Anna Libak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Anna Libak
Født 6. oktober 1968Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, redaktørRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anna Libak (født 6. oktober 1968 i København) er en dansk journalist, redaktør, ruslandskender, oversætter, foredragsholder og digter. Libak er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet.[1] Derudover er hun uddannet sprogofficer i russisk.[2] I 1996 blev hun ansat som journalist på Information,[3] før hun i 1999 blev Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.[kilde mangler] Senere blev Libak samfundsredaktør og litteraturredaktør på Weekendavisen[4] indtil hun blev udlandsredaktør ved Berlingske i 2014.[5] Hun forlod Berlingske i maj 2017. Det skete i protest over ikke længere at skulle være medlem af chefredaktionen og med en kritik af topstyringen på avisen.[6] Hun skiftede da til en værtsrolle på DR med programmet Sidste nyt fra Østfronten, hvor hun analyserede situationen i Rusland, Kina og Nordkorea, herunder den russiske informationskrig.[7][8]

Libak har oversat russiske kriminalromaner, blandt andet Achilleus’ død af Boris Akunin. Hun vandt Alt for Damernes kriminovellekonkurrence i 1993.[9] I 2004 udgav hun Rusland på røde plader med beskrivelser fra Rusland.[10] Om hendes digtsamling fra 2010 Poesi for Papfamilier skrev Johannes Møllehave: "Børn, der elsker Halfdan kommer også til at li' Bak."[11]

Libak fungerer også som foredragsholder. Hun taler om russiske, danske og mediemæssige emner.[9]

Libak sidder i bestyrelserne for Det Udenrigspolitiske Selskab[12] og det landskabsarkitektoniske firma Schønherr.[13]

Libak annoncerede i juni 2018, at hun stiller op til næste folketingsvalg for Venstre, hvor hun er tilbudt en plads i Hillerød-kredsen.[14]

Libak er gift med Christian Dons Christensen, der var kontorchef i Udenrigsministeriet, før han i august 2015 blev ambassadør i Ukraine,[15][16] og senere, fra 2017, departementschef i Kirkeministeriet.[17]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]