Amygdala
Amygdala (latin: corpus amygdaloideum) eller på dansk mandelkernen, er et lille område bestående af et kompleks af mindre kerner, der hører til de fylogenetisk ældre dele af storhjernens tindingelap og udgør en central del af det såkaldte limbiske system.[1] I menneskets amygdala findes der omkring 12 millioner neuroner.[2] Strukturen har forbindelser til mange andre hjernedele og systemer, herunder hypofysen, binyrerne, bulbus olfactorius (lugtesansen), hippocampus, hypothalamus, hjernestammens formatio reticularis, thalamus, pandelappen (den præfrontale cortex) og andre dele af tindingelappen, ligesom der er fysiologiske forbindelser knyttet til indtagelsen af føde og væske.[1]
Ingen anden del af hjernen har så stor betydning for emotioner og emotionel adfærd som amygdala, hvis primære funktion er at etablere en sammenhæng mellem en stimulus og dens emotionelle værdi, det vil sige vurderingen af, om noget er godt eller ondt. Området håndterer blandt andet frygt og forsvarsreaktioner og giver de fleste af vore erindringer en emotionel farvning, som er af helt central betydning for vor evne til at reagere adækvat i mange situationer. Ydermere kan strukturen udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner, eksempelvis vedrørende vejrtrækning, kredsløbet og mave-tarmkanalen.[1]
Betydningen af denne funktion ses klinisk ved, at patienter med skader på amygdala får adfærdsforandringer. Her synes koblingen mellem emotioner og emotionelle reaktioner at være afbrudt, hvilket for eksempel kan komme til udtryk ved manglende hjertebanken trods en følelse af angst. Området er tillige neurologisk involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.[3] Direkte stimulering af amygdala under operationer, for eksempel for epilepsi, udløser autonome og emotionelle reaktioner, og herunder helt specielt angst. En sådan stimulering har også kunnet fremkalde "déjà-vu-oplevelser", en følelse af at have oplevet samme situation tidligere, hvilket er en tilstand, der blandt andet også kan forekomme ved epileptiske anfald (såkaldt psykomotorisk epilepsi).[1]
Navnet
[redigér | rediger kildetekst]Navnet "amygdala" er hentet fra græsk, hvor det betyder "mandeltræ".[4]
Opdeling
[redigér | rediger kildetekst]Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager signaler fra de autonome processer. Dette er specielt thalamus, hypothalamus, lugtelap, septumkerner, dopaminerge kerner i mesencephalon. Den basolaterale derimod modtager signaler fra neostriatale kerner, frontallap thalamuskerner og dopaminerge kerner – faktisk al sanseinformation.
I 1930'erne blev amygdala fjernet hos aber, hvad der gjorde dem frygtløse.[5] Senere har man observeret den samme frygtløshed hos mennesker uden amygdala.[6]
Neuropsykologiske korrelationer
[redigér | rediger kildetekst]Seksuel orientering
[redigér | rediger kildetekst]Et par undersøgelser har antydet mulige sammenhænge imellem hjernens struktur, herunder forskelle i hemisfærisk ratio og forbindelsesmønstre i amygdala og seksuel orientering. Homoseksuelle mænd har tendens til at udvise mere kvindelige-lignende mønstre i amygdala end heteroseksuelle mænd gør, ligesom homoseksuelle kvinder har tendens til at vise flere mandlige mønstre i amygdala end heteroseksuelle kvinder gør.[7][7][8]
Aggression
[redigér | rediger kildetekst]Dyreforsøg har vist, at stimulering af amygdala synes at øge både seksuel og aggressiv adfærd. Ligeledes har undersøgelser ved hjælp af hjernelæsioner vist, at skade på amygdala kan have den modsatte effekt. Det fremgår således, at denne del af hjernen kan spille en rolle i udstråling og modulering af aggression.[9]
Posttraumatisk stresslidelse
[redigér | rediger kildetekst]Der synes at være en forbindelse med amygdala og hvordan hjernen bearbejder posttraumatisk belastningsreaktion. Flere undersøgelser har fundet, at amygdala kan være ansvarlig for de følelsesmæssige reaktioner på PTSD patienter. En undersøgelse fandt specifikt, at når PTSD patienter får vist billeder af ansigter med frygtsomme udtryk, har deres amygdalae tendens til, at have en højere aktivitet end en person uden PTSD.[10]
Frygt
[redigér | rediger kildetekst]Der er tilfælde af menneskelige patienter med fokale bilaterale læsioner af amygdala, på grund af den sjældne genetiske tilstand Urbach-Wiethe sygdom.[11][12] Sådanne patienter undlader at udvise frygt-relaterede adfærd. Dette fund medvirkede til konklusionen, at amygdala "spiller en central rolle i at udløse en tilstand af frygt".[13]
Politisk orientering
[redigér | rediger kildetekst]En mindre undersøgelse har fundet at politisk konservatisme (defineret ud fra en fem-point skala fra "very liberal" til " very conservative") er positivt korreleret med et øget volume af den højre amygdala i en undersøgelse af 90 individer.[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "amygdala". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 38. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- ↑ Cynthia Mills Schumann, David G. Amaral. "Stereological estimation of the number of neurons in the human amygdaloid complex". The Journal of Comparative Neurology. 491 (4): 320-329.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience. 11: 232-237. doi:10.1038/nn2032.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ↑ mandel ordnet.dk
- ↑ Humans, Like Animals, Behave Fearlessly Without the Amygdala
- ↑ The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear
- 1 2 Swaab, D. F. (2008). "Sexual orientation and its basis in brain structure and function". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 105 (30): 10273-4. doi:10.1073/pnas.0805542105. PMC 2492513. PMID 18653758.
- ↑ Swaab, Dick F. (2007). "Sexual differentiation of the brain and behavior". Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism. 21 (3): 431-44. doi:10.1016/j.beem.2007.04.003. PMID 17875490.
- ↑ T.L. Brink. (2008) Psychology: A Student Friendly Approach. "Unit 4: The Nervous System." pp 61
- ↑ Carlson, Neil R. (12. januar 2012). Physiology of Behavior. Pearson. s. 608. ISBN 978-0205239399.
- ↑ Feinstein, Justin S.; Adolphs, Ralph; Damasio, Antonio; Tranel, Daniel (2011). "The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear". Current Biology. 21 (1): 34-8. doi:10.1016/j.cub.2010.11.042. PMC 3030206. PMID 21167712.
- ↑
- ↑ http://bps-research-digest.blogspot.com/2013/02/extreme-fear-experienced-without.html[fuld kildeangivelse nødvendig]
- ↑ Political Orientations Are Correlated with Brain Structure in Young Adults
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ny forskning: Generthed er medfødt, artikel fra DR Nyheder.
