Asaa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Asaa
Skolen Hallen
AsaaSkole.JPG Asaa-Hallen.JPG
Asaa post bio st 2011 ubt.JPG
Det gamle posthus, den gamle biograf og den gamle stationsbygning, nu tidligere børnehave
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto Østkystens perle
Borgmester Michael Klitgaard
Region Region Nordjylland
Kommune Brønderslev Kommune
Sogn Asaa Sogn
Postnr. 9340 Asaa
Demografi
Asaa by 1.123[1] (2021)
Kommunen 36.177[1] (2021)
 - Areal 633,18 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside 9340asaa.dk
Oversigtskort

Asaa[2] er en byVendsyssels østkyst med 1.123 indbyggere (2021)[1], beliggende 40 km nordøst for Aalborg,19 km nord for Hals, 24 km syd for Sæby, 7 km øst for Dronninglund og 38 km sydøst for Brønderslev. Byen hører til Brønderslev Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Dronninglund Kommune.

Asaa hører til Asaa Sogn. Asaa Kirke fra 1887 ligger i byen.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Asaa Skole blev bygget i 1934. I 1968 blev mellemfløjen og festsalen bygget til, og i 1981 blev den nyeste fløj bygget. Skolen har ca. 90 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin i 1 spor.[3] I 2020 blev inspektørboligen nedrevet.
  • Asaa Børnehave i den gamle stationsbygning er normeret til 41 børn og har 6 ansatte.[4] Asaa Børnehave er nu flyttet til "Rusen", og stationsbygningen er solgt til Per Jørgensen.
  • Asaa Hallen benyttes af Asaa Boldklub Håndbold.[5]
  • Asaa Friplejehjem har 30 boliger. Det blev åbnet i 2017 og hører under Danske Diakonhjem.[6]
  • Asaa Borgerforening arrangerer juletræsfest, fastelavnsfest, Sankt Hansfest på byens væddeløbsbane og et årligt hestevæddeløb.
  • Byen har købmandsforretning og restaurant Havkroen.
  • Asaa Lokalhistorisk Arkiv har til huse i en tidligere lærerbolig på Asaa Skole. Åbent i vinterhalvåret tirsdag 19.00 - 21.00.
  • Byen har i forhold til indbyggertal næsten de fleste foreninger i Danmark, bl.a. fodboldklub, billardklub, spejdere, vinterbadeklub, dykkerklub, skytteforening, stand up paddling og junior- og ungdomsklub
  • Nordsøstien passerer Asaa. Den er en del af den 5.000 km lange North Sea Trail, vandreruter ad gamle historiske spor gennem 26 regionener i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, England og Skotland
  • Asaa har gode offentlige transportmuligheder til Aalborg og Sæby med bus, på hverdage X-bus med timedrift

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Navnet[redigér | rediger kildetekst]

Asaa nævnes første gang i 1531, men der boede mennesker i Asaa allerede i 1200-tallet.

Bynavnets betydning er usikker, men det menes at komme af olddansk asa (gære, svulme) samt å som en beskrivelse af åen.[7]

Udskibningsstedet[redigér | rediger kildetekst]

Asaa bestod i 1682 af 10 gårde og 7 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 108,6 tønder land skyldsat til 29,88 tønder hartkorn. I tilknytning til bebyggelsen lå Asaa mølle, en gård med 10,5 tønder land dyrket jord skyldsat til 2,01 tønder hartkorn, og Asaagaard, en større gård med 20,6 tønder land dyrket jord skyldsat til 6,66 tønder hartkorn.[8] Driftsformen var alsædebrug.[9]

Kattegat-kysten mellem Lyngså og Hou er meget lavvandet. Midt på denne strækning ligger Asaa, hvor åen af samme navn løber ud. William Halling, der var godsejer på Dronninglund Slot 1776-1796, startede her udskibning af træ til Aalborg, hvor han også havde en stor gård. Asaa blev en vigtig handelsplads.

I 1875 beskrives byen således: "Asaa med Udskibningssted, Skole, Kro, Vandmølle, Handelsetablissement, Teglværk og Kalkværk".[10]

Store handelsskibe fra Norden og England ankrede op ud for Asaa, og små joller sejlede varer til og fra kysten. I 1877-78 anlagde man en 480 meter lang dæmning ud til en anlægsbro ved dybere vand, hvor skibene kunne lægge til. Det gav handelen et opsving. Også byen blomstrede med nye virksomheder og blev den eneste regulære by i det store Dronninglund Sogn.

