Arkade
En arkade er en sammenhængende bueformede åbninger i mur- eller træværk. Ordet anvendes også om søjlerækken med buerne over. Ordet kommer af det latinske arcus, der betyder bue. I middelalderens arkitektur danner arkaden den nederste etage i midterskibets vægge, triforium den midterste etage og klerestorievinduene den øverste.
Begrebet arkade anvendes undertiden også om et indtrukket felt på en vægflade som arkitekturudsmykning og kaldes da blændingsarkade, se blænding.
Ligeledes bruges udtrykket arkade også om en overdækket gang, som er åben på en eller flere sider gennem en arkaderække. Sådanne kaldes også galleri eller loggia.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |