Anden Italienske Uafhængighedskrig
| Anden Italienske Uafhængighedskrig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Krigene for Italiens samling | |||||||||
 Napoleon III ved Slaget om Solferino |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Frankrig Kongeriget Sardinien
|  Østrig
|
||||||||
| Ledere | |||||||||
| Napoleon III Victor Emmanuel II
|  Grev Ferencz Gyulai Franz Joseph I.
|
||||||||
| Styrke | |||||||||
| Frankrig: 130.000 mænd 2.000 kavalarister 312 kanoner Sardinien: 70.000 mænd 4.000 kavalarister 90 kanoner | 200.000 22.000 kavalarister 824 kanoner |
||||||||
Den Anden Italienske Uafhængighedskrig, også kaldet den fransk-østrigske krig blev udkæmpet i 1859 mellem Napoleon 3. af Frankrig og Kongedømmet Sardinien på den ene side mod Kejserriget Østrig på den anden side.
Hændelser[redigér | rediger kildetekst]
- 20. maj: Fransk infanteri og sardinsk kavaleri slår den østrigske hær i slaget ved Montebello og den østrigske hær trækker sig tilbage
- 26. maj: Giuseppe Garibaldis alpejægere vinder over østrigske styrker i slaget ved Varese
- 27. maj: Alpejægerne slår østrigerne igen i slaget ved San Fermo, og rykker ind i Como
- 30. maj: Sardinske styrker slår østrigske styrker i slaget ved Palestro
- 4. juni: Franske styrker slår østrigske styrker i slaget ved Magenta
- 20.-24. juni: Napoleon III og Viktor Emanuel II slår en østrigsk hær ledet af kejser Franz Josef i slaget ved Solferino. Dette slag fører til at Henri Dunant danner Røde Kors
- 11. juli: Truet af revolution i Ungarn indgår den østrigske keiser Franz Josef en våbenhvileaftale med Napoleon III i Villafranca
| ||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om Italiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|