Aristide Cavaillé-Coll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aristide Cavaillé-Coll

Aristide Cavaillé-Coll.jpg

Personlig information
Født 4. februar 1811Rediger på Wikidata
MontpellierRediger på Wikidata
Død 13. oktober 1899 (88 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du MontparnasseRediger på Wikidata
Barn Emmanuel Cavaillé-CollRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Orgelbygger, InstrumentbyggerRediger på Wikidata
Elever Friedrich LadegastRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Æreslegionen,
Silvesterorden,
ridder af Sankt Gregor den stores ordenRediger på Wikidata
Signatur
Aristide Cavaillé-Coll - Signature.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aristide Cavaillé-Coll (født 4. februar 1811, død 13. oktober 1899) var en fransk orgelbygger. Han anses som en af de fremmeste orgelbyggere i 1800-tallet. Hans banebrydende håndværk og design lagde en solid standard for orgelbyggeriet videre ind i starten af 1900-tallet. Orgelbyggerbevægelsen forsøgte at vende tilbage til barokstilen inden for orgelbygning, men mod slutningen af 1900-tallet blev Cavaillé-Colls design igen mode. Efter hans død videreførte svigersønnen, Charles Mutin, håndværkstraditionen ind i det 20. århundrede.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Cavaillé-Colls gravsted i Paris

Cavaillé-Coll blev født i Montpellier, Frankrig i en familie med en lang række af orgelbyggere. Han viste tidlig et stort talent for mekanisk design, hvilket han udviklede til udsøgt håndværk under konstruktionen og byggeriet af sine verdensberømte instrumenter. Det siges, at orgelbygningen iddeles i tiden før og tiden efter Cavaillé-Coll. Han byggede "symfoniske orgler", hvilket indebærer at orglerne kan genskabe lyde og toner fra andre instrumenter, og kombinere dem. Hans største og mest berømte orgel er i Saint-Sulpice, i Frankrig. Med sine 100 stemmer og fem manualer er dette instrumentet en kandidat til UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.

Cavaillé-Coll var velkendt for sine økonomiske problemer. Bygningen af hans orgler, som ikke havde sidestykke på den tiden, var ikke nok til at balancere bedriftens økonomi. I 1898 arvede hans svigersøn, Charles Mutin, bedriften. Han fortsatte med orgelbygning, men i løbet af 2._verdenskrig var bedriften så godt som forsvundet.

Orgeler byggede af Cavaillé-Coll[redigér | redigér wikikode]

I Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Grandes Orgues i Notre Dame de Paris
Saint Ouen, Rouen
Katedralen i Rennes
Katedralen i Angers
Orgelet i den store hall i Moskva-konservatoriet
  • Caen: Église de Ste.-Étienne
  • Carcassonne: St. Michel
  • Épernay: Saint-Pierre Saint Paul
  • Lyon: St. François-de-Sales
  • Orléans: Cathédrale du Saint-Croix
  • Mazamet Eglise Saint-Sauveur
  • Paris: Église Saint-Roch
  • Paris: Église de la Madeleine
  • Paris: Notre-Dame-de-la-Croix
  • Paris: American Cathedral in Paris
  • Paris: Notre Dame de Paris
  • Paris: Sainte Clotilde
  • Paris: Saint-Sulpice (av François-Henri Clicquot, rekonstruert og forbedret av Cavaillé-Coll)
  • Paris: Saint-Vincent-de-Paul
  • Paris: Église de la Sainte-Trinité
  • Paris: Église Saint-Jean-de-Montmartre (flyttet fra École Sacré-Cœur de la Ferrandière, Lyon)
  • Paris: Basilique du Sacré-Cœur
  • Paris: Val-de-Grâce - kapellorgel
  • Courbevoie (nær Paris): Église Saint-Maurice de Bécon [1]
  • Perpignan: Katedralen
  • Rouen: St. Ouen
  • Saint-Denis: Saint Denis
  • Toulouse: Saint-Sernin
  • Trouville-sur-Mer: Église Notre-Dame des Victoires
  • Lavaur: Saint-Alan
  • Rabastens: Notre-Dame-du-Bourg

I Spanien[redigér | redigér wikikode]

  • Lekeitio: Basílica de La Asunción de Nuestra Señora
  • Madrid: San Francisco el Grande Basilica
  • Alegia: San Juan
  • Azkoitia: Santa María
  • Azpeitia: Basílica de Loyola
  • Getaria (Guetaria): San Salvador
  • Irún: Santa María
  • Mutriku (Motrico): Santa Catalina
  • Oiartzun: San Esteban
  • Pasaia (Pasajes)
  • San Sebastián (Donostia): Résidence de Zorroaga
  • San Sebastián (Donostia): San Marcial d’Altza
  • San Sebastián (Donostia): Santa María del Coro
  • San Sebastián (Donostia): Santa Teresa
  • San Sebastián (Donostia): San Vicente
  • Urnieta: San Miguel
  • Vidania (Bidegoyan), San Bartolomé

I Storbritannien[redigér | redigér wikikode]

I Nederlandene[redigér | redigér wikikode]

I Venezuela[redigér | redigér wikikode]

  • Caracas: Iglesia de la Parroquia San Francisco. Used for regular service.[4]
  • Caracas: Iglesia de la Parroquia Altagracia (Inoperative)
  • Caracas: Iglesia de la Parroquia Santa Teresa. Used for regular service.
  • Caracas: Iglesia de la Parroquia San José (In a delicate situation)
  • Caracas: Parroquia La Encarnación del Valle. After several decades of silence, it's been played regularly since in 2011.
  • Los Teques: Catedral

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

  • Valparaíso, Chile: Iglesia de los Sagrados Corazones (1872)
  • København, Danmark: Jesuskirken (1890)
  • Moskva, Russland: Moskvakonservatoriets store hall (installert av Charles Mutin)
  • Mazatlán, Mexico: Catedral Basílica de la Inmaculada Concepción
  • Fuji, Japan: Haus Sonnenschein http://haussonnen.jugem.jp/
  • Campinas i Brasil: Catedral Metropolitana.
  • Lorena, Brasil: Catedral Nossa Senhora da Piedade
  • Roma, Italia: Chapel of the Casa Santa Maria of the Pontifical North American College
  • Lujan, Argentina. Basilica de Lujan.
  • Campo Largo, Pr -Brasil - Igreja Matriz de Nossa Senhora da Piedade