Arbejdspsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Arbejdspsykologi er en gren af psykologien, der beskæftiger sig med optimale arbejdsforhold og det at skabe en tilfredsstillende balance mellem administration, behov og produktivitet.

Samlebåndsprincippet[redigér | redigér wikikode]

I starten af det 20. århundrede indførte man samlebåndsprincippet. Hver enkelt medarbejder påtog sig en bestemt opgave gennem en hel arbejdsdag. Man mente, at man fik det største udbytte på denne måde, fordi hver enkelt medarbejder blev utroligt god til at udføre den opgave, han skulle. Men med den moderne psykologi og arbejdspsykologien kom man på bedre tanker. Man havde aldrig tænkt over, hvordan medarbejderen egentlig blev psykisk påvirket af at udføre den samme opgave hele dagen.

Nye principper[redigér | redigér wikikode]

I dag gøres der meget for at forbedre arbejdsforholdene, således at den ansatte har det godt både fysisk og psykisk, men at man stadig som arbejdsgiver har mulighed for at organisere arbejdet for de ansatte. Nogle af de tiltag, man bl.a. har gjort, er at forbedre de fysiske rammer, således at de har en positiv indvirkning på psyken. Eksempelvis:

Disse fysiske forbedringer har en positiv indvirkning på den ansattes psyke, og på den måde bliver han/hun automatisk mere motiveret til den givende opgave. Andre tiltag kunne fx være implementering af selvledelse.

Roller[redigér | redigér wikikode]

Det har vist sig, at den rolle man spiller på arbejdet, som regel også bliver den rolle, man spiller hjemme. En leder har typisk tendens til også at bestemme derhjemme, og en undertrykt er typisk også undertrykt hjemme. Det er bl.a. en af grundene til, man også har indført mere frie rammer for de ansatte på arbejdspladsen, så alle er med til at bestemme i et vist omfang.

Fremtidig udvikling[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen tvivl om, at arbejdspsykologien fortsat vil finde nye metoder og principper, der vil forbedre arbejdspladsen for både den ansatte, arbejdsgiverne og produktionen. Men det hele er et spørgsmål om balance og grænser.

Se også[redigér | redigér wikikode]