Armbåndsur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ur fra Montinari Milano

Armbåndsuret blev opfundet af Patek Philippe midt i det 19. århundrede, men blev anset for feminint og vandt ikke frem.

Det blev først populært i begyndelsen af det 20. århundrede: den brasilianske opfinder Alberto Santos-Dumont havde svært ved at se, hvad klokken var, når han rodede i sit fly. Han bad sin ven Louis Cartier om et ur, han kunne bruge. Cartier gav ham et armbåndsur, og da Cartier var en populær mand i Paris, varede det ikke længe, før han kunne sælge sit ur til andre herrer.

Det var først under 1. verdenskrig, at armbåndsuret for alvor kom i brug. Soldaterne fandt hurtigt ud af, at det var lettere at kigge på håndledet end at stå og fumle med et lommeur. Som krigen skred frem, blev det nødvendigt, at de omfattende operationer var fuldstændigt synkroniserede. Derfor udleverede hæren ure til soldaterne, som de fik lov at beholde efter krigen; det gjorde dem populære.

Grundlæggende kan armbåndsure opdeles i tre typer mekanik:

  • Mekanisk: har et urværk, der skal trækkes op, hvorved en fjeder bliver spændt, der giver energi til at få delene til at bevæge sig.
  • Automatisk: har et mekanisk værk, der automatisk bliver trukket op og holdt igang, typisk ved hjælp af den kinetiske energi fra bevægelse. De kan normalt også trækkes op som et traditionelt mekanisk ur.
  • Quartz: elektronisk værk, der får strøm fra batterier. Tiden styres af en lille kvartskrystal. Disse kan ure kan både have visere eller digitale tal. Quartzure er de mest udbredte.[1]

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Armbåndsure består af flere dele.

  • Glas: gennemsigtig plade, der gør det muligt at se viserne og skiven, og som beskytter disse
  • Horn: sidder fast på urkassen og bruges til at montere urremmen på
  • Kassen: den ydre del af uret, som omslutter urværkt.
  • Kronen: Skrue på ydersiden af kassen, der kan justere tiden. På mekaniske ure bruges skruen også til at trække uret op.
  • Skive: pladen under glasset, hvor tallene er indikeret.
  • Visere: bevægelige arme, der indikerer tiden.
  • Urrem: eller lænken er monteret på hornene, således at uret kan tages om håndledet.

Kendte urmærker[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Den Store Guide Om Ure – Lær det Grundlæggende om Ure. borgvardt-ur.dk. Hentet 31/10-2019

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]