Spring til indhold

Angrebet på Iran 2026

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Angrebet på Iran 2026

Dato 28. februar 2026
Sted Iran
Parter
 Israel
 USA
 Iran
Ledere
Benjamin Netanyahu
Donald Trump
Ali Khamenei
Masoud Pezeshkian
Tab
201 døde [1]
747 sårede[1]

Angrebet på Iran 2026 er et militært angreb på Iran, der blev påbegyndt 28. februar 2026 af Israel, der kalder det et "forebyggende angreb".[2] Israel kalder sit angreb for "Brølende Løve", der efterfølger sommerens angreb "Opstigende Løve".[3] I forbindelse med angrebet er blandt andre Irans religiøse leder ayatollah Ali Khamenei, stabschefen for det iranske militær, Abdolrahim Mousavi (en), forsvarsminister Aziz Nasirzadeh (en), sikkerhedsrådgiver Ali Shamkhani (en) og chefen for Irans Revolutionsgarde (en), Mohammad Pakpour (en), blevet dræbt.[4]

Irans reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge det iranske undervisningsmisterium har angrebet ramt en pigeskole, hvor 53 personer har mistet livet.[5] Iran har efterfølgende angrebet amerikanske militærbaser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain. Qatars luftforsvar har afværget et missil.[6] Irans udenrigsmister Abbas Araghchi (en) fordømmer angrebet som han kalder "ulovligt".[7][8] Araghchi lover desuden, at "Iran vil slå hårdt igen".[8]

Landets præsident udtaler, at "drabet på den højeste politiske autoritet i Den Islamiske Republik Iran og en fremtrædende leder af shiaislam verden over (...) opfattes som en åben krigserklæring mod muslimer, og især mod shiamuslimer overalt i verden", og "at hævne Khameneis død er vores pligt". Desuden at "Den Islamiske Republik Iran anser det for sin legitime pligt og ret at hævne gerningsmændene og bagmændene bag denne historiske forbrydelse".[9]

Citat Amerikanerne skal vide, at hvis de indleder en krig, vil det denne gang blive en regional krig Citat
Ali Khamenei

Angrebet sker i samarbejde med USA, der gør det for "at forsvare det amerikanske folk" og at man vil "tilintetgøre Irans flåde".[2] USA kalder operationen for "Operation Epic Fury".[10]Den amerikanske præsident Donald Trump har delt en video på Truth Social, hvor han siger, at "vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime".[3] Det amerikanske angreb kom efter gentagne trusler fra Trump om, at han ville angribe Iran.[3] I første omgang kom truslerne pga. frygt for, at myndighederne ville slå ned på demonstranternes protester mod styret. Efterfølgende handlede det om en aftale om Irans atomprogram.[3] Trump kalder Iran for "verdens største statssponsor for terror" og hævder, at styret har dræbt titusinder af sine landsmænd under protesterne.[3]

Op til angrebet havde USA sendt hangarskibet USS Abraham Lincoln (en) og tre destroyere til havet syd for Iran, hvor der i forvejen var tre andre destroyere.[11] Der forventes også, at der er atomdrevne ubåde i samme hav, som kan beskyde Irans Revolutionsgarde (en) med tomahawkmissiler.[11]

Det vurderes, at USA ikke har fået lov til at benytte sine militære kapaciteter, som de har i de nærliggende arabiske lande.[11] Saudi-Arabien, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater havde på forhånd lovet den iranske præsident, at de ikke ville lade USA bruge deres luftrum til at angribe Iran.[11]

Internationale reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks statsminister Mette Frederiksen kalder det iranske styre for "ondskabens selv", men også, at man endnu ikke kan "konkludere noget som helst", mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen kaldte det for en "nødvendig operation".[12] Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen) og Antonio Costa, der er formand for det Europæiske Råd, at situationen er "bekymrende", og at de opfordrer til, at man overholder international lovgiving. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder situationen for "farlig", mens FN's generalsekretær fordømmer angrebene.[12] De franske, tyske og britiske ledere udtalte i en fælles erklæring blandt andet, at de "fordømmer iranske angreb på lande i regionen på det kraftigste".[12] Frankrigs præsident Emmanuel Macron har indkaldt FN's Sikkerhedsråd til et hastemøde, fordi "konflikten har alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed".[7][12] Næstformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, "beskyldte USA for at have brugt sine atomforhandlinger med Iran som et dække over militære operationer", mens Kinas udenrigsministeriun appellerer om "et øjeblikkeligt stop for militære aktioner".[12] Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide udtalte, at angrebet af i strid med international lov.[12] Hizbollah fordømte angrebet og kaldte det et "åbenlys krænkelse af international lov og FN-pagten".[12]

  1. 1 2 Nyheder, DR (28. februar 2026). "LIVE: Israel og USA er gået i krig med Iran". DR. Hentet 28. februar 2026.
  2. 1 2 Oxenbøll, Emma Amalie (28. februar 2026). "USA og Israel indleder angreb på Iran". DR. Hentet 28. februar 2026.
  3. 1 2 3 4 5 "Se Trumps tale: USA har indledt omfattende angreb i Iran". Politiken - Den levende avis. 28. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  4. "Iran bekræfter forsvarsministers og stabschefs død". politiken.dk. 1. marts 2026. Hentet 1. marts 2026.
  5. Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "53 døde på pigeskole, skriver iransk nyhedsbureau". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  6. "Se kortet: Meldinger om angreb og eksplosioner i flere lande efter Iran-angreb". Politiken - Den levende avis. 28. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  7. 1 2 Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "Khamenei vil holde tale inden længe, meddeler iransk stats-tv". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  8. 1 2 Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "Angreb er ulovlige, siger Irans udenrigsminister". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  9. Sorgenfri Kjær, Jakob (1. marts 2026). "Irans præsident: »Åben krigserklæring mod muslimer«". politiken.dk. Hentet 1. marts 2026.
  10. Larsen, Niels Ivar (28. februar 2026). "Trump bekræfter angreb på Iran: »Større kampoperationer« er i gang". Information. Hentet 28. februar 2026.
  11. 1 2 3 4 "»Det næste angreb vil blive langt værre«, advarer Trump. Afslører han også USA's begrænsninger?". Politiken - Den levende avis. 2. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  12. 1 2 3 4 5 6 7 Heiselberg, Emilia (28. februar 2026). "Overblik: Sådan reagerer det internationale samfund på angrebene i Mellemøsten". politiken.dk. Hentet 1. marts 2026.