Amygdala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amygdalas placering i hjernen

Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal). Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala.[1] Amygdala er involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.[2]

Opdeling[redigér | redigér wikikode]

Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager fra de autonome processer. Dette er specielt thalamus, hypothalamus, lugtelap, septumkerner, dopaminerge kerner i mesencephalon. Den basolaterale derimod modtager fra neostriatale kerner, frontallap thalamuskerner og dopaminerge kerner – faktisk al sanseinformation. I aber har man ved ødelæggelse af den kortikomediale del, opdaget, at de har en passiv opførsel og øget smaskning.[Kilde mangler] Ved ødelæggelse af den basolaterale del er der øget frygt.[Kilde mangler]

Neuropsykologiske korrelationer[redigér | redigér wikikode]

Seksuel orientering[redigér | redigér wikikode]

Et par undersøgelser har antydet mulige sammenhænge mellem hjernens struktur, herunder forskelle i hemisfærisk ratio og forbindelsesmønstre i amygdala og seksuel orientering. Homoseksuelle mænd har tendens til, at udvise mere kvindelige-lignende mønstre i amygdala end heteroseksuelle mænd gør, ligesom homoseksuelle kvinder har tendens til, at vise flere mandlige mønstre i amygdala end heteroseksuelle kvinder gør.[3][3][4]

Aggression[redigér | redigér wikikode]

Dyreforsøg har vist, at stimulering af amygdala synes at øge både seksuel og aggressiv adfærd. Ligeledes har undersøgelser ved hjælp af hjernelæsioner vist, at skade på amygdala kan have den modsatte effekt. Det fremgår således, at denne del af hjernen kan spille en rolle i udstråling og modulering af aggression.[5]

Posttraumatisk stresslidelse[redigér | redigér wikikode]

Der synes at være en forbindelse med amygdala og hvordan hjernen bearbejder posttraumatisk belastningsreaktion. Flere undersøgelser har fundet, at amygdala kan være ansvarlig for de følelsesmæssige reaktioner på PTSD patienter. En undersøgelse fandt specifikt, at når PTSD patienter får vist billeder af ansigter med frygtsomme udtryk, har deres amygdalae tendens til, at have en højere aktivitet end en person uden PTSD.[6]

Frygt[redigér | redigér wikikode]

Der er tilfælde af menneskelige patienter med fokale bilaterale amygdala læsioner, på grund af den sjældne genetiske tilstand Urbach-Wiethe sygdom.[7][8] Sådanne patienter undlader at udvise frygt-relaterede adfærd. Dette fund styrkerde konklusionen, at amygdala "spiller en central rolle i at udløse en tilstand af frygt".[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Cynthia Mills Schumann, David G. Amaral. "Stereological estimation of the number of neurons in the human amygdaloid complex". The Journal of Comparative Neurology 491 (4): 320–329. 
  2. Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience 11: 232–237. doi:10.1038/nn2032. 
  3. 3,0 3,1 Swaab, D. F. (2008). "Sexual orientation and its basis in brain structure and function". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 105 (30): 10273–4. doi:10.1073/pnas.0805542105. PMID 18653758. 
  4. Swaab, Dick F. (2007). "Sexual differentiation of the brain and behavior". Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism 21 (3): 431–44. doi:10.1016/j.beem.2007.04.003. PMID 17875490. 
  5. T.L. Brink. (2008) Psychology: A Student Friendly Approach. "Unit 4: The Nervous System." pp 61 [1]
  6. Carlson, Neil R. (12 January 2012). Physiology of Behavior. Pearson. s. 608. ISBN 978-0205239399. 
  7. Feinstein, Justin S.; Adolphs, Ralph; Damasio, Antonio; Tranel, Daniel (2011). "The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear". Current Biology 21 (1): 34–8. doi:10.1016/j.cub.2010.11.042. PMID 21167712. 
  8. doi:10.1159/000028653
    This citation will be automatically completed in the next few minutes. You can jump the queue or expand by hand
  9. http://bps-research-digest.blogspot.com/2013/02/extreme-fear-experienced-without.htmlSkabelon:Full

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]