I 1901 beskrives byen således: "Asaa — ved Aaens Munding, med Filialkirke, Kapellanbolig, Missionshus (opf. 1890), Skole, Lægebolig, Kro, Mølle, Teglværk, Kalkværk, Dampsavværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Garveri, Farveri, Maltgøreri, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, m. m., Udskibningssted — ved Yderenden af den 1570 F. lange Jorddæmning er der kun 3, men 140 F. uden for den 11 F. Vand —, Toldassistentsted, Postekspedition og Telegrafstation".[11]

Asaas folketal i 1800-tallet:

1801 1840 1860 1870 1880 1890[12]
163 263 269 347 423 606

Asaa Havn[redigér | rediger kildetekst]

Efterhånden blev anlægsbroen ramt af tilsanding, så skibsfarten søgte andre steder hen. I 1905 fik havnen gældssanering, stærkt hjulpet på vej af den lokale folketingsmand Vilhelm Lassen, som var blevet finansminister. I 1908 blev der indviet en ny fiskerihavn på sydsiden af molen. Fiskeriet, især kystfiskeriet af torsk og ål, blev nu hovederhvervet i Asaa. I 1940'erne blev de store forekomster af makrel grundlag for fiskeriet, og 50 fartøjer var nu hjemmehørende i Asaa. Men Asaa-fiskerne kunne ikke hamle op med de stadig større trawlere på Vesterhavet, og ved havnens 100 års jubilæum i 1977 var der kun 20 fartøjer tilbage i Asaa. Nedgangen fortsatte og i dag landes der ikke fisk i havnen

Historien om Asaa Havn finder sin begyndelse så langt tilbage som i 1877, hvor havnen blev anlagt som en ø-havn. I perioden 1905 til 1977 er havnen blevet udbygget, hvor den sidste udbygning i 1976 - 1977 var anlæggelse af en lystbådehavn med plads til ca. 175 fartøjer. Lystbådehavnen er placeret nord for de gamle havnebassiner. Asaa Havn består i dag af 3 bassiner, hvor der i lystbådehavnen fortøjes ved bro og pæle. I de øvrige kan der fortøjes langskibs samt et begrænset antal ved pæle. Ledige pladser er angivet ved et grønt skilt. I det sydligste bassin er der adgang til kran og bedding. Lige syd for havnen findes en god og børnevenlig badestrand. Asaa Havn har gode toilet- og badeforhold, havnegrill, legeplads m.m. På Asaa Havn findes et lille hyggeligt havnemuseum med samling af fiskeredskaber, skibsmotorer, skibsradioer, ekkolod og navigationsudstyr brugt gennem tiderne. Det autentiske fiskermiljø er bevaret

I 2019 blev den gamle auktionshal totalrenoveret og i lystbådehavnen blev der etableret en "Krabbebro".

Turistby[redigér | rediger kildetekst]

Igen måtte man tænke i nye baner, og i 1976-77 blev der anlagt en lystbådehavn med 175 bådpladser nord for det gamle havnebassin. I dag er lystbådehavnen sammen med et stort sommerhusområde og en campingplads, der udlejer et bredt sortiment af hytter,[13] grundlag for at Asaa er blevet en turistby, som nyder godt af den børnevenlige badestrand, men også har en historie. På vejen ud til ø-havnen ses fiskernes rødmalede skure fra 1930'erne, og i havnefogedens gamle fiskerhus blev der i 1992 indrettet havnemuseum.[14]

Asaabanen[redigér | rediger kildetekst]

Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes strækning Nørresundby-Frederikshavn (Sæbybanen, 1899-1968) fik i 1914 en 5,4 km lang sidebane fra Ørsø til Asaa. Selvom Ørsø var knudepunktet, kørte togene normalt mellem Asaa og Dronninglund, som nu var blevet det store egnscenter. I banens senere år kørte enkelte tog uden skift mellem Aalborg og Asaa.

Stationen havde 4 parallelle spor, hhv. varehusspor, hovedspor, omløbsspor og læssespor. Som endestation havde den en enkeltsporet lokomotivremise. I 1948 fik stationen drejeskive – indtil da havde man klaret sig med at ombygge to lokomotiver, så de kørte lige godt forlæns og baglæns. Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, lå på tværs for enden af sporene. Den er bevaret på Bolværksvej 2.

Kendte personer[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Stavemåden Aså blev brugt i sidste halvdel af 1900-tallet, men er nu meget sjælden.
  3. ^ Asaa skole: Om skolen
  4. ^ Velkommen til Asaa Børnehave
  5. ^ Asaa Hallen
  6. ^ Asaa Friplejehjem
  7. ^ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1989
  8. ^ Pedersen, s. 313
  9. ^ Frandsen, bilagskort
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 73
  11. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 115
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 82
  13. ^ Asaa Camping
  14. ^ "Asaa Havnemuseum". Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. Hentet 24. februar 2020. 

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]