Arete af Kyrene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Arete af Kyrene
Vestlig filosofi
Hellenismen
Født 400'erne f.v.t.Rediger på Wikidata
KyreneRediger på Wikidata
Død 340'erne f.v.t.Rediger på Wikidata
KyreneRediger på Wikidata
Nationalitet Grækenland
Far Aristippos fra KyreneRediger på Wikidata
Barn Aristippos den YngreRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Aristippos fra KyreneRediger på Wikidata
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Elever Aristippos den YngreRediger på Wikidata
Bevægelse KyrenaikerRediger på Wikidata
Påvirket af Aristippos fra KyreneRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arete af Kyrene (græsk: Ἀρήτη, ca. 400 f.Kr. - ca. 340 f.Kr.) var en filosof fra den græske by Kyrene i Nordafrika, i dag Libyen.

Arete fulgte sin far, Aristippos af Kyrene, en af Sokrates' disciple, til Athen for at studere filosofi. Hun opdrog og underviste senere selv sin søn, Aristippos den yngre, der af den grund fik tilnavnet "mor-lært" (græsk: μητροδίδακτος). Arete nævnes som sin fars efterfølger som leder af den kyrenaiske skole, men det er uklart, om skolen blev grundlagt af Aristippos, Arete selv eller først senere af hendes søn.

Mange kvinder læste filosofi i denne periode, men Arete var en af de få, der fik en egentlig karriere som filosof. I løbet af hendes ca. 35 år lange karriere underviste hun mere end 100 elever i moral- og naturfilosofi og skrev omkring 40 filosofiske værker. Der findes ingen kendte, overleverede værker eller fragmenter fra Aretes hånd. De dokumenter med de kyrenaiske doktriner, der er overleveret til i dag, menes at være nedskrevet af Aristippos den yngre. Kyrenaikerne så nydelse som det eneste moralske kriterium, men denne nydelse kommer ikke fra ophidselse, men opnås gennem refleksion. Det gode defineres af kyrenaikerne som uafhængighed og frihed fra begær efter nydelse og frygt for smerte.

Indskriften på Aretes gravsten kalder hende "Grækenlands herlighed" med "Helenas skønhed, Thirmas dyd, Aristippos' pen, Sokrates' sjæl og Homers tunge".

Hos Clemens af Alexandria i bog II, kap. XIX af hans Stromata nævnes Arete som et eksempel på, at kvinder kan opnå samme moralske og intellektuelle fuldkommenhed som mænd.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Mary Ellen Waithe: A History of Women Philosophers: Ancient Women Philosophers 600 B.C.-500 A.D., Springer, 1987.

Frank Redmond (red.): Cyrenaics Handbook, 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Women-philosophers.com

Anwers.com