i Operation Enduring Freedom. I december 2002 blev mediernes søgelys rettet mod de spanske skibe da de boardede det nordkoreanske handelsskib So San der udgav sig for at være et colombiansk handelsskib.

So San, sejlede uden koffardiflag og forsøgte at styre undvigende. Efter fire varselsskud placeret foran stævnen på skibet skød spanske finskytter de kabler der var placeret over dækket på skibet ned for at gøre plads til at man kunne indsætte et boardinghold med helikopter. Om bord på skibet lokaliserede de spanske soldater 15 Scud-missiler med konventionelle sprænghoveder på 250 kg, 23 tanke med salpetersyre og 85 tromler med kemikalier. Yemen erklærede at lasten tilhørte dem og at de protesterede mod opbringningen af skibet. Det viste sig efterfølgende at det yemenitiske forsvar havde købt missilerne lovligt fra Nordkorea og at man dermed ikke havde lovhjemmel til tilbageholde skibet og man var nødt til at lade skibet fortsætte.[2]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
A836 Amsterdam 21. maj 1992 11. september 1992 2. september 1995 - PAZJ
A14 Patiño - 22. juni 1994 16. juni 1995 - EBBZ

Kapaciteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Diesel (F76) (fordelt over 16 forskellige tanke): 8750 tons
  • Flybrændstof (F44): 1200 tons (Holland ombyggede i 2003 en tank til at indeholde F76)
  • Ferskvand (1 tank): 142 ton
  • Fødevarer (fordelt over 1 tørproviantrum, 1 kølerum og et 1 fryserum): 1100 ton
  • Ammunition (fordelt over 5 rum): 350 ton


Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Chris Chant, Barcos de Guerra, Editorial Libsa, Madrid, 2006, ISBN 84-662-1252-3
  2. ^ http://edition.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/east/12/11/us.missile.ship Arkiveret 3. februar 2010 hos Wayback Machine CNN.com: U.S. lets Scud ship sail to Yemen

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]