Anders Østergaard (filminstruktør)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Østergaard
Født 14. marts 1965 (59 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anders Høgsbro Østergaard (født 14. marts 1965 i København) er en prisbelønnet dansk filminstruktør og manuskriptforfatter, som især er kendt for sine meget anmelderroste portrætfilm om Henning Carlsen, Jan Johansson, Hergé og Gasolin', samt dokumentarfilmen Burma VJ. Anders Østergaard er musiksproglig student og uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole i 1991.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1991-1996 arbejdede Anders Østergaard som tekstforfatter og strategisk rådgiver, med speciale i sociale og politiske kampagner, for reklamebureauet Jersild & Co. – sideløbende hermed var han researcher ved DR Dokumentar og Nordisk Film. Anders Østergaard var i perioden også tilknyttet Central Television London og TV 2s dokumentarprogram Fak2eren. I denne periode stod han bag en række dokumentarprogrammer til dansk tv med fokus på aktuelle samfundsforhold i ind- og udland.

Det er som portrættør Anders Østergaard især har markeret sig. I filmen Gensyn med Johannesburg fra 1996 portrætterer han Henning Carlsen med udgangspunkt i dennes film Dilemma fra 1962. I 1999 kom filmen Troldkarlen om den svenske jazzpianist Jan Johansson, som ikke bare gav ham prisen for Bedste Dokumentarfilm ved Odense Film Festival, men også banede vejen til, at han i 2003 kunne lave sit personlige og meget anmelderroste film Tintin og mig, der var et portræt af Tintins fader, den belgiske tegneserieskaber, Hergé.

I 2006 havde filmen Gasolin om rockgruppen Gasolin' premiere. Denne dokumentar om et stykke dansk rockhistorie blev hurtigt den mest sete dokumentarfilm i danske biografer og vandt filmprisen GuldDok.

I 2008 fik Anders Østergaard sin foreløbig største internationale succes med filmen Burma VJ, som skildrer forholdene i det Burma under opstanden i 2007 gennem unge undergrundsreporteres kameraer. Filmen har vundet en lang række af priser, herunder en pris på den prestigefyldte Sundance Film Festival.

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Portræt- og dokumentarfilm[redigér | rediger kildetekst]

Tv-produktioner[redigér | rediger kildetekst]

  • 2004 – Magtens Billeder: Diplomatiets fortrop
  • 2001 – Malaria
  • 2001 – Brødre i Ånden
  • 2000 – Fra asken i ilden
  • 1994 – Den dobbelte mand
  • 1993 – Vejen til Helvede
  • 1993 – Et lys i mørket
  • 1990 – Kaptajn Janssens Bror

Priser[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Burma VJ hædret igen". Arkiveret fra originalen 27. marts 2009. Hentet 30. marts 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen om Anders Østergaard (filminstruktør) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.