Ary Scheffer
| Ary Scheffer | |
|---|---|
 Selvportræt, ca. 1838 | |
| Personlig information | |
| Født | 10. februar 1795 Dordrecht |
| Død | 15. juni 1858 (63 år) Argenteuil ved Paris |
| Gravsted | Cimetière de Montmartre  |
| Nationalitet | fransk-hollandsk |
| Far | Jean-Baptiste Scheffer |
| Mor | Cornelia Scheffer |
| Søskende | Henry Scheffer, Arnold Scheffer |
| Ægtefælle | Sophie Marin |
| Barn | Cornelia Scheffer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Pierre-Narcisse Guérin |
| Elev af | Pierre-Narcisse Guérin |
| Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegnelærer, raderer, billedhugger, tegner, litograf, akvarelmaler, pastelist |
| Fagområde | Malerkunst, romantikken |
| Periode | Romantikken |
| Arbejdssted | Storbritannien (1857-1858), Dordrecht (1811-1811), Marken, Holland, Amsterdam (1854), Paris (1811-1813, 1811-1811, 1814, 1817, 1819-1822, 1822-1830, 1830-1858) med flere |
| Elever | Charles Landelle, Claudius Popelin, German von Bohn, Gottlob Fischer, Thomas de Barbarin med flere |
| Kendte værker | Francesca de Rimini og Paolo |
| Genre | Portræt, historiemaleri |
| Bevægelse | Romantikken |
| Påvirket af | François Gérard, Théodore Géricault |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Æreslegionen |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Skulptur i Dordrecht
Af Joseph Mezzara (sv)
Ary Scheffer (født 10. februar 1795 i Dordrecht i sydvestlige Holland, død 15. juni 1858 i Argenteuil ved Paris) var en fransk-hollandsk maler. Han var elev af sin far maleren Johan Bernard Scheffer (en) og af Pierre-Narcisse Guérin i Paris.
Scheffer var tidlig moden og udstillede allerede i 12-års alderen historiske billeder. Drømmende og ubeslutsom udnyttede han ikke sine læreår: han blev ikke, og blev det aldrig, herre over kunstens midler.[1] Hans farve er kraftløs. Selv efter rejsen til Holland 1829, hvor han studerede Rembrandt og fornyede sin kolorit med dennes clairobscur, er farvevirkningen svag, ofte uheldig, og formgivningen er gerne løs. Det er det indre sjæleliv, enkeltskikkelsernes subjektive følelse, det elegiske, det indadvendte, smertefuldt bævende, der for ham er det vigtigste.
Og det er dette, der i sin tid skaffede ham det store ry. På en måde bringer han germansk følelse ind i fransk kunst. Goethes Faust inspirerede ham til en hel række værker. Karakteristisk nok er hans følelseskilder mere digterværker end selve livet. Billederne fra den græske frihedskrig danner en undtagelse, og i disse digterillustrationer er der megen følelse, megen sjælsrenhed, men også meget bristende og megen sentimentalitet, som imidlertid betog franskmændene – Ernest Renan kalder Scheffer "homme de cœur et de génie".
Efter med en vis rørende sandhed at have malet tårefyldte små genrestykker (Soldatens Enke, Forældreløs etc.) stillede han sig afgjort i romantikernes række med Gaston de Foix (1826, Museum i Versailles). Her var – lidt uægte forceret – forsøg i det franske romantiske maleris kraftige stil.
 |
I de følgende værker vedblev han at være den fantasifulde romantiker, men på de stille stier: Han malede Lenore (efter Gottfried August Bürger) 1831 (under stort bifald), Faust i sit Studerekammer og Margrete ved Rokken, Giaur (efter Lord Byron), Grev Eberhard (efter Friedrich Schiller, Louvre), Margrete i Kirken osv. Et vægtigt arbejde er Francesca de Rimini og Paolo (malet i tre versioner 1835, 1854 og 1855 efter Dante). |
Fra den tid træder det religiøse maleri i forgrunden, særlig kredsende om Kristus-skikkelsen.
Socialt interesseret som Scheffer var – ivrigt med i den orleanistiske frihedsbevægelse søgte han at gøre Kristus almenmenneskelig, alle synderes og lidendes ven, men i sin stræben efter åndighed strandede han her som så ofte på det overjordiskes uigengivelighed.
Kendte værker
[redigér | rediger kildetekst] Minneapolis Institute of Art (en) |
Til hans mest kendte religiøse arbejder hører Kristus Consolator (malet i to versioner 1837 og 1851) og Augustin og Moderen Monika (1846).
Han har også malet en del portrætter. I Dordrecht er rejst en statue af Scheffer (1862, Joseph Mezzara (en)). I samme bys museum findes en del tegninger og malerier af Scheffer. |
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]
|
.jpg)
|
.jpg)
.JPG)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "... drømmende og ubeslutsom udnyttede han ikke sine læreår: han blev ikke, og blev det aldrig, herre over kunstens midler. ..." er vurderingen af Axel Holck, forfatter til artiklen i "Salmonsen", Salmonsens konversationsleksikon
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Jules Canonge, Pradier et Ary Scheffer. Notes, souvenirs et documents d'art contemporain, 1858
- Antoine Etex, Ary Scheffer, 1859
- Charles Lenormant, Ary Scheffer, 1859
- Petrus Hofstede de Groot, Ary Scheffer: Ein Charakterbild 1870
- Mrs. Grote, Memoir of the life of Ary Scheffer, 1860
Eksterne henvisninger og kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Scheffer, Ary i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af Axel Holck
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |