Anatolsk Kurmanji

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Anatolsk Kurmanji
(Kurmancîya Anatolyê
Udtale: kurmɑnd͡ʒijɑ ɑnɑtoljɛ
Talt i: Tyrkiet, Danmark, Sverige, Tyskland
Talere i alt: ~100.000+
Ophav
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Anatolsk Kurmanji
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2:
ISO 639-3:

Anatolsk Kurmanji, eller anatolsk kurdisk kaldt på kurdisk; Kurmancîya Anatolyê er en dialekt af Kurmanji, som bliver talt i områderne omkring Tuzsøen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første kurdiske stamme, der ankom til Centralanatolien, er Modanlı-stammen. Den bosatte sig i Haymana i 1184 og spredte sig ikke blot til forskellige steder i det centrale Anatolien, men også til Hasha-i Istanbul og Rumeli: Aksaray, Kütahya, Rumeli, Catala, Koçhisar, Haymana, Ipsala og Evreşe. Modanlı-stammen tilhørte Merdisi-stammen. Den første centralanatolske kurdiske landsby ved navn Kürtler (Kurder) blev grundlagt i Yaban Âbâd (nutidens Kızılcahamam-Çamlıdere, Ankara) i 1463.

Ifølge Mark Sykes blev det første kurdiske eksil til Centralanatolien gennemført under Selim I's regeringstid (1512-1520).

Ifølge Hermann Wenzel var de oprindelige opdrættere af angora-geden disse kurdiske folk i det indre Anatolien. Størstedelen af immigrationerne lader dog til at have fundet sted i 1700- og 1800-tallet på grund af de nyudsendte osmanniske love for nomadefolket, der levede i Østtyrkiet. Den ældste og dokumenterede kurdiske landsby er Yarasli Köyü, som blev underlagt i 1662, derimod blev de fleste kurdiske landsbyer først grundlagt i 1800-tallet grundet de nye regler for nomadefolket.

Under disse tider ændrede sproget sig pga. isolation og begrænset information.

Sproget[redigér | redigér wikikode]

Sproget består hovedsagligt af kurdisk, som kan sammenlignes med Øst-Kurmanji. Der er også rigtig mange tyrkiske låneord, samt arabiske og germanske.

Det har også fælles ord med Zazaki.

Her er et eksempel på sproget.

Dansk Øst-Kurmanji Anatolsk kurdisk
Honning Hûngîv Hengiv
Stat Komar Dewlet
Sort Reş Riş
God Baş Xwiş, Rind, Baş
Dît
Disse Wana Wena
Løv Pel Yapraq
Godmorgen Rojbaş Ginaydin / Rojbaş
Træt Westya Westî
Nød Gûz Findiq

Her er et eksempel på en sætning:

Dansk:

Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon

Anatolsk Kurdisk:

Atina Quizê Çîlek bi Sitlîya xwarin, ji ba klavine cîrkuse sîlofon dilîst

Alfabetet[redigér | redigér wikikode]

Det anatolsk-kurdiske sprog har ét officielt alfabet og et andet uofficielt og mindre brugt alfabet.

Dûman-alfabetet[redigér | redigér wikikode]

Dûmanalfabetet er næsten det samme som den officielle kurdisk-latinske alfabet.

A B C Ç D E Ê F G Ğ H I Î J K L M N O Ö P Q R S Ş T U Û V W X Y Z
a b c ç d e ê f g ğ h i î j k l m n o ö p q r s ş t u û v w x y z

Tirkîyan-alfabetet[redigér | redigér wikikode]

Tirkîyan-alfabetet er et alfabet, som kommer fra tyrkisk. Den er uofficiel, og bruges ikke til officiele dokumenter. Den er også kaldt "det ærgerlige alfabet", da der ikke er så mange mennesker der lærer det.

A B C Ç D E F G Ğ H I İ J K L M N O Ö P Q R S Ş T U V W X Y Z
a b c ç d e f g ğ h ı i j k l m n o ö p q r s ş t u v w x y z

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Der er cirka 100.000 mennesker der taler anatolsk Kurmanji. De fleste taler sproget i de kurdiske byer i Tyrkiet. Der er mange, der er udvandret til lande såsom Danmark og Sverige. Anatolsk Kurmanji snakkes primært i provinserne Ankara, Konya, Aksaray og Kirşehir. Der er mange små landsbyer spredt over de fire provinser, hvor der primært snakkes kurdisk.

Landsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kulu

TUR - KUR - Stamme

Acıkuyu Bîrtalik Omeran

Altılar Omeran

Arşıncı Germik Xalîkan

Beşkardeş Torina Omeran

Bozan Cudka Cudikan

Burunağıl Canbeg

Canımana Civikan Şêxbizin

Celep Sêfka Sefkan

Yeşiltepe (Çöpler) Çopli Omeran

Güzelyayla Yayla Kute Sefkan

Hisar Hesar Celikan/Şêxbizin

Karacadağ Xelîkan Xelîkan

Karacadere Şêxbizin

Dipdede Şêxbizin

Kırkpınar Celîka Celîkan

Soğukkuyu Gundê Reşo Şêxbizin

Şereflî (Bozyurt)

Nasiran

Tavlıören Tawlî Omeran

Tavşançalı/Ömeranlı Omera Omeran

Tuzyaka Cudikê Heramî Cûdikan

Yazıçayırı Mêhîna Canbeg

Yeşilyurt Celîka Celîkan

Zincirlikuyu Gundî Ome Sefikan

Cihanbeyli

Gölyazı Xelîkan Xelîkan

Günyüzü Cudika Cudikan

Taşpınar

Yapalı Qemera Xelîkan

Yeniceoba Incov Nasiran

Bulduk Gundê Bulduq Sêfkan

Büyükbeşkavak Sêvidî

Çimen Sêvidî

Çölyaylası Sêvidî

Kandil Sêvidî

Kelhasan Canbeg

Kuşça Hacîlera Nasiran

Küçükbeşkavak Sêvidî

Kütükuşağı Kutiga

Turanlar Canbeg

Zaferiye Sêvidî

Kırkışla Molikan

Sağlık Qolita Xalîkan

Yunak

Canbeg

Böğrüdelik Gapan Canbeg

Hacıfakılı Kamaran Canbeg

İmamoğlu Bodan Canbeg

Karayayla Canbeg

Koçyazı Civikan Canbeg

Sarayköy Golan Ga Canbeg

Odabaşı Halisînan Canbeg

Hatırlı Gundê Xofê Canbeg

Ortakışla Canbeg

Hacıömeroğlu Hacimaran Canbeg

Sülüklü Galikan Canbeg

Çayırbaşı Canbeg

Sinanlı Sînan Canbeg

Meşelik Canbeg

Kurtuşağı Kurdan Canbeg

Özyayla Canbeg

Çeltîk

Kasören Rengan Canbeg

Adakasım Sorikan Canbeg

İsakuşağı Sagan Canbeg

Kadınhanı

Sarıkaya Canbeg

Provins Tyrkiske navn Kurdiske navn Stammmenavn
Çîçekdax
Çiçekdağı Çîçek Bereketli
Yalnizağaç Zekera Şêxbilan
Pöhrenk Gedar Şêxbilan
Bahçepınar Torin Şêxbilan
Çanakpınar Ramiko
Mahmutlu Qişle Şêxbilan
Baraklı
Doğankaş Kunguş
Şahinoğlu
Konurkale Konir Oxçî
Acıköy Şorik Oxçî
Alahacılı Galikan Molikan
Boztepe
Çamalak Xelîkan
Çiğdeli Cudikan
Üçkuyu
Çevirme Xelîkan
Uzunpınar Sora Nasiran
Hüseyinli Sêfkan
Öksüzkale Haladîn Sêvidî
Harmanaltı Şayîplî Sêvidî
Külhüyük Sêvidî
Akçakent
Avanoğlu Oxçî
Navend
Göllü Mîfikan
Seyrekköy Hurmik Mîfikan
Yeşiloba Guri Mîfikan
Körpınar Kanîya Kurik Mîfikan
Taburoğlu
Tasınburnu Mala Bene Mîfikan
Qaman
Hacibayram Pisiyan Pisiyan
Haciyusuf Deliyan Pisiyan
Hirfanlar Pisiyan
Ağapinar Axpinar Pisiyan
Ikizdere Pisiyan
Çadırlıkörmehmet Mîfikan
Kekilliali
Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.