Apotekerhave
En apotekerhave eller lægeurtehave er en type urtehave med lægeplanter. Apotekerhaver kendes siden mindst år 800 og betragtes som forløbere for botanisk haver. I mere moderne tid har mange apoteker haft deres egen lægeurtehave.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
De moderne botaniske haver blev forudgået af middelalderlige apotekerhaver, ofte klosterhaver, som eksisterede senest omkring år 800.[2] Haver fra denne periode omfattede forskellige afdelinger, herunder et område til lægeplanter, kendt som herbularis} eller hortus medicus.[3]
Pave Nikolaus 5. afsatte i 1447 en del af Vatikanets område til en have med lægeplanter, som blev anvendt i undervisningen i botanik. Denne have blev en forløber for de akademiske botaniske haver i Padova og Pisa, der blev grundlagt i 1540'erne.[4] Mange af de tidligste botaniske haver blev da også grundlagt på initiativ af læger og andre medlemmer af det medicinske fagmiljø.[3]
Naturforskeren William Turner anlagde apotekerhaver i Köln, Wells og Kew. Han skrev desuden til Lord Burghley og anbefalede oprettelsen af en apotekerhave ved University of Cambridge, med sig selv som leder. Urteforskeren John Gerards værk Herball, or Generall Historie of Plantes fra 1597 blev beskrevet som et catalogue raisonné over de offentlige og private apotekerhaver, der fandtes rundt om i Europa.[5] Værket opregnede 1.030 plantearter fra hans apotekerhave i Holborn og var det første trykte katalog af denne type.[1]
Haven i Oxford blev grundlagt i 1632 af Henry Danvers, 1. jarl af Danby, med Jacob Bobart den Ældre som forstander. Apotekerstanden grundlagde senere Chelsea Physic Garden i 1673, først i Westminster og senere flyttet til Chelsea. Havens mest berømte leder var Philip Miller, forfatter til The Gardeners Dictionary. Allerede i 1676 blev embedet som "Keeper of the Physic Garden" varetaget af professoren i botanik ved University of Edinburgh.[6]
Nogle af de tidligste apotekerhaver omfattede:[5]
- 1334, Venedig; samt i Salerno, grundlagt af Matthaeus Silvaticus
- 1544, Pisa, anlagt af Cosimo de' Medici, med Luca Ghini og Andrea Cesalpino som de to første ledere
- 1545, Padova
- 1547, Bologna, grundlagt af Ghini
- 1560, Zürich, grundlagt af Conrad Gessner
- 1570, Paris
- 1577, Leiden, under ledelse af Carolus Clusius
- 1580, Leipzig
- 1593, Montpellier, grundlagt af Henrik IV
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Cowbridge Physic Garden, Vale of Glamorgan, Wales
- Edinburgh Physic Garden (eller Physical Garden), nu Royal Botanic Garden Edinburgh, Skotland
- Provand's Lordship - apotekerhave i Glasgow
- Gifthave
- Joachim Bursers Apotekerhave ved Sorø Museum
- Endelave urtehave
- Steno Museets lægeurtehave
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 American Medical Association; HighWire Press (10 juli 1915). "A History of Botanic Gardens". JAMA: The Journal of the American Medical Association (Public domain udgave). American Medical Association. 65 (2): 170–. doi:10.1001/jama.1915.02580020036016. Hentet 7 januar 2012.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - 1 2 Hill, Arthur W. (februar-april 1915). "The History and Functions of Botanic Gardens". Annals of the Missouri Botanical Garden (Public domain udgave). 2 (1/2): 188, 203. doi:10.2307/2990033. hdl:2027/hvd.32044102800596. JSTOR 2990033.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - 1 2 Holmes, Edward M. (1906). "Horticulture in Relation to Medicine". Journal of the Royal Horticultural Society (Public domain udgave). 31: 42, 50, 54.
- ↑ Hyams, Edward & MacQuitty, William (1969). Great Botanical Gardens of the World. London: Bloomsbury Books. s. 16. ISBN 0-906223-73-3.
- 1 2 Sieveking, Albert Forbes (1899). Gardens Ancient and Modern: an epitome of the literature of the garden-art (Public domain udgave). J. M. Dent & co. s. 351–. Hentet 6 januar 2012.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Grant, Sir Alexander (1884). The story of the University of Edinburgh during its first three hundred years (Public domain udgave). Longmans, Green, and co. s. 323–. Hentet 7 januar 2012.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)