Anna Ancher

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Anna Ancher
Anna Ancher Royal Library of Denmark1.jpg
Fødselsnavn Anna Kirstine Brøndum
Fødselsdato 18. august 1859
Fødselsted i Skagen
Død 15. april 1935 (75 år)
Dødssted Sammensteds
Nationalitet Dansk
Felt Kunstmaleri
Uddannelse Privatundervisning
Periode Impressionismen
Hovedværker Michael Ancher malende på stranden, Pigen i køkkenet og Et missionsmøde
Udmærkelser Ingenio et arti, 1913.
Tagea Brandts Rejselegat, 1924.

Anna Ancher (Anna Kirstine Brøndum, 18. august 1859 i Skagen15. april 1935 i Skagen) var en dansk maler. Hun var den eneste af Skagensmalerne, der var født i Skagen. Med sine evner som menneskeskildrer og som kolorist regnes Anna Ancher som én af den danske malerkunsts virkelig store kunstnere samt som én af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Anna Ancher var datter af købmand og kroejer Erik Andersen Brøndum (1820-90) (der ejede Brøndums Hotel) og Ane Hedvig Møller (1826-1916). Ane Hedvig er ophavskvinden til én af de mest genfortalte myter om Annas medfødte evner som kunstner: Anna fødtes nemlig samme (og eneste) nat, som periodens store forfatter, H.C. Andersen overnattede på Brøndums Gæstgiveri (senere Hotel). Derfor mente moderen Ane Hedvig, at Anna måtte være begavet med særlige kunstneriske evner: “Vor Herre saa’ dog min gode Vilje, og har belønnet den ved at give det barn, hvis Fødsel blev fremskyndet under saa sære Forhold, Talent for Kunsten.”[1]

Hun var den femte i en søskendeflok på seks, der også talte Christen Degn Brøndum, der overtog Brøndums Hotel efter faderen. Hotellet var i en årrække samlingspunkt for Skagensmalerne, og her mødte hun i 1874 maleren Michael Ancher, som hun blev gift med på sin 21 års fødselsdag i 1880. I 1883 fik de datteren Helga Ancher.

Anna studerede tre vintre på Vilhelm Kyhns private tegne- og malerskole for kvinder i 1875-78 i København. Som kvinde var man forment adgang til Kunstakademiet, hvorfor eneste mulighed var at tage privatundervisning. [2] Senere tog hun til Paris og studerede hos Pierre Puvis de Chavannes sammen med Marie Triepcke, der senere skulle blive gift med P.S. Krøyer.

Sommeren 1879 fik Skagen besøg af mange nordiske kunstnere, der havde hørt, at Skagen var det ideelle sted at forsøge sig med friluftsbilleder på grund af den særegne natur og det enklere liv væk fra storbyen. Blandt disse kunstnere var nordmændene Christian Krogh og Frits Thaulow. Christian Krogh skulle også vise sig at få en indflydelse på Anna Anchers kunstneriske udvikling.

Anna Ancher, "Pigen i køkkenet", 1886, Den Hirschsprungske Samling
Anna Ancher, "En begravelse", 1891, Statens Museum for Kunst

I 1880 debuterede Anna Ancher på Charlottenborg med Lars Gaihede snitter en pind (1880, Skagens Museum), et kunstværk, hvis realisme var stærkere end hidtil i samtidens maleri. De følgende somre i 1880'ernes begyndelse kom stadig flere kunstnere til Skagen for at dyrke friluftsmaleriet, og et nybrud i skandinavisk maleri blev skabt i et fællesskab, hvoraf Anna Ancher var en vigtig part, med værker som Blind kone, Blå Ane (1882, Skagens Museum) og Pigen i køkkenet (1883-86, Den Hirschsprungske Samling).

Ancher var optaget af det nederlandske 1600-talsmaleri, hvor man også finder mange interiørscener, hvor Anna Ancher skildrer rummet helt uden reference til noget udenfor. At Anna Ancher var født skagbo, gav hende en nemmere kontakt til lokalbefolkningen, der også var hendes primære motiv. Hun var meget optaget af at udforske lys og skygge, som ses i fx Interiør med klematis (1913). Efter et halvt års ophold i Paris satte hun sig dog også for at løse større opgaver med en mere kompliceret komposition, fx En begravelse fra 1891 (se mere nedenfor) og Et missionsmøde (1903, Skagens Museum). Hendes første udstillingsbillede, Et gammelt ægtepar på hjemvejen fra Skagen Kirke (1879), forestillede to fattige originaler, Per og Stine Bollerhus, på vej hjem fra Skagen Kirke. Flere år senere deltog hun i Stines begravelse og samlede sine indtryk i maleriet En begravelse; et hovedværk i hendes produktion. Som i de fleste af Anna Anchers andre billeder er der her ingen, som forsøger at skabe øjenkontakt. Man kan derfor ubemærket afsøge rummet og lade sig indfange af den meditative ro.[3] Den lavloftede stue er fyldt med lys, der giver Ancher mulighed for at demonstrere sit koloristiske mesterskab i mødet mellem de blålige, rosa og grønne farver.

