Anduvning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anduvningsfyr er kraftige fyr ved åbne farvand. Fyret på Fastnet Rock i Irland har en nominel lysevne på 27 sømil (50 km)

Anduvning er et maritimt udtryk, som betegner en fase af en sejlads hvor man nærmer sig kysten fra åben sø. Under anduvning vil man typisk prøve at få landkending og det er således overgangen til navigation i kystnært farvand. Udtrykket bruges også når man nærmer sig sejlrender eller havneindløb.

Afmærkning[redigér | redigér wikikode]

Mange steder er der opsat sømærker og fyr for at hjælpe ved anduvning. De har altså hovedsaglig til formål at give landkending på større afstand. Anduvningsfyr er de højeste og mest lysstærke fyr som normalt er udført som roterende blinkfyr, og de er placeret ved åbne kyster samt på øer og rev i åbent farvand.

Midtfarvandsafmærkninger fungerer ofte som anduvningsbøjer

Anduvningsbøjer (eller anduvningsmærker) er sømærker som er placeret et stykke før indsejlinger til løb og sejlrender for at hjælpe skibstrafikken ind i løbet. Anduvningsbøjer er normalt midtfarvandsafmærkninger.

Søkort[redigér | redigér wikikode]

Der er også særlige søkort som er beregnet til anduvning. Det er kort som dækker større farvandsafsnit (som f.eks. Kattegat) og som kun angiver den overordnede afmærkning. Man vil så skifte til mere detaljerede kort når man nærmer sig kysten eller mere vanskelige besejlingsforhold.