Arbejdsgiverne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk & Industri, Dansk Smedemesterforening) er arbejdsgiverforening og brancheforening med 2.000 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder som medlemmer med i alt cirka 16.500 medarbejdere.

Organisationen yder sine medlemsvirksomheder juridisk og faglig rådgivning og kurser samt tværfaglig rådgivning i forbindelse med økonomi, administration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling m.m.

Organisationen forhandler overenskomst for medlemsvirksomhederne med Dansk Metal, 3F, Dansk Elforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. Arbejdsgiverne har endvidere indgået overenskomst eller aftale med HK og TL, ligesom man har aftale med Lederne.

Arbejdsgiverne har rod i dannelsen af de to paraplyorganisationer Jyllands og Østifternes samvirkende smedemesterforeninger i begyndelsen af 1900-tallet. I 1974 blev de sluttet sammen til Dansk Smedemesterforening, der i 2002 skiftede navn til DS Håndværk & Industri. 1. september 2014 ændrede organisationen igen navn til Arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet, ligesom foreningen er repræsenteret i relevante råd, nævn og bestyrelser.[hvilke?]

Arbejdsgiverne har hovedkontor i Odense og 18 lokale afdelinger fordelt over hele landet. Formand 2017 er Fleming Frederiksen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

 Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]