Anna Ancher havde det sjældne held (for kvinder af sin generation) at nyde respekt for sin faglighed - ikke blot hos sin ægtefælle, men også hos andre malere. Hun rejste sammen med sin mand (bl.a. til Wien 1882 og Paris 1885 og 1889), udstillede regelmæssigt, og hendes maleri har ofte repræsenteret dansk kunst i udlandet. Hun fik generelt mere omtale end de fleste andre kvindelige kunstnere i perioden, både i kunsttidsskrifter og i dagbladene. Til gengæld måtte hun finde sig i ofte at blive anmeldt sammen med sin mand og af nogle anmeldere, bl.a. Holger Drachmann, at blive omtalt som “Fruen”. Desuden blev hun fremhævet som kvindelig kunstner og mentes dermed at være i besiddelse af en særlig følsomhed. På Anna Anchers tid var denne betegnelse ofte et udtryk for, at hun anvendte pastelkridt, foretrak små formater eller lavede kunstværker med særlige harmoniske farver. Lige så blev “det kvindelige” brugt som forklaring på, hvorfor hendes skildringer af skagboerne var særligt indlevende.[4]

I 1904 modtog Anna Ancher Eckersberg Medaillen, i 1913 Ingenio et Arti og Tagea Brandt Rejselegat i 1924.[5] Indtil sin død udstillede hun i alt 54 gange på Charlottenborg.[4] Mange af hendes malerier kan ses på Skagens Museum og Ribe Kunstmuseum, samt på Den Hirschsprungske Samling i København.

Stil og motivkreds[redigér | redigér wikikode]

En impressionistisk maler[redigér | redigér wikikode]

Sammen med Theodor Philipsen betragtes Anna Ancher som som én af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst. Den danske kunsthistoriker Peter Nørgaard Larsen skriver således om Annas impressionistiske stil: “Men i modsætning til de franske impressionisters forbundethed med det moderne liv i og omkring metropolen er [Annas] billeder malet fra periferien af det moderne [...] Snarere end mod det hektiske, flygtige og øjebliksbetonede, som almindeligvis er impressionismens kendemærke.”[6]

Anna Ancher er i dag kendt som lysets og solskinnets maler og som en impressionistisk inspireret kolorist for hvem, det først og fremmest var farver og lys, der havde betydning. Den samtidige danske maler Karl Madsen skrev således om Anna: “Anna Ancher var i dansk kunst den første, der forstod at fange en solstråle. Når hun lod den lyse ind i de fattige stuer, hvor en blind kone sad ene, fik billederne derved en egen højtidelig vemodsstemning”.[7] Dog var der også en anden og mere alvorlig side af Anna Ancher, hvor billedernes indhold i høj grad spiller en rolle. Her er det kvindernes liv, det handler om – som det formede sig på Anna Anchers tid, men også kvindeliv forstået mere alment og universelt.[8]

Kvindeskildringer[redigér | redigér wikikode]

Anna Anchers billeder skildrer ofte kvindernes verden. Hun malede mange kvinder – mange flere end mænd – og disse mange kvinder er ofte alene. Et typisk motiv for Anna Ancher udgøres af en enkelt kvindefigur i et interiør – et værelse eller en stue – optaget af en stilfærdig aktivitet eller blot tankefuld og indadvendt. Det indadvendte er et meget karakteristisk træk ved Anna Anchers kvindefigurer: opmærksomheden er rettet mod deres indre verden, som er skjult for betragteren; der er så godt som aldrig øjenkontakt med beskueren, idet kvinderne kigger nedad, har lukkede øjne eller vender ryggen til. På denne måde trækker intimiteten og stilheden i Anchers billeder paralleller til Vilhelm Hammershøis stemningskunst., Man kan tale om, at der sker en suspendering af det narrative og i stedet fokuseres på det formelle omkring komposition, figur i rum m.v. Ud fra kvindernes sysler i Anchers og Hammershøis billeder, får vi intet at vide om hverken afsenderens eller modtagerens situation. Ingen forsøger at skabe øjenkontakt og oftest vendes ryggen til beskueren.[9]

