Anna Cathrine af Brandenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. maj 2015, 08:24 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Flyt skabelon FD ned til kategorier)
Anna Cathrine af Brandenburg
Portræt af ukendt kunstner fra ca. 1600
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 1598
Periode 27. november 15978. april 1612
Forgænger Sophie af Mecklenburg
Efterfølger Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Ægtefælle Christian 4. af Danmark
Børn Frederik
Christian, den udvalgte prins
Sophie
Elisabeth
Frederik 3., Konge af Danmark
Ulrik, Fyrstbiskop af Schwerin
Hus Huset Hohenzollern
Far Joachim Frederik af Brandenburg
Mor Katharina af Brandenburg-Küstrin
Født 26. juni 1575
Halle, Ærkebispedømmet Magdeburg, Tysk-romerske rige
Død 8. april 1612 (36 år)
København, Danmark
Hvilested Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk
Anne Cathrines våben mens hun var brandenburgsk prinsesse

Anna Kathrine af Brandenburg (26. juli 1575 i Wolmarstädt29. marts 1612 i København) var dronning af Danmark og Norge fra 1597 til 1612.

Hun var datter af markgreve Joachim Frederik af Brandenburg, senere kurfyrste af Brandenburg og Katharina af Brandenburg-Küstrin. Hun blev gift med Christian 4. i 1597.

Biografi

Anna Kathrine blev født den 26. juli 1575 i Halle og voksede op i Wolmarstädt. Hun blev gift med Christian 4. i 1597. Den unge konge havde forinden brylluppet været på rejser, blandt andet til Magdeburg, og kunne her have set markgrevens datter.

Eftertiden har ikke meget kendskab til Anna Kathrine. Hun har næppe gjort forsøg på politisk indflydelse. Hun må have kendt til sin ægtefælles udenoms ægteskabelige forhold, eksempelvis fødte hendes kammerpige, Kirsten Madsdatter en søn, Christian Ulrik Gyldenløve, samme år hun fødte sønnen Ulrik – ja, faktisk dagen efter.

På sit dødsleje lod hun magister Oluf Jensen Kock give sig sakramentet. På den tid var biskop Hans Poulsen Resen, kongens foretrukne. Samme Oluf Jensen Kock blev senere udvist af landet på grund af sin lære om calvinisme.

Anna Kathrine blev efter sin død begravet i Roskilde Domkirke.

Børn

Hun fødte 6 børn:

  • Frederik, født 15. august 1599, død 9. september 1599.
  • Christian, født 10. april 1603, som var udvalgt til at efterfølge sin far, men døde 2. juni 1647.
  • Sophie, født 4. januar 1605, død 7. september 1605.
  • Elisabeth, født 16. marts 1606, død 24. oktober 1608.
  • Frederik, født i 1609, efterfulgte sin far som konge, kendt som Frederik 3..
  • Ulrik, født 2. februar 1611, død 11. august 1633. Blev myrdet i Schlesien

Litteratur

  • Danske dronninger i tusind år, af Steffen Heiberg, 2000
  • Dydefuld", "gudfryktig" och "føyelig". Om fromhet och fromhetsideal i Drottning Anna Catharinas (1575 – 1612) miljö, af Bengt Arvidsson, Kirkehistoriske samlinger, København 1988
  • Politikens bog om Danske monarker, af Benito Scocozza, 1997
  • Christian – En skitse til et portræt, af Godfred Hartmann, 1977

Eksterne links

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Sophie af Mecklenburg Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg