Anonyme Alkoholikere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
AA medaljen gives til dem, som har været ædru et vist antal måneder. På bagsiden står sindsrobønnen. Den lilla er for ni ædru måneder.

Anonyme Alkoholikere (AA) er et verdensomspændende fællesskab af mænd og kvinder, hvis erklærede hovedmål er at holde sig ædru og hjælpe andre alkoholikere til at opnå ædruelighed. AA modtager ikke nogen form for udefrakommende økonomisk støtte, men er selvforsynende gennem medlemmernes egne frivillige bidrag. AA er ikke tilknyttet nogen bestemt trosretning og har ingen politisk tilknytning. Den eneste betingelse for medlemskab af AA er et ønske om at holde op med at drikke.


Historie og udbredelse

AA (Alcoholics Anonymous) er stiftet i USA i 1935 af to alkoholikere: Bill Wilson børsmægler i New York og lægen Bob Smith i Akron i Ohio.

En medvirkende årsag til den store udbredelse AA har fået er efter manges mening den grundlæggende idé i AA om at bringe AA's budskab videre fra den ene alkoholiker til den anden. Der er ikke noget krav i AA om, at det enkelte medlem skal bringe budskabet videre til andre alkoholikere, men mange alkoholikere har opdaget, at de selv får nemmere ved at holde sig ædru ved at fortælle om deres egen livshistorie til andre alkoholikere.


Organisation

Hver AA-gruppe er selvstyrende i egne anliggender. Inden for den enkelte gruppe vil forskellige betroede hverv som mødeleder, kasserer, litteraturansvarlig og lignende oftest gå på skift. Mange AA-grupper afholder jævnlige gruppesamvittighedsmøder eller forretningsmøder, hvor gruppens interne anliggender diskuteres og eventuelle beslutninger afgøres af gruppen.

Såvel på regionalt, nationalt som internationalt plan kan AA nedsætte udvalg, hvis formål er at varetage forskellige opgaver for AA-fællesskabet. Der er således i AA et udpræget samarbejde på tværs af de enkelte grupper, regioner og lande.

Den konventionelle AA-gruppe er kendetegnet ved, at interesserede mødes på en adresse på et bestemt tidspunkt – ofte en gang ugentligt. Med fremkomsten af internettet er der i de seneste år opstået en del AA-grupper, der afholder møder gennem e-mail eller chat.

I AA stilles der ikke krav til det enkelte medlem om at antage en bestemt livsform eller livsanskuelse, men mange AA'ere vil med udgangspunkt i egne positive erfaringer anbefale nye medlemmer at arbejde med AA's tolvtrinsprogram.

En del AA'ere har haft gode erfaringer med at få en sponsor, der kan vejlede om AA og AA's program. Sponsoren er ofte en AA'er med længere tids ædruelighed.

Anonymitet er en vigtig grundpille i AA-fællesskabet. Det er op til hver enkelt medlem selv at afgøre, om det ønsker at delagtiggøre andre i sit engagement i AA. Der er tradition i AA for, at dets medlemmer ikke fremtræder offentligt i egenskab af AA-medlemmer, når det gælder presse, radio og tv.

Anonyme Alkoholikere er ud over at være navnet på AA-fællesskabet også navnet på en bog: Anonyme Alkoholikere (ISBN 87-89517-16-4 (indb.); ISBN 87-89517-18-0 (hft.)) – også kendt under det uofficielle Store Bog. Værket er baseret på erfaringer, som de første knapt hundrede medlemmer af fællesskabet havde gjort, og som de i 1939 nedskrev i bogen Alcoholics Anonymous (ISBN 1-893007-16-2). Ud over at bogen er den første officielle bogudgivelse i AA's historie, regnes den af en meget stor del af AA-medlemmerne for at være den grundlæggende tekst for såvel det enkelte medlem som for AA som helhed.

Metodik

Alkoholsyn De fleste i AA betragter alkoholisme som en fremadskridende sygdom, der kun kan standses ved total afholdenhed fra alkohol. Mange medlemmer i AA er af den opfattelse, at alkoholisme kan anses som en fysisk overfølsomhed, der resulterer i en psykisk besættelse. Denne opfattelse af alkoholisme benævnes i AA ofte som sygdomsbegrebet. Ud over sygdomsbegrebet har AA ikke nogen klar definition af alkoholisme, men lader det være op til hvert enkelt medlem at afgøre, hvorvidt det er alkoholiker.


AA-Programmet

Nogle medlemmer af AA mener, at det er den støtte, de får fra andre medlemmer ved hyppige møder, der holder dem ædru. Flere medlemmer såvel som AA's litteratur mener, at en åndelig opvågnen som følge af arbejdet med de 12 trin er af afgørende betydning for livsvarig ædruelighed. Nogle mener at AA's program kort kan opsummeres som "Hav tillid til Gud, rens ud i fortiden og hjælp andre". En god beskrivelse kom fra læge W.W. Bauer, som i 1946 som talsmand for den Amerikanske Lægeforening sagde: "Anonyme Alkoholikere er ikke korsfarere; heller ikke et selskab med mådehold som formål. De ved godt, de aldrig må drikke. De hjælper andre med lignende problemer ... I den atmosfære overvinder alkoholikeren ofte sin overdrevne selvoptagethed. Han lærer at have tillid til en Højere Magt og blive optaget af arbejdet med andre alkoholikere, han forbliver ædru en dag ad gangen. Dagene bliver til uger, ugerne til måneder og år." (Anonyme Alkoholikere, Tillæg III, s. 498) Medlemmer af AA opfordres til at arbejde med de 12 trin, fortrinsvis med en frivillig sponsor, der er et mere erfarent medlem af AA, som har erfaring med arbejdet med trinene. De 12 trin er sammensat for at hjælpe alkoholikere til at opnå en åndelig, følelsemæssig og mental tilstand som bidrager til livsvarig ædruelighed. Flere medlemmer af AA mener, at deres drikketrang er fjernet ved at finde Gud gennem arbejdet med trinene. Hvor ædruelighed før var svær og usikker, kan disse medlemmer fortælle, hvordan ædruelighed slet ikke er svær, så længe de holder sig i god åndelig kondition.


De 12 trin

AA tilbyder et program til genvindelse af helbredet efter misbrug af alkohol. Dette program er kendt under navnet Tolvtrinsprogrammet eller De Tolv Trin. Programmet benyttes i dag af mange andre fællesskaber som Anonyme Narkomaner, Al-Anon, Gamblers Anonymous, Sex and Love Addicts Anonymous, Overeaters Anonymous m.fl.

Anonyme Alkoholikeres 12 trin er et program i 12 trin, der bruges af Anonyme Alkoholikere, der har til formål at hjælpe med at genvinde helbredet efter alkoholisme.

De 12 trin er:

  1. Vi indrømmede, vi var magtesløse overfor alkohol – at vi ikke kunne klare vort eget liv.
  2. Vi kom til at tro, at en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.
  3. Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Guds omsorg – Gud sådan som vi opfattede ham.
  4. Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt.
  5. Vi indrømmede overfor Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vore fejl.
  6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter.
  7. Vi bad Ham ydmygt om at fjerne vore fejl.
  8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle.
  9. Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre.
  10. Vi fortsatte vor personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
  11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var hans vilje med os, og om styrken til at udføre den.
  12. Når vi som følge af disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi gjorde.

Se også

Eksterne henvisninger