Annegret Kramp-Karrenbauer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Annegret Kramp-Karrenbauer
Annegret Kramp-Karrenbauer 2016 (cropped).jpg

(2016)
Tysklands forsvarsminister
Embedsperiode
17. juli 2019 – 8. december 2021
Kansler Angela Merkel
Foregående Ursula von der Leyen
Efterfulgt af Christine Lambrecht
Formand for CDU
Embedsperiode
7. december 2018 – 22. januar 2021
Foregående Angela Merkel
Efterfulgt af Armin Laschet
Ministerpræsident i Saarland
Embedsperiode
10. august 2011 – 28. februar 2018
Foregående Peter Müller
Efterfulgt af Tobias Hans
Personlige detaljer
Født 9. august 1962 (59 år)
Völklingen, Saarland, Tyskland
Politisk parti CDU
Ægtefælle Helmut Karrenbauer (fra 1984)
Uddannelses­sted Saarland Universitet
Universität Trier
Religion Katolicisme
Links
hjemmeside
(tysk) Biografi på bundestag.de
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Annegret Kramp-Karrenbauer (født 9. august 1962 i Völklingen) er en tysk politiker (CDU). Hun var fra juli 2019 til december 2021 forsvarsminister i Angela Merkels regering, hvor hun i juli 2019 afløste Ursula von der Leyen, da denne blev indstillet til formand for EU-kommissionen. Annegret Kramp-Karrenbauer var fra december 2018 til januar 2021 formand for CDU.

Baggrund og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Annegret Kamp er katolik og voksede op i Saarland. Fra 1969 til 1973 gik hun på Viktoria-Grundschule i Püttlingen og fra 1973 på Marie-Luise-Kaschnitz-Gymnasium i Völklingen, hvor hun i 1982 tog sit Abitur. I 1984 blev hun gift med grubeeingeniøren Helmut Karrenbauer. Hun studerede statskundskab ved Universität des Saarlandes og Universität Trier og afsluttede kandidatuddannelsen i 1990.

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen af sin uddannelse var hun fra 1991 til 1998 Grundsatz- und Planungsreferentin for CDU i Saarland og fra 1999 personlig assistent for Peter Müller, formand for CDU's landdagsfraktion og senere ministerpræsident i Saarland.[1]

Ministerpræsident i Saarlands Jamaicakoalition[redigér | rediger kildetekst]

Kramp-Karrenbauer blev 10. august 2011 valgt som delstatens ministerpræsident, for øvrigt som den første kvinde i stillingen. Hun overtog dermed ledelsen af den første såkaldte Jamaica-koalition (en koalition bestående af CDU, FDP og De Grønne, hvis farver svarer til farverne i Jamaicas flag) på delstats-niveau i Tyskland, i forbindelse med at forgængeren Peter Müller fratrådte embedet for at blive dommer i Tysklands forfatningsdomstol.

Den 6. januar 2012, efter 5 måneder som leder for koalitionsregeringen, kundgjorde Kramp-Karrenbauer, at Jamaica-koalitionen ville blive opløst. Afgørelsen blev begrundet med interne partistridigheder hos koalitionspartneren FDP. Efter indledende samtaler med lederen for SPD i Saarland, Heiko Maas, blev der forhandlet om en stor koalition.

Ministerpræsident i stor koalition[redigér | rediger kildetekst]

Partierne CDU og SPD blev 24. april 2012 enige om en koalitionsaftale og sammensætningen af en fremtidig delstatsregering. Hvert parti beholdt tre ministre, og Kramp-Karrenbauer overtog selv videnskabsministreret.[2][3] Delstatsmedlemmerne i CDU og SPD havde tidligere godtaget regeringsaftalen.[4] Storkoalitionen støtter sig på 37 af 51 repræsentanter i Saarlands landdag. Kramp-Karrenbauer blev i et hemmeligt valg genvalgt som ministerpræsident af 37 medlemmer af landdagen, og hendes regering blev udpeget med det samme stemmetal.

Etter valget i Saarland 2017 dannede CDU og SPD en ny stor koalition. Kramp-Karrenbauer overtog 17. maj 2017 embedet som leder af sin tredje regering.

Politisk karriere på forbundsniveau[redigér | rediger kildetekst]

Fra marts 1998 og til forbundsdagsvalget i september samme år var hun medlem af Forbundsdagen. I forhandlingsprocessen om dannelsen af en koalitionsregering efter forbundsdagsvalget i 2009 deltog hun i arbejdsgruppen for forskning og uddannelse som repræsentant for CDU og CSU.

CDU-karriere[redigér | rediger kildetekst]

I februar 2018 blev hun valgt til generalsekretær for CDU.[5][6]

Efter at Angela Merkel havde annonceret sin afgang som partiformand, blev Kramp-Karrenbauer på CDU's forbundspartidag den 7. december 2018 valgt som ny partiformand med absolut flertal i anden runde.[7] Hun fik 517 af de 999 afgivne stemmer. Modkandidaten Friedrich Merz fik 482 stemmer. Allerede i første valgrunde havde Kramp-Karrenbauer lagt sig i spidsen med 450 stemmer, mens Merz fik 392, og Jens Spahn fik 157.[8]

I februar 2020 meddelte Kramp-Karrenbauer, at hun ønskede at træde tilbage og at hun ikke ville stille op til Forbundsdagsvalget i 2021. På CDU’s partikongres den 16. januar 2021 blev hun afløst af Armin Laschet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "'Mini-Merkel' moves up to Germany's political big league". Financial Times. 21. februar 2018. Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 7. december 2018.
  2. ^ "Saarland: CDU und SPD einigen sich auf große Koalition". Spiegel. 24. februar 2012. Hentet 9. maj 2012.
  3. ^ Michael Jungmann og Guido Peters (23. april 2012). "Strategiespiel ums Kabinett". Saarbrücker Zeitung. Hentet 9. maj 2012.
  4. ^ "Große Koalition ist beschlossene Sache: Grünes Licht für Koalition an der Saar". Focus. 4. maj 2012. Hentet 9. maj 2012.
  5. ^ "Kramp-Karrenbauer mit großer Mehrheit zur CDU-Generalsekretärin gewählt". Süddeutsche Zeitung. 26. februar 2018. Hentet 7. december 2018.
  6. ^ "Germany's New Generation of Female Political Leaders". Der Spiegel. 25. januar 2011. Hentet 7. december 2018.
  7. ^ "Farvel til Merkel: Kramp-Karrenbauer bliver ny CDU-leder". Berlingske. Ritzau/dpa. 7. december 2018. Hentet 7. december 2018.
  8. ^ "Kramp-Karrenbauer ist neue CDU-Vorsitzende". NDR. 7. december 2018. Hentet 7. december 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]