Anna Thommesen
| Anna Thommesen | |
|---|---|
| Født | Anna Jepsen  10. september 1908 København, Danmark |
| Død | 6. januar 2004 (95 år) Blistrup, Danmark |
| Ægtefælle | Erik Thommesen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Tekstilkunstner |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Anna Olivia Thommesen (født Jepsen 10. september 1908 i København, død 6. januar 2004 i Blistrup)[1] var en selvlært dansk væver og maler.
Hendes værker omfatter gobeliner til rådhuset i Holstebro, gobeliner i den gamle Landstingssal på Christiansborg Slot og et altertæppe, et knæfald og antependium i Roskilde Domkirke.[2][3]
I 2026 vises en stor udstilling over hele Anna Thommesens kunstneriske arbejde med vævning på SMK og Holstebro Kunstmuseum.
Kunstnerisk praksis
[redigér | rediger kildetekst]I en streng og geometrisk stil vævede hun gobeliner og tæpper. Hun huskes desuden som kolorist. Anna Thommesen indfarvede sine garner med plantefarver, ofte udvundet af planter fra hendes egen have.
Hun arbejdede ud fra et abstrakt natursyn. Naturindtryk omsatte hun dog aldrig direkte til billedlighed, men søgte i stedet sine farver og en ornamentik i naturens mangfoldigheder, udført i en abstraktion og intuitiv perfektionisme, der til stadighed krævede nye løsninger i såvel væven som billedfladen. Hendes arbejder er udtryk for en søgen efter klarhed og renhed, der også kan ses hos de af tidens kunstnere, der var optaget af konstruktivismen.[4]
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Anna Thommesen giftede sig første gang som 20-årig og levede i 1930'erne et borgerligt liv i Allerød, hvor hun lavede landskabsmalerier. Anden gang hun giftede sig var med billedhuggeren Erik Thommesen i 1940, og herefter begyndte hun for alvor livet som kunstner og billedvævningen blev hendes medie. De levede et fattigt liv i København, men flyttede 1941 til Færgelunden ved Roskilde Fjord og senere til Bornholm. Her kunne de, der var politisk engagerede og del af modstandsbevægelsen, søge ly for besættelsesmagten. Parret endte med at bo størstedelen af deres liv i Blistrup i Nordsjælland i et hus tegnet af arkitekten og vennen, Finn Juhl.[4] Det var her, Thommesen vævede størstedelen af sine tæpper.
Tekstilkunstner
[redigér | rediger kildetekst]I 1943 debuterede Anna Thommesen med kludetæpper på Kunstnernes Efterårsudstilling, og deltog i gruppeudstillinger med bl.a. Linien II (1947), samt i dobbeltudstillinger med sin mand på Galleri Tokanten i 1949 og 1950 hvor hun solgte sit første billedtæppe til Kunstindustrimuseet. Siden erhvervede Kunstindustrimuseet endnu et tæppe og det samme gjorde Statens Museum for Kunst i 1955. Også flere private kunstsamlere fik øjnene op for hendes værker, blandt andre vennen og arkitekten Finn Juhl, grundlæggeren af Louisiana, Knud W. Jensen og kulturminister Julius Bomholt.
Anna Thommesen er repræsenteret med en omfattende samling af akvareller og billedvævninger på Holstebro Kunstmuseum.[5]
Kunstnergruppe og undervisning
[redigér | rediger kildetekst]Anna Thommesen var medlem af kunstnersammenslutningen Martsudstillingen fra 1952 til 1982 og deltog i de fleste af gruppens udstillinger. Gennem fem år fra 1965 til1970 underviste hun i vævning ved Det Jyske Kunstakademi.[4] Selvom hun gennem fem år kun underviste én gang om ugen, lykkedes det hende at skabe et tekstilkunstnerisk miljø uden sidestykke i perioden.[4]
Udsmykninger
[redigér | rediger kildetekst]I 1963 vandt Anna Thommesen en udsmykningsopgave udbudt af Statens Kunstfond, et billedtæppe til Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Herefter fulgte andre opgaver: I 1968 et billedtæppe til Nørrelandsskolen i Holstebro med støtte fra Ny Carlsbergfondet, tre store gobeliner til den gamle Landstingssal på Christiansborg, der blev færdiggjort 1972 på foranledning af Julius Bomholt, og til Roskilde Domkirke bestilte Statens Kunstfond antependium, alterdug og knæfald, der indviedes i 1977.
Udstillinger
[redigér | rediger kildetekst]Holstebro Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst har sammen vist to større udstillinger med Anna Thommesens billedtæpper. Første gang i kunstnerens levetid, i 1995, hvor der blev afholdt en retrospektiv soloudstilling med 24 billedtæpper og 20 akvareller, kurateret af professor og forfatter Henning Jørgensen.[6] Anden gang efter kunstnerens død, i 2026, hvor de to museer viser den store særudstilling Anna Thommesen –Vævninger om Anna Thommesen og hendes livsværk. Det er den første udstilling, der folder hendes kunstnerskab helt ud, undersøger det fra nye kunstfaglige vinkler, og indskriver hende og hendes væsentlige rolle i kunsthistorien, også i et internationalt perspektiv. 2026-udstillingen kaster nyt lys over Anna Thommesens livslange arbejde og præsenterer over 40 håndvævede billedtæpper samt de prestigefulde udsmykningsopgaver, som hun skabte til både private hjem, kunstsamlinger og betydningsfulde offentlige rum, herunder Landstingssalen på Christiansborg og Roskilde Domkirke.[6]
Legater
[redigér | rediger kildetekst]- Eckersberg Medaillen 1972
- Kristian Zahrtmanns Legat 1989
- Nationalbankens Jubilæumsfond 1990
- Skovgaard Medaillen 1995
Anna Thommesen stoppede med at væve i 1997.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Anna Thommesen". Gravsted.dk. Hentet 9. januar 2026.
- ↑ "Anna Thommesen". holstebrokunstmuseum.dk. Hentet 9. januar 2026.
- ↑ Harding, Merete; Sørenen, Elin Aarestrup. "Anna Thommesen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 9. januar 2026.
- 1 2 3 4 5 Tolstrup, Lisbeth. "Anna Thommesen". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 9. januar 2026.
- ↑ "Slots- og Kulturstyrelsen". samlinger.slks.dk. Hentet 2026-01-15.
- 1 2 "Anna Thommesen – Vævninger". SMK – Statens Museum for Kunst. 2025-07-03. Hentet 2026-03-24.