Volverlej
| Guldblomme | |
|---|---|
 Volverlei (Arnica montana) Foto: Barbara Studer | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Arnica (Guldblomme) |
| Art | A. montana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Arnica montana L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Volverlej (Arnica montana), eller guldblomme, er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark. Den bruges som lægeplante, især ved fremstilling af "arnicatinktur".
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Volverlej er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet roset af blade. Bladene er smalt ægformede og helrandede med talrige, ret stive hår på begge sider. På de blomsterbærende stængler findes nogle få, mere eller mindre klart modsatte blade, som er lancetformede.
Blomsterstænglerne er stift behårede og fuldstændigt oprette. De bærer én stor, endestillet kurv og op til to andre, men noget mindre, sidestillede kurve. Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne er samlet i kurve, hvor randkronerne er meget lange, mens skivekronerne er ganske korte. De er alle gul-orange i farven. Frøene er forsynet med en håragtig fnok.
Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de grove, trævlede rødder.
Volverlej når en størrelse på 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år), heri ikke medregnet planter, der dannes ved skud fra den krybende jordstængel.
Voksested[redigér | rediger kildetekst]
Planten er udbredt over det meste af Nordeuropa i bjerge og på andre lysåbne biotoper, hvor bunden er fugtig. I Danmark findes den i lyse skove, på enge og på ikke alt for sure heder, men planten er blevet sjælden, og den er i stadig tilbagegang.
På sæterne i Dolomitterne vokser arten sammen med bl.a. alpeasters, alpekobjælde, bitter røllike, bjergbaldrian, blå anemone, halvkuglerapunsel, hvid foldblad, isranunkel, jordstar, katteskæg, kranskonval, lyserød potentil, montebaldo anemone, nibladet soringklap, Papaver rhaeticum (en art af valmue), prikket ensian, skovstorkenæb, skægklokke, stor fruesko og stor tusindstråle[1]
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Udtræk af planten ("Arnikatinktur") bruges i naturmedicinen mod hudafskrabninger, småskrammer og rifter. Se dog nedenfor angående risikoen for allergi.
Indholdsstoffer[redigér | rediger kildetekst]
Planten indeholder flere stoffer, som har en indvirkning på kroppen, bl.a. arnicin, fytosteroler, sesquiterpen-laktoser, flavonoider, karotenoider og en æterisk olie. Udtræk af Volverlej kan dog være allergifremkaldende, især på grund af sesquiterpenlaktosen helenalin og derivater af den[2].
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Conradin A. Burga, Frank Klötzli og Georg Grabherr: Gebirge der Erde. Pflanzen-Artenlisten zu jedem Gebiet (tysk)
- ^ Se Miljøstyrelsens rapport om naturkosmetik
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Volverlej
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.