Anna Ancher, "Aftenbøn", 1888, Skagens Kunstmuseer

Hendes motivkreds minder desuden om Viggo Johansens billeder af sin hustru, Martha (Anna Anchers kusine), og deres børn. Anna Ancher skrev bl.a. om maleriet Aftenbøn (Skagens Museum, 1888) i et brev til ægteparret Johansen: “det er kun som Farve jeg har ment noget dermed”[upper-alpha 1]. I dette udsagn ligger måske også kernen til forståelse af hendes billedproduktion. Under et besøg i Paris med Michael Ancher i 1888-89 havde impressionistisk kunst af Édouard Manet og øvrige franske kunstnere fascineret hende. Blandt skagensmalerne gjorde netop hun de største tilnærmelser til impressionismens idé om lyset som det egentlige motiv for malekunsten.[10]

Et bemærkelsesværdigt træk ved Anna Anchers figurer er, at de er placeret indendørs. Her adskiller hun sig fra de øvrige (mandlige) Skagensmalere, der meget ofte malede udendørs. De malede fiskerne på stranden, havet, klitterne og udsigten ind over Skagen. Anna Ancher knytter sig med sine indendørs motiver nærmere til datidens andre kvindelige kunstnere, der netop foretrak at male de nære intime omgivelser - stuerne i hjemmet med børn, søstre, mødre eller tjenestepiger som modeller.

Der er flere årsager til disse motivvalg: hjemmet med børn og husførelse var kvindernes domæne og ansvarsområde. Det var her, de opholdt sig, så motiver herfra var lige ved hånden. I 1800-tallet var det ikke velset, at kvinderne, især ikke borgerskabets kvinder, færdedes offentligt uden mandlig ledsagelse – heller ikke for at male. Kvinderne var således bundet til hjemmet; også via den økonomiske afhængighed af ægtemænd eller familie, da det ikke ansås for passende og heller ikke var almindeligt, at borgerskabets døtre og hustruer havde et erhverv. Derfor var deres uddannelsesmuligheder også yderst begrænsede – kvinder havde fx ikke adgang til kunstakademiet på Anna Anchers tid. Dét havde netop indflydelse på deres motivvalg, idet de på den måde til forskel fra mændene normalt ikke blev skolede i at udføre de monumentale figurrige scenerier, som bl.a. Michael Anchers store fiskerbilleder er eksempler på.

Anna Anchers kvindefigurer kan kategoriseres i to grupper: unge borgerlige kvinder og fiskerpiger/ fiskerkoner. Den første gruppe (de borgerlige kvinder) genkendes på deres tækkelige lange kjoler, langærmede og evt. med blondebesætninger, deres opsatte frisurer og deres skikkelser med markeret slank talje – se bl.a. Ung pige foran en tændt lampe og Interiør med røde valmuer. De opholder sig i rum, der kan karakteriseres som feminine; rum, der afspejler deres kvindelighed. Disse rum er malet i lyse, lette farver, er præget af ro og stille fordybelse, og meget ofte sammenstilles kvindefigurerne med blomster. Ofte kan man ligefrem iagttage en tendens til, at blomsterne efterhånden erstatter kvinderne – som i Interiør med klematis - og til sidst forsvinder endda blomsterne, og kun det rene kvindelige rum står tilbage som f.eks. Interiør. Brøndums anneks.[8]

Det religiøse liv i Skagen[redigér | redigér wikikode]

Anna Ancher, "Et missionsmøde", 1903, Skagens Kunstmuseer

Den anden gruppe af Anna Anchers kvindefigurer, fiskerpigerne og fiskerkonerne, er først og fremmest karakteriseret ved deres hovedtørklæder – hvide eller sorte afhængig af, om de var enker eller ej. De er hyppigt forbundet med det religiøse islæt i Anna Anchers billeder: kvinderne befinder sig i kirken eller til missionsmøde – f.eks. Ung pige under gudstjenesten i Skagen kirke og Et missionsmøde. Omkring år 1900 havde Indre Mission solidt fodfæste blandt Skagens fiskerbefolkning – især blandt kvinderne. Man kan populært sagt sige, at mens mændene gik på kroen, tyede kvinderne til kirken som trøst og støtte i deres ofte hårde og nøjsomme tilværelse.

Som den eneste af skagensmalerne har Anna Ancher skildret det religiøse liv i Skagen. Måske fordi det som tidligere nævnt i høj grad var en kvindeverden, men personlige årsager spillede måske også en rolle her. Udover at være ene kvinde i kunstnerkolonien var hun også den eneste af malerne, der var født og opvokset i Skagen. Både Anna Anchers mor og hendes søstre var religiøse. De var dybt grebet af Indre Mission, og som barn var Anna Ancher med sin mor til bibellæsning og til bønnemøder. Hendes voksne liv - som maler og medlem af kunstnerkolonien – stod i kontrast til denne religiøse opvækst. Kunstnerne var overvejende fritænkere og ateister og førte en til tider løssluppen (i skagboernes øjne) boheme-tilværelse.

Anna Ancher, "Sorg", 1902, Skagens Kunstmuseer

Det kan tænkes, at Anna Ancher har følt en ubevidst form for splittelse mellem de to verdener – barndommens med familien og religionen overfor kunstnerkoloniens voksne liv. Det er måske denne splittelse, der kommer til udtryk i hendes symbolistiske billede Sorg, hvor hun har afbildet sig selv nøgen på den ene side af et kors og sin mor med hænderne foldet i bøn på den anden side. Som Anna Ancher her har skildret sig selv, fremtræder hun som en klassisk Maria Magdalene, der i tidligere tiders religiøse billeder typisk fremstilles som den angrende synder, siddende nøgen ved korsets fod og med ansigtet skjult af sit lange hår.

Anchers Hus og Saxilds Gaard[redigér | redigér wikikode]

Anna og Michael Ancher købte huset på Markvej i 1884, efter at datteren Helga var blevet født. Der boede de i 30 år. Da pladsen blev for trang, tegnede arkitekten Ulrik Plesner en atelierbygning mod nord (opført 1913), som blev forbundet med det oprindelige hus ved en mellembygning. Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935, stod huset ubeboet. Efter Helga Anchers død i 1964 blev malerier og indbo blev restaureret, og huset åbnede som museum i 1967. Saxilds Gaard er nabo til Michael og Anna Anchers Hus. Bygningerne har fra slutningen af 1700-tallet og til 1959 været i familien Saxilds eje, og indgår i mange af Ancher-familiens billeder. I 1989 blev ejendommen erhvervet af Helga Anchers Fond som gave fra Aage V. Jensens Fonde. I Saxilds Gaard vises skiftende udstillinger. Der er desuden museumsbutik og -café i sommersæsonen. Museet blev i 2014 fusioneret med Drachmanns Hus og Skagens Museum i en ny organisation, Skagens Kunstmuseer (Art Museums of Skagen).[11]

Den danske 1000-krone seddel[redigér | redigér wikikode]

Anna og Michael Ancher kunne ses på forsiden af den danske 1000-kroneseddel, som sendtes i omløb d. 25 november 2004, men som senere blev udskiftet. På forsiden af pengesedlen var der et dobbeltportræt af Anna og Michael, taget fra to 1884 malerier af Peder Severin Krøyer, som oprindeligt hang på væggene i spisestuen på Brøndums Hotel.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også Værker af Anna Ancher

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I brev til Viggo Johansen betegnet Avenue de Wagram 65 Paris, Det kgl. Bibliotek, København publiceret i Knud Voss, Breve fra Anna Ancher, Greve 1984, s. 50-52

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ANNA (jeg) ANNA. En hyldest til Anna Ancher. 2.maj - 31.august 2009, Skagens Museum. s. 9. ISBN 978-87-91048-17-3. 
  2. ^ Svanholm, Lise. Malerne på Skagen, 2001. s. 10. ISBN 87-00-68068-0. 
  3. ^ Impressionismen og Norden. Udgivet i tilknytning til udstillingen Impressionismen og Norden. Fransk Avantgarde i det sene 1800-tal og kunsten i Norden 1870-1920. s. 166. ISBN 87 90096 54 1. 
  4. ^ a b Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ANNA (jeg) ANNA. En hyldest til Anna Ancher. 2.maj - 31.august 2009, Skagens Museum. s. 13. ISBN 978-87-91048-17-3. 
  5. ^ Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 6. juli 2016. 
  6. ^ Impressionismen og Norden. Udgivet i tilknytning til udstillingen Impressionismen og Norden. Fransk Avantgarde i det sene 1800-tal og kunsten i Norden 1870-1920. s. 165. ISBN 87 90096 54 1. 
  7. ^ Svanholm, Lise. Malerne på Skagen, 2001. s. 69. ISBN 87-00-68068-0. 
  8. ^ a b Anna Ancher. Skagens Kunstmuseer. Hentet 6.juli 2016. 
  9. ^ Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ANNA (jeg) ANNA. En hyldest til Anna Ancher. 2.maj - 31.august 2009, Skagens Museum. s. 28-29. ISBN 978-87-91048-17-3. 
  10. ^ Det Moderne Gennemburd_ Pigen i Køkkenet. Hirschsprung. Hentet 6. juli 2016. 
  11. ^ Anchers Hus. Skagens Kunstmuseer. Hentet 6. juli 2016. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Margrehe Loerges, Anna Ancher : portræt af en skagensmaler og kunstnerhustru, Lamberth, 2006. ISBN 87-7802-633-4.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]