Ary Scheffer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Ary Scheffer
Ary Scheffer selfportrait.jpg
Ary Scheffer, Selvportræt, 1830, Musée de Grenoble
Personlig information
Født 10. februar 1795
Dordrecht
Død 15. juni 1858 (63 år)
Argenteuil ved Paris
Gravsted Cimetière de MontmartreRediger på Wikidata
Nationalitet fransk-hollandsk
Mor Cornelia SchefferRediger på Wikidata
Søskende Henry SchefferRediger på Wikidata
Barn Cornelia SchefferRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Pierre-Narcisse Guérin
Elev af Pierre-Narcisse GuérinRediger på Wikidata
Medlem af Det Kongelige Nederlandske VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, billedhuggerRediger på Wikidata
Periode Romantikken
Arbejdssted Storbritannien (1857-1858), Dordrecht (1811-1811), Holland, Amsterdam (1854), Paris (1811-1813, 1811-1811, 1814, 1817, 1819-1822, 1822-1830, 1830-1858) med flereRediger på Wikidata
Elever Charles Landelle, Claudius Popelin, German von Bohn, Thomas de Barbarin, Adèle-Marguerite Arente med flereRediger på Wikidata
Kendte værker Francesca de Rimini og Paolo
Genre Portræt, historiemaleriRediger på Wikidata
Bevægelse RomantikkenRediger på Wikidata
Påvirket af François Gérard, Théodore GéricaultRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af ÆreslegionenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ary Scheffer (10. februar 1795 i Dordrecht15. juni 1858 i Argenteuil ved Paris) var en fransk-hollandsk maler.

Scheffer var elev af sin fader maleren Johan Bernard Scheffer og af Pierre-Narcisse Guérin i Paris. Tidlig moden og udstillede allerede i 12 års alderen historiske billeder, drømmende og ubeslutsom udnyttede han ikke sine læreår: han blev ikke, og blev det aldrig, herre over kunstens midler. Hans farve er kraftløs; selv efter rejsen til Holland 1829, hvor han studerede Rembrandt og fornyede sin kolorit med dennes clairobscur, er farvevirkningen svag, ofte uheldig, og formgivningen er gerne løs. Det er det indre sjæleliv, enkeltskikkelsernes subjektive følelse, det elegiske, det indadvendte, smertefuldt bævende, der for ham er det vigtigste. Og det er dette, der i sin tid skaffede ham det store ry. På en måde bringer han germansk følelse ind i fransk kunst; Goethes Faust inspirerede ham til en hel række værker. karakteristisk nok, er hans følelseskilder mere digterværker end selve livet; billederne fra den græske frihedskrig danner en undtagelse, og i disse digterillustrationer er der megen følelse, megen sjælsrenhed, men også meget bristende og megen sentimentalitet, som imidlertid betog franskmændene (Ernest Renan kalder Scheffer homme de cœur et de génie). Efter med en vis rørende sandhed at have malet tårefyldte små genrestykker (Soldatens Enke, Forældreløs etc.) stillede han sig afgjort i romantikernes række med Gaston de Foix (1826, Museum i Versailles). Her var — lidt uægte forceret — forsøg i det franske romantiske maleris kraftige stil. I sine følgende værker vedbliver han at være den fantasifulde romantiker, men på de stille stier: Han maler Lenore (efter Gottfried August Bürger) 1831 (under stort bifald), Faust i sit Studerekammer og Margrete ved Rokken, Giaur (efter Lord Byron), Grev Eberhard (efter Friedrich Schiller, Louvre), Margrete i Kirken osv. Et vægtigt arbejde er Francesca de Rimini og Paolo (malet i tre versioner 1835, 1854 og 1855 efter Dante). Fra den tid træder det religiøse maleri i forgrunden, særlig kredsende om Kristus-skikkelsen. Socialt interesseret som Scheffer var (ivrigt med i den orleanistiske frihedsbevægelse), søger han at gøre Kristus almenmenneskelig, alle synderes og lidendes ven, men i sin stræben efter åndighed strander han her som så ofte på det overjordiskes uigengivelighed. Til hans mest kendte religiøse arbejder hører Kristus Consolator (malet i to versioner 1837 og 1851) og Augustin og Moderen Monika (1846). Han har også malet en del portrætter. I Dordrecht er rejst en statue af Scheffer (1862,Joseph Mezzara); i samme bys museum en del tegninger og malerier af Scheffer. Galleri

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Scheffer, Ary i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af Axel Holck


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.