Antifascisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Incomplete list.png Ikke-afgrænsbar liste
Denne artikel indeholder en eller flere lister, som vurderes ikke afgrænsbare og er derfor indstillet til forflytning til ønskelister i passende kategorier. Hvis du mener, listerne bør bibeholdes i artikelnavnerummet, bør du tilpasse dem til Wikipedias listepolitik.
En del af serien af

Politiske ideologier om
Anarkisme

Anarchy-symbol.svg

Traditioner
Anarko-kommunisme
Individualistisk anarkisme
Anarko-primitivisme
Grøn anarkisme
Mutualisme
Anarko-syndikalisme
Kristen anarkisme
Kollektivistisk anarkisme
Anarka-feminisme
Anarko-kapitalisme


Anarkisme i kulturen
Anarkisme og religion
Anarkisme og kunst
Anarkistiske symboler
Anarko-punk


Anarkismen i
samfundsvidenskaben
Anarkistisk økonomi
Anarkisme og kapitalisme
Anarkisme og marxisme
Post-left anarki

Relaterede artikler
Antifascisme
Antimilitarisme
De autonome


Relevante lister
Anarkister
Bøger
Fællesskaber
Koncepter
Musikere
Organisationer

Antifascisme er modstanden mod fascistiske ideologier, grupper eller individer. Historisk set er den blevet associeret med den anarkistiske bevægelse, selvom mange individer som ikke tilhører denne bevægelse deler de antifascistiske meninger. Dog er mange antifascistiske organisationer og den aktive kamp mod fascismen beslægtede med den socialistiske og anarkistiske bevægelse. I den anarkistiske bevægelse indbefatter antifascisme altid antimilitarisme da de to oftest betragtes som meget nært beslægtede. I en bredere forstand indbefatter begrebet også modstand mod homofobi, sexisme, racisme og indskrænkninger af civile friheder, for eksempel når et land er i undtagelsestilstand. I den allerbredeste forstand er en antifascist enhver som modsætter sig fascisme og/eller deltager i antifascistiske direkt aktioner. Begrebet antifa er et ofte brugt ord om antifascistisk handling.

Modstandsbevægelser og vold[redigér | redigér wikikode]

De fleste store modstandsbevægelser under 2. verdenskrig var antifascistiske, selvom antifascisme som en ideologi historisk set er blevet associeret med den socialistiske bevægelse. Nogle medlemmer som meldte sig til modstandsbevægelser var ikke antifascister. I Frankrig var der f.eks. temmelig mange af de mennesker som sluttede sig til bevægelsen mod Vichy-regeringen som kom fra de højreorienterede nationalister og royalistister, hvilket bestemt ikke gjorde dem "antifascistiske".

Derfor er antifascismen som en særskilt teori og praksis historisk begrænset til den socialistiske bevægelse, selvom der med tilsynekomsten af nye, alternative politiske bevægelser (De Grønne værende en af dem) er en mulighed for at den traditionelt socialist-forbundne antifascisme kan brede sig til andre venstreorienterede. Selvom mange moderate højreorienterede folk er antiracistiske og modsætter sig fascismen, betragtes de ikke som "antifascister" da de ikke organiserer sig i specifikke gruppe med den antifascistiske kamp som målsætning.

Selvom voldelig eller militant antifascisme eksisterer, kan bevægelsen også være ikke-voldelig; man er ikke nødvendigvis antifascist for at "bekæmpe" fascisme med vold, selvom vold spillede en vigtig rolle i 1920'erne og 1930'erne da antifascister blev konfronterede med aggressive højreekstremistiske grupper som den royalistiske Action Française bevægelse i Frankrig, som dominerede Latinerkvarteret studenters nabolag (selvom de var royalister havde Action Française også medlemmer som Georges Valois, som senere fandt Faisceau fascistbevægelsen, skabt på grundlag af det italienske Fascio). I Italien i 1920'erne måtte antifascister kæmpe mod de voldelige sortskjorter, mens de i Tyskland blev konfronteret med Frikorps. Sortskjorterne opløste generalstrejker ved brug af vold, og den eneste måde hvorpå arbejderbevægelsen kunne forsvare sig var fysisk. På den måde forklarer begivenheder fra før 2. verdenskrig hvorfor antifascismen er blevet associeret med vold.

Mange antifa aktivister mener i dag at vold ikke kan berettiges siden fascister, i de fleste lande, ikke repræsenterer en massiv fysisk trussel. De mener at de bør bekæmpes intellektuelt. Andre er dog uenige og pointerer at fascistiske skinheads er en reel trussel i visse nabolag og af og til har dræbt mennesker. Disse antifascister hævder at selvforsvar er nødvendigt, fordi de mener at staten ikke beskytter hele befolkningen i visse nabolag i samme grad. I Rusland har nogle nynazister for nylig begået diverse hate crimes mod udlændinge. Nogle antifascistiske grupper er: Anti-Racist Action, en amerikansk gruppe stiftet i 1990'erne; den britiske Anti-Nazi League, oprettet i 1977 og som i 2002 fusionerede med Unite Against Fascism, hvis formand er Londons borgmester Ken Livingstone; den britiske Anti-Fascist Action, som bekæmper National Front og British National Party (BNP); Anarko-skinheads (man må huske på at den oprindelige skinheadbevægelse var antifascistisk og det er først senere at størstedelen er blevet nynazister).[Kilde mangler]

Antifascister[redigér | redigér wikikode]




Antifascistiske organisationer[redigér | redigér wikikode]

Før 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Modstand under 2. verdenskrig
Medlemmer af den hollandske Eindhoven modstandsbevægelse med tropper fra 101. luftbårne division foran Eindhoven katedralen under Operation Market Garden i september 1944.
Medlemmer af Maquis i La Trésorerie


Kotwica, et af symbolerne på Armia Krajowa.


Efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Antifascistiske sange[redigér | redigér wikikode]

Kendte antifascistiske bands[redigér | redigér wikikode]

Antifascistiske bøger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]