Angina pectoris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep 2014, 14:54 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Spring til navigation Spring til søgning
Angina pectoris
Klassifikation
AMI pain front.png
Smertezone ved angina pectoris og akut myokardieinfarkt.
Information
Navn Angina pectoris
Medicinsk fagområde kardiologi Rediger på Wikidata
SKS DI20
ICD-10 I20
ICD-9 413
DiseasesDB 8695 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000198,
000201,
001107 Rediger på Wikidata
MeSH D000787 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, anginaer) er betegnelsen for en smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladende. Angina pectoris skyldes at der ikke kommer blod, og derved ilt, nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af kranspulsårerne, f.eks. på grund af åreforkalkning. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig blodprop (akut myokardieinfarkt) og skal derfor altid behandles af en læge.

Man skelner normalt mellem stabil og ustabil angina pectoris, afhængig af om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil), f.eks. fysisk anstrengelse, vrede eller kulde.

Behandling

Den akutte behandling under anfald består i nitroglycerin, som tablet eller spray, der gives under tungen (sublingualt) og eventuelt ilt og morfin som smertelindring.

Herefter opstarter man en behandling, der skal forebygge nye anfald og komplikationer. Behandlingen består i:

Herudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil.

Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning. Det kan enten være en udvidelse af kranspulsårene, fx en ballonudvidelse eller en by-pass, hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som f.eks. kan tages fra benet.

Henvisninger

  • Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005.
  • Hippe, Hippe, Godtfredsen, Godtfredsen & Thomsen (Red): "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003.
SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.