Armenske alfabet

Det armenske alfabet (armensk: Հայոց գրեր, Hayots' grer eller Հայոց այբուբեն, Hayots' aybuben) er det alfabetiske skriftsystem, der bruges til at skrive armensk. Det blev opfundet omkring år 405.^[1] af Mesrop Mashtots, en armensk lingvist og ekklesiologisk leder. Skriftsystemet havde oprindeligt 36 bogstaver, og der er siden blevet tilføjet tre. Armensk skrives vandret fra venstre til højre. Det er formodentlig baseret på det græske alfabet,^[2] hvilket gør det beslægtet med bl.a. latin, kyrillisk og georgisk.

Oversigt over alfabetet[redigér | rediger kildetekst]

Bogstav	Navn	Translitteration		Talværdi^[a]
Ա • ա	այբ ayb	a		1
Բ • բ	բեն ben	b		2
Գ • գ	գիմ gim	g		3
Դ • դ	դա da	d		4
Ե • ե	եչ yeč	e		5
Զ • զ	զա za	z		6
Է • է	է ē	ē		7
Ը • ը	ըթ ët'	ə	ë	8
Թ • թ	թո t'o	tʿ	t’	9
Ժ • ժ	ժե že	ž		10
Ի • ի	ինի ini	i		20
Լ • լ	լյուն lyown	l		30
Խ • խ	խե xe	x		40
Ծ • ծ	ծա ça	c	ç	50
Կ • կ	կեն ken	k		60
Հ • հ	հո ho	h		70
Ձ • ձ	ձա ja	j		80
Ղ • ղ	ղատ ġat	ł	ġ	90
Ճ • ճ	ճե č̣e	č	č̣	100
Մ • մ	մեն men	m		200
Յ • յ	հի hi	y		300
Ն • ն	նու now	n		400
Շ • շ	շա ša	š		500
Ո • ո	ո vo	o		600
Չ • չ	չա ča	čʿ	č	700
Պ • պ	պե pe	p		800
Ջ • ջ	ջե ǰe	ǰ		900
Ռ • ռ	ռա ṙa	ṙ		1000
Ս • ս	սե se	s		2000
Վ • վ	վեվ vev	v		3000
Տ • տ	տյուն tyown	t		4000
Ր • ր	րե re	r		5000
Ց • ց	ցո c'o	cʿ	c’	6000
Ւ • ւ	վյուն vyun	w		7000
Փ • փ	փյուր p'yowr	pʿ	p’	8000
Ք • ք	քե k'e	kʿ	k’	9000
Օ • օ	օ ò	ō	ò	—
Ֆ • ֆ	ֆե fe	f		—
ու	ու ow	u		—
և	և jew	ew		—

^ De armenske bogstaver bruges også som symboler for tal. For eksempel skrives tallet 1473 som ՌՆՀԳ.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

^ Theo Maarten van Lint. From Reciting to Writing and Interpretation: Tendencies, Themes, and Demarcations of Armenian Historical Writing // The Oxford History of Historical Writing: 400–1400 / Edited by Sarah Foot and Chase F. Robinson. — Oxford University Press, 2012. — Vol. 2. — P. 180
^ Avedis Sanjian, "The Armenian Alphabet". In Daniels & Bright, The World's Writing Systems, 1996:356–357

[a-3] De armenske bogstaver bruges også som symboler for tal. For eksempel skrives tallet 1473 som ՌՆՀԳ.

[1] Theo Maarten van Lint. From Reciting to Writing and Interpretation: Tendencies, Themes, and Demarcations of Armenian Historical Writing // The Oxford History of Historical Writing: 400–1400 / Edited by Sarah Foot and Chase F. Robinson. — Oxford University Press, 2012. — Vol. 2. — P. 180

[2] Avedis Sanjian, "The Armenian Alphabet". In Daniels & Bright, The World's Writing Systems, 1996:356–357

[1]

[2]

[a]